Post by Jonathan Bailey Smith on Oct 24, 2012 19:34:33 GMT 1
Jeg har ikke rettet det! Jeg har ikke tjekket stavning, eller tastefejl eller kommaer eller dialekt eller shit, overhovedet. Jeg skal skrive stil nu, men folk krævede at det kom op..så nu er det altså jeres job at gøre mig opmærksomme på det hvis I ikke er tilfredse XD Enjoy!
30. Oktober 2012. Lyngvig Kostgymnasium. Danmark
”Mere whisky, Marius?”
”Næh tak, jeg må jo holde hovedet koldt.”
Marius så vurderende på sin modspiller, så godt han nu kunne for det sparsomme lys på biblioteket. Han kunne høre sit eget åndedrag og Theo der hældte gylden væske op i sit kaffekrus. Det med den lille kat og garnnøglet meleret i porcelæn.
”Det er egentlig et dejligt udtryk. Er det nogensinde lykkes dig at holde hovedet koldt, unge ven?”
Der var stille mens Marius rykkede sin Springer to op og en til venstre. Derefter så han op og Theos øjne og roden i det røde hår viste at jokens mening var nået frem til ham. En tør latter undslap den unge put.
”Godt John ikke er her,” fniste han. Marius smilte også og i uopmærksomhed så han ikke at den anden tog hans Rytter med sit eget Tårn. Theos latter blev højere og han tog en ordentlig slurk af kruset med et saligt smil.
”Herre jemini,” mumlede Marius og rynkede brynene mens Hesten faldt om på brættet.
”Hvor forsvandt den fordømte englænder overhovedet hen? Og alle andre for den sags skyld.” Spurgte Theo.
”Den er kvart over 4, gamle jas, jeg mistænker svagpisserne for at være krøbet til køjs.”
”Ja, det er grov nok.” Theo imiterede jyderne på lyngvigs gamle udtryk.
Flere brikker blev flyttet, vundet og tabt og slagmarken på det runge bord voksede.
Marius’s dronning tog hævn over tårnet og bornholmeruret slog halv 5. Man hørte brikkerne. Og husets knirkende lyde.
”Hørte du det, Marius?”
Det gjorde Marius ikke. Han så uforstående ud.
”Døren, gik den ikke op?” Theo sled blikket væk fra skakbrættet. Kiggede sig over skulderen. I det samme gik standerlampen ud. Det var umuligt for Marius at foretage sit træk.
”Hvad er meningen?! Jeg kan jo ikke se!” Han rettede sig op. Slog baghovedet op i lampeskærmen.
”Det ved jeg sgu da – ” Den rødhårede for op. Væltede flere brikker på vejen da en skikkelse sprang op bag hans stol med et højt brøl.
”FORHELVEDE!” Kom det fra begge skakspillere. Marius fordi spillet blev brutalt afsluttet. Theo af simpel forskrækkelse.
Der lød en klik-lyd. Lyset tændte igen. Spinkle Selma i nattøj og bare fødder løb hen over gulvet for at give den skræmmende englænder en highfive.
Med et skulende blik samlede Theo flasken op fra bordet og sukkede.
”Mere whisky, Marius?”
”Jo tak!”
30. Oktober 2012. Lyngvig Kostgymnasium. Danmark
”Mere whisky, Marius?”
”Næh tak, jeg må jo holde hovedet koldt.”
Marius så vurderende på sin modspiller, så godt han nu kunne for det sparsomme lys på biblioteket. Han kunne høre sit eget åndedrag og Theo der hældte gylden væske op i sit kaffekrus. Det med den lille kat og garnnøglet meleret i porcelæn.
”Det er egentlig et dejligt udtryk. Er det nogensinde lykkes dig at holde hovedet koldt, unge ven?”
Der var stille mens Marius rykkede sin Springer to op og en til venstre. Derefter så han op og Theos øjne og roden i det røde hår viste at jokens mening var nået frem til ham. En tør latter undslap den unge put.
”Godt John ikke er her,” fniste han. Marius smilte også og i uopmærksomhed så han ikke at den anden tog hans Rytter med sit eget Tårn. Theos latter blev højere og han tog en ordentlig slurk af kruset med et saligt smil.
”Herre jemini,” mumlede Marius og rynkede brynene mens Hesten faldt om på brættet.
”Hvor forsvandt den fordømte englænder overhovedet hen? Og alle andre for den sags skyld.” Spurgte Theo.
”Den er kvart over 4, gamle jas, jeg mistænker svagpisserne for at være krøbet til køjs.”
”Ja, det er grov nok.” Theo imiterede jyderne på lyngvigs gamle udtryk.
Flere brikker blev flyttet, vundet og tabt og slagmarken på det runge bord voksede.
Marius’s dronning tog hævn over tårnet og bornholmeruret slog halv 5. Man hørte brikkerne. Og husets knirkende lyde.
”Hørte du det, Marius?”
Det gjorde Marius ikke. Han så uforstående ud.
”Døren, gik den ikke op?” Theo sled blikket væk fra skakbrættet. Kiggede sig over skulderen. I det samme gik standerlampen ud. Det var umuligt for Marius at foretage sit træk.
”Hvad er meningen?! Jeg kan jo ikke se!” Han rettede sig op. Slog baghovedet op i lampeskærmen.
”Det ved jeg sgu da – ” Den rødhårede for op. Væltede flere brikker på vejen da en skikkelse sprang op bag hans stol med et højt brøl.
”FORHELVEDE!” Kom det fra begge skakspillere. Marius fordi spillet blev brutalt afsluttet. Theo af simpel forskrækkelse.
Der lød en klik-lyd. Lyset tændte igen. Spinkle Selma i nattøj og bare fødder løb hen over gulvet for at give den skræmmende englænder en highfive.
Med et skulende blik samlede Theo flasken op fra bordet og sukkede.
”Mere whisky, Marius?”
”Jo tak!”
