Gangen ude for Aulaen

[Amanda Dagmar Carstensen]

//: Ankommer fra Hyggeaften.

Hun var bare gået. Havde ikke haft det mindste lyst til at snakke med nogen overhoved, og David havde fået hvad han ville have. Store idiot.
Noah havde dog prøvet at stoppe hende på vejen, men hun havde ikke kunne få sig selv til at stoppe op og lade som om hun kunne lave noget sjov, så hun var bare gået inden hun smittede med sin vrede og frustration.

Men overraskende nok hørte hun skridt bag sig, da hun ikke var nået særlig lang væk og kort efter lød Noahs stemme, som han nåede op på siden af hende.

"Hello sunshine," sagde han med et smil. "Er du allright?"

Hun stoppede op lidt pludselig. Havde egentlig mest lyst til bare at be ham om at gå. Han skulle ikke blande sig i det, men hun havde fornemmelsen af at han ikke bare gjorde det af ren nysgerrighed. Eller det bildte hun sig ind. Hun så ned på gulvet et øjeblik og rettede så sine øjne mod ham. Hun holdte lidt om sig selv (så godt hun nu kunne med den ene arm i gibs).

''Egentlig ikke, nej.''

Hun bed sig lidt i læben. Hun lød ikke på randen af gråd, men kunne mærke den sidde i halsen. Men det havde aldrig rigtig været hende, at græde foran folk hun ikke kendte særlig godt. Og det var de færreste der kom så tæt på. David havde været en af dem.

[Noah]

Noah stoppede også op. Hans smil ændrede karakter.

"Diga me," sagde han uden at tænke over det. I staterne kunne alle bare lidt spansk. Han regnede ikke med Amanda ville forstå det. Men det var en vane og dem havde han mange af.

"Eg, jeg mener tal til mig." Han smilede til hende. Mente det.

[Amanda Dagmar Carstensen]

Hun havde måske aldrig haft spansk som fag, hverken her på Lyngvig eller da hun havde været i Florida, men sidste år havde hun da været venner med Marc og han havde lært hende enkelte brugebare vendinger. Derfor vidste hun godt hvad Diga me betød. Men hun rettede ikke Noah. Pointerede det ikke med en kæk bemærkning, for det var hun slet ikke i humør til.

Hun trak skuldrene lidt op og så et langt øjeblik på Noah. Han virkede så afslappet og på ingen måde sladder-nysgerrig som så mange andre. Bare lettere bekymret. Men hvorfor?

''Det er bare... David. Min ekskæreste.''

Hun rynkede en smule på næsen da hun nævnte hans navn. Vreden mod den fyr var tydelig i hendes stemme, men hun kunne heller ikke skjule hvor sårede hun rent faktisk var. Det lå i hendes øjne og hun så på Noah. Hun anede faktisk ikke om han ville vende sig om nu og gå, fordi han ikke magtede sådanne problemer. Det var jo lige før Marius ikke gad, men Amanda selv havde jo heller aldrig været god til at ville snakke om problemerne. Han havde bare vidst hvordan man skulle opmuntre hende og det havde hjulpet hende flere gange, end han nok var klar over.
Hvordan Noah fik hende til pludselig at åbne munden, var et godt spørgsmål hun ikke selv kunne svare på.

[Noah]

Noah tænkte sig om. Havde ikke snakket med nogen David. Han rynkede brynene. Mere over at hun sagde bare. "It's just nothing." "Whatever." "I'm fine."

Han lavede en lyd med munden, lavede en trækning, med kinden og afsluttede med et suk.

"Han er blevet en douche," konstaterede han. Udtrykket i hans øjne var ikke medlidende. Han så på hende. Så ikke væk. Anderkendte at hun måske ikke selv ville sige det, men at han kunne.

Det var måden hvorpå hun sagde det. Bare. Min. Hendes sårede udtryk. Holdningen. At hun gerne ville beskytte sig selv som om Noah ville sige: David. What a nice bloke.
Hun var næsten parat til a give ham at smil og sige: ja da.
Nogen gange skulle man bare kalde tingene ved rette navn.

[Amanda Dagmar Carstensen]

Måske fik han hende til at snakke, fordi han ikke ynkede hende. Han snakkede hende ikke efter munden og hans udtale om David var blot en konstatering. Det var ikke en vrede mod den ukendte fyr, blot for at være flink over for den pige der stod foran ham.

''Han er en stor, fed idiot nu og han vil ikke lade mig være.''

Deres sammenstød på skolen indtil videre havde været på grund af ham. Han provokerede. Han vidste hvilke knapper han skulle trykke på, for at såre hende mest og hun hadede det. Da hun kom tilbage på Lyngvig, var hun overbevist om at hun ikke ville se ham igen. Han var stoppet. Det var hvad han havde sagt til hende at han ville gøre, da de tog på sommerferie.
Det havde passet hende.
Men så var han alligevel dukket op til sommerfesten, og forsatte sin skide ravage. Hun havde holdt sig fra ham, men alligevel skulle han prikke til hende. Det morede ham. Hun holdte lidt strammere om sig selv, men veg ikke fra Noahs blik.

[Noah]

Man generede ikke kvinder. Uanset hvad. Det var bare helt forkert. Sådan var Noah ikke opdraget. Man åbnede døren, man trak stolen ud, men gjorde romantiske gestusser, købte blomster, og inviterede på ferier, man stjal deres tid og deres smil. Man gjorde deres dage bedre og man gjorde dem opmærksomme på hvor meget man kunne lide dem. Hvad man kunne lide ved dem. Hvorfor man kunne lide dem.

"Hey," sagde Noah og rakte ud efter den lille pige, der gjorde sig mindre, der vidste hvor meget hun hadede hele verden, han trak hende ind til sig i et varmt, ganske uforpligtende kram. Han gav slip på hende igen og smilede.

"Søn af en sjakal," sagde han med samme truende mine som Aladdin.

[Amanda Dagmar Carstensen]

Amanda strittede ikke imod da Noah trak hende ind til et kram. Det var varmt og blot venskabeligt, hvilket var rart. Det fik hende ihvertfald til at slappe lidt mere af. Men hun kunne ikke lade være med at bemærke at han duftede dejligt. Han var lidt bredere end David og hun følte sig tryg i et øjeblik.
Hun kunne ikke lade være med at smile en lille smule. Glad for at Noah gad muntre hende lidt op.

"Du er mere nørder i Disney end jeg."

Men hun havde luret at det var et Disney citat fra Aladdin.

"Men tak."

[Noah]

Noah smilede.

"Bare fordi en kan hele To På Flugt uden ad så er en da ikke nørd."

Det var godt at se hun smilede lidt mere, men ikke som før. Ikke som den pige der havde taget ham ned i kælderen.

"Og hvad så nu?"

Han sagde det for at hun skulle vide at han ikke var typen der sagde et par gode ord og så skred. Han havde ikke mange venner. her. Faktisk ikke nogen. Han var ny og hun havde hjulpet ham. OG nu hjalp ingen hende så hvorfor ikke få en ny ven?

[Amanda Dagmar Carstensen]

Amanda kunne ikke lade være med at le en smule. Det var nørder at kunne en af de nyere Disney film uden ad, for da man var lille lavede man jo ikke rigtig andet end at se dem igen og igen ... Det gjorde man kun i deres alder hvis man var nørd. Og det passede nu meget godt til Noahs cool attitude, at han ikke var uden smag.

"Hvad så nu?"

Hun havde egentlig troet at Noah ville vende tilbage til resten af gruppen og Selma. Men det havde han åbenbart ikke planer om. Ikke så længe Amanda var her egentlig. Overraskelsen kunne hun ikke hel skjule og hun trak let på skuldrene.

"Jeg ville egentlig bare være gået ned til søen." Hun ente nærmest altid der, når hun var i dårligt humør. Det var der Marius havde fundet hende, da hun havde set David med Anna. "Men det virker lidt lamt nu. Helst vil jeg bare ikke være i samme rum som David, men hvis jeg kender ham ret er han også gået nu."

Så det var lidt hvad Noah ville. Han skulle heller ikke hænge på hende, hvis han ikke gad. Hun. Kunne ikke overskue overfladisk flinkhed lige nu. Men hun ville da ikke have noget imod at lærer Noah bedre at kende, hvis han mente det.

[Noah]

Noah smilede bredt.

"Jeg er ikke blevet stedkendt, endnu," sagde han. Han drak ikke øl, man kunne ikke gå i byen her eller noget sted tæt på og han havde ingen bil, (yet) der kunne tage dem nogen steder. Han havde ikke været ved søen siden de smed nogen i. Vejret var okay varmt, men Amanda havde en brækket arm. No skinny dipping.

Ikke engang en decent karaoke bar inden for gå afstand. Eller en biograf. Eller et sted hvor man kunne rollerscate.
Hvad var det her for et sted, han frivilligt var kommet til?

"Hvad med en gå tur? Walk 'n talk"

[Amanda Dagmar Carstensen]

Hun kunne ikke lade være med at både være lettere overrasket, men også beæret over han forslog sådan en ting. Gad han virkelig? Han skulle ikke ind og spille med musklerne over for Selma.

"Det var nok det sidste jeg havde troet du ville forslå, men jo."

Hun kunne mærke hvordan det lettede på hendes humør. Ikke at hun havde glemt alt om David, vreden over ham lå stadig i hende, men Noah havde vel lidt fået hendes tanker på noget andet. Men hun ville ikke rende rundt og være pinlig ædru når de kom tilbage, så hun fik en ide.

"Du drak ikke øl, vel?"

Hun lyste op i et smil.

[Noah]

Noah rystede på hovedet.

"Sorry."

Han brød sig virkeligt om det. Måske var det derfor han havde lært at mikse drinks. Han vidste godt det ikke var derfor. Han tænkte på om hans mor var vågen nu? Det var hun nok. Han savnede hende lidt lige nu. Ikke mere end normalt. Ikke meget mere end han savnede sin far.

"Hvad tænker du på?"

[Amanda Dagmar Carstensen]

"Hold dog op med at undskylde for det."

Hun smilte. Hvis man skulle undskylde for ikke at kunne lide øl, så skulle hun jo også selv undskylde. Men uden at sige noget først tog hun hans arm med sin raske hånd og trak ham med ned af gangen.

"Vi skal lige låne noget af de andre."

Hun sendte ham et smil, der viste hvor køn hun var, selv om hun måske var et rod inden i lige nu. Da de nåede døren ind til stuen hvor de andre var. Hun bad ham vendte uden for og det tog heller ikke mere end et minut før hun var ude ved ham igen, med en flaske granatæble gajol.

"Det er lidt kedeligt hvis vi kommer tilbage og alle de andre har en fest."

Måske var det egentlig en dårlig ide, men hun havde lyst til at have det lidt sjovt, når nu hun ikke skulle være alene i sit dårlige humør.

[Noah]

Noah ventede. Han trak sin mobil frem og skrev en sms til Selma. Han vidste ikke hvorfor, måske fordi han havde det dårligt med at gå. Hun var også gået. Sådan et kærestepar var de ikke. Right?

"Ved du du er smuk?" det eneste han skrev til hendes nummer. Faktisk vidste han ikke om hun var en der gik med sin mobil på sig og tjekkede den når sms'en tikkede ind. Men så var den der.

Så var Amanda tilbage. Med en falske dansk lakridsshots. Han havde aldrig drukket lakridsshot. Jell.O men ikke lakrids.

"Sikke en fest vi har haft nu i nat åh-i-åh-i-åh," sang han og lagde armen under hendes mens de gik ud i den begyndende nat.