Hyggeaften

[Noah]

Noah så på Amanda. Det var som hun skiftede ved det sidste hun sagde.

"Hvad mener du?"

Han var ikke sikker på det, men det lød jo som om at Amanda havde et eller andet grudge mod folk der ikke kunne lide filmmusik eller omvendt, de ikke kunne lide hende og hendes musiksmag. Han ville gerne sige Hakuna Matata, men holdt sin kæft. Han ville geme Hula sangen til senere så. Det var åndsvagt.

[Amanda Dagmar Carstensen]

Amanda så et øjeblik undrende på Noah. Hvad hun mente? Han kunne umuligt være forvirret over hvad hun mente med at hører radio, han kom jo ikke fra en Amish familie. Det nægtede hun at tro på, var det så bare det sidste? Det med at det hev ham op i hendes øjne, måske. Det gættede hun på.

''Jamen altså, der er jo nogle der syntes det er barnligt og nørdet.''

Hun sagde det med et smil. For hun var egentlig ligeglad med hvad andre sagde til lige den del af hende. Måske var Amanda en person der med hensyn til udseende tænkte meget på hvad folk syntes om hende, men når det kom til hvordan hun var så kunne hun ikke være mere ligeglad. Næsten.

''Så selv om det giver plus point hos mig, kan jeg jo ikke love at det giver af hos Selma.... Selv om jeg tvivler at hun vil se ned på at du kan synge med på diverse Disney sange.''

Selma var jo altid positiv og fordømmende var jo nok det sidste hun nogensinde ville blive.

[Sine Augusta]

Ja, der var Liam. Og Liam sammen med..hva var det nu, hende trunten der havde sørget for at Sine blev smidt i søen samme morgen. Pisse strængt. Møg kusse. Og totalt kropsfikseret og bred barmet var hun, øv altså.
"Og der er hende trunten der fik mig smidt i vandet i morges," mumlede Signe og satte sig ned så hende og Louisa delte stolen. Hun kunne ikke udstå folk som Pernille. Var det ikke det hun hed? Jow, Pernille-se-mig-jeg-er-løs-på-tråden-og-mine-bryster-vil-give-mig-ondt-i-ryggen-når-jeg-bliver-gammel. Sines hoved var et stort had til mange ting. Og fandoms på den anden side som hun elskede meget højt. MEn da den anden begyndte at undskylde at hun talte for meget kiggede hun bare neutralt på hende til hun netop blev færdig med sit vandfald af en talestrøm. Sine talte bare ikke så meget. Hun sagde mest noget hvis hun havde noget at sige. Aldrig tale bare for at tale. Ikke tale, bare snakke, næh nej.

Det var Selma og Jonathan og Anton, dem fra 3.g som var bøsser hun rakkede ned på. Og så den flok der havde samlet sig omkring dem som det altid skete. Og deres venner. Og...det var underligt. hun havde brugt en del tid sidste år på at iaktage dem på afstand. Og ønsket at nogen ville komme og på magisk vis få hende ind i varmen så hun var en del af det fællesskab der så ud til at lyse omkring dem. Og det sociale der bare kørte som var det det enkleste i hele verden. Hun var også overbevist om at de var gode mennesker. Helt sikkert. vildt seje. Og det kunne godt have noget at gøre med deres sexsualitet....hvorfor blev hun pludselig opmærksom på at hendes fede lår gned op af Louisas når de sad sådan?

"Det er de seje fra 3.g, det der," Sine nikkede mod dem, uden at kommentere på det med at tale for meget. Det gjorde hende ikke noget. "De har en eller anden evne til at få folk til at kunne lide dem som jeg ikke fatter,"

[Theo Hedegaard]

Pernille forsvandt akkurat lige så hurtigt som hun var dukket op. De var vel bare døgnfluer for hende, tænkte Theo med en vis morskab mens han så hende vimse hen til nogle andre. Og på den måde hun praktisk talt gned sig op ad dem, var det ikke til at misforstå hvorfor de var lidt mere spændende end et par åh så kedelige putter. Han grinte og vendte sig da nogen talte til ham. Det Jonathan som havde sat sig op i sofaen og foreslog dem at slå sig ned. Pludselig så Liam ud som om han havde fået et eller andet klamt og slimet ned ad ryggen til forskel fra det fjogede selvglade ansigtsudtryk han havde båret rundt på før. Og da han satte sig så Liam op på Theo med et desperat blik, kunne han ikke helt bestemme sig for om han skulle grine eller græde. For det så tydeligvis ud som om at Liam havde et problem med Jonathan, og det ikke så svært at gætte hvad det kunne være. Og selvom Theo virkelig ikke forstod den tankegang, var der et eller andet komisk ved situationen. Ham her Liam-fyren var godt nok noget af en type, tænkte han som han dumpede ned i sofaen mellem dem. Han bildte sig selv ind at han kunne mærke Liam ånde lettet op, men vendte sit ansigt mod Jonathan på den anden side.

”Man kan jo aldrig være for forsigtig, men tilsyneladende har sofaen her ikke nogen menneskespisende tendenser,” sagde han og tilføjede med en skæven i den retning som Pernille gik, ”og vi blev informeret om noget underholdning.”
Det var ikke som sådan formuleret som et spørgsmål, han nævnte det mere henkastet så Jonathan kunne samle emnet op hvis han ville.

[Noah]

Noah kunne godt følge hende. Folk var forskellige.

"Jeg tror ikke at man bare skal tage på forskud at det kun er én selv der er accepterende."
Så lo Noah.

"Deep, really deep, Noah," han udtalte og sit navn med sin amerikanske accent. Han kunne ikke lade være. Hold kæft hvor havde det bare lydt dumt.

"Men jeg tænker lidt, hvem kan hade Disney? Det er idioter som er vokset op med ... ja det ved jeg snart ikke død og ødelæggelse fra Doom," han kunne godt høre han lidt bare snakkede nu og det var en diskussion han havde haft en million gange, men Noah nægtede at tro på man ikke kunne lide Disney. Ja det var plat og de havde fuldstændigt skidt på bl.a. Pochontas. Den stakkels pige. Ja. Men det gjorde det jo ikke til en dårlig film og han elskede at høre deres stemmer. De danske.

[Amanda Dagmar Carstensen]

Amanda kunne ikke lade være med at le lidt af hans tale til ham selv. Nej det var vel ikke altid kun en selv der var den accepterende, men og Amanda af alle mennesker var nok langt fra den der altid kunne se bort fra folks fejl.

''Beyblades og pokemon var jeg nu også lidt fan af som lille... Men nej det må være ødelagte mennesker der ikke kan lide disney. Når jeg en gang får børn så får de det stoppet ned i halsen om de kan lide det eller ej.''

Hun smilede skævt og trak så kort på skulderne. Tænk at Noah kunne lide Disney. Det kom alligevel bag på hende.

''Må jeg spørge om noget? Selv om du jo nok har fået det spurgt en million gange af alle mulige mennesker idag, du er jo ny og spændene for os 2.g'ere'' Hun tænkte ikke rigtig over at hun bare forsatte med at snakke og hun ventede ikke en gang på at han gav hende tilladelse til at spørge.

''Hvorfor Lyngvig? Jeg gætter på at du kunne havde valgt alle mulige fede og spændene steder i udlandet, så hvorfor lige den her skole?''

Hun så spørgende på ham.

[David Bundgaard]

David brød ud i latter og trak øjenbrynene sammen, så det skabte dybe rynker i panden på ham, da hun aede ham kort på kinden. Det var kun Pernille der gjorde den slags, ligesom det kun var Pernille der søgte ned blandt 1.- og 2.g'erne for at få nogle beundrere.
"Skal vi ikke sætte noget andet musik på?" spurgte hun ham. Det undrede ham meget, for David mente bestemt at han havde nævnt (endda op til flere gange) at hans musiksmag ikke just passede til hvad de fleste gad høre, da hun havde spurgt om hvad for noget musik han hørte et par gange. Han var mest glad for rock 'n roll og gammel blues. Det kom vel ikke som nogen overraskelse. Det handlede ikke om at det var sejt eller at det gjorde ham mere speciel. Han ville stadig elske det, hvis han levede i 50'erne og det var den musik alle de unge hørte. Det var han da i hvert fald 100 på.
Men bare fordi det var hans yndlingsgenre, betød det selvfølgelig ikke at det var det eneste han hørte. Herre Gud. Nej, han havde - hvis han selv skulle sige det - en ret bred musiksmag. Han hørte endda lidt sort musik en gang imellem. Bare det ikke blev for meget - deres stemmer var mærkelige.
"Det tror jeg ikke folk bliver så glade for...?" svarede han og løftede et øjenbryn. Enten glemte Pernille hurtigt eller også prøvede hun forgæves at gøre David til grin.

((OOC: HÅBER I FORSTÅR HANS SÆRE HUMOR!))

[Noah]

Han ville gerne have sunget Pokémon sangen. Han havde aldrig set det på dansk men det år hvor de havde rejst rundt havde det været en ven for ham at kunne se Pokémon alle steder. Internet eller kabel og så kørte det. Men Amanda forsatte så Noah holdt kæft.

Noah smilede til hendes formodning. Alle mulige fede steder i udlandet ... åh ja. Han var jo ikke dum. Og nu var det snart college tid. Kan man sige. Det vare bare han gad ikke lige nu. Helt sikkert. MIA var ingen dårlig stil. Det ville han gerne, men han manglede så meget og han havde måske for stor dansk mentalitet om at han ikke havde travlt. Penge var der jo nok af. Han kunne gøre hvad han ville, men han ville ikke drive tiden af.

"Amanda ... jeg har været alle de steder, men jeg har aldrig været i Danmark," smilet var hvad hans mor ville kalde hovskisnovski. Skulderttrækket gav det samme indtryk. "Jeg skulle finde et sted og jeg skulle ikke på Herlufs Holm, det var ... of no matter hvilken del af Danmark det var så længe at den fortabte søn kunne komme hjem og eh make amends."

Noah vidste ikke om det var fyldestgørende.

[Pernille Maria Monggaard]

Pernille var et øjeblik usikker på, om hendes spørgsmål havde gjort David sur, eller sådan noget, da han rynkede panden. Hun havde jo bare plapret, og helt ærligt, spørgsmålet var da harmløst. Hendes læber formede et smil, hendes øjne glimtede udfordrende og hendes lår modtog Davids kropsvarme. Det var toppen. Og Marc sad tæt op ad hende. Mmm.

"Det tror jeg ikke, at folk bliver så glade for," svarede David; Pernille grinede og slog ham blidt på skulderen med en knyttet næve - en gestus, der sagde: Come on, altså, jeg kaster dig jo ikke for løverne.

Hun lænede sig lidt frem og så lidt undersøgende på ham; hun kunne godt huske, hvilken slags musik han elskede. Faktisk kunne hun huske en helt masse random facts om diverse elever på skolen - det var jo hendes håndtering, ik'?

"Ej, David, du har vel andet musik, så? Altså, du behøver da ikke at spille Chuck Berry, hvis du ikke vil, men hey, folks musiksmag behøver da ikke komme dig ved - der er vel plads til det hele?"

Okay, hun var da heller ikke til Chuck Berry, eller særlig meget andet, men der var da enkelte numre af Elvis Presley, som hun ikke kunne stå for. Tilsvarende med The Beatles og The Rolling Stones. Men måske troede David, at hun bare sagde det for at være venlig. Pernille skød underlæben lidt frem og lænede sig tilbage mod Marc.

"Nå, så må det jo bare blive ved Antons indie-rock," mumlede hun og brast så i latter. "Helt ærligt, jeg ved jo ikke en skid om musik, vel? Jeg hører jo bare radio frem for alt."

Hun så undskyldende på David og sendte det samme undskyldende blik til Marc; de havde jo nok en slags forhold til musik, som hun ikke havde. David var jo blandt andet skrevet op til musikteori.

[Amanda Dagmar Carstensen]

Et øjeblik lød Noah nærmest som om han var bedre vidende og ikke overraskende: Virkelig snobbet. Han lagde jo ingen skjul på det og selv om Amanda et øjeblik fik lyst til at se hvor snobbet han virkelig var med forskellige ting, så lod hun være. Han var jo flink nok heldigvis og hun havde ikke ligefrem haft lyst til at gå fra ham endnu. Det var rart at sidde og snakke med ham og det gav vel mening det han sagde.
Hvis han nærmest altid havde været ude og rejse, og kun brugt lidt tid i Danmark, var det vel på tide at være her lidt.

''Så er vi alle reddet.''

Sagde hun med et grin til hans sidste ord. Selv ville hun da virkelig gerne ud og se noget mere af verden i stedet for at hænge her hjemme i lille Dk, vejret var altid så trist og hun savnede at opleve andre kulture... At komme væk fra alle de ting der mindede hende om David. Lyngvig hjalp ikke ligefrem, men hun kunne aldrig drømme om at stoppe her. Det holdte hun for meget det til at gøre.

Hun kunne ikke lade være med at forstille sig hvilket billede Noah efterhånden måtte have af hende. En temmelig nørd der både kunne lide børnefilm og biologi.

''Min far truede altid for sjovt med at sende mig og min bror på Herlufs Holm, hvis vi ikke opførte os ordentligt da vi var små.'' Sagde hun med et smil. Der var jo ingen grund til at sige at hun godt kunne se hvad han mente med sit svar, for hendes kropssprog havde sagt det for hende.

[Noah]

Noah smilede til hende.

"Ja sikke en trussel, at være på skole med nogle mennesker der er stoppet med penge og dyre uddannelser," Noah var ikke helt med på mishaget omkring Herlufs Holm, for ham havde det ikke handlet om snobberiet og hvad man ellers havde hørt om den skole, mest fordi Noah netop ikke havde hørt noget dårligt om den, men der var ikke nær så meget frihed som her og derfor passede Lyngvig ham bedre. Han trængte til et sted uden sengetider og hvor internettet var tændt døgnet rundt. Han havde jo haft sattelit, men det var princippet i at det var 'lovligt'.

"Men du går jo også her, var det noget med en ældre bror?"

[Frida Jensen]

Alle smuttede rundt omkring hende. Så smuttede Lea også. Skulle hente sine briller. Hun satte sig ned lidt væk fra de andre. Vidste ikke helt hvem hun skulle snakke med. Hvis bare der havde været en af dem, som hun talte med sådan meget regelmæssigt, ville hun nok ikke finde det så grænseoverskridende at gå derhen, men sådan var sagen desværre ikke.
Men hun havde heller ikke lyst til ikke at være der. Hun var jo ikke en asocial person og hun havde også styr på lektierne og havde faktisk glædet sig til at komme tilbage til skolen. Hun kunne godt lide at være der, hun ville bare ønske hun ikke var så genert. Hun var sikker på, at hun ville passe rigtig godt ind og have mange flere venner end hun havde, hvis hun bare turde tage initiativ til at snakke med dem. Hvorfor var der ikke nogen af de overskudsmennesker der kom hen til hende? Nå det var også okay, og når underholdningen først gik i gang, ville hun ikke føle sig så udsat længere.

Hun sad sådan lidt og kiggede rundt og så kom Marius tilbage og stod pludselig ved siden af hende, med hånden på hendes skulder. Hun havde bestemt ikke noget imod det, men det var uvant, at folk var så kropslige mod hende. Også selvom det bare var en afslappet hånd på hendes skulder.
"Nej," smilede hun genert til hans joke. Hun vidste godt, at de fleste andre ville sige 'Ja, jeg blev så træt af hendes stilhed' eller et eller andet andet sjovt, som gjorde grin med deres egen stilhed, men hun var bare ikke så god til sådan noget. Hun synes stadig det Marius sagde var sjovt, men hun følte sig ikke helt tryg nok til at være sikker på, at hun kunne gennemføre sådan noget ping-pong uden, at det blev pinligt.
"Hun skulle hente briller, tror jeg." Det var jo i sig selv en ligegyldig oplysning, men hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige ham.

[Amanda Dagmar Carstensen]

Amanda rystede på hoved, tog ikke tungt på Noahs lettere ironisk stemme.

''Det er ikke derfor vi blev truet med stedet, men fordi det har så streng en opdragelse... Tror jeg ikke ville fungere der mere end et par dage uden at blive sindssyg.''

Autoriteter der mente at de skulle opdrage på hende, som var de hendes forældre, var på ingen måder hende og hun havde ikke tal på hvor mange skole hjem samtaler i folkeskolen, der var gået ud på at hun skulle stramme sig op og være mere høflige mod lærerne. Ikke at hun var den største rebel, langt fra, men Herlufs Holm ville hade hende lige så meget som hun ville hade det. Sovesale, der med militær rutiner blev tjekket for de mindste folder i det opredte senge. Bestemt ikke hende.

''Min storebror fik huen på her sidste år, så ja det lå lidt i generne at jeg skulle være her også.''

Hun havde selv været med til at finde skolen på nettet den gang Thomas havde søgt efter et gymnasie, og helt tilfældigt var de faldet over Lyngvig. At de så kun kunne gå her et år sammen var surt, men nok også godt for dem begge. Hun havde trods alt brugt det ene år i USA.

[Marc]

Det var skønt bare at sidde med Pernille og David på den måde. Pernille helt op af ham så hendes duft fyldte hans næsebor og varmen fra hende gav ham gåsehud. Mest fordi han ville, men også af automatik flyttede han armen lidt så hun kunne sidde bedre og hans arm tilfældigvis lige kunne ligge rundt om hendes skulder.
At se David lyse lidt op og rent faktisk joke lidt var nærmest mere end han kunne bede om, for at se på Davids mutte ansigt var bare ikke lige på Marcs liste over ting han gad se på. Han savnede sin ven og hvis ikke David snart fik et eller andet ud af hans system så han kunne blive lidt mere munter, så skulle David nok sørge for at David kunne få en eller anden ny tøs. En der kunne tage hans tanker fra Amanda.

Marc ville faktisk gå så langt for sin ven at han ville opgive Pernille hvis de to fandt interesse for hinanden. De fungerede jo godt sammen de to og selv om David måske ikke var klar over hvor dybt deres venskab stak for Marc, så ville David også hjælpe ham hvis han stod i hjertesorger.

''Radio er da også næsten acceptable,'' Sagde Marc med et grin. ''Altså med mindre du selvfølgelig hører P4 og nyder Giro413 mere end de pensioneret.''

Hvilket nok langt fra var hvad Pernille lyttede til.

[Marius Emil Lundqvist]

Marius følte en let anspændthed under sine fingre, så han løftede hånden fra Fridas skulder - hverken pludseligt, eller med en undskyldende mine, for han mente kun godt med sin gestus, men blot afslappet og naturligt. Hendes generte smil besvarede han med ét af sine egne - et svagt smil, der passede til hans muntert spillende øjne.

"Det har taget sin tid," mumlede Marius til Fridas oplysning. Men Lea, der havde forekommet ham en kende nysgerrig, var måske faldet over ét eller andet. Marius satte sig ned ved siden af Frida og så interesseret på hende. Han kom i tanke om, at han ville have spurgt ind til valgfaget drama for let øvede, fordi han i tankerne havde overvejet at skrive sig på - nok havde han ikke sceneskræk, og det dér med at spille skuespil havde han også prøvet en gang eller to, men det var bestemt ikke det samme som at sætte sig og udføre et stykke musik.

"Har du haft en god sommerferie?" spurgte han hende oprigtigt interesseret. Well, de havde alligevel set nok til hinanden til, at han kunne bedømme, at hendes dag alt i alt havde været udmærket, så der var vel andre måder at komme ind på livet af den generte pige.