Køkkenet

[Amanda Dagmar Carstensen]

Køkkenet er stort, med diverse maskiner man kender hjemme fra sit eget køkken, bare i overstørrelse. Der skal laves meget mad på en gang, og så dur de små maskiner ikke. Hele den ene væg af køkkenet står køleskabe på række og tre frysere.

Nogle blandede folk er ansat i køkkenet, men de to køkken damer Hanne og Hanne bestemmer. Som regel kaldes de søde-Hanne og gamle-Hanne, både for at kende forskel og det var sådan de var. Eleverne hjælper en gang imellem med at tage opvasken og ellers står de to vidt forskellige damer og øser maden op for de unge mennesker når der er brug for det.

[Amanda Dagmar Carstensen]

Amanda kom ned i køkkenet, fra bagdøren. Døren fra spisesalen var låst mens de ansatte ryttede væk fra morgenmaden. Ikke at de kunne gøre det endnu, men Amanda gad ikke igennem resterne af det mylder der var i spisesalen. Hun ville bare ned og have det forbandede is til hendes smertende håndled. Eller det gjorde egentlig ikke ondt lige nu, kun hvis hun rørte på den. Men den var allerede begyndt at hæve. Lort også. Og hendes Skjorte var også hel beskidt på grund af Marius, men solen havde i det mindste tørrede den på vejen. Eller ihvertfald nogenlunde. Hun bankede på dørkarmen med sin raske hånd da hun kom ind og selvfølgelig var det Søde-Hanne der først så hende og lyste op i et stort smil.
Hun havde sit lange leverpostejsfarvede hår i en fletning, altid og det blå forklæde. Amanda havde vidst aldrig set hende uden. Gamle-Hanne var ikke at se nogen steder og det var vidst også godt det samme. Den gamle kone brød sig vidst ikke helt om Amanda fordi de får gange de skulle vaske op, ente Amanda altid med at smadre et eller andet stort så der var mere arbejde.

''Hvad så Amanda, skulle du ikke rende rundt nede ved søen?''

søde-Hanne tørrede en stor pande af, mens hun vendte sig om og så på Amanda. Kvinden var kraftigt men der lå bestemt muskler i de overarme efter at havde arbejdet med de store madlavnings maskiner i 10 år.

''Jo men ser du..''

Amanda nåede ikke længere før Søde-Hanne lagde stegepanden fra sig og gik over mod fryseren, mens hun stillede det åbenlyse spørgsmål.

''Du har slået dig og har brug for is?''

Hanne smilede varmt til hende og hun nikkede som svar. Amanda gik ind i køkkenet og stillede sig op af de mange metalborde, klar til at få lagt noget is på den.

''Det var da utroligt med dig og dit uheld, du må se at får arm og ben beskytter på.''

Amanda smilede og tog imod den ærtepose Hanne kom hen med et hviskestykke viklet om det. Det kølede dejligt og gav ro til det ømme håndled.

''Jaah det er sgu lige før, men det ville bare så så kiksede ud''

Hanne lo og Amanda smilede. I et stykke tid stod de og snakkede om hvad der var sket hen over sommeren. Ikke det store for nogen af dem, men det var rart bare at stå og snakke med Søde-Hanne. Hun virkede så mor agtig og hjemmelig. Hun tænkte altid på de unges ve og vel, og hende kunne man sgu altid komme til. Hun fik overbevist Amanda om at hun måtte tage på skadestuen med den arm, selv om Amanda insisterede på at den blot var forstuvet og bare skulles holdes i ro. Til skadestuen hun måtte afsted. Spørgsmålet var bare hvordan fanden hun kom afsted. Hun lånte ærteposen med sig og sagde farvel til Hanne for at gå tilbage igen. Til hvor vidste hun ikke lige. Fed start.. Lort!

//:forlader tråd og går mod Indgangshallen