Hyggeaften

[Theo Hedegaard]

Theo sukkede lettet da der i det mindste var én det kunne gætte hvad han lavede. Mens han lige overvejede hvordan kan skulle gå videre betragtede han Liam i sofaen. Den stakkels gut blev jo kvalt. De havde jo allesammen hørt hans meninger om seksualitet, men Theo fik helt ondt af ham som Dennis nærmest draperede sig over ham. Den fyr kunne måske godt være lidt for meget, i hvert fald for Liam tydeligvis. Men hvis nu Dennis gættede det Theo mimede, kunne han komme op og mime som den næste. Lidt empati måtte man jo føle.
I virkeligheden var der ikke store problemer med at få mimet en vulkan, det var bare at markere bjerget med hænderne og så hvordan lavaen sprudlende op.
Og Dennis gættede det med alle de tilhørende z'er. Det gav også god mening at det ville være ham, for han var mere eller mindre den eneste der prøvede. Liam sad lettere paralyseret med frygten i øjnene, ham den anden Anton havde slæbt med havde ikke engang ytret et enkelt ord, sad bare og tyllede øl i sig, og hende Sophia virkede fraværende og heller ikke rigtig interesseret i legen.

"Endelig! Mine evner og tålmodighed var snart sluppet op," grinede han da Dennis havde gættet rigtigt og allerede var danset op på gulvet hvor han skulle mime. Theo dumpede ned i sofaen hvor Dennis havde siddet - ikke helt så tæt på Liam - og smilede mens han åbnede en øl.

[liam]

Det sortnede for hans øjne som ilten ikke kunne trænge gennem væsken der fyldte hans luftrør. Han hørte godt at Theo sagde noget, ligesom han godt bemærkede at Dennis' fingre ikke længere prøvede at kærtegne ham.
Han tabte øllen, den røg ud af hans hånd men landede bare mellem hans ben hvor de væltede og tilsølede hans bukser. Han faldt mod Theo. Kunne ikke trække vejret. Kunne ikke få luft. Havde haft et opstød og kastet øl ind i munden, hvilket kolliderede og skabte kaos på luftvejene.

Kort sagt: Liam Lindegaard var tæt på at tilsøle sine bukser med andet end øl, men dødens afslappende tarmforhold.

[Louisa Frost]

Louisa havde sat sig ved sofagruppen igen. Hun havde kigget på de andre og fulgt lidt med i Gæt og Grimasser, selvom det ikke interesserede hende. Sine var forsvundet på toilettet. Mærkeligt, at hun ikke var kommet tilbage. Det var pinligt at forlade rummet alene - efter den te, som heller ikke blev til noget. På den anden side havde de drukket så meget te i dag, hun og Sine, at det nok var derfor, Sine var gået på wc igen.

Pludselig var den rødhårede muggenmus også... og ... og hun ... Louisas vejrtrækning gik i stå mod hendes vilje. Hun vidste ikke, hvorfor hendes mave pludselig begyndte at trække sig pinefuldt sammen ved synet af Marius, der havde trukket den rødhårede pige op at stå ved håndleddet. Havde måske ubevidst siddet og forestillet sig, at han ville komme hen og tale til hende igen. Og hvis han spurgte, om hun ville have juice, ville hun svare ja, selvom appelsinjuice kun til nøds kunne drikkes til børnefødselsdage. Så ville han hælde op for hende, ligesom han havde hældt op for de andre... Og de dér hvide tænder ville smile i hendes retning. Louisa så mismodigt efter Marius og hende pigen, da de også forsvandt. Og så røg ham den venlige, sydlandske fyr også ud af døren sammen med barbiedukke-tøsen og den rå, Elvis-agtige fyr, som var så barnlig og ubehøvlet. Slet ikke som Simon, som skrev de dejligste ting til hende.

Louisa greb sig selv i at sidde og stirre dumt ud i luften med et billede af spanieren på indersiden af sine øjenlåg, men det var Marius' smil, der var på hans læber. Det var egentlig et mærkeligt navn, Marius. Men hendes eget var ikke stort bedre; folk havde ofte drillet hende med, at hendes mor måtte være ordblind, siden hun hed Louisa og ikke Louise.

Det var slemt nok, at Marius var skredet, men det kunne Louisa acceptere. De var jo ikke engang venner - de kendte for fanden ikke hinanden. Men det var lige godt pokkers med Sine. Men det var også okay, hvis man skulle se det sort på hvidt. Men - og her var der endnu ét af hendes utallige men'er - det var dæleme noget hø, at det hele blev opløst, så der ikke var mere gruppe over det, og her sad hun, Louisa, og sad til ingen verdens nytte og tænkte på en fyr, som nok aldrig ville tale til hende, som om hun var én, han ville lære at kende, og på en anden fyr, som hun var dybt forelsket i, men som hun kun havde skrevet sammen med på nettet. Og det gjorde ubehageligt ondt mellem hendes ben, når hun ville se noget andet for sig, fordi aftnen i busken var så præsent i hendes hukommelse.

Louisa rejste sig resolut op og skrånede hen over gulvet på sine flade klipklapper. Hun kiggede på de andre, derefter på bordet med sprut... Alle tog jo for sig, så... Louisa snuppede en øl. Hun åbnede den med tænderne og hældte indholdet i sig så hurtigt, at hun ikke nåede at smage øllet i mundhulen, men kun i svælget. Der var ikke noget som øl, det måtte hun indrømme - også, selvom smagen var langt væk fra hendes sanser nu. Hun stillede flasken fra sig på bordet med et lille knald og greb efter en ny. Hun så sig hurtigt omkring for at sikre sig, at folk ikke kiggede - rykkede sig lidt usikkert væk fra den tomme flaske, så det ikke så ud, som om det var hende, der havde drukket den. Så drak hun også den anden - i et lidt langsommere tempo. Tog bare en slurk ad gangen og smagte på øllet. Mærkede, hvordan det lagde sig i maven på en sur måde, og hvordan det sendte impulserne op til hendes hjerne.

"Men det er sgu ikke nok at spille fuld, skat, der skal noget ned... Tag én til."

Det havde Mads sagt til festen, han havde leet og sagt, at hun havde pænt hår. Louisa havde også leet. Hun havde danset med ham. Men pludselig skulle Mads andet og mere end at danse. Nej, ikke nu. Ikke nu. Louisa kvalte erindringen med et par hurtige slurke og opdagede til sin forbløffelse, at flasken var blevet tom. Tømt ned i hendes svælg, velsagtens. Der kom et ukarakteristisk - modigt - fnys fra hende. Hendes spinkle, ranglede krop holdt ikke til alt for meget, og øl fik hendes mave til at svulme, det syntes hun i hvert fald selv. Louisa kiggede på de andre ting og lyste op i et stort smil, da hun opdagede en flaske fernet branca.

"Øh, vil du ikke række mig et af de dér engangskrus, dér," spurgte hun én, glad for sit fornyede mod. Fyren, der virkede lidt som dem dér i damebladene, som fortalte om makeup og sådan noget, responderede med et "Jooh, se-følli'" og skubbede et krus hen til hende. Det var den slags store engangskrus, man serverede øl og drinks i til fester. Louisa fyldte det halvt og tog en slurk.
"Hey - æh, ska' du ikke ha' cola i, eller...?"
"Ej, det bras skal ikke med, vi er dog ikke på Mac-D," sagde Louisa automatisk, glemte helt, at hun var på et gymnasium med velsoignerede unge mennesker og ikke hjemme i Struger. 'Mac-D' var dog en ny ting, det var en 'cool' ting ligesom Mads. Den bitre fernet branca var god - bedre, end hun egentligt huskede den. Måske var det godt, hun havde fået to øl. Det snurrede lidt i halsen, da den mørke væske gled ned og spredte varmen ud til hendes nøgne tæer, og hun gik lidt svævende derfra i sine egne tanker - iført den gamle, hjemmesyede, stribede sommerkjole, der smøg sig om hendes formløse krop. Hun så sig om i aktivitetsrummet og gik hen mod døren, hvor Marius og de andre var forsvundet.

//Forlader tråd (undskyld Kristina, jeg blev nødt til at cutte Sine lidt af på halvvejen. Og så kan vi få lidt aktivitet)