Post by Huw Morgan Mortensen on May 23, 2013 19:55:56 GMT 1
www.rainymood.com/
Huw gik krumbøjet ind i klasselokalet, med en stak bøger og noter under armen. Han havde en rød grov uldsweater på, og brune fløjlsbukser. Under sweateren havde Huw en blåstribet skjorte, frynset og krøllet.
Regnen trommede stille på vinduerne og taget, vejret var gråt, sindsstemningen let. Rummet var badet i et blødt, svagt lys. Det var fint, Huw brød sig ikke om elektronisk lys.
Huw mindedes Wales og Gaerwon, hans hjemland og barndomsverden.
I Gaerwon havde han tit siddet i den lille stue, og kigget på den blygrå regn, der melodisk ramte ruden. Hvor mange timer havde han ikke siddet sådan? Læst en bog i skæret af kærterne, fornøjelsen af at forsvinde væk i et eventyr? Væk fra den travle dag, arbejdet i baggården og skolen?
Glæden ved Faders hjemkomst fra kulminen. Huw var blevet purret i håret og bagefter fået en karamel, under stor protest fra Moder. -Baeddan, hvad med barnets appetit? Fader havde kysset hende, og Huw havde fået sin karamel. Herefter bordbøn, stadig med regnen silende ned fra den mørke, tunge himmel.
Huw savnede de dage. Hvor var de blevet af?
Huw rystede den nostalgiske melankoli af sig, og satte bøgerne på katederet.
”Goddag børn, I dag skal vi have religion.” sagde Huw med sin gamle, dybe baryton. Han rystede let på hænderne, da han fortsatte: ”Mit navn er Huw og jeg er jeres lærer.” Han smilede varmt – dette var hans kald, at viderebringe visdom.
Regnen tog til, sjældne lyn delte himlen, efterfulgt af en dyb rumlen. Et rigtigt historievejr! tænkte Huw glad.
”I dag skal vi beskæftige os med den Koptiske Religion, der har sit hovedsæde i Alexandria.” Huw kiggede rundt med sine blågrønne øjne. Smilet spillede stadig om hans læber.
Huw fandt sit krucifiks frem, og lagde det på bordet. Jesus manglede ikke, så koptisk var krucifikset ikke, men det hørte til i sådan en time - og sådan et vejr!
”Er der nogen der kan fortælle mig hvad det er?” Han satte sig ned i stolen, afventende. Hvem ville mon tage ordet?
Huw gik krumbøjet ind i klasselokalet, med en stak bøger og noter under armen. Han havde en rød grov uldsweater på, og brune fløjlsbukser. Under sweateren havde Huw en blåstribet skjorte, frynset og krøllet.
Regnen trommede stille på vinduerne og taget, vejret var gråt, sindsstemningen let. Rummet var badet i et blødt, svagt lys. Det var fint, Huw brød sig ikke om elektronisk lys.
Huw mindedes Wales og Gaerwon, hans hjemland og barndomsverden.
I Gaerwon havde han tit siddet i den lille stue, og kigget på den blygrå regn, der melodisk ramte ruden. Hvor mange timer havde han ikke siddet sådan? Læst en bog i skæret af kærterne, fornøjelsen af at forsvinde væk i et eventyr? Væk fra den travle dag, arbejdet i baggården og skolen?
Glæden ved Faders hjemkomst fra kulminen. Huw var blevet purret i håret og bagefter fået en karamel, under stor protest fra Moder. -Baeddan, hvad med barnets appetit? Fader havde kysset hende, og Huw havde fået sin karamel. Herefter bordbøn, stadig med regnen silende ned fra den mørke, tunge himmel.
Huw savnede de dage. Hvor var de blevet af?
Huw rystede den nostalgiske melankoli af sig, og satte bøgerne på katederet.
”Goddag børn, I dag skal vi have religion.” sagde Huw med sin gamle, dybe baryton. Han rystede let på hænderne, da han fortsatte: ”Mit navn er Huw og jeg er jeres lærer.” Han smilede varmt – dette var hans kald, at viderebringe visdom.
Regnen tog til, sjældne lyn delte himlen, efterfulgt af en dyb rumlen. Et rigtigt historievejr! tænkte Huw glad.
”I dag skal vi beskæftige os med den Koptiske Religion, der har sit hovedsæde i Alexandria.” Huw kiggede rundt med sine blågrønne øjne. Smilet spillede stadig om hans læber.
Huw fandt sit krucifiks frem, og lagde det på bordet. Jesus manglede ikke, så koptisk var krucifikset ikke, men det hørte til i sådan en time - og sådan et vejr!
”Er der nogen der kan fortælle mig hvad det er?” Han satte sig ned i stolen, afventende. Hvem ville mon tage ordet?