Post by Anton Sommer Engström on Feb 18, 2014 13:16:12 GMT 1
Nu ved jeg ikke om der er nogen (ud over Kris og mig selv), som orker at læse mere fra John og Tonys liv, men.. HVIS det ikke hænger jer ud af halsen, kan I jo læse dette lille stykke fra nogle måneder før de begynder på Lyngvig, hvor Anton står over for at skulle møde Johns forældre for første gang..
"Jeg er sgu nervøs Katrine."
"Det ligner da ikke dig skat," smilede Katrine og daskede til mig. Katrine var det eneste menneske i verden, som fik lov til at kalde mig noget så bøsset som skat. Undtagen John selvfølgelig, som var begyndt at kalde mig babe, men det var jo noget andet.
"Jeg har sgu da heller ikke været forelsket før, vel?" Jeg smed nogle flere nachos i munden.
"Nuuurh."
"Hold kæft," mumlede jeg med munden fuld af mad.
"Men derfor er det vel alligevel ikke noget at være nervøs for?"
"Det kan du da tro der er! De skal sgu da kunne lide mig."
"Helt ærligt Anton, hvem kan ikke lide dig?" Nu så hun alvorlig ud i ansigtet. Det kunne jeg godt lide.
"Nej, nej jeg ved det godt.. men det er da stadigvæk noget andet. Han havde ikke engang fortalt dem at han var til fyre før han tog af sted. Og de har kun set mig med bar overkrop på Skype i juleferien."
"Så har du da også givet det bedst mulige førstehåndsindtryk!" Hendes enorme smil var tilbage.
"Idiot.."
"Det betyder virkelig noget for dig, hva?"
"Selvfølgelig betyder det noget for mig. Jeg elsker ham jo for fanden."
Katrine så ret målløs ud og egentlig forstod jeg det godt, men jeg havde ikke overskud til at kommentere på det, så vi sad stille og spiste vores nachos. Det var virkelig en ny situation for os alle sammen. Det gav min rigtige sommerfugle i maven.
"Det skal nok gå godt," brød hun endelig stilheden: "Og selv hvis det ikke gør.. så tror jeg ikke det betyder så meget, så vilde som I to er med hinanden."
"Jeg håber stadig det går godt.."
"Det er underligt det her, hva? Hvem skulle have troet at vi skulle sidde her og rent faktisk snakke om følelser, lille Antegøj?"
"Du kunne sgu da også bare lade være med at invitere lækre englændere over. Det er din fejl Katrine." Hun elskede at jeg gav hende skylden og jeg fortrød det egentlig med det samme. Det fik hende til at tro, at det var hendes fortjeneste, at jeg havde fået verdens sødeste kæreste. Det var det ikke. Æren måtte helt og holdent gå til os. Det var jo bare et tilfælde, at det lige var hendes fætter. Og nu måtte han forresten godt snart komme hjem. Det var trods alt ikke hende jeg var kommet for at besøge. Selvom hun lavede ret lækre nachos.
"Hvor er du sød."
"Kommer han snart eller hvad?"
"Hold da op, kan du ikke lide at være sammen med din gamle veninde mere?"
"Nej, jeg vil have mine kæreste," sagde jeg fornærmet.
"Trinny, I'm home," råbte han og skramlede med tasker og sko og jakker inden han kom ud i køkkenet. "Wow babe! I didn't know you'd be here!" Han skyndte sig hen og gav mig et langt koldt kram og et endnu længere koldt kys og jeg var bare glad fordi jeg havde fået min søde fyr. "What are you doing here?"
"I missed you."
"Anton, du er fandme blevet en softie.." Katrine grinede af mig og for en gangs skyld var jeg ligeglad og bare fornøjet over at se hende tage sin tekop og fordufte fra rummet.
"I've missed you too. Mmm." Nu var det min tur til at kysse ham og det var bare alt for dejligt. Vi havde ikke set hinanden i flere dage og engang ville det være helt normalt for mig. Jeg ville slet ikke tænke over, hvis der gik en uge eller endda to hvor jeg ikke så en fyr, ligegyldigt hvor interesseret jeg var i ham, men nu gjorde det næsten ondt i min krop hvis der gik for lang tid uden kontakt med Jonathan. Jeg var virkelig blevet ramt og det var totalt latterligt, men mega dejligt.
"You look good today." Det var rigtigt. Han var virkelig blevet stilet. Bare på de måneder jeg havde kendt ham, havde han ændret sig lidt fra en en smule nørdet fyr i for store sweatshirts til en som gik med rank ryg og tog vildt pænt tøj på, som passede sammen. Det gjorde mig bare endnu mere vild med ham. Ikke fordi jeg gik op i sådan noget, men fordi hans udstråling og tilstedeværelse var blevet endnu stærkere og gjorde at jeg blev endnu mere indfanget.
"I look better out of these clothes," smilede han frækt og tog sin grå t-shirt af. Hans selvtillid var ligefrem eksploderet og det var så sexet.
"I look forward to meeting your parents," sagde jeg om aftenen da vi lå i hans seng og hørte musik med benene viklet ind i hinanden.
"Me too."
"And your siblings."
"They're all gonna love you. They have to, 'cause I do."
"I love you too."
"I think this is going to be the greatest holiday in my life."
"Mine too. So far at least. Later we can do something even better."
"I doubt it will get better than this. We're young and in love."
"That we are. But we'll stay young and in love for many years to come."
"Yeah. I hope so. You're great."
"You too babe."
"Jeg er sgu nervøs Katrine."
"Det ligner da ikke dig skat," smilede Katrine og daskede til mig. Katrine var det eneste menneske i verden, som fik lov til at kalde mig noget så bøsset som skat. Undtagen John selvfølgelig, som var begyndt at kalde mig babe, men det var jo noget andet.
"Jeg har sgu da heller ikke været forelsket før, vel?" Jeg smed nogle flere nachos i munden.
"Nuuurh."
"Hold kæft," mumlede jeg med munden fuld af mad.
"Men derfor er det vel alligevel ikke noget at være nervøs for?"
"Det kan du da tro der er! De skal sgu da kunne lide mig."
"Helt ærligt Anton, hvem kan ikke lide dig?" Nu så hun alvorlig ud i ansigtet. Det kunne jeg godt lide.
"Nej, nej jeg ved det godt.. men det er da stadigvæk noget andet. Han havde ikke engang fortalt dem at han var til fyre før han tog af sted. Og de har kun set mig med bar overkrop på Skype i juleferien."
"Så har du da også givet det bedst mulige førstehåndsindtryk!" Hendes enorme smil var tilbage.
"Idiot.."
"Det betyder virkelig noget for dig, hva?"
"Selvfølgelig betyder det noget for mig. Jeg elsker ham jo for fanden."
Katrine så ret målløs ud og egentlig forstod jeg det godt, men jeg havde ikke overskud til at kommentere på det, så vi sad stille og spiste vores nachos. Det var virkelig en ny situation for os alle sammen. Det gav min rigtige sommerfugle i maven.
"Det skal nok gå godt," brød hun endelig stilheden: "Og selv hvis det ikke gør.. så tror jeg ikke det betyder så meget, så vilde som I to er med hinanden."
"Jeg håber stadig det går godt.."
"Det er underligt det her, hva? Hvem skulle have troet at vi skulle sidde her og rent faktisk snakke om følelser, lille Antegøj?"
"Du kunne sgu da også bare lade være med at invitere lækre englændere over. Det er din fejl Katrine." Hun elskede at jeg gav hende skylden og jeg fortrød det egentlig med det samme. Det fik hende til at tro, at det var hendes fortjeneste, at jeg havde fået verdens sødeste kæreste. Det var det ikke. Æren måtte helt og holdent gå til os. Det var jo bare et tilfælde, at det lige var hendes fætter. Og nu måtte han forresten godt snart komme hjem. Det var trods alt ikke hende jeg var kommet for at besøge. Selvom hun lavede ret lækre nachos.
"Hvor er du sød."
"Kommer han snart eller hvad?"
"Hold da op, kan du ikke lide at være sammen med din gamle veninde mere?"
"Nej, jeg vil have mine kæreste," sagde jeg fornærmet.
"Trinny, I'm home," råbte han og skramlede med tasker og sko og jakker inden han kom ud i køkkenet. "Wow babe! I didn't know you'd be here!" Han skyndte sig hen og gav mig et langt koldt kram og et endnu længere koldt kys og jeg var bare glad fordi jeg havde fået min søde fyr. "What are you doing here?"
"I missed you."
"Anton, du er fandme blevet en softie.." Katrine grinede af mig og for en gangs skyld var jeg ligeglad og bare fornøjet over at se hende tage sin tekop og fordufte fra rummet.
"I've missed you too. Mmm." Nu var det min tur til at kysse ham og det var bare alt for dejligt. Vi havde ikke set hinanden i flere dage og engang ville det være helt normalt for mig. Jeg ville slet ikke tænke over, hvis der gik en uge eller endda to hvor jeg ikke så en fyr, ligegyldigt hvor interesseret jeg var i ham, men nu gjorde det næsten ondt i min krop hvis der gik for lang tid uden kontakt med Jonathan. Jeg var virkelig blevet ramt og det var totalt latterligt, men mega dejligt.
"You look good today." Det var rigtigt. Han var virkelig blevet stilet. Bare på de måneder jeg havde kendt ham, havde han ændret sig lidt fra en en smule nørdet fyr i for store sweatshirts til en som gik med rank ryg og tog vildt pænt tøj på, som passede sammen. Det gjorde mig bare endnu mere vild med ham. Ikke fordi jeg gik op i sådan noget, men fordi hans udstråling og tilstedeværelse var blevet endnu stærkere og gjorde at jeg blev endnu mere indfanget.
"I look better out of these clothes," smilede han frækt og tog sin grå t-shirt af. Hans selvtillid var ligefrem eksploderet og det var så sexet.
"I look forward to meeting your parents," sagde jeg om aftenen da vi lå i hans seng og hørte musik med benene viklet ind i hinanden.
"Me too."
"And your siblings."
"They're all gonna love you. They have to, 'cause I do."
"I love you too."
"I think this is going to be the greatest holiday in my life."
"Mine too. So far at least. Later we can do something even better."
"I doubt it will get better than this. We're young and in love."
"That we are. But we'll stay young and in love for many years to come."
"Yeah. I hope so. You're great."
"You too babe."
