Parktur efter første skoledag

[Sophia Blake]

Solen skinnes endnu kraftigere, da folk gradvist forlod Det Hule Træ og gik ud for at nyde vejret eller bare blev inde for at... Hvad man nu lavede indenfor på en solrig dag. Sophia tænkte at hun sikker selv ville have fundet et eller andet sted at høre musik på sin iPod i et af fællesrummene, hvis ikke Sam havde fået hende slæbt ud. De besluttede ikke rigtig noget, men gik bare hen mod parken mens de hørte musik fra hendes iPod. Så blev der da alligevel indført lidt musik. Hun kunne godt lide at vise ham musik. For han havde sgu ikke særlig meget styr på hvad der var hvad. Ofte var han skeptisk over det meste, men for det meste blev han overrasket. Nu havde han selv spurgt efter Neon Trees, men da han ikke kunne huske navnet på hverken bandet eller sangen, havde hun bare givet ham iPod'en i hånden, så han kunne vælge selv.

"Stor tillidserklæring," havde hun mumlet med et skævt smil, da hun rakte ham den.
Hun havde købt den iPod med mest plads, og hun brugte altid lidt for mange penge på musik. Men det kom hele tiden noget ny god musik. Det var forfærdeligt. Hos mor havde hun en helt væg fyldt med CD-hylder der var fyldt til randen. Mange af dem var gamle CD'er fra før tusindårsskiftet fra mors og fars ungdom, men dem elskede hun at høre. De mindede hende om dengang de hørte dem, da hun var lille og det var også bare god musik. Hun havde en svaghed for 80'er og 90'er-musik.
Parken var virkelig hyggelig, hvis Sophia selv skulle sige det. Med åen der havde smukke åkander på. Med den lille hvide bro der krydsede den. Selv den frygtede svane, der kunne finde på at angribe folk selvom man stod 10 meter fra den, var en del af hyggen ved parken. Den undgik folk bare for alt i verden. En af eleverne var engang blevet bidt i røven, da vedkommende bare havde ligget fredeligt og solet sig.

[Samuel]

"Jeg er meget beæret" smilede han, da han kiggede musikken igennem. Han kneb øjnene sammen, for at kunne se noget i den skarpe sommersol. De havde haft engelsk i den første blok efter frokost, og der var 'no mercy' selvom de lige var kommet tilbage fra ferie. Det var lige på og hårdt, med Shakespeare. De skulle læse en masse Shakespeare i år. Personligt var han ikke helt vild med manden, men der var ingen vej uden om. De skulle også læse nogle af de store klassikere fra USA - 'To kill a mockingbird', 'The Catcher in the Rye' og 'The perks of being a wallflower', hvilket han så lidt mere frem til.
Derefter havde de haft religion. Det havde været lidt mere vagt og introducerende, da de først skulle begynde at have faget i år. Han havde et lidt ambivalent forhold til fag som religion og samfundsfag, som han var meget engageret i. På den ene side elskede han at beskæftige sig med fagene og udvide sin viden og sine perspektiver, men på den anden side var det også ret personligt. Specielt fordi der var mange personer i klassen, som var forfærdelige til at gå efter manden i stedet for bolden, og være overdrevent subjektive, når de var midt i en faglig diskussion.

Han lyttede til nogle forskellige sange på må og få, mens han ledte efter den han havde tænkt på.
"Hvad skal vi lave i dag?" han kiggede på hende. Hendes mørke hud, der strålede en smule gyldent i solen. I begyndelsen af skoleåret var det som om alle startede lidt forfra. Man var mest sammen med dem man var blevet rigtig gode venner med, men som året skred frem blev grupperne større og større, og i slutningen af året, var det ikke et sjældent syn at 10-15 elever slæbte madrasser ind i aktivitetsrummet om eftermiddagen og kastede med popcorn og så film sammen.
Han elskede det sammenhold de havde på skolen, men det gik lidt langsomt lige efter ferien. Selv folk man havde brugt mange dovne eftermiddage sammen med, holdt sig lidt på afstand af hinanden, men nikkede venligt, som et løfte om, at 'alt skal nok blive normalt igen'.

Han hev t-shirten over hovedet og tørrede panden med den, før han stak den i baglommen på sine cowboyshorts, så den hang som en hale efter ham. Det var en af de varmeste augustmåneder i 10 år, havde de sagt i nyhederne den anden aften.

[Sophia Blake]

Sophia svarede ikke lige med det samme.
Hun så ham først bare tage t-shirten af gennem sine solbriller. De skjulte jo heldigvis ret godt hvis hun sådan stod og gloede. Hun holdt iPod'en imens som han hurtigt havde overrakt hende. Det var et smart trick med den overkrop. Han brugte den ofte som våben når der i fritiden blev spillet rundbold udenfor. For at distrahere pigerne - han vidste nemlig godt at de gloede efter ham. Det virkede desværre ret godt, måtte hun selv indrømme. Det gjorde det også bare ekstra sjovt, når man blev bevidst om det og man hurtigt kiggede væk. Nogle blev helt befippede over det og skjulte deres ansigter i hænderne mens de lo højt, hvilket bare sinkede modstanderholdet i at kaste bolden tilbage til opgiveren. Det var virkelig underholdende, især fordi Sam bare smilede stort og da selvfølgelig ikke kunne drømme om at tage trøjen på igen.
Ubevidst smilede hun svagt ved tanken og begyndte at gå igen.

"Regner med vi bare tager den med ro i dag? Jeg har ikke fået særlig meget søvn, så jeg er lidt træt..." svarede hun og lød med vilje bebrejdende for sjov. Det var hans skyld hun var træt og havde sovet alt for lidt. Fordi han havde overrasket hende klokken lort om natten og så bare havde råbollet hende mens de andre sov fredeligt i deres senge nærmest lige ved siden af. Det havde på én gang været fucking ondt og fucking dejligt og spændende. Men chancen for at nogle pludselig ville vågne og enten høre eller se dem i mørket var altså stor, og hun var fucking tæt på at udstøde lyde hele tiden. Så det var sgu hans egen skyld hvis han havde fået lidt bidemærker på skulderen. Hvilket hun så så han havde, da hun kort kiggede op på hans venstre skulder. Så kunne han sgu lære det.

Hun kunne høre ham gå bag hende og hurtigt var han op på siden af hende, da han for det første havde længere ben end hende og også bare var hurtigere i det hele taget.
De slog sig ned i skyggen af et træ og Sophia lagde sig ned med på siden med det samme og støttede sit hoved med albuen. Ikke langt væk fra hvor de sad, var der en gruppe mennesker var skolen der spillede rundbold og rundt omkring sad andre elever og folk udefra.

[Samuel]

"Nu må du da holde op, Sop" han tjattede grinende til hende. Selv havde han ikke brug for meget søvn. Han havde altid energi, al den sport han dyrkede forsynede ham med en lind strøm af adrenalin og dopamin og andre signalstoffer, så han var sjældent i dårligt humør eller træt. Det kløede ligefrem i musklerne på ham, når han så folk spille rundbold lige ved siden af ham. Havde han været sammen med en af gutterne, var de nok hoppet med, men han kendte Sophia godt nok til, at det bestemt ikke ville behage hende.

Så han måtte nøjes med at gribe bolden helt perfekt, da spillerne lavede en kæmpe skævert. Han fyrede bolden tilbage til dem, og den landede perfekt henne ved indeholdet, der skulle skyde. Han så nogle af pigerne fnise og pjatte, da de havde fulgt boldens linje tilbage til ham, men han lagde ikke mere i det. Det var en reaktion han oplevede så tit, at han næsten ikke ænsede det mere. Måske også fordi hans behov ligesom var opfyldt, så han kunne rent faktisk bruge hjernen til at tænke med i stedet.

Basketsæsonen begyndte først om to uger. Egentlig skulle han møde til styrke- og konditionstræning sammen med resten af holdet, men han havde aftalt at han bare trænede i skolens motionsrum. 3 kvarters bustur var både kedelig og dyr, når han ikke skulle til rigtig træning. Alligevel savnede han holdkammeraterne og stemningen. Det var en lang sommer uden basket, og man trænede slet ikke på samme måde alene, som når 11 gutter pressede en til det yderste.
Han måtte bare over i hallen og løfte nogle jern i eftermiddag. Men han ville uden tvivl til hygge i pejsestuen i aften, han elskede de sociale arrangementer.
"Skal du med til det hygge i aften? det bliver sikkert meget sjovt at se på putterne. De er meget mere åbenlyse end de selv regner med. Tænk at det var os for to år siden. Man udvikler sig meget, hva?"
Han mente faktisk også, at de højst sandsynligt udviklede sig mere her, end hvis de havde gået på et ordinært gymnasium, fordi de på en måde var flyttet hjemmefra. De lærte at forholde sig til mennesker 24 timer i døgnet, og man nåede det samme social på skolen på 2 uger, som man ellers ville lave på 2 måneder derhjemme.
Samtidig fik de også en masse ansvar for deres eget liv og det var rigtig spændende.
Det var sjovt at følge de yngre elevers udvikling. Hvordan de kom og var rigtige folkeskoleelever og på bare en måned eller to blev gymnasieelever, for siden at blive mere unge mennesker end de var teenagere.

[Sophia Blake]

"Hygge? Er det ligefrem aftalt eller hvad?" Hun kiggede på ham med et løftet øjenbryn. "Og... Jeg synes altså ikke du har ændret dig specielt meget... Du er mindst ligeså irriterende som du var første gang jeg snakkede med dig," tilføjede hun med et smil.

Det havde været i 1. g. omkring en måned efter første skoledag. De havde siddet ved en gruppe der pludselig begyndte at snakke om religion og der havde både Sam og Sophia haft temmelig meget at sige. Og det var bare endt med, at de havde sat sig lidt afsides og havde snakket hele resten af den aften. Det specielle ved deres virkelig lange diskussion havde været, at det ikke på noget tidspunkt havde været for personligt, og de havde ikke angrebet hinanden. De havde bare snakket om religion. Som så havde udviklet sig til kultur. De havde været to mennesker der på modent vis havde snakket om hinandens kulturer helt uden beskidte tricks, og det havde været sådan en sjælden, dejlig oplevelse, at de begge vendte tilbage til hinanden kort tid efter og så endte med at blive rigtig gode venner.
Mange havde i starten 'drillet' dem med ting som "jewie og brownie er kærester!", men det holdt hurtigt op. Det var selvfølgelig også kun venlig dril, men seriøst... De var ikke kærester. Det havde de slet ikke engang overvejet. Desuden havde hun noget der mindede om et seriøst forhold med en i USA. Dog var de på pause fordi hun jo ikke ville rejse til USA næste år fordi hun ville tage gymnasiet på én skole.
Det havde været en svær beslutning, men hun fortrød den ikke på noget tidspunkt. Hun fik vildt gode venner her på skolen. Og Sam blev den hun kunne åbne sig mest overfor. Ikke i starten. I starten vidste han ikke meget om hende, selvom hun vidste meget om ham. Hun var bare aldrig typen der delte ting med andre bare sådan lige. Men til sidst gjorde hun det da. Til sidst fortalte hun lidt efter lidt små ting om hendes far. Hendes far der måtte rejse tilbage til Virginia. Mor der nu var gift med Michael. Ikke i detaljer, men så han vidste hvordan det hele hang sammen. Ingen andre vidste det. Det var virkelig mærkeligt for hende, men han tog det på den helt rigtige måde. Han prøvede ikke at lege psykolog, han lyttede bare. Han nikkede bare, så hun vidste at han i det mindste forstod. Og de få gange tårerne brød løs, blev han til hun havde grædt ud. Men hun begyndte først at tale om det i 2. g.

[Samuel]

"Jeg har aldrig været irriterende, der tager du helt fejl, det må være dig selv du taler om. Ser ud, vi er faktisk to individuelle mennesker. Her er jeg" han pegede overdrevent pædagogisk på sig selv og derefter over på hende: "og der er du. Jeg er den søde, og du er den irriterende af os."
Han lavede selvfølgelig bare sjov, han havde aldrig syntes at Sophia var irriterende, men det var hende der startede, og hun skulle ikke bare slippe afsted med det.

"Og jeg regner da med at det er ret sikkert." Han vendte tilbage til emnet om aftenens aktiviteter. "Det var der da da vi gik i 1.g og sidste år også. Så jeg kan bestemt ikke forestille mig andet."

[Sophia Blake]

Stupid jew, tænkte hun og rullede øjne af ham med et lille smil om munden. Hans humor havde Sophia aldrig helt forstået som noget der var direkte morsomt som sådan. Den var bare for plat. Med hans lidt for interne jødevitser, hvor man nok skulle være jøde selv eller i hvert fald godt inde i kulturen for at forstå det. Hun rykkede lidt op at sidde og pillede ved en af knapperne på sin cowboy-jakke.
"Right... So... We... Vi tager til det der pis i aften... Og... Hvornår er det du træner?" spurgte hun mens hun kiggede ned på sine hænder. Kort skævede hun op da hun havde talt. Kiggede lidt rundt på ham, på hans ansigt, hans skuldre, hans hænder, hans bryst. Ganske kort uden at hun egentlig tænkte over det. Men han havde ikke kigget på hende der.
Det var nok en af de få ting der havde ændret sig sidste år; da vinterferien lige var endt, den dag de haft en 'lille' skid på og der pludselig var sket en helt masse - Hun så aldrig på ham på samme måde. Uden at tænke på hvad hun ikke havde lavet med den krop, hvad hans hænder dog ikke havde rørt ved på hendes... Og omvendt. Det ville nok aldrig ændre sig.

[Samuel]

"Basket begynder først om to uger" sukkede han. "Men jeg skal nok ned og træne lidt inden aftensmaden. Skal du med?" Han blinkede til hende, kunne ikke i sin vildeste fantasi forestille sig, at hun ville svare ja.
"Og ja, jeg synes da helt sikkert vi skal tage derind og være sociale. Jeg gør det i hvert fald."

Han opdagede, at han tænkte ved sig selv, at han håbede han mødte Freya. Putten med de røde læber og den store selvtillid. De var begyndt at snakke sammen til grillfesten, da hun og en veninde var kommet hen til grillerne. Veninden havde mest snakket med Anton, og så snakkede han med Freya. Derefter havde de snakket sammen sådan på må og få over de sidste par dage, og hun virkede som en han gerne ville lære bedre at kende. Men hun kom sikkert også. Man skulle være mere end almindeligt asocial, for ikke at gøre sit for at holde sig til de første par uger. Derefter blev de mere ok, at tage eftermiddage og aftener på værelset, også selvom nogle holdt fest, men i starten skulle man være med, hvis folk skulle huske en og medregne en i deres vennekreds.
Dette gjaldt selvfølgelig kun 1.g'erne, men som 2.- eller 3.g'er var de første uger også ret vigtige. Både for at møde nye mennesker og til at vænne sig til sin nye status som værende en af de ældre elever.

[Sophia Blake]

Han havde spurgt nogle gange om hun ville med til træning hvor hun havde sagt nej. Flest gange fordi hun havde planer for dagen, andre gange fordi det ikke ligefrem tiltalte hende at svede i al offentlighed. Og han var til sidst holdt op med at spørge fordi han allerede kendte svaret, men nu spurgte han så igen. Måske havde han over sommerferien glemt at hun altid sagde nej eller noget? Men nu hvor han spurgte, og hun skulle lige til at sige 'nej', stoppede hun sig selv med følelsen af at være en dårlig veninde hvis hun bare sådan afslog. Det havde hun bare tænkt sig at gøre, men seriøst - Hun havde sagt nej hver gang, og hun havde slet ikke været det sted han havde trænet. Det var da at være en dårlig veninde... Son of a bitch...
Hun kiggede lidt rundt mens hun tænkte. Han kiggede bare afventende på hende, så hun ud af øjenkrogen.

Hvad stemte for? 1. Han ville sikkert blive ret glad og overrasket over et ja, hvis hun da ikke tog voldsomt fejl af ham. 2. Måske ville det ende med at blive sjovt. 3. ... Der var jo fyre? Muskuløse fyre. 4. Og selvfølgelig ville det være hyggeligt at tage lidt ud med sin bedste ven.
Egentlig mærkeligt, men hun syntes næsten at det var forkert af hende at tænke den sidste tanke. Som om hun ikke burde tænke sådan. Ligesom når man tænkte på at have sex med ens bedste ven... Eller... Dårligt eksempel.
Imod? 1. Som sagt hadede hun at skulle svede foran alle mulige fremmede folk. 2. Måske ville det ende med at blive en virkelig dårlig tur. 3. Måske ville hun kede sig, hvem vidste?
Der var måske mindre imod, men den første imod galt for mindst fem, så hun ville ikke rigtig. Hun var virkelig en dårlig veninde. Men... Hun ville ikke være en dårlig veninde. Dear God in Heaven... Hun havde nærmest ikke noget valg.

"Tage med?" spurgte hun til sidst ud i luften og kiggede på ham. "Hmm..." mumlede hun overvejende mens hendes blik for ned til hendes fingre der pillede lidt ved græsset. "All right, hvis du lover jeg ikke kommer til at kede mig." Hun så endnu en gang op på ham med løftede øjenbryn. For at se hans ansigtsudtryk.
Hvad fanden havde hun nu roddet sig ud i?

[Samuel]

Han kunne godt mærke hendes modvilje, og selvom han ville synes det var sjovt at se hende svede over vægtstænger eller på løbebåndet, ville han ikke hive hende med, når hun ikke ville synes om det. Det måtte han jo respektere.

"Jeg kan ikke love det ville være sjovt i dag, bare hårdt. Tror ikke der er så mange ovre i fitnesscenteret i det her gode vejr, så du ville nok ikke engang kunne kigge på drenge." Han ville egentlig også hellere selv havde fundet Anton og taget ud at løbe eller Emil og komme ud i kajakken, men lige op til træningssæsonens start, var det endnu vigtigere med en alsidig træning og masser af styrketræning.

"Så kan du også tage dig en lur, mens jeg går over og træner, så kan vi ses igen til aftensmaden," han blinkede til hende, men det var selvfølgelig ikke noget han skulle bestemme. Men når hun nu havde klaget over den lille mængde søvn hun havde fået, ville han da ikke være den der gav hende yderligere søvnunderskud. Specielt ikke, hvis de ikke fik noget produktivt ud af det.

"Men jeg synes du skal tage med til Århus når træningen begynder. Der lover jeg dig, at du vil få det sjovt. Du vil blive behandlet som en prinsesse." Drengene blev altid helt anderledes når der var lækre tøser til træning. Det var sjovt at se. Så spillede de pludselig alle sammen vildt godt og opførte sig som de rene gentlemens. Man blev også ret populær, når man sådan hev piger med, men Sam var nu populær nok i forvejen, så det var ikke derfor han foreslog det. Det var fordi han godt kunne lidt at tilbringe tid med hende, og han godt kunne tænke sig at vise hende hans verden. Som betød så meget for ham. Og så var han sikker på hun ville få det rigtig sjovt.

[Sophia Blake]

Sophia løftede sine øjenbryn mens hun kiggede på ham og undrede sig lidt over hvor hurtigt han skiftede mening. Men fair nok. Hun kunne faktisk godt bruge en lur efter den overraskelse natten havde budt på. Især hvis det skulle fortsætte på samme måde. Betænksomt af ham at ødelægge hendes sleeping schedule og så på første skoledag. Hvis det skulle fortsætte sådan ville hun gerne have det lidt mere på hendes præmisser. Bare lidt mere end nu. Irriterende at han kunne holde til det og altid være så skide frisk.
"Bare du kan bestemme dig," svarede hun og kastede noget græs på ham for sjov. Egentlig var hun ret lettet over at han sagde nej for hende, for hun orkede ikke lige i dag. Hun brød sig i det hele taget ikke rigtig om fitness. Det var bare for meget. Især i Århus - her var det jo ikke så slemt endda. Godt nok var der mange virkelig flotte syn, men hun ville bare ikke selv være en af de der folk gloede efter. Ad nej.

"Men jeg synes du skal tage med til Århus når træningen begynder. Der lover jeg dig, at du vil få det sjovt. Du vil blive behandlet som en prinsesse."
Hmm, fedt. Det lød faktisk godt. Hun vidste godt at der med garanti var nogle hotte, høje fyre på hans hold, så det kunne hun ikke sige nej til. Hun kunne heller ikke lade være med at trække en smule på smilebåndet over hans ordvalg. Men God, Århus. Alt foregik bare i Århus. Hvor nederen at mor var der. Men whatever.
"Det lyder fedt," svarede hun. "Men... Udover det der 'hygge'" Hun lavede selv gåseøjne med fingrene, "skal du så noget særligt i aften, hmm?" Hun kiggede spørgende på ham med let løftede øjenbryn og et glimt i øjet mens hun endnu sad halvt op med hoften i jorden og støttede sig med albuen.

[Samuel]

"Det er godt" smilede han. Glad over, at hun for en gangs skyld var positiv over for et af hans forslag. Han rystede græsset af sig, som en hund der rystede pelsen for vand og smed sig på ryggen og kiggede op på himlen.

"Nææh ikke som sådan," han var ret sikker på han havde en idé om, hvor hun ville hen med det spørgsmål, men man kunne nu aldrig vide sig sikker med Sophia. "Men tror du ikke også det tager det meste af aftenen?"

Han ville gerne nå at træne i hvert fald to timer, og med omklædning og bad, blev han også nødt til snart at bevæge sig derover af, hvis han skulle nå det inden aftensmaden. Og det skulle han. Han nægtede at gå glip af et måltid. Selvfølgelig kunne man selv lave mad i tekøkkenet, men man gjorde det ikke rigtig, så det var ikke fordi der ligefrem var et bugnende køleskab at tage af. Og han gad ikke bruge penge på at købe mad udefra. Kun hvis man var ude at spise og fik en oplevelse ud af det, han brugte ikke penge på fastfood.

[Sophia Blake]

Sophia trak skødesløst på skuldrene mens hun stadig kiggede op på ham.
"Jo, det varer vel det meste af aftenen," svarede hun og lagde ekstra tryk på det sidste med vilje. "Men det burde da ikke være et problem for dig, vel? Du virker ret god til også at tage nætterne i brug eller er det bare mig?" Hun trak øjenbrynene sammen og lignede næsten en der oprigtigt var uvidende.

Og morgenerne, tænkte hun videre. Egentlig havde hun haft det helt okay med at blive vækket, det var ikke det. Eller han kunne måske godt have valgt et andet tidspunkt, men det havde været virkelig spændende og dejligt på den der ubeskrivelige måde. Efter var de faldet udmattede om ved siden af hinanden under dynen og Sophia faldt i søvn næsten lige med det samme mens hun gned sine kolde fødder op af hans fordi de var så varme. Uden overhovedet at tænke på at hun måske skulle skælde ham lidt ud eller tjekke om han gloede på hende eller et eller andet. Hun sov bare og drømte alt muligt tilfældigt hele natten og Sam havde selvfølgelig været med i den. Man drømte jo for det meste de ting man havde tænkt på før man faldt i søvn og selvfølgelig havde hun tænkt på ham efter det. Det var jo klart.
Hun satte sig helt op da hendes stilling begyndte at blive lidt ubehagelig.

[Samuel]

Han kunne ikke lade være med at grine. Hun var så sød når hun ville have ham. Man skulle ikke komme og blide ham ind, at piger ikke ville lige så ofte som fyre, det var dælme løgn. Han kunne da godt forstå hende, man havde da ikke lyst til at begrænse noget der var godt. Men de havde altså optrappet det pænt meget her i år, og selvom det var fedt, skulle det jo heller ikke blive en sovepude.
Aftalen var jo, at det kun var når de ikke fandt andre. Så de skulle ikke lade være med at gå ud og prøve at score i aften, bare fordi de kunne have mega god sex sammen. Så kom de jo aldrig nogen vegne, selv om det da var lokkende. Nu måtte de lige tage det roligt og tage tingene som de kom, ligesom de havde aftalt. Det havde altid skullet være spontant og handle om lyst og behov, ikke planlægning. Men hvis ingen af dem hookede op med nogen i aften, ville han da ikke afvise at de kunne finde på noget. De skulle bare holde op med at tale om det, de havde ikke talt særlig meget om det før.

"Altså det kan godt være jeg er superman, men nu må vi lige se ikke." Han satte sig op og smilede til hende med et blink i øjet, det var bestemt ikke afvisende, for selvom de skulle passe på, kunne han altså ikke være afvisende over for noget der var så godt.

"Men jeg vil smutte over og få brugt musklerne lidt," han rejste sig og børstede lidt græs af shortsene. Han rakte hende en arm, så hun kunne komme op at stå, hvis hun ville.
"Skal jeg komme fordi og vække dig inden aftensmaden, hvis du falder i søvn?"

[Sophia Blake]

"Vil du gøre det? Det ville være skønt..." svarede mens hun blev hjulpet op. Hun kiggede ikke op på ham der, men han skærmede for lyset det korte øjeblik hvor de begge to stod op og ikke gjorde noget. Hun børstede noget af græsset fra sit tøj og vinkede til sin ven, da han begyndte at gå.

"Ses senere, jøde."
Han svarede ved at vende sig om og sende hende et kort luftkys med et grin. Hun rystede på hovedet af ham og ventede til han var ude af syne for hun selv gik i samme retning hen mod skolen. Det var akavet at sige farvel og så gå i samme retning.

//Tråd kind of afsluttet da hun forlader parken og går til et random sted