På værelset efter put-dypning i søen

[Anna Mørk]

Anna stirrede på ham, Liam. Hun gad ham ikke, det stod nu tydeligt for hende at han ikke tænkte på andet end patter. Og ja, han var sku ligesom en løbsk hanhund, som strejfede om efter nogle tæver han kunne kneppe. Men no way, det blev fandme ikke med hende. Og så var hun ligeglad med hans sultne blik, der tydeligt sagde alt om ham.

"Om vi er fresh?"

Anna sendte ham et overfriskt smil, for sjov. Selvfølgelig. For hvad fanden var det for noget at spørge om. Om vi var friske, nej. Og der var en (sine) , der trippede nervøst ved siden af hende. Det var klart at hun ville have en anden trøje på. Den var jo skide gennemsigtig, og Liams gennemborende blik, hjalp bestemt ikke. Men Anna sagde ikke noget, hun ville ikke være uvenlig. Og hvem kunne bebrejde en skide pubertetsdreng, som bare ville have sex?

Anna sagde ikke mere, sendte ham bare et smil. Et smil der ikke nåede hendes øjne, men det var stadig ikke uvenligt. Hun ville se lidt til, måske komme med en kommentar i ny og næ.... Men ham her, måtte de to andre godt hukke. De skulle bare tage for sig, selvom det nu var Liam der tog mest for sig. Inden hun satte lås på sin lille aftale med sig selv, tilføjede hun til Liam.
”Er du egentligt faret vild?”

[Sine Augusta]

Sine rødmede. Han kiggede igen. Og han kiggede meget. Hun forstod ham ikke. Han kunne da kigge på så meget andet nede ved søen. Han havde desuden også selv været i. De havde noget tilfælles. Men, det så han nu ud til at være kommet sig meget pænt over, ret hurtigt. Hun skævede til hans øjne, som ikke kiggede efter hendes øjne i hvert fald.

"Øhm, nogle fyre fra 2. og Pernille fra 3. g..." Hun smilede lidt. Akavet. Hun bemærkede at hun igen stod som hun gjorde tit. En holdning der fik hende til at se usikker ud, så det måtte hun holde op med. Når hun stod med hånden på den anden albue. Da hun var cirka 14 havde hun ment at det så godt ud. Model-agtigt. Så havde hun opdaget hvor grim hun var, og havde droppet det. Anna spurgte om han var blevet væk. Hvilket faktisk var et meget godt spørgsmål. Han måtte gå i 1. g, hun havde ikke set ham før. Det var jo nok også derfor han var blevet smidt i. Apropro det, fortsæt samtalen, Sine. Du kan jo godt.

"Hvem smed dig i søen?" Hun nikkede mod ham. Selvom han ikke var våd mere, så havde hun jo set ham da han var.

[liam]

Bow-chika-wauv-wauv. Nu så de alle sammen på ham. Han løftede øjenbrynene nogen gange mod den rå og smilede.

"Det kan man aldrig vide, vel? Men se, jeg faldt lige ned i godt selskab, så what the fuck, right dollface." Han lavede en håndpistol og skød hende. Han anede ikke engang hvad hun hed. But Whaaaatevar!

Så vendte han tilbage til den våde trunte der stod der og dryppede lidt enndu.

"Det var ham den ene homo, han tog lige og smed mig i. Men altså jeg gav ham kamp til stregen. Big manly fight and yadda, yadda, yadda."

Han burde sgu overveje at gå, men på den anden side var det sjovere at blive her.

"Men jer tror aldrig du præsenterede dig," han rynkede brynene og stak læberne lidt frem, som troede han at han var pænere på den måde. Måske Flynn Rider/Eugene kunne gøre det. Det var der at Liam havde ste det udtryk. Nårh ja og så i 'Spread legs: Spread wide'

[Louisa Frost]

"Jah," mumlede Louisa bare ud i luften, men heldigvis blev ham fyrens opmærksomhed rettet lidt imod de to andre. Louisa syntes, at hende den rå, rødhårede virkede, som om hun allerede havde skabt en form for kontrol over situationen, så Louisa tøffede lidt baglæns.

"Nå, men jeg håber da ... Du, Liam, vil du ikke med?" spurgte Louisa pludseligt og fattede ikke, hvor hun fik sit mod fra. Selvom hun ikke rigtigt vidste, hvad hun skulle synes om Anna eller Signe - ja, faktisk kunne hun måske hverken lide Signe eller Anna - så syntes hun, at pigerne skulle have fred til at skifte tøj, eller hvad de nu skulle. "Vi kan jo se på vores skemaer, du ved," sagde Louisa og lød påtaget frejdig. Hun prøvede at ranke ryggen.

Hvad helvede lavede hun?
"Du skal finde dig en masse nye venner, Lou," havde hendes mor sagt. Okay - så kunne man vel starte med ham her, selvom han var .. skræmmende. Fascinerende skræmmende. Ligesom Mads.

[liam]

Tjekke skemaer? Whooot. men det var jo måske ikke end årlig idé og normalt ville Liv lige sige det. Men Liv var der ikek fordi hun havde sååå mange nye venner. Pfft. BFF de første dage, det var så typisk Liv. Og så bare glemme ham. Det er så sygt. Eller også var han bare misundelig fordi han var fanget med mr moody og ham den anden med det back-laid hair. Som heller ikke sagde noget.

"Jamen alt for dig, Louiza," han lagde tryk på s'et og det lød faktisk rimeligt swell. "Eller, men jeg synes det lyder meget clevaar. Ladies, jeg forlader jer."

Han lagde en hånd på Louisas ryg og smilede til hende.

"Så øh ..." ingen smart-ass kommentar. Bare helt rolig. "... hvor kommer du fra?"

Helt cool. Helt afslappet. Well done.

[Louisa Frost]

Louisa lyttede ikke til ham dér Liams plapren lige med det første. Noget med, at det lød "clevaar" - hvor han så end fik alt det handsome anti-James Bond fra. Men okay, man måtte jo tage det sure med det søde, og Louisa følte da også en svag kildren ned ad ryggen, da hans hånd pludselig var der.

Ikke godt. Ikke godt. Ikke godt. IKKE GODT. Hvor mange gange skulle de alarmklokker ringe, før hun fattede det? Louisa smilede sgu frem for sig og vendte sig halvt mod ham ... Liam. Han virkede lidt mere nede på jorden end før, så hun dristede sig til at svare mere åbenhjertigt, end hun havde turdet at gøre her på skolen hidtil: "Struger ... men det ved du sikkert ikke, hvor er." Hun sagde det uden omsvøb og viste, hvilken tiltro, hun havde til hans intellekt. "Det er nok også godt det samme - nu er vi her."

Louisa begyndte at gå - håbede, at han ville følge med, så de to andre kunne sladre om hende den underlige Louisa, mens hun var for langt væk til at høre, hvad der blev sagt. "Kommer du, eller ...?"

//Forlader tråd - til...?

[Sine Augusta]

"Øh...jeg hedder..Sine." Hun kiggede forvirret på døren, som nu var tom, fordi Louisa havde valgt at slæbe af med fyren. Sine mærkede en underlig smag i munden, som både var bitter og taknemmelig. Hun vidste ikke rigtig. Hun valgte taknemmeligheden, hvis hun nogensinde skulle få mulighed for at blive bedre venner med den pige. Men helt ærligt...han havde kigget på hende først. Selvom han var lidt...klam. Huin stod sådan længe, inden hun kom i tanke om, at hun egentlig skulle skifte tøj. Hun kiggede en enkelt gang ud på gangen, som nu var tom, inden hun lukkede døren. Denne gang ville hun være mere sikker.

Hun skævede til Anna og gik over til sit skab. Men, hun ville altså vende sig til det der med at bo sammen med andre. Det skulle nok gå. Ikke i livet om hun ville gå ud, og vende tilbage til sine forældre. Ellers tak. Hendes forældre var så kedelige. Men selvfølgelig var der kattene, dem savnede hun. Sine trak den våde t-shirt over hovedet og valgte en anden. Æv, deller. Bare lige nøgagtig nok til at hun bare så kikset ud. Hun skyndte sig at tage trøjen på så Anna ikke ville lægge mærke til det.

"Hvad læser du?" Dristede hun sig til at spørge, mens hun satte sig hår i en lav hestehale.

[Anna Mørk]

Anna havde fundet sin bog frem igen. Hun var ret sikker på at Sine ikke havde noget imod at hun læste, mens hun klædte om. Eller bare gjorde sig lidt asocial, det havde hun sikkert heller ikke meget imod. Men selv hvis hun havde, ville Anna ikke ligge bogen fra sig alligevel. No way, girl.

Anna have trukket benene op til brystet, det fik hende ikke til at se usikker ud, som mange andre ville se ud når de indtog denne position. Hun så sådan set aldrig usikker ud, eller jo. Kun når hun skulle være sammen med andres familier. Det var simpelthen det værste. Forældre, med deres pokkers høje forventninger. Det var lige til at brække sig over.

"Hvad læser du?" spurgte Sine interesseret .

Anna overvejede i et kort øjeblik, at komme med et fraværende bidende svar, men tog sig i det. Hun skulle ikke være uvenlig, og det var jo egentligt et godt spørgsmål. Så Anna kiggede på bogens forside; Klit, hed den. Skrevet af Frank Herbert.

"Æhm... Jeg læser Klit.. Den er skrevet af Frank Herbert, hvis det siger dig noget... Den foregår i fremtiden.."

Anna skævede til Sine, for at se om hun viste nogen tegn på at kende bogen.

"Normalt kigger jeg ikke på bogens forside og forfatter. For mig har det ingen betydning."

Anna kiggede ned i sin bog igen. Ikke sikker på om hun havde trukket Sine for langt ind i hendes verden af bøger... Men herregud, så måtte Sine bare sige til.

[Sine Augusta]

Sine kunne ikke lade være med at betragtede den anden pige. Når hun tænkte sig om, så nød hun at se på andre mennesker. Hvordan de bevægede sig. Hvilke små trækninger de gjorde. Fx, folk med langt pandehår havde en tendens til at stryge det væk, eller køre en hånd gennem det konstant. Det så sejt ud på nogen. Og folk med briller skubbede dem op på næsen, fordi de aldrig rigtig havde taget sig sammen til at få dem strammet tilpas. Og folk med lange negle havde en tendens til at køre tommelfinger neglen ind under de andre for at få skidt væk. Og hun havde en teori...om at folk der aldrig havde prøvet at kysse nogen tit rørte ved deres læber. Sådan gled sin finger over dem. Hun vidste ikke om det var for at skjule sin mund, eller en eller anden form for tilfredsstillelse. Men hun gjorde det i hvert fald selv meget.

Anna gjorde dog ikke nogen af de her ting. I hvert fald ikke regelmæssigt. hun sad faktisk ret stille. Med øjnene fæstnede på bogens sider. Hun så fredfyldt ud, syntes Sine. Og sej og ligeglad og ligeglad med at hun bare sad og læste. Hun læste sikkert for nydelsens skyld. Og ikke som Sine for at flygte lidt. Virkelighedsflugt.

Sine afsluttede sin hestehale. Hun satte sig på sin seng og lænede sig frem så hun støttede hænderne på knæene. Så rørte hun lidt ved sine læber. Ubevidst. Mens hun betragtede Annas bog.
"Det er ikke en jeg har hørt om.." sagde hun så. "Men fremtid lyder da spændende nok. ...Ligesom Hunger Games." hun smilede lidt forsigtigt. Den kunne hun selv godt lide. Elskede faktisk. Men måske var Anna for sej til den slags bøger. Måske læste hun kun klassikere som ingen andre havde læst.

[Anna Mørk]

Anna kiggede væk fra bogens sider, der var fyldt op med computerskrevne bogstaver. Ikke ubetydelige bogstaver, de fyldte bare siderne, med sætninger der krævede ens opmærksomhed. Det var en gammel bog, en science fiktion bog, som hun også havde nævnt. Den var bare endnu mere tankevækkende en mange andre bøger, syntes Anna. Den skulle nemlig efter sigende været skrevet til denne tid hun levede i nu, det var det hun kaldte tankevækkende. Og så især fordi den var skrevet for så lang tid. Selvfølgelig var bogens virkelighed, overhovedet ikke i overenstemmelse med virkeligheden hun selv levede i. Men hun synes alligevel at det var sejt at en mand, Frank, havde siddet i 1981 (eller hvornår han nu havde siddet med skrivemaskinen...) og tænkt sig frem. Helt frem til 2000.

Sine satte sig på sin seng, og Anna vendte igen sin opmærksomhed mod hende. Small-talke, det kunne hun da godt...

"Nej, det er forståeligt. Den er også ret gammel... Lige så gammel som min pappa, og det siger ikke så lidt." Anna slog hænderne mod maven, og spruttede af grin. Hendes form for humor, var der egentligt aldrig rigtig nogle der forstod. Slet ikke at hun kunne grine af dem, de jokes hun kom frem med, var så tørre og underlige. Især nu hvor hendes far ikke var så gammel igen. Da Anna havde fået vejret igen, fortsatte hun interesseret. "The Hunger Games? Den har jeg læst. De er også meget interessante." Anna nikkede. Det var de, men ikke hendes ynglings. Hun var mere til tør humor og indviklede sætninger, der havde en helt bestemt betydning. De forstod hende, de bøger som havde sådanne sætninger. Men det afholdte hende ikke fra at læse ungdomsbøger. De var bare mere forudsigelige, men hun havde faktisk været positivt overrasket over The Hunger Games. Den havde taget hende med bukserne nede, det måtte hun indrømme. Og det respekterede hun virkeligt de bøger for.

[Sine Augusta]

Sine kunne nok ikke helt se sig fri for et lille smil. Ikke af Annas joke, fordi den forstod hun vitterligt ikke. Men fordi hun så ret sød ud når hun grinede. Det var som om lidt af den der attitude gik af hende, og hun blev lidt mere sig selv. Men hvad vidste Sine om det. Intet, intet som helst. Men hun smilede i hvert fald. Måske var hendes far gammel. Eller også var Anna svensk..eller færøsk. Eller hvor helvede man sagde pappa i stedet for far. Eller måske var det hendes papegøje. Måske burde Sine spørge ind.

"Din pappa?" smilede hun og så spørgende ud. Hun var i hvert fald positivt overrasket over at pigen havde læst de samme bøger som hende. Hun gav sig til at rode ind under sin pude og fandt bogen frem og viste den smilende til den smukke, rødhårede pige.
"Ej, jeg havde aldrig forestillet mig at du havde læst den! Hvor fedt! Så har vi noget at snakke om!.." ups, det var en af de der ting der ikke skulle ud. Nu lød det som om hun forventede at pigen ville tale til hende igen. Ups, hun burde undskylde. Men nej, aldrig, det ville bare gøre det værre.
"Men i hvert fald...ja, de er ret gode." Fik hun lidt mere behersket og stammende afsluttet mens hun kiggede på bogens forsiden. For ikke at se på Anna.

[Anna Mørk]

Anna kunne godt se på Sine at hun ikke helt fattede hendes form for humor. Men det var lige meget. Det var befriende at se, at der var en, der åbnede sig for hende.

"Åhh... Min pappa." Anna smilede til Sine. Hun var fandme hurtig. Anna havde faktisk ikke selv lagt mærke til at hun udtrykte sig, som var hun en nordmand eller svensker.
"Jeg har boet i Norge... Og der har jeg fået den vane at kalde min far for pappa."
Anna trak på skuldrene. Hun havde faktisk godt kunnet lide at bo i Norge. Folkene der oppe var hverken dumme eller underlige. Og ærligt talt kunne hun ikke forstå dem der ikke kunne forstå norsk. Det var skide let. Hun kunne faktisk selv snakke halv-flydende norsk, men det var ikke noget hun havde tænkt sig at sige.

Pludselig var det, som om Sine lukkede sig sammen igen. Så var skallen der igen, bange for at sige noget forkert, eller at overreagere. Anna sukkede for sig selv, når andre lukkede ned, gjorde hun også selv.

"Ja... Det er dejligt med bøger..."

kommenerede Anna. Hun havde nødt til at sige et eller andet. Hun kunne jo ikke bare skæve surt til Sine. Lige ved at få en ven, but no. Der skulle åbenbart mere til. Anna åbnede sin slidte mobil. Det var frokost tid...

"Skal vi gå til frokost?"

//Skal vi bare sige at de pjækkede fra de første timer eller hvad? Ellers passer det ikke rigtig ind at Anna spørger om de skal gå ned og få frokost.

[Sine Augusta]

Pinligt tavhed. Hvor hun fuckin hadede pinlig, akavet stilhed. I sær når hun selv var skyld i den. Det var i sådan en situation hun bare burde sige noget random. Hun kendte, eller, havde set folk, som hvis der blev tavhed bare brugte den klassiske kommentar om vejret, og netop fordi det åbenlyst var akavet, så grinte folk fordi det var sjovt.Og så kørte samtalen videre. Hun havde prøvet det engang, bare for at give det et skud. Men problemet var, at når hun sagde det, så tog folk det som om hun mente det. Og de to piger hun snakkede med skævede til hinanden. Svarede halvhjertet og skyndte sig væk ved først komne lejlighed. Og hun havde set dem hviske. Dammit.

I stedet pakkede hun bogen væk og nikkede smilende da Anna foreslog frokost. Så ville der måske komme lidt liv i det hele.
"Ja, lad os det. Jeg er hundesulten!" Ej, det havde hun bare ikke lige sagt. Fuck det da også! Hvor plat. Det var der jo igen der sagde mere. Hun grinte lidt, for at opbløde stemningen.
"Eller..det nok overdrevet." Det skulle jo heller ikke virke som om hun spiste mega meget og at det var derfor hun var tyk. Føj.

//Forlod tråd for at få til frokost, ved at lukke døren efter Anna

[Anna Mørk]

Anna gik selvsikkert forbi Sine, som venligt holdte døren for hende.

"Det er jeg også." Hørte Anna sig selv sige. Normalt ville hun bare have nikket til hende, men der var et eller andet ved Sine, som skulle udforskes. Måske hendes lidt generte facade, Anna kunne ikke rigtig sætte fingeren på det.

//Forlader tråd