Post by Xazal on Jan 31, 2013 0:31:45 GMT 1
Jah, Tenner fandt på i denne sene nattestund, at det ville være en pragtfuld idé, hvis I også fik lige så megen glæde af det her, som hun fik af at læse, og jeg fik af at skrive. Well, er ikke så glad for min gengivelse af Amanda rent personligt, men Tenner siger god for hende, og... ja... Det opstod lidt i kølvandet på, at jeg fik abstinenser og PM'ede Tenner. 
----------------------------------------------------------------------
Det var på én af disse aftner - en lørdag - hvor man som regel ikke lavede særlig meget. En afslappet stemning, der vidnede om, at næsten alle havde overstået lektielæsningen, eller simpelthen droppet den, lå i luften, og Marius var selvfølgelig én af dem, der havde fået overstået lektielæsning. Netop nu sad han såmænd og kopierede det sidste Excel-diagram ind i sin fysikrapport, før han indsendte dokumentet via skolens intranet, Lectio, for at få den registreret som afleveret - to dage før fristen. Men fuck det, så var det overstået.
Den sølvfarvede Macbook Pro blev klappet sammen med et lille smæld. Det hvide æbles lys forsvandt. Marius' blik løftede sig, og han virrede let med hovedet - dels for at vende tilbage til virkeligheden og for at skubbe pandehåret væk fra øjnene. Omkring ham i aktivitetsrummet sad eleverne grupperet i små samtaler. Han kunne se Amanda på sin venstre side; hun sad og skød øjenbrynene opgivende i vejret og gestikulerede til ham, som om hun havde prøvet at komme i kontakt med ham i flere timer.
"Hvad?" spurgte han og undertrykte et smil. Hans fingerspidser børstede støvet af computeren i hans skød.
"Du kan blive steril af at sidde med din computer i skødet," sagde Amanda.
"Og?"
"Jeg siger det bare."
"Okay, Amanda." Marius sukkede.
"Men jeg ville faktisk bare høre, om du er HELT færdig med lektierne nu?"
"Ja, hvorfor?" Marius' modspørgsmål kom prompte. Han smilede og lod computeren glide ind i sit sleeve. Han lagde den fra sig på det brede armlæn. Amandas øjne strålede.
"Så du har altså tid til at lave mine nu?" spurgte hun drillende og viftede med en færdiglavet, udprintet biologiopgave.
"Dagen i dag står sandelig i naturvidenskabens tegn," sagde Marius med et grin. Han rejste sig og tårnede sig op over hende. Tingene blev hurtigt pakket ned i skoletasken, som han smed ned i et hjørne - ingen ville umiddelbart finde det interessant at se efter den.
"Det er da første gang, jeg har set dig lave en opgave i god tid. Du plejer at være oppe til klokken lort for at nå det," bemærkede Marius afslappet.
"Men i dag," sagde Amanda og gjorde en dramatisk håndbevægelse mod papirarkene, som hun holdt ud til siden i strakt arm, "er jeg ultimativ stræber, fordi -" hun prikkede Marius i brystet, som hun lige kunne nå uden at strække sig ALT for meget "- du har lovet mig en forlænget weekend med Disney non-stop. Ingen søvn. Ingen søvn. Og ingensøvn. Glemte jeg at sige, at vi ikke skal sove overhovedet?"
Marius' ansigt blev fordrejet i en skyldbevidst, brødebetynget maske. Selvfølgelig! Og han havde helt glemt det. Han trak på begge skuldre og prøvede at komme i tanke om noget, der kunne få hende til at udskyde det: "Jeg skal jo stå for, at det rytmiske pigekor ..."
Amanda fik et plaget udtryk i ansigtet, og hendes øjne blev lidt smalle, men der var humor at spore i hendes stemme, da hun sagde: "Hører de så rigtig godt efter, når du 'instruerer' dem i det?"
"Det ..."
"Men Marius, jeg havde lavet frugtsalat og te og gjort klar og alt muligt. Kan du ikke vente med det?"
MAD!
Hvilken ussel taktik. Marius kunne se på Amanda, at hun havde set hans øjne lyse op af begejstring ved udsigten til lækker abemad og varm te.
"... Og vi skal have chips, Marius. Jeg har lavet hjemmelavet pizza i Selvforsyning, og Dorthe var rigtig glad for den. Vi kan smutte ned og købe sodavand, hvis du synes, eller slik, eller ..."
Mere nåede Amanda ikke at sige, for hun måtte give et højlydt hvin fra sig, da Marius' ene arm pludselig jog ind under hendes haser, og den anden lagde sig om hendes skulder og løftede hende højt op i luften.
"Du ved fandeme alt om, at vejen til en mands hjerte er gennem maven."
Han rynkede brynene i en irriteret grimasse, men samtidig rakte han tunge, så modsætningen virkede helt absurd i hans ungdommelige, alvorlige ansigt.
"Hvilken film skal vi se først?" spurgte han, mens han bar den sprællende Amanda ud af aktivitetsrummet. Han fik øje på David og spurgte muntert: "Vil du ikke se Mads og Mikkel med mig og Amanda?"
... for den film ville afgjort få David til at snøfte - hvis ikke i ramme alvor, så påtaget for at provokere Amanda. Amanda fnes, og det udviklede sig til et grineflip. Hun måtte gribe fat i Marius' skulder for ikke at falde. David trak bare på skuldrene. Marius' lange ben fik ham til at skyde en imponerende fart med den lille blondine i armene.
"Men vi skal selvfølgelig se Løvernes Konge først," lo Amanda. Og sådan blev det.
----------------------------------------------------------------------
Det var på én af disse aftner - en lørdag - hvor man som regel ikke lavede særlig meget. En afslappet stemning, der vidnede om, at næsten alle havde overstået lektielæsningen, eller simpelthen droppet den, lå i luften, og Marius var selvfølgelig én af dem, der havde fået overstået lektielæsning. Netop nu sad han såmænd og kopierede det sidste Excel-diagram ind i sin fysikrapport, før han indsendte dokumentet via skolens intranet, Lectio, for at få den registreret som afleveret - to dage før fristen. Men fuck det, så var det overstået.
Den sølvfarvede Macbook Pro blev klappet sammen med et lille smæld. Det hvide æbles lys forsvandt. Marius' blik løftede sig, og han virrede let med hovedet - dels for at vende tilbage til virkeligheden og for at skubbe pandehåret væk fra øjnene. Omkring ham i aktivitetsrummet sad eleverne grupperet i små samtaler. Han kunne se Amanda på sin venstre side; hun sad og skød øjenbrynene opgivende i vejret og gestikulerede til ham, som om hun havde prøvet at komme i kontakt med ham i flere timer.
"Hvad?" spurgte han og undertrykte et smil. Hans fingerspidser børstede støvet af computeren i hans skød.
"Du kan blive steril af at sidde med din computer i skødet," sagde Amanda.
"Og?"
"Jeg siger det bare."
"Okay, Amanda." Marius sukkede.
"Men jeg ville faktisk bare høre, om du er HELT færdig med lektierne nu?"
"Ja, hvorfor?" Marius' modspørgsmål kom prompte. Han smilede og lod computeren glide ind i sit sleeve. Han lagde den fra sig på det brede armlæn. Amandas øjne strålede.
"Så du har altså tid til at lave mine nu?" spurgte hun drillende og viftede med en færdiglavet, udprintet biologiopgave.
"Dagen i dag står sandelig i naturvidenskabens tegn," sagde Marius med et grin. Han rejste sig og tårnede sig op over hende. Tingene blev hurtigt pakket ned i skoletasken, som han smed ned i et hjørne - ingen ville umiddelbart finde det interessant at se efter den.
"Det er da første gang, jeg har set dig lave en opgave i god tid. Du plejer at være oppe til klokken lort for at nå det," bemærkede Marius afslappet.
"Men i dag," sagde Amanda og gjorde en dramatisk håndbevægelse mod papirarkene, som hun holdt ud til siden i strakt arm, "er jeg ultimativ stræber, fordi -" hun prikkede Marius i brystet, som hun lige kunne nå uden at strække sig ALT for meget "- du har lovet mig en forlænget weekend med Disney non-stop. Ingen søvn. Ingen søvn. Og ingensøvn. Glemte jeg at sige, at vi ikke skal sove overhovedet?"
Marius' ansigt blev fordrejet i en skyldbevidst, brødebetynget maske. Selvfølgelig! Og han havde helt glemt det. Han trak på begge skuldre og prøvede at komme i tanke om noget, der kunne få hende til at udskyde det: "Jeg skal jo stå for, at det rytmiske pigekor ..."
Amanda fik et plaget udtryk i ansigtet, og hendes øjne blev lidt smalle, men der var humor at spore i hendes stemme, da hun sagde: "Hører de så rigtig godt efter, når du 'instruerer' dem i det?"
"Det ..."
"Men Marius, jeg havde lavet frugtsalat og te og gjort klar og alt muligt. Kan du ikke vente med det?"
MAD!
Hvilken ussel taktik. Marius kunne se på Amanda, at hun havde set hans øjne lyse op af begejstring ved udsigten til lækker abemad og varm te.
"... Og vi skal have chips, Marius. Jeg har lavet hjemmelavet pizza i Selvforsyning, og Dorthe var rigtig glad for den. Vi kan smutte ned og købe sodavand, hvis du synes, eller slik, eller ..."
Mere nåede Amanda ikke at sige, for hun måtte give et højlydt hvin fra sig, da Marius' ene arm pludselig jog ind under hendes haser, og den anden lagde sig om hendes skulder og løftede hende højt op i luften.
"Du ved fandeme alt om, at vejen til en mands hjerte er gennem maven."
Han rynkede brynene i en irriteret grimasse, men samtidig rakte han tunge, så modsætningen virkede helt absurd i hans ungdommelige, alvorlige ansigt.
"Hvilken film skal vi se først?" spurgte han, mens han bar den sprællende Amanda ud af aktivitetsrummet. Han fik øje på David og spurgte muntert: "Vil du ikke se Mads og Mikkel med mig og Amanda?"
... for den film ville afgjort få David til at snøfte - hvis ikke i ramme alvor, så påtaget for at provokere Amanda. Amanda fnes, og det udviklede sig til et grineflip. Hun måtte gribe fat i Marius' skulder for ikke at falde. David trak bare på skuldrene. Marius' lange ben fik ham til at skyde en imponerende fart med den lille blondine i armene.
"Men vi skal selvfølgelig se Løvernes Konge først," lo Amanda. Og sådan blev det.