Hyggeaften

[Louisa Frost]

Louisa kunne godt lide Sines hånd. Den var varm i modsætning til hendes, men Sines skælvede, og Louisas var stiv. Hun kiggede på den søde pige, hvis blik udtrykte tydelig genkendelse over alle de mennesker, som kom og gik.

'Åh, hun kender dem alle sammen,' tænkte Louisa nervøst. Hun skuttede sig, som om hun frøs. Hun var stadig i den lette sommerkjole fra før. Hun frøs næsten aldrig. Louisa bøjede hovedet og kiggede ned.

"Hva' faen..."

En meget høj fyr havde nær væltet dem begge omkuld. Hun kiggede op på ham - heldigvis var hun selv en lidt høj pige - men ham her skulle hun alligevel lægge hovedet bagover for at kunne se ordentligt. Årh, han havde nogle pæne, lyseblå øjne. Årh... Men han kiggede selvfølgelig på en anden pige, det var da klart. Sådan en sur, høj og slank pige med pæne bryster og langt, mørkt hår. Selvfølgelig kiggede han efter hende. Louisa gad ikke engang se mere på ham. Så høj i hatten, som han var. For helved'.

"J-ja, vi går ind... lige nu," sagde Louisa, der havde bemærket, at Sine tydeligvis også genkendte ham den høje med det sorte hår. Han var sikkert et dumt svin inderst inde, eller ... Han kiggede jo kun på lækre damer og havde ikke engang værdiget nogle af dem, eller de andre på gangen, et blik. Røvslikker, altså.

Louisa trak Sine med sig, eller hun vidste faktisk ikke, hvem der trak i hvem, men pludselig var de lige ved at ramle ind i fodboldbordet. Louisa slog en hånd op for munden og kiggede forskrækket på Sine - derefter på alle andre i rummet. Pyha, de havde vist ikke lagt mærke til noget.

"Dér er Liam," sagde Louisa unødvendigt og pegede mod Liam med albuen, "men han taler selvfølgelig også med en barbiedukke." Det sidste tilføjede hun med skuffet mine og satte sig modløst på en stol et tilfældigt sted. Hun kiggede længe på Sine. De talte ikke rigtigt sammen lige nu. Rummet var så propfyldt, og hun havde ikke en kinamands chance for at høre, hvad hun selv tænkte.

Louisa kiggede i samme retning som Sine; der var en sofagruppe med nogle mennesker, som helt åbenlyst var glade og havde det godt.
"Ej, det er ham den lækre syd-et-eller-andet, som lod mig slippe fra at komme i vandet," sagde Louisa og grinede til Sine; begge så på ham med det krøllede hår lidt.
"Men," sagde Louisa efter et stykke tid og sukkede højlydt, "de er jo alle sådan nogle, som lefler for de pæne, højreorienterede, sundhedsfreaks, som bruger dyre hårprodukter og alt det, du ved."

Louisa gjorde en umærkelig gestus mod en meget tynd pige med helt vildt flot, bølget brunt hår, som sad og smilede til en mulat, som også bare var pæn med de mørke øjne og de flotte former. Totalt kulørte folk. Ej, Sine var sgu god nok, og Louisa følte sig også kun fri til at tale med Sine på denne her måde, fordi de havde haft det ret skægt i tekøkkenet.

"Hør, jeg er sgu lidt ked af, at jeg hele tiden taler for meget, ikk' å? Men det er bare... du er altså god nok, at du ved det, Sine."

Argh, det var ikke godt. Ikke godt. Louisa slog blikket ned, bange for, at hun havde blottet sig for meget. Hvis Sine ikke kunne lide hende, havde Sine aldrig sagt det, men hvis det viste sig nu, at Sine bare ikke ville have hende hos sig, fordi Louisa var så upopulær og ikke kunne bære hende højere op ad rangstigen, så ... Så... Louisa fik en knugende fornemmelse i maven.

"Øh ... Undskyld, det var sgu ikke, fordi ... Du ved..." Louisa så usikkert på Sine; der var næsten tårer i hendes dybe, brune øjne.

"Altså, måske var de dine venner, og jeg har lissom bare kastet gylle efter dem og alt det... men det var slet ikke ondt ment, vel? Jeg tænkte bare, de ser jo alle lidt for smarte ud, du ved... Men årh, Sine... Årh..."

Louisa klappede i som en østers. Hun turde kun se på Sines ansigt gennem halvt lukkede øjenlåg, der afslørede de bange, sørgmodige, brune øjne.

[Noah]

"Siger du til mig at man ikke har en eneste club åben men en bar for the old dogs?" Noah troede hun tog pis på ham. Han fattede det simpelthen ikke.
Hvad lavede man så?
Vistes der også kun film i weekenden? Hvad med rollerskating? Kunne man det? Havde man skøjtebaner? Svømmehaller? Kunne man gå på café en søndag eller var der lukket?
Sidst han seriøst havde været i Danmark på sådan et permanent basis var ... ja omkring da han var tolv eller sådan noget. Damn. Han anede simpelthen ikke så meget om DK. Overhovedet. Basisting, men han troede sgu da at en cocktail bar var en basisting som alle der med respekt for sig selv kunne kalde sig for en by havde!

"A freaking rygested. Du laver sjov med mig ikke?"

Hans spørgsmål var helt seriøst.

[Amanda Dagmar Carstensen]

Hans fortvivlelse var ikke til at tage fejl af. Han kom jo fra jetsettet i Amerika, hvor der var evigt gang i den hvis man havde pengene til dem. Steder man altid kunne tage hen og folk man altid kunne feste med. Hun havde oplevet det lidt i USA, men ikke været en del af det. Overhoved kke. Men nu var de i Danmark, lille triste DK, hvor der var hjemmeligt og folk prioterede kvalitets tid med familien. Men der var nu lille fredag, fredag og lørdag. Og hvis de tog hele vejen til København ville de nok godt kunne finde et eller andet high class, sted.

''Desværre Noah, jeg tror det festligeste sted er lige her. Så går vi i byen på fredag og finder et eller andet der. Deal?''

Hun havde næsen ondt af ham, for han så nærmest helt fortabt ud. Som om det lige var gået op for ham, hvor han var og hvor lidt der måske var af muligheder for underholdning man ikke selv skulle lave.

[Noah]

Noah var fortvivlet. Hele hans verden faldt sammen.
Alligevel smilede han stort til Amanda sekundet efter.

"Så tager vi til København. Jeg har ikke længere tiltro til byer under en million indbyggere og jeg bestemmer hvor vi starter. Deal?"

Han rakte hånden frem mod hende.
Go to hell, Denmark. To hell and rot with your vikings. Hvad var det for noget at byde civiliserede mennesker. Når Amanda sagde deal, ville han komme med en ny Disney reference. Hvis hun sagde ok.

[Pernille Maria Monggaard]

Hold kæft, afslappet type alligevel, ham Theo.
'Jeg har jo totalt ret i, at han bliver et hit for folk her på stedet senere,' tænkte hun veltilfreds. Theo tog det hele med historisk ro, eller.... stoisk ro, eller hvad var det? Ej, det var bare sådan nogle ting, hun rodede rundt i nogle gange, for hvem fanden brugte udtrykket "stoisk" nu om dage? Not her!

Det var ikke, fordi Pernille var dum. Det var bare de udtryk, hun sagtens kunne finde i en ordbog og bruge dem i flæng, hvis hun gad. Men det lå bare ikke i hendes interesse - også, selvom hun kunne få 12 i matematik og alt det, who cares? Det gjorde hende jo bare eftertragtet, hvilket var, hvad det gik ud på.

Pernille smilede stort til Theo og blinkede frækt til Liam, der bare stod og glanede lidt.
"Cool," sagde hun glad og rettede lidt på Liams kasket, "men det er Selma og Jonathan, der står for underholdningen i år -" Pernille nikkede mod sofagruppen og spidsede læberne i en misbilligende grimasse, da hun så, at de tydeligvis var i gang med deres eget shit "- så jeg ved ikke så meget om underholdningen udover, at i år kan alle være med, og det ikke bare er et show. Men ej ..."

Pernille så en sporty, mørkhåret pige rejse sig og skride. Hvad gik det lige ud på?

"... lille Marius, dog!" sluttede Pernille for at skyde sin usikkerhed og irritation til side, men det kunne sikkert ikke have forbigået hverken Liam eller Theo, at hun syntes, at det var nedern, at folk bare gik. Hendes tsk-tsk-udbrud over den 'lille' Marius, der kort efter fulgte efter 1. G'eren fremkaldte et skævt smil på hendes læber. Det var bare lige godt øv, at Marius af alle mennesker skulle skride; han plejede jo altid at kunne finde på et eller andet, så vidt hun havde forstået. Han var jo lidt en freak, når det gjaldt musik og kom med de mærkeligste bemærkninger ind i mellem - hun fattede bare aldrig, hvad han sagde. Grinede bare af ham, fordi han var så åbenlyst kikset i sin lidt galante, men spydige facon - og helt vildt sød og charmerende på en måde, fordi han bare ikke kunne det dér med piger, eller netop KUNNE, men bare var så... fraværende? Ej... han var jo ikke spor tiltrækkende ligesom Marc - han var bare lidt bagklog og svær at drikke under bordet. Damn.

Pernille tjattede lidt til Liam og sludrede lidt løs om hans valg af tøj, mens hun gradvist fik trukket Liam ved ærmet og Theo med sine smil hen mod sofagruppen. De nåede bare ikke langt - for hey, hvad nu? Selma og Anton!

"Ej, helt ærligt," afbrød Pernille sig selv midt i en sætning om Puma-sko med orange snørebånd, som hun havde anbefalet Liam. Hendes blå øjne var på sofagruppen, der reduceredes til færre og færre.

"Nu må de sgu da lige tage sig sammen," mumlede hun halvt bestyrtet, irriteret over, at alt det her endte i en fucking fiasko. "Ej, Theo, det må du sgu undskylde, men de sagde bare, at det ville være klokken - NU."

Pernille tænkte, at de måske bare skulle på wc nogle af dem; hun var faktisk slet ikke interesseret i, hvad der kunne have gået galt.

"Okay, men hey, hvis I har brug for noget, ik'? Så bare sig til. Det var også bare for at gøre jer opmærksomme på, at der er underholdning. De dér stivstikkere kommer nok snart igen - fanden tage dem!"

Fuck, nu lød hun gammel. Præcis som Marius, eller... hendes stedfar. Hun tippede op på tæer, plantede et kys på Liams kind, vinkede til Theo og sprang glad hen i retning af Marc og David.

"Heeej," sagde hun glad med en stemme, der var lys af begejstring. Hun slog armene om dem begge to og grinede, "hygger I jer?"

[Amanda Dagmar Carstensen]

Det var lidt sødt at han var så fortvivlede over noget, som alle andre her i lokalet ville tage som noget helt normalt. Altså det skulle ikke komme bag på Amanda hvis der blev drukket her i aften, det gjorde der alle de år Thomas havde gået her og de år han havde hørt om. Så det var ikke fordi folk var sippede og nægtede at gå i byen på en hel normal mandag.
De tog bare ikke på de riges club og bar, fordi det simpelthen ikke lige lå nærheden og mentaliteten i Danmark ikke var sådan. Måske i nogle få ekslusive omgangskredse, men dem kunne de sgu ikke nå at blive en del af på en aften.

Hun lagde mærke til at Marius trådte ind i rummet, hvilket egentlig kom lidt bag på hende. Hun havde da ikke regnet med at se ham her inde igen før om mange timer. Men Lærke havde åbenbart ikke været så let for ham at komme i snak med alligevel. Lærke var nok bare lukket og forseglet, for alle omkring hende.
Hvis det blev for nederen inde på værelset, så måtte Marius sgu låne lidt af hans seng til hende for i nat.

"Så tager vi til København. Jeg har ikke længere tiltro til byer under en million indbyggere og jeg bestemmer hvor vi starter. Deal?"

Lød Noahs stemme og han rakte hende sin hånd. Hvis han ville på en eller anden High Club-noget, så var det helt iorden at han bestemte hvor de skulle starte... Så kunne hun altid komme med andre steder bagefter.

''Det er en deal.''

Smilede hun og gav ham håndtryk på det.

[Jonathan Bailey Smith]

"I mean, at least we're don't have a Sandy on the rooftop to worry about. Dough, it would be pretty nice to be trapped at Lyngvig, don't you think? Wouldn't it be wonderful to be snowed in this Christmas? If we were all here to make hot chokolate and tell stories? And go making snowball fights outside. I'd love that!"
Jonathan havde ladet sig flyde ud af en tankestreg, hele tiden med øjnene på Sophias krusede hår over ham. Han smilede, svingede benene over kanten og satte sig op, da han fik øje på en velkendt rødtop....og...Liam, der blev efterladt af Pernille midt i det hele. Han hev i den enes ærme for at tiltrække sig opmærksomhed.
"Hey..Theo, Liam, sæt jer ned og slap af, det er ikke farligt." Der var fx. fin plads til to mere i sofaen, hvis de sad lidt tæt.

Det var vel også snart på tide med den underholdning.

[Noah]

Håndtrykket var fast. Ikke sådan noget slattent crap. Sweaty palms. Noah krymbede sig indenvendig ved tanken. Nej det var for klamt. Han kendte en. Hver gang Noah havde rørt ved ham sprittede han sine hænder.

Amanda sendte han et smil.

"Sig mig, hører man amerikansk musik på jeres diskoteker? 'Cause det er like, jeg kender ikke så meget dansk moderne musik. Stik mig Gasolin og jeg kan skråle med på det hele. Gnags, men jeg kan ikke et eneste navn på en dansk kunstner fra efter 2010."

Noah var ret ærlig omkring mange ting og han så det heller ikke som en mangel at han ikke vidste noget om Medina, Nik og Jay eller Seebach.
Nu havde han muligheden for at spørge, for ganske som i NY var det lidt et tabu og påklistret image at kun ville den rendyrkede club-pop.

[liam]

Okay så! Det her ville Liam sgu ikke svare for. Det var altså ikke hans skyld. Det var det IKKE! Det var jo ikke ham der ligesom lagde helt vildt meget op til alt muligt med sin krop. Totalt ikke. Øh ... han så sgu da pisse godt ud, men damn. Ikke med attributter. Sådan der. Bowchikawauwau. Det var jo fuldstændig crazy!
Det her var en pornofilm og han var ham med kæppen. Okay så sooft-porn, men det gjorde sgu da ikke at dullen var mindre lækker. Faktisk var hun så rygende hed at Liam svedte som et svin. Det var måden hun formede sin elæber på og Liam kunne ikke lade være med at stirre. Han lo som en orne i brunst. Havde afklædt hende i tankerne, hvor han havde begravet hovedet i hendes barm. Legede med den gigantiske blødhed.
Dude.
Og hun blev fandme ved med at være handsy. Det var ikke noget man kunne forlange af en mand. Og så den stemme. Åhhhhhhhhhhh. Det var for meget. Liam mærkede lillefyr på vej frem. Okay måske sgu da ikke ikke lillefyr ... det var bare ... nej. Øhm. Den skulle hedde. Hunnerkongen Atilla! Fandme så. Det lød fucking sejt. Epic! Hans pik hed fra nu Atilla! Hård og brutal. Penetrende! Kendt for at få kvinder til at skrige af fryd og især Pernille. Yes yep. True story.

Men så sortenede hans syn. Hendes læber ramte hans kind. WHAT THE FUCK! Han var kommet til first base uden at skrue charmen på. Havde hun set ham i fuld gang var det sgu ikke kun første base, men det her. Det var bare rent ... YES!
Liam prøvede at se cool ud men lignede mere en der just jizzed his pants. En krøbling. En spasser. Det vidste han jo ikke selv. Følte sig som en James Bond. Styr på THA BITCHES. Hans boner var jo heller ikke ligefrem nogen hemmelighed. Jo jo, han lignede sgu ren Call me Maybe med desparado i baglommen, jomfru stemplet i panden og Pernilles gyngende dele på nethinden. Pis mand! Men det var godt hun gik nu, så ville hun komme tilbage efter mere. Hvem kunne modstå Atillas rå mandlighed. Jop!

Han mærkede nogen der trak i ham. Vendte sig lidt åndsfraværende. Tydeligt hvorfor.
DUDE!
NO.
Og Atilla blev til minidude!
Bøssesvansen. Rørte. Ved. Ham.
Ingen kunne modstå Atilla! Det var klart. Selv homoen ville prøve hans skaft. Jojo, Liam forstod det da godt men han ville bare ikke være nogen skide bæskubber. Det var bare så ... uhyggeligt.

IKKE FARLIGT! Der stod sgu da fucking WARNING all over! At sætte sig der, ved siden af en ægte bøsse, var da som at sige: 'Hey homies jeg er homo. Hvad så skal vi snart sutte pik eller hvad?' og dét var kun fedt hvis det kom fra en som ikke bare var feminin men også havde feminine dele. Som Pernille. Eller ... Pernille. Hø. Pernille.
Patter, patter, patter.

Alligevel røg Liam bare fluks ned ved siden af hende negertrunten. Det var ikke gennemtænkt men det virkede jo som om at ... her ville han ikke blivet tvunget til at 'gøre' noget sammen med ham der ... homoen.

"Hæ, nej okay, dude," Liam så op på Theo og prøvede desperat at sige: 'Sæt dig mellem mig og dét der.' "Vi øh, kan vel godt chille lidt i det her selskab."

[David Bundgaard]

''Hvad så?'' Det var Marc der lige havde sat sig ved siden af dem.
Han smilede til sin ven og var taknemmelig over at han havde afbrudt den overfladiske small talk med Morten, da han kom over.
"Tjah, vi gør vel bare det man gør til hyggeaften... Hygger os," svarede Morten med et skævt smil hvorefter han foldede hænderne bag hovedet.
David trak på skuldrene med et lille smil på læben og en rynke i panden. "Det han sagde. David." Han gav Marc hånden. Det var en slags intern joke de havde. Det gik op for dem at de nærmest havde årsdag... Ikke fordi han gik op i den slags, men det var til den selv samme hyggeaften at de var blevet venner.

[Amanda Dagmar Carstensen]

Amanda fandt det uendelig underholdene at han vidste så lidt om Danmark, når nu han kom fra det, men hun kunne huske da hun selv kom hjem fra blot at have været et år ude at rejse. Så var man pludselig uvidende om en masse intern folk havde kørende. Vendinger fra danske komiker folk brugte i flæng og andet lort som hun lidt havde opgivet at følge med i til sidst. Stille og roligt var hun bare kommet ind i det igen... Så Noah der nok havde været væk i endnu længere tid, var jo som en turist der skulle vænne sig til de danske normer.

''Altså vi er jo ikke helt afskåret, fra den Amerikanske musik scene, så selvfølgelig bliver der spillet andet end dansk musik og jeg tror det er de færreste bare idag, hvor de gider spille Gasolin eller Gnags... Med mindre det selvfølgelig er en eller anden snusket bar.''

Hun pillede lidt ved sit hår og så undersøgende på ham.

''Hvilket musik kan du lide?''

Hvorfor var hun ikke klar over, men hun gættede på at han var til RnB, Beyonce og alt det der og hun tvivlede stærkt på at det skulle være Rock han lige hældte til. Men det kunne jo overraske og ofte var musikken ikke det der afspejlede det ydre af en person, så han kunne vel lige så godt være kæmpe fan-boy af en klassisk opera sanger, eller syntes at Slipknot var helt fantastisk.
Men nu virkede Noah rimelig lige til, hvilket virkeligt var rart.

[Marc]

Marc fangede den interne joke og også hvad der mere var i den. Det var omkring et år siden nu at han og David havde lært hinanden at kende. De havde været værelses kammerater, sammen med Marius, og snakket sammen var ikke det de havde gjordt sig mest i før hygge aftenen på skolen, hvor David valgte at drikke sig helt i hegnet. David havde sejlet rundt i hele hytten og for at lærerne ikke skulle opdage det, så var Marc slået til og hjulpet David til værelset hvor de havde siddet og snakket resten af natten.
Et eller andet havde bare slået klik imellem dem og fået dem til at fungere eminent resten af året. De var gået hen og blevet noget nær bedste venner, for noget så småt og Marc ville gøre det hele igen.

''Marc, din tidligere jyde-rumbo.''

Grinede han, tog Davids hånd i hilsen og mere nåede han ikke før Pernille om nærmest springene hen til dem, dumpede ned mellem dem og lagde armene over deres skuldre. Morten snakkede med en hel trejde fyr han sad ved siden af, tydeligvis ikke en del af trekløveren.

''Vi ventede med det til du kom.''

Smilede han til hende med sin altid afslappede facon, med et drilsk glimt i øjnene. Hun duftede dejligt og han var taknemmelig for at hun endelig var her over hos ham - og David også selvfølgelig.

[Noah]

Which music do you like? Et spørgsmål der sagde utroligt meget om mennesker. Ikke kun i deres generation men i alles.
Noahs smil lyste hans øjne op og vidnede om at han godt vidste hvilket slags menneske han var.

"The Wanted, Carly Ray Jepsen og det er ikke på grund af looks, de baloon cheeks er ikke lige mig, måske Coldplay er min favorite og Maroon 5 på det seneste har også budt på noget godt," han tænkte sig om. "Jeg har nok også en ting eller to for damerne på popbanen som dansede i Mickey Mouse Club, Britney og Christina. For ikke at glemme Timberlake."

Han var da vist kommet rundt om det. Der var en million andre han havde glemt, men det var det han lyttede til lige nu.

"Hvad med dig? Jeg kan se at du hader de der ... selfimportant guys fra The Wanted," lo Noah og kunne næsten sige med sikkerhed at det var tilfældet. "Jeg kan stort set de fleste danske Disney hits, hvis det kan hive mig lidt op."

[Amanda Dagmar Carstensen]

Amanda kunne ikke skjule sin lettere måbende overraskelse. The Wanted og Jepsen? Hvad fanden. Lige de to havde hun nok ikke regnet med at han kunne lide, det var jo tøse musik. Eller det var vel som man så på det. Hun brød sig måske ikke sindsygt om The Wanted men når først man var til fest, så kunne hun da synge med på deres musik og have en fest... Hun gad bare ikke bruge dagen på at hører på deres musik.

''De er gode nok til fest,'' Grinede hun til ham og blev enig med sig selv om at hun bestemt ville være venner med Noah, blot fordi han også kunne Disney sangene. Selvfølgelig skulle hun svare på samme spørgsmål og hvor Marius nok ville kunne sidde og snakket om sin dybe musik, så syntes hun altid det var så svært. Hvilken musik kunne hun lige lide? Jamen det der vel bare lige faldt hende ind og som blev spillet i radioen. Hun hørte sjældent bare musik på sin brugte computer, men stort set altid radio.

''Jamen Maroon 5 er fede og ellers så består min playliste som regel bare af det P3 vælger for mig. MAMA Radio, når jeg syntes det keder mig.''

Men derfor havde hun da stadig musik på sin computer og Iphone. Det var bare meget mere rart at lade den spille på radio og lytte til radioværterne når det endelig var. David havde som regel altid sat sin 50'er musik på når de var sammen og stille og roligt havde hun begyndt at kunne lide det, fordi det passede så godt til ham... Men det var ikke helt tilfældet mere. Og så var der en slags musik hun havde mest af på sin computer.

''Men jeg er nok en sucker for film musik, så det hiver dig lidt op i mine øjne..... Hvad andre så siger til det kan der nok være delte meninger om.'' Smilede hun.

[Pernille Maria Monggaard]

Gosh, de øjne! De var så nøddebrune, at det næsten var, som om hun kunne fornemme smagen af den drillende varme, Marc udsendte. Pernille grinede kækt op til Marc og gav Davids skulder et ekstra klem. Det her var bare toppen efter et mislykket forsøg med 1. G'erne - og langt fra lige så weird, som det havde været med Liam, hvor hun havde været nødt til at køre med klatten altid for at holde ham i ave.

"Så det gjorde I? Det er jeg glad for," sagde hun med et smil og blinkede til Marc. Hun satte sig bedre til rette - lidt skråt, lænede sig lidt op ad Marc med skulderen, så hendes lår hvilede tæt ved Davids. Hun pillede lidt fraværende ved en tot af sit hår og kiggede sig omkring i Aktivitetsrummet; duften af Marc var en rar, kildrende fornemmelse.

"Ej, det med underholdningen var altså lidt noget lort," fortalte Pernille de to og var ikke helt interesseret i, om de lyttede. Eller jo, det ville da være rart, hvis de gjorde, men de måtte jo skifte emne når som helst. "Det kiksede helt vildt med - I ved, timing og sådan noget, og jeg stod bare... Oh, my God, tænkte jeg bare, fordi Jonathan og Selma bare gik, som om de slet ikke stod for det, og jeg ville jo bare hive nogle af de nye med, I ved... Ej, David?"

Pernille rakte en hånd frem, mens hun talte, og strøg ham let over kinden med fingerspidsen. "Skal vi ikke sætte noget andet musik på?"

Spørgsmålet var henvendt til David, fordi hun håbede, at han kunne få lidt gang i det hele.