|
Post by Louisa Frost on Apr 6, 2012 20:18:12 GMT 1
//Indtræder i tråd
Louisa betragtede ham tavst. Hendes brune øjne virkede store i hendes benede, markerede lille ansigt. "Du taler ret meget," nikkede hun som svar på hans forklaring. What else to say? Louisa sukkede indvendigt.
"Det ligger halvanden times tid herfra - Struger," sagde hun spagfærdigt og så sig om i indgangshallen. Hvad havde hun også ment med de skemaer? Hun gad sguda ikke se på skemaer. Louisa så bare ligegyldigt på opslagstavlen og smilede svagt over drengens høflighed. "Jeg har valgt en naturvidenskabelig retning, men ..." Louisa tøvede - det skulle vel ud. "Sig mig lige, hedder du virkelig Liam?"
Det var ikke lige, hvad hun ville have sagt, men det kunne vel gå an. Hun fik nok mulighed for at snakke mere med ham en anden dag, hvis hun altså fik besluttet sig for, om hun syntes om ham eller ej.
|
|
liam
Junior Member
Elev - 1. G
Posts: 78
|
Post by liam on Apr 6, 2012 20:28:52 GMT 1
"Moi?" Liam pegede på sig selv. Ja han talte ret meget. Han talte hele tiden. Han hadede stilhed mellem mennesker. Det var bare så irriterende og det var vel der kommentarene var kommet ind i billedet. Helt sikkert. Eller hans phrases og ord. Det var bare sådan at han var. Pfft.
"Jamen jamen, tror du jeg ville tage gas på dig. Mit navn er Liam, ja og jeg mås ige at jeg ikke fatter den linje, det er bare for ... ja kedeligt, men al respekt til du vælger den vej. Vort land har brug for smækre damer der overtager lægefaget og yadda, yadda."
Hun løftede cappen og kløede sig i håret. Sø-håret og satte den på plads.
"Jeg skal sgu ikke nyde noget af forsøg og sådan. Jeg forstår det, men gider ikke? Giver det mening? Min tur forøvrigt. Jeg har aldrig hørt Loui-SA er det, jeg ved ikke, altså det er jo bare Louise med a men stadig. Det er da swag," han slog fingerne sammen, så de klaskede mod hinanden.
|
|
|
Post by Louisa Frost on Apr 8, 2012 16:29:23 GMT 1
Louisa snerpede læberne sammen over Liams måde at formulere sig på. Især, da han talte om kvinder i lægefaget. Desuden forstod hun ikke, hvad i alverden knægten mente m ed "swag" - det brugte de ikke, hvor hun kom fra.
"Øh, ja, det er ... swag," sagde Louisa tøvende og smagte på ordet. Forhåbentlig var det noget godt - det valgte hun at tro på, og så kunne hun lige så godt prøve at være ligesom de andre fra starten. "Hvilken studieretningslinje har du så valgt - Liam?"
Louisa lagde armene over kors.
|
|
liam
Junior Member
Elev - 1. G
Posts: 78
|
Post by liam on Apr 9, 2012 10:03:04 GMT 1
Og så signalerede hønen total lukket kropssprog. Læberne, armene. God! Men det fremhævede altså hendes bryster. mmmm patter, patter, patter. Back, Liam, tilbage tak. Liam rystede på hovedet og nikkede og stoppede så. Det var ikke et nikke spørgsmål.
"Jeg har samfundsfaglig, du ved man snakker meget og politik," det var hans store passion. Politik. Han elskede det simpelthen. Ikke at han som sådan udstrålede at han var specielt dygtigt til noget, men Liam havde faktisk forladt folkeren med et rimeligt højt snit. Han var faktisk ikke dårligt til nogetm det var bare sjældent han gad arbejde for det.
"Desuden tror jeg også bare at det er vejen frem, hah hah, ikke babe. Altså jurist og læge det er der altid penge i ikke, folk vil altid sagsøge og folk vil altid blive syge, eller brække benet eller sådan noget ikke? Men jah, dem der bestemmer noget rigtigt det er sgu ikke dem med den sygeste uddannelse, det er sgu dem der taler. Se på Obama man, taletøjet i orden, lissom."
Han trak på skulderne og slog sig på næsen med et smil. Han mistede ikke sit evige hånlige udtryk i sin tale, som om han vidste bedre og var bedre.
|
|
|
Post by Louisa Frost on Apr 9, 2012 11:28:30 GMT 1
Louisa lagde igen mærke til Liams blik, der afsøgte alt andet end hendes ansigt. Jesus i himlen, det var sgu pirrende på en måde, men ...
Og så talte fyren om sig selv på den mest arrogante, bedrevidende facon, at Louisa næsten havde lyst til at vende sig og gå, men hun himlede bare med øjnene, stadig med munden som en tynd streg. Der var lidt sandhed i hans ord om læger og jurister, men alligevel irriterede det hende - især, fordi hun kaldte hende babe. "Jeg hedder Louisa," fnøs hun irriteret, "og hvis du absolut skal kalde mig noget andet, så kald mig Svend."
Hvad fanden? Hvor kom det lige fra? Men hendes mor havde også altid sagt: "Du, min pige, du har verdens dårligste humor - intet under, at du blev droppet efter bare én uge af ham fyren fra 10., da du selv gik i 8. - var det ikke Lasse, han hed?" Endnu én af hendes mors sandheder om hendes mindreværd. Louisa fortsatte bare med at glo på ham Liam - hun gad godt drikke med ham; hun gad godt se, hvordan han var som fuld sammen med en pige. Hvis det var lige så storsnudet, så ville hun måske ikke spilde så meget tid på ham.
"Men du? Obama havde altså en høj uddannelse," sagde hun spagfærdigt - måske for at give en spæd forsmag på hendes egen moral: Få dig en uddannelse, ellers ender du som din elendige mor. Hendes fantastiske mor - eller hendes eneste mor.
|
|
liam
Junior Member
Elev - 1. G
Posts: 78
|
Post by liam on Apr 9, 2012 16:35:52 GMT 1
Liam løftede hænderne
"Woah, woah, chillax," sagde han påtaget rørt. "Du kunne jo bare sige det noget før."
Endnu en ting Liv havde påpeget ham. Kun pornostjerner nød ligefrem at blive kaldt diverse ludernavne. Men altså, det lød bare så damn sexet.
"Men Svend er sgu lige klamt nok når man ser ud som du gør," han lavede igen klikke lyden og en fingerpistol mod Louisa. "Ja ja, jeg er klar over hvem Obama er, men se hvorfor han vandt over Hilary. Det var sgu ikke fordi han var mand. Altså han er jo sort, så det havde været lige slemt, nej han vandt fandme fordi han kan tale. Og han kan stadig. Han er en kæmpe motherfucker niggah diplomat og det mp man sgu tage cappen af for."
Liam hev sin cap af og bukkede for Louisa.
"Jeg er jo heller ikke et snotfjæs, vel, jeg kan sgu mit kram, man kommer jo ikke bare frem ved et charmerende smil men det hjælper fandme på det ikk, og så at kunne tale sig ud af ting. Ligesom. Så skal man bare lærer at sige de rigtige ting."
Han lo ad sig selv og rystede på hovedet.
|
|
|
Post by Louisa Frost on Apr 9, 2012 17:56:30 GMT 1
Louisa nikkede kort. Han var sgu en underlig type. Hun bed mærke i mange af de ord, han brugte - alt det slang havde hun ikke været så god til. Hendes mor havde rigtig nok sagt ting som "krapyl", "cansergrill" og sådan noget, men det nåede slet ikke hans tunge til sokkeholderne.
Derfor anstrengte Louisa sig for at følge med i hans hurtige, sjællandske dialekt, hvor han i forbifarten udslyngede ord som cap, snotfjæs og "niggah". Det hele lød for hende som sådan noget fis, der blev sendt på TV3 nu om dage.
"Øh, jeg ved ikke, om jeg synes, at du er god til at sige de rigtige ting, du ... Liam." Louisa krummede tæer og vidste i det samme, at det ikke var skjult af tillukkede sko, og hendes tæer afgav også en advarende, knirkende lyd i klipklapperne.
|
|
liam
Junior Member
Elev - 1. G
Posts: 78
|
Post by liam on Apr 9, 2012 22:02:45 GMT 1
Nu kunne Liam ikke lade være med at le. Hende Louisa var totalt nede på jorden. Hun var ikke 'Njøh total idiot' eller 'jeg bliver nødt til at redde ham' hun var bare lissom sig selv nærmest nok. Eller ikke på den måde men hun var ret stille og rolig. Det var bare ikke helt sådan han rolled. Var det overhovedet et ord?
"Neej Louisa, jeg ved sgu heller ikke om jeg er specielt freaking-fucktastic til det, men er det ikke planen med school og stuff? At blive dygtige? Og vi er jo begge enig om at jeg rent faktisk kan tale."
Han smilede stort. God, hvor han snakkede om sig selv. Ikke at Liam rigtigt lagde som sådan mærke til det.
"Så hvad er dit talent?" fordi det var så skide høfligt at gøre noget sådan. Liv påstod altid sådan noget. Thank God hun faktisk havde gidet at bruge tid på ham. Søsser-pigen var sgu fantastisk.
|
|
|
Post by Louisa Frost on Apr 9, 2012 22:12:45 GMT 1
Louisa blev totalt paf over at høre ham Liam grine - fordi det virkede ret ægte lige dér, og hans tonefald var også mere nede på jorden end før, da han talte igen. Louisa spiste ham af med et tyndt smil og sagde: "Ja, da, og jeg må sandelig sige, at jeg håber, du kommer til at bruge dine talegaver ordentligt ... og ...."
Liams spørgsmål kom næsten prompte, og det var så mærkeligt malplaceret i situationen, for Louisa havde slet ikke noget at berette om. Hun skrabede lidt i gulvet med sin ene fod. Hendes mor ville sige: "Min Lou - hun kan det hele, bortset fra at gøre rent, passe sine ting i skolen, være høflig overfor mine veninder og Birger fra Pølleren, og hun kan ikke engang sørge for aat tage nogle kilogram på, så jeg kan få en god svigersøn ud af hende." Måske var det meste bare for sjov, men ...
"Jeg syr noget af mit eget tøj selv," mumlede Louisa og trak sig lidt væk fra ham, pinligt berørt over sig selv. Hun drejede hovedet halvt væk - hvad skulle hun ellers sige?
|
|
liam
Junior Member
Elev - 1. G
Posts: 78
|
Post by liam on Apr 9, 2012 22:18:43 GMT 1
"Whooot," sagde Liam. Det kom af at han altid gik i det rigtige tøj. Som nu. Sailor sko, brune bukser der var opsmøget, et par seler og en rød T-shirt der stod i kontrast til grønne cap. Jop. He was a Hipster. Men damn en moderigtig en. Han elskede bare dyrt tøj, mode tøj om man ville. Han elskede at bruge penge, selv om han nu mest altså ja brugte penge på hans Canon og hans fetish for apple (og porno). Jop.
"Sådan fra scraps eller hvad?" han var faktisk imponeret. Det havde hun fandme aldrig hørt om nogen der gjorde. "Det er jo sådan helt boheme agtigt."
Ikke at Liam helt vidste hvad fanden det nu betød.
|
|
|
Post by Louisa Frost on Apr 10, 2012 14:07:50 GMT 1
Det var ikke så meget Liams overraskede udbrud og blik ned ad sig selv, der fik Louisa til at slå en høj latter op, men det var hans sjællandske dialekt, der mindede hende mere og mere om københavnsk, der fik hende til at le - især ad sætningen: "Sådan fra scraps eller hvad?"
Liams vane med at fylde 50 % af sit ordforråd med engelske ord gik hende på nerverne. For Louisa var ikke en ørn til engelsk. Men hun smilede og lo - især af tonefaldet.
"Ja, altså," begyndte hun og bed mærke i kontrasten mellem deres dialekter - hans drengede stemme, og hendes lyse, feminine - allerede temmelig kvindelige stemme, "jeg køber som regel tøj fra genbrugsbutikker, når jeg ikke syr selv. Men dét, jeg syr, er rimelig meget fra bunden af, må jeg nok tilstå, da. Jeg synes simpelthen, at sådan noget hønsetrævl, man kan få i H&M er for ringe at blive spist af med."
Louisa vidste ikke, hvad hun skulle mene om hans særprægede påklædning, men der var ingen tvivl om, at det var nøje sammensat af alverdens bling-bling-producenter. Det skulle sgu ikke komme bag på hende, hvis han havde en iPhone eller sådan noget. Og så skulle hun vise sin slidte Samsung - det var da dødpinligt.
|
|
liam
Junior Member
Elev - 1. G
Posts: 78
|
Post by liam on Apr 10, 2012 15:44:15 GMT 1
Liam gøs nærmest synligt da hun sagde H&M. Fandme så. Det var for sygt. Og dårligt og helt sikkert lavet af freaking børnearbejdere. Og så bed han mærke i hønstrævl. OMG! Det var jo fucking at gammelt ord, helt sikker fort han har aldrig hørt det.
"Shit. Det er jo mega sygt. Har du selv syet det der?"
Han pegede på, ja hele Louisa. Han var faktisk imponeret. Han ønskede at han havde taget sit kamera med, men altså de skulel jo gå sammen i tre år så mon ikke ligesom at han fik lejlighed til det. Men han kunne jo med sin mobil. Men det var bare så påtrængene på sin vis. Han hadede mobil billeder. Det var bare for klamt. og så poste det på FB. Nej tak.
"Swag," tilføjede han. Ligesom bare for at sætte sig præg på samtalen. Eller bare lige det her.
|
|
|
Post by Louisa Frost on Apr 11, 2012 16:05:38 GMT 1
Louisa betragtede ham dér Liam, som så ret chokeret ud ved lyden af "H&M"; endelig én, der forstod hende lidt på det punkt - had til H&M.
"Eh, ja, det har jeg faktisk," svarede Louisa ydmygt og så ned ad sig. For en gangs skyld virkede Liams blik på hende ikke alt for udforskende. Hun vidste ikke, hvad hun skulle spørge ham om. Det var underligt at stå her - hun havde trukket ham med, fordi ... ja, måske var episoden inde på pigernes værelse bare et påskud til at tage ham med og være alene med ham. Louisa smilede underfundigt frem for sig og kastede nu for første gang et blik på opslagstavlen med skemaerne.
"Hvad synes du så om det her sted?" Louisa slog ud med armene for at omfatte hele gymnasiet. "Jeg kom selv først i går."
|
|
liam
Junior Member
Elev - 1. G
Posts: 78
|
Post by liam on Apr 11, 2012 22:09:21 GMT 1
Liam lavede et tydeligt: 'Damn girl' face men det virkede sgu ikke helt som om trunten rent faktisk fattede hvad han lavede. Hun lød nu heller ikke lige som hun kom fra hans del af verdenen. Ikke at alle mennesker skulle komme fra den rigtige ende af Sjælland og hende her kom helt sikkert fra Jylland, men det var bare nogen gange langt nemmere at få sig en nice samtale med en der forstod hans mimik. Det var bare Liams erfaring. Og nok også grunden til at de eneste han endnu her på skolen var faldet i snak med var nogle andre fyre også fra første årgang som mindede en hel del om selv. Liv var bare ikke til den type, men søsser elskede jo sin bror så Liam var faktisk mega ligeglad. Som om han kunne lide alle de trunter hun rendte rundt med. For ikke nævne dudes !
"Faktisk ... her rimeligt meget natur. Ikek at jeg har noget imod det, godt for sind og sjæl og sådan men altså jeg kan sgu godt savne lidt larm, ikk? Det er bare som, du ved, at her er alting stille og nede på jorden og totalt chill," hmm dobbeltkonfekt, men det fik pointen frem, "så måske er det bare lige mig der skal indstille mig på det. Men jeg synes ligesom at faciliteterne og selskabet, ikk? det savner sgu ikke noget."
Hans arme sprang frem og tilbage mens han snakkede.
"Men øhm, igår ... det var alligevel kort frist og sådan. Øh, så du gik totalt meget glip af det mest awesome par-tay," de to sidste ord blev sagt med falset stemme og med to rock hænder for at toppe det hele af. "Så øhm ja, men altså hvorfor kom du lissom først igår, man?"
Så det var begyndt. Mumle og vrøvle sæsonen var gået igang. FTW.
|
|
|
Post by Lea Nørr Kristiansen on Apr 12, 2012 16:10:20 GMT 1
Lea stod et øjeblik ubeslutsomt der hvor taxa’en havde efterladt hende foran bebyggelsen der måtte være Lyngvig Kostgymnasium. Hun håbede virkelig at det var her hendes nye skole lå, ellers var hun blevet røvrendt noget så groft af taxachaufføren. Ved den tanke trak hun lidt på smilebåndet og hankede op i sine tasker. Der var en del at bære på selvom hun ikke selv syntes at hun havde nok med. Indrømmet, hun var en af dem der overpakkede på det groveste, og selv nu med to kufferter og en proppet rygsæk sendte hun en lidende tanke til alle de par sko som hun havde måttet blive hos sine forældre i England. ”Nå, det er der ikke noget at gøre ved nu,” sagde hun til sig selv og satte i gang mod den store bygning hvor der hang et officielt udseende skilt. Lige inde for døren var en lille indgangshal og på venstre hånd var et skilt med påskriften ’Kontor’. Lea fornemmede at det var et godt sted at starte og hun trådte forsigtigt hen over dørkarmen med sine kufferter. Det første hun så var et skrivebord hvor en midaldrende kvinde sad. Kvinden så op da hun hørte Lea komme ind og hendes ansigt lyste op i et venligt smil. Hun kastede et enkelt blik på kufferterne og fik et vidende glimt i øjet. ”Du må være Lea, ikke?” spurgte hun, men begyndte at tale igen før Lea overhovedet havde nået at nikke. ”Velkommen til Lyngvig. Mit navn er Marianne, jeg laver alt det hersens praktiske arbejde,” sagde hun og gestikulerede mod det overfyldte skrivebord. Og lige som Lea troede at talestrømmen var holdt op begyndte hun at tale igen. ”Jeg er sikker på at du vil finde dig godt til rette her,” sagde hun, stadigt smilende og fortsatte mens hun scrollede lidt rundt på computeren foran sig, ”det var noget med at dit fly var forsinket fra England ikke? Hvad var det nu…” I den lille pause Marianne blev nødt til at gøre nåede Lea at indskyde et enkelt ord: ”Uvejr.” ”Ja det er da også rigtigt. Det må da have været et forfærdeligt uvejr, hvis de slet ikke kunne flyve, hva’?” Lea der følte sig en smule overvældet af det hele – den snakkesalige kontordame og den kendsgerning at hun var et helt nyt sted og ingen anelse havde om noget – skævede ned til de kufferter hun havde stillet fra sig på gulvet. Heldigvis virkede det som om Marianne opfattede det som en hentydning og skiftede straks emne. ”Ja, du skal jo så være på værelse 1 i elevhuset Rævehulen. Bare rolig der er ikke nogen ræve i huset.” Det sidste sagde hun med en lille latter, og Lea kunne ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet mest af alt fordi kontordamen åbenbart selv syntes at det var meget sjovt. ”Jeg kan sagtens vise dig derhen, hvis det er,” tilbød Marianne og begyndte at rejse sig, men Lea viftede affærdigende med hænderne. ”Det behøver du ikke, jeg kan vel nok selv finde frem til det.” Hun var nu meget venlig, men det sidste Lea havde brug for lige nu var en til at snakke ørerne mere af hende end i de var i forvejen. Hun traskede ud af hovedbygningen igen og så sig om. Der lå flere mindre huse, spørgsmålet var bare hvilket et der var ’Rævehulen’. Det var i grunden et underligt navn, tænkte hun for sig selv og begyndte at gå hen mod det nærmeste hus. //går til Rævehulen
|
|