Adam Lyhne
Full Member
Elev - 1. G
Don't open the box... Don't open the box!
Posts: 142
|
Post by Adam Lyhne on Jan 28, 2013 22:26:28 GMT 1
Adam fik sin cola. Den var lidt lunken, men han var tørstig, og det virkede ikke som om cola var noget man lige kunne købe rundt om hjørnet, så han var taknemmelig.
"Hygge," sagde Lærke. Ligesom man sagde skål. Adam smilede og slog sin dåse mod hende. "Nu SKAL vi hygge!" svarede han jokende.
|
|
Lærke
Full Member
Elev - 1. G
Spillet af JosephineNV
Posts: 238
|
Post by Lærke on Jan 28, 2013 22:29:50 GMT 1
Lærke fnøs. En latter. Ikke mere. Ikke nogen tegn på det i hendes ansigt.
Hun tog en ordentlig slurk og mærkede det i næsen. Det var virkeligt noget hun havde savnet hele dagen. Cola. Det kunne allerede mærkes i hendes trætte krop. Hun så på sine hænder og arme. Blå mærker var allerede ved at træde frem. Gav mærkelige skygger på en sær velkendt måde. Hun tog endnu en slurk.
"Hvad skal vi så lege?" en anelse grumt. Nedladende. Heller ikke rettet mod ham.
|
|
Adam Lyhne
Full Member
Elev - 1. G
Don't open the box... Don't open the box!
Posts: 142
|
Post by Adam Lyhne on Jan 28, 2013 22:50:43 GMT 1
Et øjeblik var han fraværende, da hun også var. Han tænkte på hans mor, der havde skrevet en masse sms'er, der spurgte om, hvordan han havde det. Eller om han var nået frem. Han havde bare svaret: "Er ok." De skulle vide, at han ikke var glad for deres beslutninger. Ikke andet.
Han lo en smule. "Lege?" Tænkte hun på noget bestemt?
|
|
Lærke
Full Member
Elev - 1. G
Spillet af JosephineNV
Posts: 238
|
Post by Lærke on Jan 28, 2013 23:00:04 GMT 1
Lærke lænede sig mod bordkanten. Værelset var egentlig okay køligt. Hun drak igen af dåsen. Ønskede det var en glasflaske. Adam fattede ikke helt hendes latterligt lave humor og det var fint nok. Hun trak på skulderne og strakte sig, så et stykke mave kunne ses. Ikke at hun tænkte over det. Hun tastede på computeren og et Linkin Park nummer var nu lyden mellem dem. Hun vidste ikke hvad hun skulle sige. Havde ikke noget at spørge om. Hun var ligeglad med den akavede stilhed, men hun vidste også et sted langt tilbage at Adam virkeligt måtte være desperat efter noget andet selskab end det en hyggeaften kunne diske op med.
"Vi kunne kravle op på taget?" Det var et ganske naturligt forslag for Lærke.
|
|
Adam Lyhne
Full Member
Elev - 1. G
Don't open the box... Don't open the box!
Posts: 142
|
Post by Adam Lyhne on Jan 28, 2013 23:22:48 GMT 1
Adam nikkede som om han havde ventet på at hun ville spørge hele dagen. Hele ugen. Nej, måske hele livet. Det var overdrevet, men hvilken tøs foreslog sådan noget? Han vidste det ikke var en joke. Hun havde jo snakket om, at hun dyrkede parkour. Det havde han også gjort før han brækkede benet, men efter det var han begyndt at skate. Men han havde fået rigtig meget lyst til at begynde igen på det sidste. Han tog endnu en slurk af colaen og tørrede sig om munden med håndryggen. "Det lyder som en ret god idé," svarede han. Han kunne ikke lade være med at smile lidt.
|
|
Lærke
Full Member
Elev - 1. G
Spillet af JosephineNV
Posts: 238
|
Post by Lærke on Jan 29, 2013 0:01:38 GMT 1
Lærke nikkede til hans svar. De var enige. Hun åbnede igen skabet og fremdrog en matador mix. Noget mærkeligt let gled over hende.
"Nasseren bærer," sagde hun. Det var en gammel aftale. Den der bragte varerne og delte, var ikke den der sørgede for de kom hele op taget. Så krængede hun uden blufærdighed sin helt igennem svedige T-shirt med Batman logoet af og den sorte sports-BH med skrigende pinke syninger var det der kunne ses på hendes overkrop. Den spinkle krop med rå muskler. Slanke muskler, der synes at gøre hende mere spinkel. Hun tog den T-shirt der lå øverst. En smiley på gråt stof og trak den over hovedet.
"Drikker vi ud?"
|
|
Adam Lyhne
Full Member
Elev - 1. G
Don't open the box... Don't open the box!
Posts: 142
|
Post by Adam Lyhne on Jan 29, 2013 10:32:17 GMT 1
Han kiggede selvfølgelig på hende, da hun skiftede trøje. Hendes overkrop så fuldstændig perfekt ud. Hun var muskuløs uden at være pumpet, og hendes mave var helt flad og hård. Wow. Han så ned på dåsecolaen igen uden at kunne lade være med at smile lidt, men det havde han også gjort før. Han tog slikposen ud af hånden på hende og puttede den i sin baglomme.
Adam tømte sin cola uden at svare på hendes spørgsmål. Bagefter havde han det lidt ligesom når man tømte en øl eller en Sommersby. Han havde altid en følelse af, at nu ville han få det godt. Han kunne mærke den søde væske glide ned i halsen og han skulle bøvse. Normalt ville han holde det inde, men Lærke virkede ikke vildt hysterisk med den slags, så han bøvsede bare højlydt og smilede skævt mens han så direkte på hende.
|
|
Lærke
Full Member
Elev - 1. G
Spillet af JosephineNV
Posts: 238
|
Post by Lærke on Jan 29, 2013 10:50:52 GMT 1
Lærke så på ham. Det var da utroligt som den fyr bare følte sig hjemme.
"Velbekom," sagde hun tørt, efterfulgt af et nik med hovedet før hun selv tømte sin dåse og med et præcist kast fik den til at skramle ned i værelsets papirskurv.
"Har du været deroppe?" spurgte hun på vej ud af værelset.
//: Flytter dem ud udenfor rævehulen med Adams næste indlæg
|
|