Post by Selma Åberg on Feb 24, 2013 17:18:40 GMT 1
Der kunne høres latter inde fre Te Amo. Nogle af 3.g’erne havde besat det hyggelige te-rum. De havde sat lidt musik på, der var hyggelig uden at det var påtaget.
Joanne lavede te, fordi hun mente, at hun var den eneste der kunne lave ordentlig te. Alma adminstrerede musikken, fordi hun mente, at hun var den eneste med en ordentlig musiksmag. Silas snakkede, fordi han mente, at han var den eneste, der havde nogle interessante nyheder.
Silas: “...- og jeg fatter ikke, hvordan det kan føles som om at vi har kendt hinanden altid efter... hvad... 3 dage?”
“Er der ikke gået 5 dage siden grillfesten?” brød Joanne ind og hældte te i nogle kopper.
Alma: “Jo. 5.”
Silas: “Nåh okay... Men det er også fordi det føles som meget kortere tid.”
Joanne og Alma sendte hinanden blikke og smilede.
“Og hun har bare været ALLE steder. Selv i Tokyo. Og... i Japan! Vent, Tokyo er Japans hovedstad, ikke?”
Joanne prøvede at holde et fnis tilbage.
“Hun har også været i Dubai. Men ved I hvad?” Han smilede stort og pustede til sin te, så den røg lidt ud over kanterne.
Hans to veninder rystede på hovedet.
“Hun bor i Gentofte! Ligesom mig! Er det ikke fedt?”
Alma så et øjeblik meget tænksom ud. “Hmm... Jeg har sådan en mærkelig deja vu-følelse. Har jeg mon hørt det her før?”
“Var de til jer jeg sagde det?”
Både Alma og Joanne nikkede mens de lo.
“Jeg kunne have svoret at jeg kun sagde det til Emil og Isaac. Okay, men hvis I ikke gider at høre på mig, så må jeg hellere høre lidt om jeres interessante kærlighedsliv. Hvis der da er noget spændende nyt ved det.” Silas smilede et smil, der viste, at han jokede. Han havde aldrig haft noget imod at høre om de to piger. Han elskede faktisk at høre om dem, hvis han skulle være helt ærlig.
Alma: “Der er ikke noget specielt interessant, altså...” Hun rystede på hovedet og lo. Og drak først af teen nu. Hun hadede at brænde tungen.
Sangen på det lille anlæg sluttede og Alma skulle lige til at rejse sig for at starte en ny afspilningsliste (for det var da noget hun havde lært at gøre). Men Silas kom hende hurtigt i forkøbet og skubbede hende blidt tilbage i sædet.
“Min tur!”
Han gik hen til sin iPhone og fandt sin store samling af disney-musik. Hurtigt fandt han ‘Circle of Life’ og de skrålede overdrevet med på den mens de dansede rundt. For det var noget de kunne.
Da sangen var færdig og de tre venner var godt forpustede, spurgte Silas: “Hey, hvad ville I sige til hvis jeg hentede Nora?”
Joanne var hurtig: “Nu hvor vi har det så hyggeligt alene sammen?”
Silas: “Det har vi jo hele tiden. Ej, jeg kommer om lidt.”
Han ventede ikke på reaktionen fra de to, men gik direkte ud med højt humør.
Alma og Joanne trak på skuldrene af deres ven og rykkede tættere sammen.
Silas vidste ikke præcis, hvor Nora holdt til på nuværende tidspunkt, men han prøvede sig med hendes værelse. Han bankede kort (for der var altid en chance for at man forstyrrede midt i noget meget intimt på denne tid af døgnet (dog regnede han ikke med det, da Alma var i Te Amo, men stadig)). Han fandt Maja med en veninde derinde og smilede stort.
“Hey! Du... Maja, ved du hvor Nora er?”
“Troede hun var med dig. Måske med Asger?”
Majas veninde, Dina, og Silas stiftede blikke. Silas vidste godt at Asger og Dina var ret sure på hinanden. Eller hvad end det nu var. De var i hvert fald ikke sammen mere.
“Ved du hvor Asger er så?” spurgte Silas mens han så direkte på Maja, for han regnede ikke med at Dina havde nogen som helst anelse. Og det ville nok være provokerende at spørge hende.
Maja rystede på hovedet, så hendes krøller fløj hende om ørerne. “Nope,” svarede hun og spidsede munden.
“Men jeg kan ringe til ham?”
Silas brød ud i et smil. “Yes. Gør det! Nej, vent... Jeg kan da bare ringe til Nora.” Han brød ud i et ukontroleret grin. “Men tak. Har I det egentlig godt?” Han lænede sig op ad dørkarmen og fiskede sin mobil op ad lommen uden at tage blikket fra dem på noget tidspunkt. Problemet var bare at mobilen ikke var der. Den var selvfølgelig ved anlægget i gang med at spille flere disneynumre, hvis ikke Alma og Joanne havde slukket den.
Maja: “Yeah, vi snakker bare.”
Dina: “Vi tænkte lidt at lektierne kunne lave sig selv.”
Maja lo lidt. “Noget i den stil.”
Silas smilede. “Hvis I vil have hjælp med noget, skal I bare komme til Te Amo, så er vi da nogle 3.g’ere, der gerne vil hjælpe.”
Dina: “Det vil vi tage til efterretning.”
Maja: “Tak.”
Silas: “Nåh, men jeg må hellere få fat på Nora, så... Ses!”
Han lukkede døren efter sig med en mindre brag.
Dina: “Løber den fyr aldrig tør for energi?”
Silas vendte tilbage til Te Amo, hvor der var kommet to nye til. Det var meget normalt at folk tog til Te Amo på denne tid af døgnet for at få lavet sig en kop kaffe til lektielæsningen (selvom det ikke var specielt fornuftigt, hvis man da ville have sig en god nats søvn).
Det var Simon og Sara. De havde hygget sig lidt rigeligt over lektierne, og de havde besluttet at tage sig lidt kaffe, de kunne sunde sig over, inden de færdiggjorde lektierne. Nu stod de der med lidt rodet hår og samarbejdede ved elkedelen og alle kaffekopperne. Sara faldt i snak med Alma og Joanne, og de havde en eller anden joke kørende, da Silas kom ind.
“Har du ikke fundet hende?”
“Jeg ringer lige til hende.” Silas gik direkte igennem rummet og trak sin mobil ud af anlægget. “Det er også bare fedt, at hun allerede har fået sig så mange venner, ik’? Altså, der er jo kun gået 4 fire dage.”
“5, Silas,” grinede Alma.
“Øjeblik.” Han fandt nummeret og ringede op.
“Er det hende Nora?” spurgte Sara.
“Han har ikke snakket om andet siden grillfesten nærmest. Det er sødt.” Joanne smilede. “Mere te?”
“Nora! Hvor er du? Kunne du ikke tænke dig at komme over i Te Amo? Ja, vi sidder bare og hygger os, du ved. Jaja, selvfølgelig... Fedt! Vi ses om lidt så. Hey!”
“Hun har lige nogle venner med. Ej, vil I så ikke også blive?” spurgte han Sara og Simon.
Simon: “Øhm... Altså vi har lidt lektier, men...”
Sara: “Why not? Det er jo ikke fordi lektierne er til i morgen.”
Silas: “Fedt! Det bliver så hyggeligt!”
Nora kom med Asger og Maria. De faldt hurtigt til med alle de andre, og det nyforelskede kærestepar sad op ad hinanden det næste lange stykke tid.
Aftenen endte med at blive mere hyggelig end selv Silas havde forventet (eller måske var han bare altid så positiv), men det var jo hverdag, så den måtte også tage en ende.
Joanne lavede te, fordi hun mente, at hun var den eneste der kunne lave ordentlig te. Alma adminstrerede musikken, fordi hun mente, at hun var den eneste med en ordentlig musiksmag. Silas snakkede, fordi han mente, at han var den eneste, der havde nogle interessante nyheder.
Silas: “...- og jeg fatter ikke, hvordan det kan føles som om at vi har kendt hinanden altid efter... hvad... 3 dage?”
“Er der ikke gået 5 dage siden grillfesten?” brød Joanne ind og hældte te i nogle kopper.
Alma: “Jo. 5.”
Silas: “Nåh okay... Men det er også fordi det føles som meget kortere tid.”
Joanne og Alma sendte hinanden blikke og smilede.
“Og hun har bare været ALLE steder. Selv i Tokyo. Og... i Japan! Vent, Tokyo er Japans hovedstad, ikke?”
Joanne prøvede at holde et fnis tilbage.
“Hun har også været i Dubai. Men ved I hvad?” Han smilede stort og pustede til sin te, så den røg lidt ud over kanterne.
Hans to veninder rystede på hovedet.
“Hun bor i Gentofte! Ligesom mig! Er det ikke fedt?”
Alma så et øjeblik meget tænksom ud. “Hmm... Jeg har sådan en mærkelig deja vu-følelse. Har jeg mon hørt det her før?”
“Var de til jer jeg sagde det?”
Både Alma og Joanne nikkede mens de lo.
“Jeg kunne have svoret at jeg kun sagde det til Emil og Isaac. Okay, men hvis I ikke gider at høre på mig, så må jeg hellere høre lidt om jeres interessante kærlighedsliv. Hvis der da er noget spændende nyt ved det.” Silas smilede et smil, der viste, at han jokede. Han havde aldrig haft noget imod at høre om de to piger. Han elskede faktisk at høre om dem, hvis han skulle være helt ærlig.
Alma: “Der er ikke noget specielt interessant, altså...” Hun rystede på hovedet og lo. Og drak først af teen nu. Hun hadede at brænde tungen.
Sangen på det lille anlæg sluttede og Alma skulle lige til at rejse sig for at starte en ny afspilningsliste (for det var da noget hun havde lært at gøre). Men Silas kom hende hurtigt i forkøbet og skubbede hende blidt tilbage i sædet.
“Min tur!”
Han gik hen til sin iPhone og fandt sin store samling af disney-musik. Hurtigt fandt han ‘Circle of Life’ og de skrålede overdrevet med på den mens de dansede rundt. For det var noget de kunne.
Da sangen var færdig og de tre venner var godt forpustede, spurgte Silas: “Hey, hvad ville I sige til hvis jeg hentede Nora?”
Joanne var hurtig: “Nu hvor vi har det så hyggeligt alene sammen?”
Silas: “Det har vi jo hele tiden. Ej, jeg kommer om lidt.”
Han ventede ikke på reaktionen fra de to, men gik direkte ud med højt humør.
Alma og Joanne trak på skuldrene af deres ven og rykkede tættere sammen.
Silas vidste ikke præcis, hvor Nora holdt til på nuværende tidspunkt, men han prøvede sig med hendes værelse. Han bankede kort (for der var altid en chance for at man forstyrrede midt i noget meget intimt på denne tid af døgnet (dog regnede han ikke med det, da Alma var i Te Amo, men stadig)). Han fandt Maja med en veninde derinde og smilede stort.
“Hey! Du... Maja, ved du hvor Nora er?”
“Troede hun var med dig. Måske med Asger?”
Majas veninde, Dina, og Silas stiftede blikke. Silas vidste godt at Asger og Dina var ret sure på hinanden. Eller hvad end det nu var. De var i hvert fald ikke sammen mere.
“Ved du hvor Asger er så?” spurgte Silas mens han så direkte på Maja, for han regnede ikke med at Dina havde nogen som helst anelse. Og det ville nok være provokerende at spørge hende.
Maja rystede på hovedet, så hendes krøller fløj hende om ørerne. “Nope,” svarede hun og spidsede munden.
“Men jeg kan ringe til ham?”
Silas brød ud i et smil. “Yes. Gør det! Nej, vent... Jeg kan da bare ringe til Nora.” Han brød ud i et ukontroleret grin. “Men tak. Har I det egentlig godt?” Han lænede sig op ad dørkarmen og fiskede sin mobil op ad lommen uden at tage blikket fra dem på noget tidspunkt. Problemet var bare at mobilen ikke var der. Den var selvfølgelig ved anlægget i gang med at spille flere disneynumre, hvis ikke Alma og Joanne havde slukket den.
Maja: “Yeah, vi snakker bare.”
Dina: “Vi tænkte lidt at lektierne kunne lave sig selv.”
Maja lo lidt. “Noget i den stil.”
Silas smilede. “Hvis I vil have hjælp med noget, skal I bare komme til Te Amo, så er vi da nogle 3.g’ere, der gerne vil hjælpe.”
Dina: “Det vil vi tage til efterretning.”
Maja: “Tak.”
Silas: “Nåh, men jeg må hellere få fat på Nora, så... Ses!”
Han lukkede døren efter sig med en mindre brag.
Dina: “Løber den fyr aldrig tør for energi?”
Silas vendte tilbage til Te Amo, hvor der var kommet to nye til. Det var meget normalt at folk tog til Te Amo på denne tid af døgnet for at få lavet sig en kop kaffe til lektielæsningen (selvom det ikke var specielt fornuftigt, hvis man da ville have sig en god nats søvn).
Det var Simon og Sara. De havde hygget sig lidt rigeligt over lektierne, og de havde besluttet at tage sig lidt kaffe, de kunne sunde sig over, inden de færdiggjorde lektierne. Nu stod de der med lidt rodet hår og samarbejdede ved elkedelen og alle kaffekopperne. Sara faldt i snak med Alma og Joanne, og de havde en eller anden joke kørende, da Silas kom ind.
“Har du ikke fundet hende?”
“Jeg ringer lige til hende.” Silas gik direkte igennem rummet og trak sin mobil ud af anlægget. “Det er også bare fedt, at hun allerede har fået sig så mange venner, ik’? Altså, der er jo kun gået 4 fire dage.”
“5, Silas,” grinede Alma.
“Øjeblik.” Han fandt nummeret og ringede op.
“Er det hende Nora?” spurgte Sara.
“Han har ikke snakket om andet siden grillfesten nærmest. Det er sødt.” Joanne smilede. “Mere te?”
“Nora! Hvor er du? Kunne du ikke tænke dig at komme over i Te Amo? Ja, vi sidder bare og hygger os, du ved. Jaja, selvfølgelig... Fedt! Vi ses om lidt så. Hey!”
“Hun har lige nogle venner med. Ej, vil I så ikke også blive?” spurgte han Sara og Simon.
Simon: “Øhm... Altså vi har lidt lektier, men...”
Sara: “Why not? Det er jo ikke fordi lektierne er til i morgen.”
Silas: “Fedt! Det bliver så hyggeligt!”
Nora kom med Asger og Maria. De faldt hurtigt til med alle de andre, og det nyforelskede kærestepar sad op ad hinanden det næste lange stykke tid.
Aftenen endte med at blive mere hyggelig end selv Silas havde forventet (eller måske var han bare altid så positiv), men det var jo hverdag, så den måtte også tage en ende.
