Disney-freakshow m. Marius & Amanda

[Marius Emil Lundqvist]

Marius stod afventende. Han trommede let med neglene mod indkøbskurvens hank i en løs rytme. Musikken var så indgroet en del af ham, at han knap lagde mærke til, at han trommede en bass-rytme til et nummer, han havde spillet dagen før. Han kendte Amandas lillepige-udtryk og elskede det. Han elskede, at hun var lige så barnlig som ham, og at hun gjorde et nummer ud af det. Det var ikke som ham, der ud af det blå lokkede Anna ned til den nærmeste købmand ved halv ti-tiden om aftnen og absolut VILLE have Kinder-æg.

"Mælkesnitter," sagde han med et saligt udtryk i de lyseblå øjne og havde lyst til at sprinte tilbage til køleafsnittet, som de lige havde forladt, men valgte at gå i sit adstadige, skødesløse tempo, "det er fandeme også længe siden."

Han tog en pakke med fem styks og lagde den ned til de andre varer. Det var ikke usandsynligt, at de kunne spise mere end to og en halv hver, så han lod endnu én ryge ned i kurven.
"Hey, vi skal have mange mælkesnitter. Jeg kræver et sandt orgie af mælkesnitter til min omfangsrige krop. Skal vi ikke tage dem med chokolade udover?"
Marius ventede ikke på svar. Han tog også én pakke af dem med fire styks og skubbede hende i ryggen med kurven hele vejen hen til slik- og chipsafdelingen, mens han lavede sjove ansigter til hende, når hun kiggede bagud mod ham.

[Amanda Dagmar Carstensen]

Amanda fulgte med ham til køledesken og lod ham afgøre hvor mange der skulle ned. Men de tænkte fuldstændig ens, for havde han nu kun taget en ned havde hun sagt at det var for lidt, for han kunne uden tvivl spise mere end to og en halv... Det kunne hun sådan set også, men han var hurtigere og så ville det ende med hun kun ville få en. Selv om hun nu godt ville unde Marius det, af alle mennesker.

''Kinder pinguin, selvfølgelig skal vi også havde dem.''

Smilede hun stort og lod sig derefter skubbe hen til slikket, hvor hun stod med øjne der undersøgte det hele. Både for bedste tilbud, men også for hvad hun helst ville have.

''Du ved... Vi ender med at blive totalt overvægtige efter det her og jeg bor med en sports idiot og.'' Hun skulle lige til at sige en anorektiker, men fik nået at stoppe sig selv. ''Selma. Jeg ender med den dårligeste samvittighed på mandag.''

Hun rystede på hoved af sig selv og tog en pose chips ned, med sourcream & onion smag. Stod et øjeblik og overvejde men tog endnu en, med barbecue.

''Men det vi tjotjalt ligeglade med.''

Grinede hun med tyk gangster accent og lagde chips poserne ned i kurven som Marius holdte.

[Marius Emil Lundqvist]

Marius studsede selvfølgelig ved den lille pause, Amanda tog, inden hun sagde Selmas navn. Han vidste godt, hvad hun tænkte om hende og trak på skuldrene.

"Ingen af os ender så muggen som Lærke eller fimset som Selma efter en omgang Disney og høje fedtprocenter - og desuden er det noget pjat, at vi bliver fede, vi bliver ornli' buff."

Marius lod også blikket vandre på hylderne. Han bukkede sig ned og udvalgte sig Matador-Mix som noget af det første. Det var et must-have, fordi man plejede at spise Matador-Mix, når man blev træt af alt det andet. Ikke, fordi kvaliteten af slikket var ambitiøs, men fordi Matador-Mix var ikonisk i sig selv. Tyrkisk Peber smuttede fra hans hånd ned i kurven, fordi han elskede det. Vingummibamserne tog han også, fordi Amanda havde foreslået det.

"Så mangler vi vel bare chokolade og drikkelse?" spurgte han Amanda og inspicerede kurven med blikket, "eller hvad mener du?"

[Amanda Dagmar Carstensen]

Amanda kunne ikke lade være med at grine om Marius udtalelse af Lærke og Selma, men også da han sagde buff. Det var en ting de altid havde haft sammen. Tuff og Buff. Hvem af dem var den stærkeste, men der var de jo blevet slående enige om at hun var den stærkeste... Eller hun havde trumfet igennem at sagt at de begge to var enige om at hun var den stærkeste. Selv om de nu godt vidste at det ikke var tilfældet. Men det var heller ikke pointen.

''Vi kan faktisk slet ikke lagre fedt, vi laver det om til muskler i stedet for.''

Tyrkisk peber var ikke hendes favorit, men hun sagde intet for der blev også lagt vingummi bamser i kurven og matador mix. Så havde de næsten det hele.

''Mmm Marabou helt sikkert.'' Sagde hun og tog en plade ned. ''Hvad tænker du vi skal drikke?''

For på det punkt var hun ikke særlig kræsen, men fuldstændig ubeslutsom.

[Marius Emil Lundqvist]

Marius nikkede samstemmende til Amanda med et blik, der gav hende helt ret. I sit sind havde han allerede en forestilling om Amanda som forsker, der påviste, at mennesker med særlige arveanlæg simpelthen ikke kunne lagre fedt, hvilket morede ham.

Marabou var fantastisk! Men Marius greb også efter en plade mørk chokolade fra Rittersport med ét eller andet tilfældigt fyld; han kiggede ikke efter noget bestemt. Mørk chokolade var bare energigivende og smagte vidunderligt. Det kom næppe bag på Amanda, der udmærket kendte til hans kaffefix midt på ugen. Marius fikserede blikket på hylderne med chokolade og tog nogle cookies og en æske med Thoms Skildpadder, selvom det var lidt dyrt. Hvad fa'en...

"Vi skal have kakao og Faxe Kondi, eller citronsodavand, og - for der er ikke noget, der hedder "eller" der - Cola, og te har vi allerede, så ... Ja, for te skal vi i hvert fald også have!"

Måske havde de ikke te lige ved hånden, men Marius vidste godt, hvor Jonathan opbevarede sit, og den britte sagde aldrig noget til, at man gjorde et indhug i hans lager, medmindre det betød, at man i samme åndedrag spolerede hans weekend-morgenmåltid... men Jonathan var jo stået op. Marius havde fået smag for det dyre stads, frem for det Pickwick-gøgl man kunne købe i supermarkederne. Ikke, at der var noget i vejen med det, men når muligheden for bedre fandtes, var det om at gribe den.
Han trak Amanda med sig ved håndleddet, mens han fløjtede "A Whole New World" og dirigerede hende til at tage et par kartoner med kakao og en liter letmælk. Så endte de ved sodavandsafsnittet. Han mærkede ikke rigtigt til, at kurven var blevet voldsomt tung, selvom et blik ned i den fortalte ham, at de havde indkøbt til langt mere end blot en weekend. Fraværet af alkohol var bemærkelsesværdigt.