Hyggeaften

[Noah]

Noah lo.

"Så en øl og alt andet blandet sammen til en drink bare der ikke er øl i," han smilede til begge piger og forsatte op til bordet.

Øl var det nemmeste, de stod lige der, men de svandt ind hurtigt. Han overvejede om nogen tænkte ud over ham at råbe beer-pong, men han kunne ikke selv lide øl og var ikke fuld nok til at være den festoriginal. Slet ikke fuld faktisk.

Han lavede to tequila sunrise og ombestemte sig så han lavede tre, og tog også øllen med, så kunne Eva selv vælge. Han havde så ingen sugerør men det måtte de så leve med. Han grinede til gruppen med Frida og blinkede til hende. Selma og hendes pals var gået hen til den gruppe de havde været med i før. Eller Selma havde jo været med i hans, men det var okay. Han ville bestille blomster til hende og få dem leveret her på fredag. Bare fordi han kunne. Og ikke roser. Hun virkede ikke som typen til roser. Måske bonderoser og krysantimum, eller hvad den slags hedder. Han ville bare finde blomsterdagen.

"M'Ladies," sagde Noah og bukkede elegant for Eva og Amanda. "Tequila Sunrise og hvis du heller vil have øl, så er der også en sådan til skønjomfruen."

Han smilede stort og 50'er sitcom agtigt til hende.

[Anna Mørk]

Marius virkede et øjeblik fjern. Ikke sådan at han ikke var til stede i nuet eller noget. Bare som om han afspillede en sang i sit hoved, ligesom hun selv gjorde så tit. Nok også derfor hun kunne relatere til det.

Men han var hurtigt tilbage den gamle knark. De sarkastiske bemærkning fløj omkring ham i lind strøm. Marius troede vel at der ikke var nogen, der kunne høre det. Men han tog fejl. Anna sad ved siden af ham, og kiggede bare frem for sig. Plastikkruset holdt hun i den ene hånd. Det var tomt. Og det faktum at det var hende, der havde tømt det, til trods for at hun ikke gad drikke, indkasserede kun endnu et tomt blik.

Måske fordi hun inderst inde var ligeglad.

Uden at sige noget rejste Anna sig, ikke for at gå eller noget. Marius ville velsagtens finde det sjovt at fange hende igen. Slynge hende op på hans skulder, som var hun en kludedukke. I stedet for at gør et flugtforsøg, som hun heller ikke rigtig følte for, snuppede hun en øl, og fik den åbnet med den ølåbner der lå henslængt ved siden af øl kassen.

Så satte Anna sig ned ved siden af Marius igen. ”Så skal der bare drikkes,” bemærkede Anna til ham med et toneleje, der nok mest sagde det modsatte.

[Anton Sommer Engström]

"Damn right you are Theo!" råbte han ned til sit hold, men før han fik knappet en øl op og bevæget sig derned blev han overfaldet af Selma. Hun kyssede ham over det hele, men det var han snart vant til. Det var næsten mere reglen end undtagelsen at blive snasket lidt på af Selma. Specielt når hun blev fuld. Hvilket hun nemt gjorde, for hun vejede jo ingenting. Hun var også blevet lettere, det kunne han da mærke. Men det måtte de lige tage på et andet tidspunkt.

Da Jonathan fik overtaget Selmatøsen kunne han knappe et par øl op og slå sig til sin gruppe. Han tog også flasken med små gule og deres små plastikshotglas. Han kunne se at nogle af de andre grupper havde vokset sig større, så nu havde de bare at gætte hurtigt, hvis de skulle nå at gætte flere ord end de andre. Men heldigvis for dem var han jo et naturtalent, så det blev intet problem.
"Så kunne jeg være her," smilede han, mens han trak en sætning. Mand skal tage slips på, strammer det for meget og er ved at blive kvalt.

"Inden vi starter, skal vi så ikke lige tage et shot og få det her ordentligt i gang?" Han åbnede flasken og hældte op i de små glas. Nu var det spændende om Liam turde drikke det eller om han var bange for at blive drug-raped eller noget i den stil.

[David Bundgaard]

"Anton sagde bare, at... Han sagde bare, at du var pisselækker, og at du skulle drikke dig i hegnet sammen med de andre," lød Marius svar.
"Han er sgu en fin fyr, ham Anton," var det eneste David sagde til det, selvom han vidste at det Marius svarede ikke var sandt. Men det var heller ikke så vigtigst. Han regnede ikke med at Anton var en type, der kom med intellektuelle filosoferinger over tilværelsen. Men sådan var det.

David drak lidt mere. Han glædede sig til at kunne mærke det ordentligt. Han kunne godt mærke at benene og armene virkede lidt tunge, men det var ikke nok. Det kunne være rart, hvis man kunne forblive svagdrikker. Det ville man helt klart spare en masse penge på. Man behøvede kun at drikke en lille smule for at blive stangstiv. Men sådan gik det jo ikke.
Han skulle til at spørge, hvad meningen med livet var, da Gry kom smilende forbi og stoppede ved Marius og David. David smilede. Hans øjenlåg var tunge, syntes han. Han lavede en pistol med hånden, pegede på Gry og smældede med tungen. Han skød hende. Men hun døde dog ikke. Men det var også okay, for hun var fin nok. Ikke attraktiv eller noget, men det ville også være spild af tid med hende.

"Hey, hvem har fundet en ølmine?" spurgte hun.
"Det må være... Bøsserne," svarede han og smilede et underligt, fjoget smil med lukket mund. Det eneste han gjorde var egentlig bare at gøre sin mund bredere.
Han drak lidt mere øl. "Ej, jeg ved egentlig ikke rigtig hvad der sker, men jeg klager sgu ikke over gratis alkohol. Var du her lige før?" Han pegede på hende med øllen.
Hun bed sig i læben inden hun brød ud i et smil og rynkede næsen. "Nej, jeg snakkede med min far. Han kommer til Danmark. Er det ikke fedt?"
Nåh ja. Hendes far var ham der sang lidt ligesom den unge Bob Dylan. Og han var vist kendt alle andre steder end i Danmark. Han nikkede og smilede.

[Marius Emil Lundqvist]

Marius' muntre, lyseblå øjne, der havde sit sædvanlige skær af alvor, betragtede David med interesse. Som ventet var hans oplysning ikke noget for David - ja, David bed end ikke mærke i den. Hm. Fair nok. Marius tog flasken til munden og tog et par slurke. Og så stillede han den fra sig på gulvet tæt op ad sofaen og holdt den i klemme mellem sine fødder.
Netop da satte Anna sig med sin øl og sagde: "Så skal der bare drikkes."
'Det var godt timet,' tænkte Marius og gjorde ikke mine til at tage sin øl igen. Han blinkede til Anna med et skælmsk udtryk i øjnene. Marius havde både lagt mærke til hendes ironi og i tankerne at besvare den med: Vi-kan-da-også-foretage-os-noget-andet-du-og-jeg-blikket. Hvis alkohol ikke behagede frøken Mørk.

"Ja," kommenterede han bare på Davids bemærkning om Anton. Denne her øl gav ham en lidt underlig smag i munden. For sødlig.

"Nåh," begyndte Marius, der skulle til at stille David et spørgsmål, som dog ikke omhandlede de mængder af alkohol, som denne havde drukket. Det var ikke så meget, at David kunne være særligt påvirket. Marius var overbevist om, at der var tale om en placeboeffekt, eller at David bare fremprovokerede én eller anden stemning. Hvis David ville være hardcore, kunne han godt, og så ville der gå væsentligt længere tid, før han var mere end lalleglad. Men så kom Gry med et brus af viltert hår hen og hilste. Marius løftede hånden cirka 10 cm. fra sit lår for at indikere sin hilsen - i stedet for at løfte sin øl. Det gad han ikke.

"Hey, hvem har fundet en ølmine?"
"Bøsserne," kommenterede Marius.
"Det må være ... Bøsserne," svarede David, så ordet "Bøsserne" nærmest klang i et ekko - den samme monotone stemmeføring. Marius' læber skiltes i et stort smil, og hans øjne kneb sig lidt sammen, fordi han lo indvendigt.

"Hvornår gør han det, Gry?" spurgte Marius og var igen alvorlig, men smilede dog stadig lidt. Han vidste ikke meget om Grys far, udover at han boede i udlandet, eller turnerede rundt i verden som musiker. Musiker-suffikset var såmænd også det eneste, der rigtigt interesserede Marius ved Grys far, men han havde ikke spurgt ind til ham. Det var lidt lige meget.

[liam]

Sikke en kæmpe faggot. Det var jo sindsygt. Det der måtte være Gustavs mor. Klon.Sådan noget. Helt sikkert. Klammo. Uden tvivl.
Liam sad bare med åben mund. Horrificeret. Han kunne fandme ikke mastubere sig selv i søvn i nat, det var en ting der var helt sikkert. Intet kunne slette billedet af denne ... freak! fra hans nethinde. Imorgen kunne Kunne Tits Pussydale sgu nok, der udkom jo en ny med hende. Yesss! Tirsdage var altid gode. Nye fra hans yndlings pornosite. Mmmh. Og endda til en fair pris. Gratis når man var ham. Man kunne vel sine metoder uden om systemet. Hø hø. Og sex burde sgu være gratis, ikke?

Men så ... oooh. Bøsserne holdt tale. sådan tale tale. Det var sgu alligevel for meget. De var også medieludere. Typisk altså.
Og så PRALEDE han med hvem han havde kneppet. Klaaaaaaaaaaaaaaaaaaamt. Han så de grinende ansigter på dem som Anton havde været sammen med. Ej ... Det var sgu. Yuck. Altså. Fuck. FÅ DET BILLEDE UD AF DIT HOVED! Man on man bliver ALDRIG det samme som girl on girl. Se det var bedre. Meget bedre tanke. Mmmmh. Se ...
Og alkohol.

"Jamen så skål da BØSSERØVE," sagd ehan og løftede sit følte lille plastikglas og ventede på at kaste det tilbage i svælget sammen med de andre.

[Theo Hedegaard]

Theo spruttede af grin over Liam, endnu en gang, var det ikke skønt? Og det var i virkeligheden ikke engang sjovt det han sagde, bare hele situationen der var morsom. Han tog et af de små glas og smilede overbærende mens han løftede det.
Han kiggede over på Anton.
"Sikke en flottelse. Det må have stået slemt til sidste år, og så er der bare os nye som kan nyde af noget vi slet ikke forstår hvad egentligt var," sagde han muntert og skubbede med en albue til Liam ved siden af ham. Han lød i hvert fald til at sætte pris på alkoholen.
"Men hvad der er vigtigere end sprut..." Han nikkede mod den papirstrimmel med en gæt og grimasser-ting Anton havde trukket.

[Amanda Dagmar Carstensen]

Amandas øjne hvilede et øjeblik på Marius og David, der sad over i den anden sofa gruppe og hyggede sig.
Hun kunne virkelig ikke gøre for det. En følelse af at være en smule forrådt ramte hende. Marius vidste jo godt hvad der var sket, mere end alle andre og han havde også fået af vide hvad David havde sagt til havde sagt til hende under deres skænderi til grill aften. Han havde stået og sagt at hun og Thomas havde gang i et incest forhold. Sådan en idiot.
Men Marius var jo også venner med David og så havde han altid forholdt sig en smule neutral i hele konflikten mellem hende og David. Så det var fuldstændig uretfærdigt at hun blev sur på Marius.

Hun hev øjnene fra dem og rettede opmærksomheden mod Eva der sad ved siden af hende. Men Noah var hurtig og tilbage med drinks til dem kort efter. Tequila sunrise.

''Du er en skat,''

Smilede hun og tog imod den drinks Noah rakte hende og Eva.

[Eva Lund Jensen]

Så var fyren med den amerikanske accent tilbage med drikkevarer. Øl og der var også en drink til hende. Og Amanda kaldte ham for en skat. Kendte hun ham virkelig så godt?
Eva smilede bare, og hun kunne mærke varmen fra alle de folk der sad i fællesrummet, trænge sig ind på hende. Hun kunne høre latter fra alle rummets hjørner, og så lugtede der lidt indeklemt, som når der var lidt for mange mennesker samlet på et sted. Nogle burde åbne et vindue.
Eller to.

Eva nippede til den drink, som fyren havde lavet. Den smagte helt fint, hun var ikke kræsen med alkohol, dog kræsen nok til ikke at være dranker. Alt med måde, som hendes mor altid havde sagt. Og så var det faktisk heller ikke pisse sjovt at have tømmermænd.

”Har du arbejdet i en bar, siden du er så god til at blande drinks?” ordene fløj bare ud af munden på hende, og et øjeblik var hun selv helt mundlam.

Stod hun, Eva Lund Jensen, og flirtede?

Et smil bredte sig på hendes læber. Bare et forsigtigt et.

[Pernille Maria Monggaard]

"Ih, hvor er du sød," kommenterede Pernille, da drinken blev rakt mod hende.

Hun spidsede eftertænksomt læberne et øjeblik og slog øjnene halvt ned efter det sidste, han sagde om legen. Så løftede hun det røde krus med begge øjenbryn løftet i en spørgende mine: "Du skal ikke have noget, eller ...?"

For det var ikke meningen, at hun skulle være mere fuld end ham. No way, Marco. Pernille tog en lille tår og smilede til ham. Holy ... De øjne kunne hun aldrig blive træt af.

[Noah]

Noah rystede på hovedet mens han slog sig ned mellem de to kvinder. Han havde et charmerende smil på sine læber og hans sommerlange hår der var lidt lysere end normalt grundet solen han havde fået i Miami.

"Det er en hobby."

Truth be told havde han kunne blande en martini siden han var ni, fordi hans mor elskede drinks og cocktail på en ret slutfirser måde. Så at være miksolog var ligesom noget han havde fået med sig i blodet. Han kunne lide det. Han var god til det. Og han så godt ud. Så hvorfor ikke være et midtpunkt baf baren.

"Så skal du se når jeg joggle med flasker." Han viste sine flotte tænder. Det var ikke så længe siden de var blevet bleget en smule. "Skål ladies."

Han rakte sin orange-gule drink frem.

[Selma Åberg]

Og så forsvandt Anton før hun nåede at opfatte det helt. Så hun stod lidt og kiggede efter ham og så skar hun en underlig forvirret grimasse. "Han forsvandt som sand mellem mine fingre," udbrød hun og efterlignede ansigtet på et ynkeligt tudende barn ved at skubbe underlæben ud og vende mundvigerne nedad. Så så hun at Jonathan stod ved siden af hende, og hun så op på ham med sine lidt for store øjne. "Hvad skal vi egentlig lave nu?"

[Jonathan Bailey Smith]

"Altså..." Han kløede sig lidt i håret og lod armene demonstrativt falde ned langs siden igen. Uhøfligt af hende bare sådan at ignorere hans forespørgsel. Dumme tøs. "Hvis du insisterer på at afvise mine kram, then so be it," Han sendte Selma et grin. Nu var hun gået glip af chancen. I det samme vibrede hans telefon i lommen. Han bad hende vente et øjeblik, og undrede sig over hvor Emil overhovedet var. Fordi han ville vel ikke ringe hvis han var til hyggeaften.

”Sig til Anton at det der var den bedste tale, jeg nogensinde har hørt,”
"Hey..okay, hvor er ..?"

Der blev lagt på i den anden ende. Han trak på skuldrene og puttede telefonen tilbage i lommen hvorefter han råbte gennem lokalet.

"HEY! Tony, Emil siger at det var den bedste tale han har hørt!"

Han sendte Selma rullende øjne og vandrede så videre til bordet de stod ved siden af fyldt med drikkelse.
"Som jeg var ved at sige, hvis du ikke vil kramme foreslår jeg at vi drikker vores sorger væk,"

[Selma Åberg]

"Selvfølgelig vil jeg kramme dig, din tumpe. Jeg tror bare ikke helt jeg opfattede noget." Hun smilede og gav ham et blidt knus. Hun lukkede øjnene og sagde "hmmmmmmmmm" og Jonathan var rigtig god at kramme. Hvordan kunne han dog tro at hun nogensinde ville sige nej til et kram? Tsk.
Hun vidste ikke rigtig hvad der var galt, men hun følte lidt at hun ikke var hurtig nok til at opfatte alle de ting der skete omkring hende. Det var som om hun kun kunne høre og koncentrere sig om en ting ad gangen. Måske havde hun bare ikke sovet nok. Hun var ret træt. Det var vel også ved at være sent. De havde lavet en masse ting i dag. Men hun skulle i hvert fald ikke drikke. Det var bare det dummeste man kunne gøre. Bare fra den smule alkohol hun drak til grillfesten havde hun fået en helt oppustet mave. Den var virkelig tydelig under det tøj hun havde haft på dagen efter. Så hun havde været nødt til at tage den der blomstrede kjole på, der var et nummer større end det tøj hun ellers gik i, og som var god til at skjule hendes deller i siden og på maven.

[Anton Sommer Engström]

Han drak sit shot sammen med de andre. Selv Rasmus så ud til at slappe af og så faktisk folk smilende i øjnene da de skålede. For bøsserøve åbenbart. Der skete store ting og sager i aften, det kunne han mærke.

Han skulle lige til at gå i gang med sin opførsel af slipsemænd der kvæles, da Johns stemme lød gennem lokalet. Emil, hvor end han var den skide twat, havde sat pris på hans tale. Det havde han fandme også bare at gøre den skøre knægt. Det kunne nok ikke tælles på deres kombinerede fingre og tæer alle de gode og skøre oplevelser de havde haft sammen allerede. Det var for fedt med sådan nogle venner. For fanden hvor han elskede dem.
"Of course it was," råbte han tilbage og signalerede thumbs up til John og Selma ved drinksbordet, før han endelig fokuserede 100 % på sin forestående opgave.

"Okay. Nu gætter I bare derudaf." Han startede med at føre sin flade hånd ned over sin brystkasse i det internationale tegn for mand. Hvis ikke de kunne gætte det, så havde han virkelig ikke meget at arbejde med. Mand. så tegnede han et slips på sin egen t-shirt, som han derefter lod som om han var ved at tage over hovedet. Det var nok lidt lettere end at lade som om man stod og bandt det. Så en meget doven mand som bandt slipset før han tog det på. Jaja, det handlede jo ikke om stil, men om at vinde det skide charades her.
Han besluttede sig for at gennemgå hele handlingsforløbet, så de andre måske fik overblik, og så måtte han jo gentage og variere efter behov.
Han strammede det imaginære slips om sin hals, mens han lavede et meget anstrengt ansigtsudtryk, præcis som han forestillede sig man så ud, når man ikke kunne få vejret.
Er ved at blive kvalt.. Så han døde eller besvimede altså ikke. Det var kun lidt ubehageligt. Efter at have set besværet og åndeløs ud i lidt tid lod han som om han fik løsnet knuden på sit fiktive slips og tog en dyb indånding med et stort tilfreds suk. Han var ikke blevet kvalt, kun lige ved.
Det var måske en lang sætning, men handlingen burde være tydelig nok. Håbede han.