|
Post by Xazal on Jan 19, 2012 1:00:02 GMT 1
Værelsets indretning er ikke præget specielt meget af beboerne indtil videre. Der er 4 senge, hvor en enkel er køjeseng og de to sidste er normale med et lille sengebord i mellem. For enden er der et vindue, hvor man kan se ud over naturen, der omgiver skolen - og et skrivebord, der går fra væg til væg under vinduet giver plads til at de 4 elever kan sidde og lave lektier samtidig. Skabe har de også fået proppet ind i det lille rum, og hver elev har tre hylder.
Ellers er der ingenting på væggene udover sengelamper ved køjesengen og de to enkeltmandssenge og nogle gamle, slidte gardiner. Alt, hvad der var på værelset før, er fjernet, og væggene og værelset er klar til dets nye beboere.
|
|
|
Post by Freya Kasgaard on Jan 19, 2012 14:43:30 GMT 1
Freya var gået stille hen af gangen til værelset hun havde fået tildelt. Hun havde været nødt til at spørge sig omkring, heldigvis var alle dem hun havde mødt flinke og høflige. En havde endda spurgt om han ikke skulle tage hendes kuffert. Freya havde med et lille smil takket nej. Herefter var det også gået ned af bakke. Hun vidste ikke hvor hun skulle hen, og for hende føltes det som om hun gik i ring. Stedsansen havde altid været dårlig, det vidste hun, men her var hun helt lost. Hun havde følt sig så dum, og var mere end bare taknemlig da en lille udseende dreng kom hen til hende. Han havde peget på en indgang og så havde stået og ventet indtil hun var gået ind af døren. Dette kunne Freya dog ikke lade være med at smile en del over. Hun måtte virkelig have set fortabt ud, som hun stod der på pladsen...
Freya åbnede døren med en sagte knirken. Der var ingen derinde. Efter en lille tid, hvor hun bare havde stået og studeret værelset gik hun hen til den nærmeste seng. Hun havde aldrig haft det så godt med køjer, så hun havde valgt en af dem der stod på gulvet. Freya pillede fraværende i hendes mørke hår, mens hun kiggede ud af et lille vindue. Automatisk satte hun sig på sengen og hendes tanker begyndte at vandre helt andre steder hen.
|
|
|
Post by Freya Kasgaard on Feb 3, 2012 18:33:52 GMT 1
//Forlader værelset med en seddel om at hvis der er brug for Freya kan man skrive til hende på hendes mobil.
|
|