Hyggeaften

[Anna Mørk]

Skærer tænder mens jeg tænder smøgen
Hvæser af terninger
Der rammer asfalten og gi'r åbenbaringer
Et væld af valgmuligheder, der vil gøre mit døgn meget længere

Rytmen kører som baggrundstøj I hendes hoved. Hun ser alting klart, og alligevel er det som om det hele går I slowmotion. Hun følger ikke med I de andres snakke. Sidder bare på sin plads. Nipper til den øl, som hun for lidt siden havde hentet.

Omfavner helt tilbage, læner mig ind i lortet
Nyder hvert sekund
Øjeblikket kommer ik' tilbage

Det er en god sang. Anna savner sin mp3-spiller. Savner sine sange. Selvom hun kan dem. Udenad. Mange af dem i hvert fald.

Vi keder os i hjel
Vi keder os så meget vi prøver slip’ fra os selv

Øllen er lunken. Men den ryger alligevel ned. Et sted i hendes hoved, hvor sangen ikke kører, kan hun høre Marius’ muntre stemme. Og hvorfor det lige er hans stemme, der skærer igennem og ind til hende ved hun kraftedme ikke.

Og ja det irriterer hende.

Det er en god sang.

Anna virrer med hovedet, og ser at Gry lige er kommet. Hun er okay, og Anna kan især godt lide at hun ikke pakker alt ind i vat.

Helt alene, helt alene, helt alene

Sangen toner ud i hendes hoved, og et øjeblik lukker Anna bare øjnene. Røv ligeglad med om nogen tror hun sover.
Så åbner hun dem igen. Bevæger sig op mod kassen med øl. Snupper en ny. Åbner den. Tager en slurk.

[Marc]

''Jo,''

Men han havde vel lidt håbet at David hurtigt ville komme med de hentede drikkevare, for helst ville han have en øl. De var dog ved at blive drukket af Marius og David, så der var ingen grund til at vente.

''Du var måske bange for at jeg ville lade dig om at være fuld alene,''

Deres ansigter var et øjeblik så tætte da han lænede sig frem, at man skulle tro at deres læber ville mødes. Men måske var det blot en forstilling fra hans side og han rykkede sig helt frem og lavede samme blanding som han havde lavet til hende.

''Det ville da være ugentlemans agtigt, ville det ikke?''

Han skruede op for charmen og smilet.

[Pernille Maria Monggaard]

Pernilles øjne var lattermilde. Hun sad med sit røde engangskrus i den ene hånd - holdt det i skulderhøjde. Et øjeblik virkede det, som om kruset var det eneste imellem dem, da Marc lænede sig frem.

Hendes læber skiltes i et smil - netop, da han var lænet fremover for at lave en drink til sig selv.
"Ja, en lille smule," svarede hun og slog blikket ned i forstilt frygt.

"Men du er jo gentleman nok til ikke at gøre det," lo hun og lænede sig også tilbage med sit krus. Hun havde ubemærket - i den bevægelse - rykket sig et par centimeter, så hun kunne mærke varmen fra ham mod siden af sit lår og sin skulder gennem den tynde cardigans hullede stof.

"Du, Marc?" sagde Pernille og lagde hovedet lidt på skrå, så hun kunne se ham ordentligt, "lad os skaffe en øl."

Hun slugte indholdet af sit krus hurtigt. Hun vidste godt, at det ikke var særlig piget. Hendes øjne spillede dog mod Marc med et frækt glimt. Hun slog mod kruset med sine negle.

"Undskyld, at jeg drak ud så hurtigt," sagde hun - og var faktisk lidt brødebetynget. Hun lagde en hånd forsonende på hans knæ.

[Gry Hjorth Frederiksen]

"Bøsserne."
"Det må være ... Bøsserne."
Gry begyndte at grine lidt og vidste straks hvem det var. De var ofte bare blevet tiltalt "bøsserne". Og det var jo ikke fordi de var de eneste bøsser (eller homoseksuelle) på skolen. Langt fra. Der var faktisk en hel del, og sikkert også mange der ikke vidste det - eller ikke havde lyst til at vise det til omverdenen. Men briten Jonathan og svenskeren Anton var det der par, som bare fik patent på et ord som "bøsserne".

"Hvornår gør han det, Gry?" spurgte Marius.

Hun prøvede at holde sit store smil lidt tilbage, men viste sig at være meget svært, da Marius spurgte.
"Om 2 måneder. Det er bare vildt langt tid siden at jeg så ham sidst. Det er virkelig fedt!" Hun ville smide armene i vejret, men valgte at være lidt mindre voldsom og lavede bare en eller anden jublende bevægelse med armene.

David så lidt på hende med et tomt blik, som om han tænkte sig meget godt om over noget. Han åbnede og lukkede munden nogle gange uden at der kom lyd ud inden han bare tømte sin øl og sukkede velfornøjet. Så kom ordene over hans mund, men han kiggede på den tomme flaske: "Hvordan er din far? Og hvordan kan det være at du aldrig ser ham?" Han så op på Gry igen og smilede. Sådan et underligt smil, som Gry ikke forstod, men heller ikke behøvede at forstå, fordi det er alligevel ikke skjulte noget. Sådan et smil der så falsk ud, men bare var David.
Gry tog en slurk af sin øl uden at smage på den, mens hun så sig lidt omkring og tænkte.
"Han er lidt som sådan en hyggelig person, der sætter sig ned og er nærværende, og han er kun glad når han er på farten og hele tiden laver noget. Så han er aldrig hjemme." Hun smilede.

[Jonathan Bailey Smith]

Helt kæreste-kedelig var hun da heller ikke blevet. Selvom de vel ikke var kærester, hende og amerikaneren, endnu.
Jonathan brød ud et grin og trak den spinkle pige ind i et varmt kram. Han løftede hende op fra jorden og satte hende ned igen lige ved siden af alkoholbordet hvor efter han så ud over varerne.

"Hvad vil du have?"

Selma var virkelig herlig, man kunne være helt sikker på at hun nok skulle finde på et eller andet sjovt, når man slet ikke havde forventet det. Hun var helt vildt cool og afslappet og rar at være sammen med.
Og han holdt så meget af hende at det var helt vildt ubehageligt når hun havde det skildt. Dårlige perioder. Han så lidt på hende og fik en overvældende trang til at kramme hende igen. Spørgsmålet var om for mange kram kunne knække hende.

[liam]

Liam fulgte med i spillet. Eller Antons mimeri. Han var i det mindste ikke så meget bøsse som ham der Dennis, men forskellen var bare at Liam havde SET Anton snave den anden fyr OG fået et billed af det. Et godt billede tilmed. Ikke at han havde vist det til NOGEN, men han havde på den anden side heller ikke slettet det. Liam kunne bare ikke slette et godt billede. Det var uetisk. Eller sådan noget shit.

Liam klaskede en hånd mod Theos lår.

"SUPERMAND," råbte han. De mørkblonde snegle han kaldte for øjenbryne bevægede sig mod hinanden og en streg viste sig i hans pande. Han sagde ikke det næste; men det lignede sgu at Superman blev deepthroated af en kryptonitpik som Lex Luthor anvendte.
Det lignede det lissom.
Men han sagde det ikke. I hvert fald ikke før at Superman var afvist.

[Theo Hedegaard]

"Så ville han sgu da mere rive tøjet af!" grinede Theo og skubbede Liam med en albue. Han kneb øjnene sammen og kiggede på Antons mimeri.

"Det er i hvert fald en mand," sagde han. Og så noget med noget tøj han tog over hovedet. "Så det er nok ikke en halskæde." Det ville da være sært, men det kunne selvfølgelig godt være, med de andre eksempler de havde set på tingene der skulle mimes. Langturschaffør var ikke helt ordinært, tænkte han med et lille smil. Nej, Anton skulle vel nok protestere hvis han tog fejl, så han tænkte videre.

"Et slips?" foreslog han, "en mand der ikke kan binde et slips?"

[Anton Sommer Engström]

Han pegede febrilsk, smilende og nikkende på Theo, for at signalere at han var på rette spor. Selvom han faktisk godt kunne se hvor Liam ville hen med det supermand (og var lidt forundret over at han forslag for en gangs skyld ikke havde noget med sex at gøre).

Han gik det hurtigt igennem igen og lagde denne gang mere vægt på hele kvælningsscenariet, så de kunne få en idé om, at det ikke var var fordi han ikke kunne binde slipset, men fordi han blev kvalt i det. De skulle nok gætte det hurtigt, det var han sikker på, når de allerede var så langt.

[Marc]

Marc kunne ikke lade være med at se på Pernille med et overraskende smil, da hun hældte hele glassets indhold i sig. Og så forslog hun øl? Langt hellere øl!

''Jeg nåede ikke en gang at skåle med dig,''

Han lagde hoved på skrå og rystede kort på det som var han skuffet. Hvilket på ingen måde var tilfældet.

''Men lad os få noget øl, lige et øjeblik.'' Hurtigt, ligesom hun, tømte hun indholdet af det glas han selv netop havde blandet sammen. Stillede så glasset på bordet, tog hendes hånd hun havde lagt på hans knæ og i en sammenhængene bevægelse rejste han sig mens han trak hende med op at stå.

''Jeg var bare ikke klar over at du drak sådan noget,'' Han havde nok bare været for fuld de andre gange til at opfatte det. Desværre.

[Pernille Maria Monggaard]

Man, this guy ... Just ... Mmmm. Overraskelsen i Marcs nøddebrune øjne og smilet, der var halvt på grund af samme - det gjorde hende helt varm indeni. Pernille troede, at den slags helt havde forladt hende sidste år, men Marc var med til at tænde dén glød igen. Hvor var han bare sød! Og Pernille sendte ham et strålende smil og trak påtaget genert på den skulder, der ikke var lænet mod ham.

Hendes øjne glimtede af morskab, da han hældte drinken i sig.
"Yeah, ingen skal komme og sige, at du ikke er kræsen med de tøsedrinks," fnisede hun og lod sig trække op at stå med sin hånd i hans. Den var større end hendes og føltes varm. Hun stod så tæt op ad ham, at hun kunne mærke konturerne af hans skikkelse mod siden af sin krop.

"Ikke?" spurgte hun, da han kommenterede hendes drikkepræferencer. Hun begyndte at gå med ham op mod bordet med Antons og Jonathans drikkevarer.
"Hvem kan ikke lide øl?" spurgte hun og blinkede flirtende til ham. Okay, hun kunne ikke lide ting, der var for skarpe i smagen, men alligevel - hey... Øl var jo den mest selskabelige ting i verden, eller den var svær at komme udenom, og man kunne lære at elske det, ik'?

Pernille rakte ud og tog en øl. Hun holdt den stadig i hånden, da Marc åbnede den for hende.

[Marius Emil Lundqvist]

"Om 2 måneder. Det er bare vildt langt tid siden at jeg så ham sidst. Det er virkelig fedt!"

Marius havde egentlig ikke ventet, at David ville stille spørgsmålet om Grys far, fordi David ikke virkede særlig interesseret. Marius smilede svagt til Gry og kommenterede muntert: "Well, hvis han kommer forbi Lyngvig, må vi lokke ham til at jamme."

Han rakte ned og greb fat i flaskehalsen på sin øl uden at bøje kroppen særlig meget. Øllen blev løftet fra gulvet og ført til munden. Hans blik veg automatisk lidt til siden - væk fra Gry og hen mod Marc, der vist havde taget blondinen i besiddelse for i aften.
'Det var næsten synd,' tænkte Marius ironisk, da han hørte David ved siden af sig tage en slurk af sin øl.

Anna var allerede på vej tilbage med en ny øl, mens Marc og Pernille bevægede sig hen mod Jonathans og Antons pænt opstablede spiritusorgie.

"Anyway, skål for et nyt skoleår, eller hvad fanden man siger," sagde Marius lidt spydigt henvendt til tøserne og David og hævede et øjenbryn, da Anna satte sig, "og dit anti-alkohol-show holdt vist ikke særligt længe, hva'?" tilføjede han som en kommentar til Annas øl.

[Eva Lund Jensen]

Han satte sig mellem dem. Hans skulder rørte hendes, hun var sikkert den eneste, der bemærkede det. Han duftede af dyr mandeparfume, som var meget maskulint. Hun var nok ikke den rette til at bedømme om det var maskulint, for hun havde aldrig arbejdet i Matas, som Sanne derhjemmefra havde gjort. Sanne kunne med det samme sige om det var en god parfume eller ej.
Eva lænede sig tilbage, og nippede til drinken.

”Sjov hobby,” kommenterede Eva bare, fordi hun ikke vidste hvad hun ellers skulle sige. Det eneste hun kunne komme i tanke om at skulle sige, som hun egentligt gerne ville vide, var hvad han havde puttet i- og om den ville slå benene væk under hende.

Men hun lod værre.

Ikke fordi hun var den vildeste til at springe ud i tingene, leve i nuet, og tænke fuck it all. Mere fordi han nok bare ville grine det der hvide smil, blinke med det ene øje, og sige at det fandt hun ud af lige om lidt.

[Selma Åberg]

Man kunne komme i en situation, hvor folk tilbød en ting som man ikke skulle spise. Og der var det altid svært i starten, fordi det var svært at sige nej. Selma var især dårlig til at sige nej til ting før i tiden. Men efter at hun gennem tiden havde sagt det mange, mange gange, var det næsten blevet til en vane. Hver gang folk spurgte hende om noget slik. Eller om kage. Eller alkohol. Eller is. Eller fed mad. Det røg nærmest ud af munden på hende inden folk kunne nå at spørge. "Nej."

Senere måtte hun dog passe lidt på. Hun sagde ja og gemte det væk, så hun ikke behøvede at spise det. For folk ville begynde at finde alle hendes afslag mistænkelige. Og ingen så hendes livsstil som en positiv ting. Fordi de ikke havde styr på deres liv. På deres livsstil og deres vægt. Men det havde Selma. Hun var god til at sige nej til andre og til sig selv. God til at tabe sig. God til ikke at spise usund mad. God til at dyrke ordentlig sport. Tabe sig. Tabe sig. Tabe fedt. Blive tynd. Tynd. Tyndere. Tyndest.

Det var rart at vide, at man ikke syndede. Hun havde det forfærdeligt efter at hun havde syndet. Hun kunne tænke på det hele resten af dagen.
Derfor var det godt at kunne sige nej. Det var blevet nemt. Det var næsten blevet en god ting. Det var ikke længere svært. Det var blevet nemmere end at sige ja. For så havde man ikke dårlig samvittighed.

Da Jonathan spurgte: "Hvad vil du have?"
Svarede hun først: "Jeg skal ikke have noget." Så tilføjede hun: "Jeg vil ikke have det dårligt i morgen. Vi har jo skole. Og du ved hvor nemt jeg får tømremænd" Og så smilede hun, som om det ikke var noget særligt. Hun var jo bare fornuftig.

Men øl var virkelig det værste man kunne fylde i sig. Oppustende. Skulle hun måske gå rundt og se gravid ud på maven? Skulle hun måske ødelægge hendes livsstil fuldstændig. Hun havde allerede fået en bid is af Noah i dag. Og i torsdags drak hun også en øl. Og det var jo ikke fordi det havde endt godt på den måde. Hun var endt i seng med en fremmed. Egentlig. Selvom det var Noah. Men det skulle hun ikke igen. Hun havde kunnet set det på hendes krop bagefter. Hun frygtede at hun var ved at tabe det hele på gulvet. Hun havde ellers været så god til at holde det hele sommeren.

Hun stod ved Jonathan, så deres arme gned mod hinanden og kiggede på det store udvalg. Hun kunne ikke rigtig fatte at de havde købt al den alkohol. Det måtte have kostet det hvide ud af øjnene. "Hvad vil du gerne have?" spurgte hun af ren nysgerrighed. "Skal vi sætte os hos nogle af de andre?" Hun smilede rundt til mængden og grinede lidt af nogle af dem der lavede gæt og grimasser og pegede mod dem så Jonnah også kunne se dem.

[Amanda Dagmar Carstensen]

Ligesom Eva klirrede hun sit glas mod Noahs da han bød dem skål, men hun lænede sig ikke tilbage i sofaen. Vidste for godt at det kunne betyde at hun spildte ned på sig selv og hun gad ikke skifte endnu en gang. Det var løgn, hun elskede jo at skifte tøj og have rent tøj på. Og samtidig ville det give hende en undskyldning for at slippe for at se på David, eller provokere. Det ville næsten være endnu bedre. Hvis hun gjorde sig så fandens lækker at selv Noah, der efter få dage var fasttømret med Selma, ikke ville kunne holde sig fra hende.
Det var så fristende en tanke, men hun lod være. Gad ikke dramaet det kunne skabe.

Hun smagte på drikken som Noah havde lavet og måtte tilstå at hun blev overrasket over hvor god den faktisk var. Noah kunne virke lidt som en spradebasse, der bare ville flotte sig og prale af at han kunne lave drinks, selv om de ikke smagte af noget særligt.
Men han havde alligevel noget at have det i. Den var bedre end nogle af dem hun havde smagt ude i byen før, eller selv lavet. Men nu var hun heller ikke skide godt til at blande ting sammen som enten skulle drikkes eller spises. Hun så på Noah med et lille smil der fortalte at den var virkelig god.

''Nå, gulddreng, jeg syntes du slap let hen over at skulle lave grimasser vi andre skulle gætte?''

Selv om legen heldigvis var ved at ebbe lidt ud i deres gruppe. Det kunne nu bare havde været meget sjovt at se Noah være oppe ... Selv om det egentlig var hendes tur.

[Marc]

Marc tog imod den øl Pernille rakte ham og med den åbnede han hendes. Man havde vel lært at åbne en flaske øl med en anden, den gang man startede med at drikke. Ikke at Marc altid havde væltet sig rundt, men hans mor og far havde altid givet ham løse tøjler, så længe han kunne styre det. Og det kunne han.

Ingen stoffer, højest en fed og aldrig på udpumpning. De var aldrig blevet ringet op fordi han lå og væltede sig i sit eget bræk og han havde altid givet besked om hvor han var.
Han væltede rundt her på skolen, men aldrig så fuld at han kastede op eller gjorde noget decideret farligt. Og så havde han jo altid haft Pernille til at passe på sig, havde han fået af vide.

''Overraskende mange kvinder i spanien er ikke de støre øl-drikkere. De vil hellere have vin.''

Som han lavede en grimasse til der tydeligt viste at på trods af at han ikke var kræsen, så var det ikke hans favorit.