|
|
Post by Noah on May 16, 2012 8:42:00 GMT 1
Noah strakte sig og hev listen til sig med de bøger de andre havde fået i 1.g og som han manglede og skulle have læst op. For ham virkede det ikke uoverskueligt omend det var en first time, fordi de internationale skoler havde samme pensum. Stort set. Og han var hurtig.
Men han havde haft sprog i 12 år og nu trængte han bare til noget andet. For Noah handlede det ikke så meget om karaktererne. Han var lærernem og han fik som regel ikke under B+, men Danmark var selvfølgelig anderledes. Det ville han have det til at være, så derfor havde han nu Biologi A og Kemi A og så selvfølgelig Engelsk A, fordi det kunne han til yderste grænse. Desuden skulle han have et sprog mere på mindst B og han havde valgt fransk fortsætter og det ville han afslutte i år. Med A+. Eller 12?
Han stoppede det ned i sin sorte almindelige rygstøttende skoletaske. Så sig om efter et venligt hoved. Og der var en der baksede med at få de nye bøger i biologi ned i tasken. Brækket arm. Lyst hår. AMANDA !
Med et stort smil samlede han hendes taske op og lagde pænt hendes bøger ned i.
"Undskyld jeg bare maser mig på, men du lignede en der kunne bruge en hånd," han smilede til hende og blinkede. Han virkede ikke direkte anmasende. Han virkede simpelthen bare insisterende hjælpsom på en meget afslappet måde. "Og jeg kunne godt bruge en der var lidt mere stedkendt og har haft samme pensum som mig?"
Det var et spørgsmål. Om hun ville. Han ville netop ikke presse sig på.
|
|
|
|
Post by Amanda Dagmar Carstensen on May 16, 2012 10:00:48 GMT 1
Første time var overstået og fordi det blot havde været opsummering af hvad der skulle ske gennem året havde Amanda haft svært ved at koncentrere sig. Og det var ikke blevet bedre da læren med stor fornøjelse begyndte at forklare om cellens opbygning, bare for at sætte elevernes hjerne celler igang efter sommerferien. Fordi de havde jo ikke gennemgået det flere gange sidste år, men Amanda klagede ikke. Hun havde sat sag bagerst i klassen med en veninde hun havde læst lidt med sidste år og det havde bestemt ikke været seriøst arbejde de havde lavet på papiret. Men læren selv om læren troede han fangede Amanda i et uopmærksomt øjeblik kunne hun stadig svare på spørgsmålet. Det var jo heller ikke nyt emne.
Hendes veninde forsvandt hurtigt ud af klassen og efter sin kæreste, hvilket bestemt ikke generede Amanda. De snakkede ikke sammen rigtig ude fra timerne og så ville Amanda ikke kunne holde ud hvis hun skulle til at lade som om hun var taknemmelig for hjælp på grund af sin arm. Men der gik også kun et øjeblik før en anden stod ved hende, snuppede hendes taske og bøger. Hun skulle lige til at puste sig op, da hun så hvem det var og al luften sivede ud af hende i ren overraskelse.
Noah.
Hun havde godt set ham ved et af de andre borde, men hun havde nok forventet at han ville smutte ud af klassen hurtigt da klokken ringede for at finde Selma, men nu stod han altså her og holde hendes taske frem mod hende, med alle bøgerne fint pakket ned i den.
''Jamen tak da''
Smilede hun og lagde en dæmper på sin irritation over at være blevet hjulpet. Hun var altså ikke hjælpeløs på grund af den dumme arm, men Noah var ny og så kunne hun ikke klandre ham. Ihvertfald ikke endnu. Hun tog imod sin taske og svang den over skulderen.
''Jeg skal da se om jeg kan hjælpe med den opgave du har liggende foran dig. Er de bøgerne fra sidste år du skal have fat i?''
Hun så spørgende på ham. Det var svært at forstille sig at han havde brug for andet hjælp, når han nu skulle bruge en der havde samme pensum som ham.
|
|
|
|
Post by Noah on May 19, 2012 21:45:27 GMT 1
Noah nikkede og rettede på sin egen taske.
"Ja exactly." han smilede og bukkede galant, fordi det var en dårlig vane og så lo han let over sin egen ufuldkommenhed i det danske sprog.
"Der blev snakket en helt del om Primus ... ? hvis jeg ikke tager fejl har det noget at gøre med Almen Studieforberedelse som forkortes AT fordi at AS ståt for astrologi?" han fattede ikke hvorfor alt behøvede at blive forkortet, men sådan var det jo også på alle andre sprog. AT virkede bare ulogisk. Ligesom AP, der stod for Almen Sprogforståelse. Nej, nej, nej det måtte han bare acceptere. Det var vist grundet skemalægningen på intetnettet så man ikke skulle skrive hele faget i visse sammenhænge. Det der Lectio som han stadig ikke havde fået sin bruger til. Eller den bruger som så gjorde han kunne oprette sin egen og se sine timer og lektier. Hvilket jo var væsentligt. Han måtte ned på adminstrationsgangen senere.
"Alle biologi og kemi bøger, fysik har jeg afsluttet så det skal jeg ikke have, og så de dansk bøger i stadig har og engels bøgerne," han remsede det op og åbnede døren for hende, som var blevet smækket. Denne gang var det ikke grundet armen, men fordi at sådan var Noah rent fatisk opdraget.
|
|
|
|
Post by Amanda Dagmar Carstensen on May 20, 2012 15:29:03 GMT 1
Noahs gestus med at bukke galant for hende, som en anden Mr. Darcy fra Stolthed og Fordom fik hende til at løfte øjenbrynene. Det virkede langt fra til at Noah lavede sjov med det så hun kunne næsten ikke tillade sig at gøre sjov med det. Det var så sjældent man oplevede nogen der bukkede for en. Han var fandme også lækker så det var ikke overraskende at Selma var faldet pladask for ham, hvis han også rendte rundt og var galant hele tiden. Noah holdte jo døren for hende og hun var i tvivl om det blot var på grund af armen.
Amanda styrede ned af gangen mod bogkælderen hvor de kunne få fat i alle de bøger Noah manglede. Forhåbentligt.
''Jo Primus bøgerne skal du også have fat i, dem får du brug for til AT en gang. Med de andre bøger kan de bare se på min låneliste, for kan sgu ikke lige huske præcis hvilke jeg har.''
Et øjeblik så hun frem for sig, som prøvede hun at huske hvilke bøger hun havde liggende på værelset, men hun havde opgivet. Der var stadig mange der skulle bruges i år, fordi mange af de samme emner blot blev uddybet.
Hun så på Noah ud af øjenkrogen og kunne ikke lade være med at holde sit spørgsmål tilbage. Det var ikke ligefrem den matematiske/naturvidenskabelige hun havde regnet med at se ham på.
''Nogen særlig årsag til du har valgt den her linje? Altså ikke at jeg har sat dig i bås, men jeg havde nok ikke forventet at vi skulle have så mange timer sammen... Hvis du sagde det til grillfesten vil jeg godt undskylde hurtigt, men jeg var nok under påvirkning af alkohol der så''
Hun snakkede meget, det vidste hun fra alle og hun tillod sig at se helt på Noah og ikke kun ud af øjenkrogen med et smil.
|
|
|
|
Post by Noah on May 20, 2012 22:37:17 GMT 1
Noah kunne ikke lade være med at le af hendes sgu. Det virkede bare så dansk. Det virkede lidt som noget han kunne have savnet, men aldrig havde gjort. Eller ... det følte han ikke. Sådan ville han ikke føle. Faktisk var hen ekstremt priviligeret og det vidste han og derfor værdsatte han det måske netop. Hvem fanden huskede også hele sit pensums bøger? Han havde godt nok også skiftet bøger flere gange end han kunne tælle, han ville nok kunne huske hvilke bøger han havde til forskellige fag, men det hjalp at han altid var blevet mindet på det af lærerne der henviste til hvilke bøger lektien var fra. Han håbede ikke det var anderledes på Lyngvig.
Så ramte Amandas spørgsmål ham, hun havde ikke forventet, men hun havde tænkt over det og det gjorde ham alligevel tilpas at nogen overvejede at have timer med ham. Om det var godt eller skidt betød ikke så meget. Amanda virkede både som sig selv men også som en der lidt levede op til en optimistisk rolle hun sikkert havde pålagt sig selv.
"Du skal slet ikke undskylde. Jeg så ikke mange til den barbeque som ikke var beruset. Udover mig selv, but you know, når man drikker i USA gør man det ikke med stil."
Det var sandt. Alkohol havde aldrig været en stor del af hans hverdag eller weekend. Både fordi han boede på skolen, ikke ville smides ud og fordi han faktisk bedst kunne lide de high class clubs med drinks og oliven. Han var snobbet på det punkt. Havde aldrig fundet glæden ved at drikke ren vodka blandet med øl for at være pisse stiv. Han havde gjort det. Det var bare ikke et must på samme måde. Han kunne lide at være beruset. Men ikke at glemme.
Det ændrede dog ikke synderligt meget på at han ikke vidste præcist hvad han skulle svare. Han kunne bare sige det som det var. Men det lød så patetisk og trivielt: 'Det bliver forventet af mig.' og han blev ikke presset i det. Nej det var vel nok nærmere at han gerne ville være en jetsetter der selv satte sin dagsorden.
"Well, jeg er 18. Meget kan ske før jeg skal vælge et one way track og holde mig til det. Lige nu kan jeg ligesom drifte, men jeg regner med det bliver lægevejen. Måske freelance journalist for New York Times. Jeg kan lide at rejse. Men, you know, når jeg først har bestemt mig så gør jeg som regel tingene med glans," han sagde det med et stort smil, selvom der var en tydlig alvor i hans stemme. "Hvad troede du jeg skulle?"
Han kunne godt lide at man allerede byggede hinanden op ved en samtale ved et bål som endte med en kæreste. Dog ikke Amanda. Men der havde han snakket med hende fordi hun havde smilet selv om ingen snakkede til hende.
|
|
|
|
Post by Amanda Dagmar Carstensen on May 21, 2012 0:03:25 GMT 1
Der var utroligt meget engelsk i hans sprog. Hun havde svært ved at huske om hun havde bemærket det til grillfesten, men det var ihvertfald meget tydeligt nu. Dog generede det hende ikke, for det virkede bare som en naturlig del af ham. Ikke påtaget for at få opmærksomhed og forfærdeligt kunstigt, og ud fra hvad Selma kort havde fortalt, så havde Noah været utrolig mange steder. Ikke kun som turist, men faktisk boet der. Hvilket han også kort havde sagt til grillfesten, men hun var hurtigt blevet hevet ud af samtalen der, af Anton der kun havde gjordt det så Selma kunne være alene med Noah. Eller det havde hun en lille mistanke om.
Det var også ligemeget.
Selv havde hun hurtigt smidt meget af det Amerikanske sprog ud af hende, fordi det sjældent kom naturligt til hende. Få gange kunne det komme op, men så slog hen langt hellere bare over i engelsk i stedet for at blande sprogende.
''Det siger du ikke''
Sagde hun kort med et smil, da han nævnte det med at drikke i USA. Det var langt fra den samme mentalitet de havde der over og hun havde langt fra været gammel nok til så meget som at kigge på sprutflaskerne i butikkerne. Hvilket i starten havde irriterede hende, men havde lært at leve med det, bare for det ene år. Selv om det måske havde været nogle lettere tamme fester, når man sammenlignede med dem hun havde haft der hjemme. Lyngvig havde vel på sin vis også gjordt op for et år uden nogen særlige fester.
Amanda hankede lidt op i sin taske, som ikke var den klassiske rygsæks-skoletakse, men en sort læder en, der skulle hvile hen over det ene skulder. Den var smart, pånær når der var så mange bøger i som nu. Men det var også kun fordi de fik udleveret dem i disse dage, for normalt gik hun hen i pauserne og hentede dem hun nu skulle bruge til næste time. Tak og lov for hun ikke gik på et almindeligt gymnasium så hun skulle tage toget hver morgen med tasken pakket for hele dagen.
Noah svarede på hendes spørgsmål med to vidt forskellige svar. Læge eller journalist for New York times. Hun lod sine øjne betragte ham for at se ham i begge dele. Ikke helt let når hun ikke vidste så meget om ham endnu og så alligevel ikke. Selv om han langt fra virkede som typen der ligefrem ville blive børnelæge, men måske han ville blive neurolog... Ligesom Mc. Dreamy fra Greys anathomy. Udseendet havde han da med sig, så hvorfor ikke blive en læge der udspillede alle de romatiske dramaer der jo, med stor sikkerhed, udspillede sig på hospitalerne. Hendes tanker var syret af ironi med det sidste og hun kunne ikke lade være med at smile for sig selv.
"Hvad troede du jeg skulle?"
Spurgte han og hev hende ud af forstillingerne. Hvad hun havde troet? Var det ikke mere normalt at man stillede spørgsmålet 'Hvad med dig?'. Det tog hende lidt på det forkerte ben hans spørgsmål, men det var nu rimelig opfriskende at det ikke bare var den sædvanlige:
'Hvad laver du - jeg laver det her, hvad med dig' samtale.
''Opdagelses rejsende, måske, og for at du ville kunne klare det havde du brug for lidt viden omkring mikroorganismer og dyrs måder at formere sig på... Det er jo altid nyttigt viden når man rejser.''
Det var Amandas egen måde at sige hun faktisk ikke anede hvad han han skulle bruge lige den linje til.
|
|
|
|
Post by Noah on May 21, 2012 8:13:21 GMT 1
Noah nikkede og fulgte efter Amanda.
"Men Amanda du glemmer en vigtig men yderst vigtig ting: Penge. Alt vigtigt er opdage, alt man kan blive amazingly rig af er ude af billedet, så jeg droppede den idé," han sagde det faktisk helt alvorligt og med et afsluttende skuldertræk.
"Det er bare ikke mig at være uden penge," i det mindste var han ærlig og han lød bare så nonchalant omkring det. Måske fordi Noah altid havde minglet med 'those rich bastards'. Han var selv en af dem. Bestemt. Hvorfor ligge skjul på det?
"Jeg må dog indrømme at jeg heller ikke så dig som mikroorganisme nerd girl, men her er vi begge to. Du, lidt mere farverig end, jeg."
Hvilket slet ikke var løgn. Hans shorts og almindelige T-shirt. Okay måske ikke 'almindelige' men han regnede ikke ligefrem med at Amanda ville se hvilket mærke han bar. At hans T-shirt ikke kostede 2 dollars fra wallmart. As if.
|
|
|
|
Post by Amanda Dagmar Carstensen on May 21, 2012 9:06:27 GMT 1
Amanda tog sig ikke af at Noah sagde det så alvorligt, hun gad ikke være sådan helt 'Ej der må da være mere i livet end bare penge, det er lige så meget oplevelsen bla bla bla'. Det var ikke rigtig hende at skulle belære folk hvordan man var, for der var vel ingen skam i gerne at ville have penge? Noah lagde i det mindste ikke skjul på det.
''Nej, det er nok ikke rigtig besværet værd idag at blive opdagelses rejsende.''
Hun trak kort på skulderne og kunne ikke lade være med at le af Noahs ord om hende. Mikroorganisme nerd girl.
''Nej, jeg er fuld af overraskelser - Bare vent og se Noah'' De nåede den brede trappe der førte ned til skolens bogkælder. ''men bare fordi man er blond behøver man jo ikke altid passe til stereotypen, men bare rolig jeg holder ikke biologi fester, hvor man skal sidde og se bakterier gro.''
Ned af trappen holdte hun øje med trinene, et vane hun havde lært sig selv for ellers ville det bare ende med hun faldt ned af den. Og hun gad simpelthen ikke tage til skadestuen igen. Imens kunne hun ikke lade være med at undre sig kort over Selmas og Noahs forhold. Ikke at hun syntes det var helt hen i skoven, de to havde jo været nærmest helt forgabt i hinanden siden grillfesten. Men Amanda havde troet at Selma måske mere var til... Ja til en som ikke kun valgte sin livs karriere ud fra den lønseddel man fik stukket i hånden sidst på måneden.
''Så skulle jeg jo havde holdt fast i dig i torsdags, kan næsten forstille mig du er den rigtige at kende hvis en pige vil ud på middag''
Hun tillod sig selv at tage øjnene fra trappetrinnene. Der lå ikke specielt meget bag hendes ord, men hvis han havde penge som det virkede til og han bare var halvt så galant som han havde været på den her korte tid med hende, skulle det ikke overraske hvis Noah inviterede sin pige ud på fine middage. I solnedgangens orange skær med udsigt over havet og alt det der lort.
|
|
|
|
Post by Noah on May 21, 2012 9:26:03 GMT 1
Noah lo af Amandas friske joke om at se bakterier gro. Han var ikke selv den store rengøringsfantast. Nok mest fordi de altid havde haft en eller anden form for rengøringsdame der ordnede den slags ting. Han vidste dog hvordan man vaskede tøj. Ikke at det nogensinde havde været nødvendig. Aldrig. Men hans mor havde ment at det skulle han lære. Hvilket her på Lyngvig i hvert fald ville komme ham til gode.
"Eh, pardon?" sagde han med tydelig britisk accent. Hans vekslen imellem de to skete bare af sig selv. "Hvorfor kan du forestille dig dig?"
Han forstod ikke hvordan det var kommet frem og kunne ikke følge den røde tråd i det Amanda sagde. De gik fra karriere til at han var galant? Så lyste han op i et smil. What the heck.
"Men jeg invitere gerne på middag under alle omstændigheder. Det behøver jeg ikke en date for," han blinkede til hende. Måske virkede han dristig og letsindig med at han var sammen med Selma, men han hadede jaloux chicks. Han havde sit liv og Selma måtte hellere gerne være en del af det, men han ville ikke ændre sig. Det regnede han ikke med.
"Hvilket stunt udførte du for at få den arm?" sagde han og pegede på gipsen. Skiftede emne fra sig selv til hende.
|
|
|
|
Post by Amanda Dagmar Carstensen on May 21, 2012 11:04:07 GMT 1
Amanda trak på skulderne med et drilsk smil. Hun havde nok talt til sidst, med hvad der lige faldt hende ind og så kunne det være svært for andre nogen gange helt at følge med hvad hun mente. Ligesom hvis man startede en sætning i hoved, og halvvejs besluttede sig for at sige den, men i stedet for at starte forfra sagde man bare det sidste højt.
Eller det gjorde hun ihvertfald en gang imellem, og Thomas gjorde det mere end jævnligt.
Men der var ingen grund til at forsøge at forklare Noah hvordan hun var kommet frem til den forstilling og han virkede også til at være kommet videre hurtigt.
"Men jeg invitere gerne på middag under alle omstændigheder. Det behøver jeg ikke en date for,"
De nåede enden af trappen og hun kunne nemt forstille sig, hvordan et skævt, charmerende smil fra ham og et blink med det ene øje som nu, ville få piger til falde på stribe for ham. Og Amanda ville nok ikke kunne løbe fra at hun højst sandsynligt ville være en af dem, men ikke når han havde en kæreste. Det var en grænse hun altid havde haft for sig selv. Måske kunne man godt være lidt flirtende, men aldrig kunne hun finde på at tage den videre... Hun havde trods alt prøvet at være på den anden side. Den side, hvor man blev såret og efterladt med et stort hul i brystet, hvor ens hjerte skulle havde været. Men det skulle ikke forhindre hende i at være venskabelig dog.
''Det hænger jeg dig måske op på en gang,''
Sagde hun og lod sin raske arm rode op i det lyse hår. Nogen hun havde tilegnet sig for altid at have lidt fylde i det lyse hår. Hvis hun lod det gro langt ville det være helt glat og kedeligt, noget som mange misundte, men det var kun indtil de selv havde prøvet det.
Noah pegede på hendes gips og hun løftede den et øjeblik.
''Det fordi jeg gik så vildt til den, med at smide alle de nye i søen at jeg fik skadet mig selv midt i missionen... Eller mellem os to, så var det kun fordi jeg gled på det våde græs. Ingen skubbede mig og jeg var ikke engang i nærheden af søen.''
|
|
|
|
Post by Noah on May 21, 2012 12:29:47 GMT 1
Noah kunne ikke lade være med at le. Det var hans brølende latter der rungede på vej ned i kældertrappen. Det var måden Amanda sagde det på. 'Between you and I,' det virkede bare betryggende og som om hun kunne lide ham og derved lavede sjov med ham. Hendes sprogvalg.
"Jeg smed en misfornøjet gut i for Selma. En rigtig sur fyr der vist bekymrede sig om hans tøj og nu skulle han igen stå foran spejlet i fleret timer. Dear God." Godt han delte værelse med en fyr med naturlige krøller, og en der var pisse ligeglad og ham der bare kørte noget skum i. Vupti. Laid back Dick Grayson hair.
"Men en arm i gips på grund af vådt græs. Den er ... øhm man burde bande, men det er uheldigt," han lo ikke forlegent men bare for nærmest at sige han var klar over at hans dansk alligevel var mangelfuldt. "Jeg synes dog du skal fortælle en eller anden forfærdelig historie, noget med en ørn og ..." han gik i stå. Ørn? Og Danmark. Yeah in your dreams. "... eller noget mere sandsynligt, men awesome."
Selv havde Noah ingen ar eller lignende. Han holdt sig godt, som hans mor sagde. Og ja det gjorde han.
|
|
|
|
Post by Amanda Dagmar Carstensen on May 21, 2012 14:58:55 GMT 1
Noahs brølende latter var smittende og hun kunne ikke lade være med at smile stort af ham. Det kunne godt være at han valgte sin karriere ud fra pengene og gik i dyre tøjmærker - Hun var ikke hel tabt bag en vogn når det kom til tøjmærker, selv om hun sjældent valgte andet end H&M kunne hun spotte det var en Armani t-shirt han bar, men han var i det mindste ikke for snobbet til at kunne le højt på den måde. Bestemt et plus på hendes konto.
''Stakkels fyr''
Sagde hun med nedadvendte munviger, selv om hun tydeligvis ikke havde ondt af gutten. Det var en del af at være 1.G'er på Lyngvig. Hun havde selv måtte den tur, men Noah var vidst sluppet... Om det skulle ændres på et tidspunkt måtte hun finde ud af på et andet tidspunkt.
''Skulle hjælpe Marius med Lærke, min værelseskammerat... Selv om han nok tog det meste af slæbet. Eller egentlig det hele. Så må vi se om jeg overlever natten over''
Men samtalen førte videre til at han syntes hun skulle fortælle en vild historie om hendes brækkede håndled. Det havde hun også snakket lidt om med Marius, men det havde mest været på grund af fraværdet.
''En ørn?''
Hun kunne ikke lade være med at le af hans forslag, som han selv kunne se ikke var voldsom sandsynligt.
''Hmm... En awesome historie. Giv mig til i aften så har jeg måske bikset et eller andet sammen, for ja det er jo nok lidt nederen med den oprindelige.''
Hun vendte front mod ham og skubbede døren til bogkælderen op med ryggen mens hun sagde det sidste. Der lød svagt musik fra en gammel radio som bogmanden, Larsen, havde stående. Der var ingen andre elever her nede og Larsen var længere inde i kælderen blandt de støvede bøger. Marius og Thomas havde sidste år rottet sig sammen om at forskrække hende, hvilket betød Thomas på en eller anden måde (det var til en fest, så hun huskede svagt detaljerne) havde fået hende lokket hende her ned om natten, og da de nåede ned til døren sprang Marius pludselig frem fra mørket. Hun var blevet så sindsygt forskrækket at hun havde skreget højlydt og slået ud efter ham. Altså Marius, og havde han ikke været opmærksom havde hun nok ramt ham lige i ansigtet.
Hun skyldte ham vidst stadig fra den gang. De havde ligget og rullet på gulvet af grin de to drenge.
|
|
|
|
Post by Noah on May 21, 2012 19:59:21 GMT 1
"I aften," himlede Noah, bevidst med dybere stemme. Bedste Gossip Girls imitation af fyren der bare ikke kunne få sex nok og altid lød lidt som han stønnede. Præcis som Orlando Bloom i Pirates. Noget Noah aldrig havde fattet. Alligevel brugte han det. Påvirket for meget. "Babe, hvad vil du så gøre ind til? No, no. Du må have noget med episke fighter skills. Chuck Norris blandet med Jackie Chan. Selv om jeg ikke rigtigt er Chuck Norris fan, så er han jo mr. awesome."
Lærke? Hende med det sure udtryk på Selmas værelse. Selv om Noah ikke ville indrømme det over for nogen følte han sig sært draget. Han ville ikke engang indrømme det overfor sig selv. Hun var ikke hans type.
Lærke, hvem?
Nemlig sådan skulle det være. 'Atta booooy.'
"Og når den arm kommer ud af gips lærer jeg dig nogle tricks, så det ser ud som du kan fighte - kampsport?" Det lød ikke som en ringe plan. Det lød faktisk helt legalt og troværdigt. Hun kunne have øvet sig på et træ, fordi hun ville kløve det men havde ikke brugt 'kraften' ordentligt og havde skadet sig selv.
|
|
|
|
Post by Amanda Dagmar Carstensen on May 21, 2012 21:24:59 GMT 1
Hun ville ikke tilstå det, men det gibbede i hende da Noah kaldte hende Babe. Det var så uvant at andre end David kaldte hende det og tankerne om ham blev brutalt skubbet ned i en kasse, for hun nægtede at skulle til at bruge tid og tanker på ham. Hun smed sin tunge taske på gulvet og så på Noah.
''Det måske en meget god ide, så kan jeg også virke langt mere stærk over for de nye, hvis de får af vide jeg har kamp evner der minder om Jackie Chans og Chuck Norris himself.''
Amanda lænede sig mod skranken med front mod Noah. Det var faktisk dejlig afslappende med ham og af en eller anden grund var det overraskende let at snakke med ham. De havde ikke haft brug for den kedelige klassiske samtale med et simpelt spørgsmål og simpelt svar. Hun tillod et øjeblik sine øjne at undersøge hans træk og hvordan tøjet faldt på hans krop.
"Og når den arm kommer ud af gips lærer jeg dig nogle tricks, så det ser ud som du kan fighte - kampsport?"
Et øjeblik viste hendes øjne overraskelse. Mente han det seriøst, eller hvad? Men i stedet for bare at lade den hænge akavet smilede hun skælmsk og nikkede til ham.
''Det er sgu en deal.''
Ikke at hun nogen sinde ville blive en haj til kampsport, men hvis det bare skulle se ud som om hun kunne, så kunne hun nok lige overkomme det.
''Kan du sådan noget - Altså kamp sport?''
Hun så med sine grå, spørgende øjne på ham.
|
|
|
|
Post by Noah on May 22, 2012 8:28:02 GMT 1
Noah trak på skulderne. Da han havde boet med Xiang, havde drengen insteret på at Noah 'fucking put your act fucking together.' Derfor havde de to drenge ofte stået i svedende i bare overkroppe og tæsket løs på hinanden. Det var aldrig noget Noah selv ville gå op i som sådan, men som alt andet han satte sig for at gøre, så var han dygtig til det. Lærenem.
"Jeg kan få dig til at se amazingly dangerous," han glemte et ud. Fordi han tænkte egentlig mest på engelsk. Det danske var noget han skulle tvinge frem. Noget hans mor havde tvunget ham til. F.eks. ved at han hver uge skulle skrive et brev eller en mail på dansk. Mindst to sider. Ordentlig grammatik. Det kunne han. Men så snart han talte gik det ofte galt. Damn to-sprogethed. Det var ikke fordi han ikke kunne snakke perfekt dansk, men det var bare ikke et must for ham, på samme måde som alt andet.
"Ja, jeg kan noget kampsport. Jeg aner ikke helt hvad det hedder. Jeg boede sammen med en der kunne flere former for det, det var hans passion. Og jeg skal nok lære dig det der ser fantastisk ud men er virkeligt let," af en eller grund så kunne han ligesom fornemme at pigen var klodset. Selvom hendes fine træk og lige prinsesse hår tydede på noget andet.
Noah så også efter bibliotikaren. Nød musikken der mindede ham om døde bedsteforældre. Lige det der dansk top pop. Det kunne han godt savne ved at bo her på landet. Der var aldrig nogen koncerter. Ingen karokebarer. Ingen biografer. Ingenting. Der var kun skolen og en time med bus til Århus ... great. Ej han ville gøre det her med glans.
|
|
''Ej hvor hårdt...''