Hyggeaften

[Marc]

Noah smed sig i den godt brugte stol ved siden af sofaen og ved siden af Noah, med et imponerende blik. Det var ikke svært at se, at Noah havde penge i røven, men at han ligefrem brokkede sig over at skulle kører i tog i fem timer.
Og så igen, det offentlige transport i udlandet var ikke på samme måde udbredt som i Danmark, slet ikke mellem byerne i USA hvor han ikke var det mindste i tvivl om at Noah havde tilbragt en god tid i. Men det generede nu ikke Marc det store, han prøvede jo ikke at virke overfladisk beskeden men viste blot hvem han var. Ikke al det jantelovs pjat der nogen gange var lidt for meget gang i.

''Bingo.''

Svarede Marc med et skævt smil og lænede sig tilbage i stolen. Han var nysgerrig efter hvor Noah rent faktisk stammede fra. Marc blev ikke intimideret af Noahs letter overlegen udtryk, der skulle langt mere til at Marc blev intimideret og Noah var sgu en fin fyr.

[Selma Åberg]

"Hey, Jonathan... Det er bare mig." Selma lo og kiggede ned på ham. Man kunne godt se det havde overrasket ham lidt og hans latter lød helt anstrengt. Men hvor var det fjollet at han skulle joke med det... Men sådan var det.
"Har man trænet mavemusklerne? Du er stenhård," fortsatte hun med et smil og begyndte at kilde ham på maven velvidende om at hun nok skulle passe lidt på. Men helt ærlig. Hvad kunne der ske? Hun sad oven på ham - det var nok ikke fordi han ville kunne gøre så slemme ting når hun gjorde det.

[Jonathan Bailey Smith]

Jonathan skulle lige til at tage komplimentet til sig, inden det gik op for ham at det var ren undskyldning til at komme til at kilde ham. Hvilket hun ville komme til at fortryde. Om han så ville hævne sig eller ej, det ville gå galt. Med det samme hendes små, tynde fingre så meget som rørte ham i siden trak hans muskler sig sammen og væk fra hende og resulterede i en høj latter der overdøvede hele aktivitetsrummet. Men hun holdt selvfølgelig ikke op og John, som desperart forsøgte at få fat i hendes hænder, var ikke hurtig nok når han var hæmmet af latter. Det hele endte med at han fik vredet sig så meget at han rykkede frem så han lå halvt med hovedet og overkroppen ud over kanten af sofaen ned på gulvet og Selma røg med numsen ned og sidde i sofaen kun med benene hen over ham. Så kunne hun ikke nå mere og Jonathan hang med hovedet nedad og gispede efter at få vejret tilbage. Så begyndte han at grine igen, simpelthen fordi det måtte se umådeligt morsomt ud.

[Anton Sommer Engström]

Anton havde været sammen med Theo og Jonathan det meste af eftermiddagen og efter kageorgiet var de blevet joinet af nogle andre nye 1.g'ere, som han og John havde meget sjov ud af at fylde med løgn. Ikke noget alvorligt selvfølgelig, bare små sjove anekdoter som ikke passede. Det var sådan noget man godt måtte når man gik i 3.g. Og de lod da også til at have haft det sjovt i deres selskab, det valgte han i hvert fald at tro.
Generelt var stemningen summende og han kunne godt lide sådan nogle første uger hvor alle virkede åbne og nysgerrige og talte med alle mulige forskellige.

Efter aftensmaden havde Emil og Samuel kommet og bortført ham for at tage ud med kajakkerne. Eller de havde informeret ham om at de gjorde det og han skulle dælme ikke risikere at de fik et forspring, så han var ikke sen til at tage med. Det var også perfekt kajakvejr, solskin og forholdsvis vindstille.
De havde dog ikke taget en mega lang tur, for de skulle jo også nå hjem og bade inden de skulle være sociale. Det var i hvert fald vigtigt for Samuel at være præsentabel, hvilket de andre mobbede ham lidt med.

Allerede uden for aktivitetsrummet var det ikke til at tage fejl af Jonathans højlydte grineflip. Han var næsten sikker på at Selma måtte stå bag, det kunne ligne dem. En forudindtagelse som blev bekræftet så snart de tråde ind i rummet og så Jonathan halvt nede på gulvet henne ved sofaerne, og Selma siddende oven på ham. Det var virkelig et sjovt syn selvom alle de nye måtte tænke at de var syge i hovedet. Det var nok også en meget passende beskrivelse. Men nogle kære psykopater, det var de da.

Han grinede stort og rystede på hovedet da han og drengene gik hen mod dem og smed sig afslappet i lænestolene. Det var lidt underligt at de ikke var optaget allerede, men folk var nok stadig lidt generte og satte sig ikke hen til folk de ikke kendte uden invitation. Det skulle nok ændre sig hurtigt. Allerede i løbet af de næste par timer, hvis han ikke tog meget fejl.

[Noah]

Marc så hjemmevant ud i miljøet. Sikkert et sted han siddet tusinde gange før. Han hørte Marcs 'Bingo' men hørte derefter ikke andet end Jonathans hyl, eller brøl af latter og Selma der lavede nogle små hvinende lyde som han mildt kunne genkende fra samme morgen på gulvet i hans værelse. Han så igen Marc - deres værelse. Noah vidste af erfaring at sex snakken om ens fællesværelse kunne være en god icebreaker, men han ville vente, især grundet Anton, da det både var hans veninde og at han vist nok var bøsse. Noah var stadig ikke helt hundrede på det.

Noah rystede blot på hovedet mens lyden aftog.

"Ja det er frivillig dating," sagde han til Marc som kunne han ikke selv tro på det. Noah var ikke den slags fyr der blev jaloux, slet ikke når han så bedre ud end fyren hans kæreste var lå ovenpå. She was on top.

"Begge mine forældre er fuldblodsdanskere, mor fra Langeland og far er fra Roskilde. Hvad med dig? Mor eller far? Måske begge to?"

Noah havde vist spurgt, måske, men tingene var røget ud af hans hjerne efter alle udskejelserne med Selma.

[liam]

Liam kunne med tilfredshed mærke at han havde ramt lige ned i rappenskraldens tordensky og gjort det til regnvejr. Han spillede sin kort rigtigt og fik flere chips. Reglerne var at de ikke spillede om penge ... endnu men taberen skulle under go en led, ond ting. Yeeeeha.

"Det tænkte jeg nok," sagde Liam med et stort smil. "Et fald fra himlen må gøre ondt."

Oh og han sagde den bare fantastisk, på det helt rigtige tidspunkt. Han havde jo netop hele tiden have villet give hende dét kompliment og nu kanne han bare nyde facetime af dollface's ansigt. Mm-mm-mm. Hun var sgu da meget sjovt sådan som hun var strammet op lige før.

[Selma Åberg]

Selma hvinede leende og lidt forskrækket da Jonathan på et øjeblik lå halvt nede på gulvet nærmest inden hun overhovedet havde rørt ham. Det var altid så skide sjovt at kilde den fyr. Nogle gange lavede Anton og hende snigangreb på ham og så døde han næsten helt. Selma endte med at sidde meget mærkeligt med benene over hans mave og armen i en akavet stilling bag ryggen. De lo begge i kor og pludselig blev Antons latter blandet ind i. Han stod og kiggede på dem og rystede lidt på hovedet.

"Hej, Anton, det er ikke hvad du tror! Vi chiller bare lidt... På en ny hipster-agtig måde," lo hun hurtigt mens han satte sig ned.
Hendes stemme lød meget mærkelig fordi hendes hage var mast mod hendes kraveben. Også Samuel og Emil satte sig ned og hun vinkede til dem med den hånd hun ikke lå på. "Hej Sam, hej Emil... Gik træningen godt?"
Hun satte sig ordenligt op og gav Jonnah en hånd, så han også kunne komme ordentligt op at sidde, selvom der var en god chance for at han ikke ville have tillid til hende resten af aftenen.

[Theo Hedegaard]

Det første der mødte Theo da han trådte ind i aktivitetsrummet var en meget høj latter som kom ovre fra sofagruppen. Ved første øjekast lignede det ikke rigtig genkendeligt, men så gik det op for ham at det var hende pigen Selma der var igang med et kildeangreb eller noget på Jonathan. Rent faktisk ovenpå ham. Jaja, sådan kunne man jo også vælge at lægge sin taktik. Han vendte hovedet væk fra dem og så rundt i lokalet stadig med et lille smil på læben. Der var kommet en del, men der var ligesom stadig en halvakavet stemning, mange vidste ikke helt hvad de skule gøre med sig selv. Men der var da nogle som havde gang i ting. Som for eksempel dem der sad ovre ved et bord og spilllede kort, poker var det vist, og Theo styrede derover. Han havde måske fået nok af sin kortspilskvote i dag (og sejrskvote selfølgelig), men han kunne jo sagtens gå derover og se på. Snakke med nogle af dem, hvis ikke han tog helt fejl var det også nogle fra hans årgang.

Han slentrede derhen og standsede ved siden af en pige med sort hår, røde læber og et lidt rocket feel til sig, og lænede sig op af et andet bord end det de spillede ved. Hun og en af fyrene – krøllet lyst hår, lagde han mærke til – havde åbenbart en samtale, en lidt pudsig én mente Theo nok. For det eneste han nåede at høre var: ”Et fald fra himlen må gøre ondt” og det kunne måske lyde som et kompliment eller en scorereplik, men det virkede anderledes, specielt at bedømme udfra deres ansigtsudtryk. Ærligt talt var Theo forvirret, men det var jo heller ikke hans samtale. Og han kendte dem jo ikke engang. Det forhindrede ham dog ikke i at slynge et ”Hey” ud i luften for alle at høre hvis de ville.

[Marc]

Marcs opmærksomhed blev ligesom Noahs henledt over på Selma og Jonathan der tydeligvis havde gang i en eller anden form for kilde-kamp.

''Ja det er frivillig dating.''

Lød Noahs stemme og Marc var tilbage til ham. Jonathan og Selmas lille gruppe sammen med Anton, Sam og Emil havde han aldrig været en del af og havde egentlig heller aldrig haft lyst. Ikke at han brød sig om dem, bestemt ikke, men specielt det lille sportsnørderi der var i gruppen var ikke hans kop te. Så ville han sgu hellere løbe en tur alene, en sjældent gang. Han var trods alt så heldig i stofskifte-lotteriet, at han aldrig havde haft brug for at tænke synderligt over det.

''Jeg misunder dig ikke.'' Drillede Marc.

Ærke danskere, det var Noahs forældre åbenbart. Ikke noget Marc havde skudt sine penge efter, hvis det havde været et væddemål, men bare fordi man kom fra Roskilde og Langeland, så kunne man vel sagtens være international på højt plan som Noah tydeligvis var.

''Det havde jeg faktisk ikke gættet. Og nej, ikke begge mine, kun far der fik charmeret min mor på en ferie, hvor efter hun hev ham hjem til Århus.''

[Freya Kasgaard]

Freya have været sammen med Amanda hele dagen, hvilket egentligt havde overrasket hende. Amanda-musen ville jo også gerne hænge ud med Mattie, hvilket ikke var noget problem. Det var bare rart, når de bare var sammen og lavede ingenting. Ligesom i dag. I parken.
Det føltes som om hende og Amanda havde kendt hinanden forever, men de var begge 1.G’ere og havde kendt hinanden i få dage. De passede bare sammen. Virkelig!

Freya havde været i bad, gjort sig klar, iført sig i nogle mørkeblå jeans og en af tilfældig trøje, hun havde snuppet i forbifarten.
Freya regnede ikke med at det var en fest, så hun havde taget forholdsvist afslappet tøj på, og havde heller ikke læbestift på, som hvis det havde været en fest.

Freya var dårlig til at synge, det var et fucking faktum. Men hun nynnede alligevel med på den sang, der kørte uafbrudt i hendes hoved, Wherever hun gik. One day baby, we’ll be ooold. Oh babyy…

Freya trådte ind i rummet, hvor den her hyggeaften blev holdt. Der var allerede kommet en del folk (Og også Sam). Amanda stod henne ved et fodboldbord sammen med nogle tilfældige drenge.
Efter hendes ansigtsudtryk at dømme, var hun rimeligt irriteret på den dreng, der stod og spillede lidt smart overfor hende lige nu. Og så den cap der… Freya kunne ikke klare den. Nej, ham… Selv fra afstand af.

Efter et øjebliks tøven, gik Freya hen og satte sig ved siden af fyrene i lænestolene. Der hvor Sam også sad. Hun smilede glad til dem. Freya genkendte en anden udover Sam. Anton, var det vist? Den tredje der sad der, havde hun ikke set før. Simpelthen typisk.

”Freya” det var hendes præsentation, hvis de ikke vidste hvem hun var.

[Noah]

Så det var kun farmand der var espanol og mor der var en times kørsel herfra. En sommerromance der endte med et kid. Der kunne man bare se. Så var der Noahs mor der var gået i banken i sæt flagerende tøj og endte med assistenten på kopimaskinen ude bagved, hvorefter de var kærester i en del år forlovede i flere og før Noah kom til som det perfekte ønskebarn.

"Ja min accent er nok temmeligt skadet af år hvor jeg har holdt mig væk fra The Motherland," Noah vidste et godt, kun at tale dansk med mor og far, i de sidste to år slet ikke hver dag. Langt fra. "Men basically er der her fra omegnen uden nogen at snakke spansk med, ud over far?"

Noah havde altid været anderledes og så aldrig været det, fordi der var så mange forskellige mennesker på internationale skoler, en han kendte til det kun at tale sit eget sprog med sine forældre.

[Pernille Maria Monggaard]

//Til tråd

Pernille gik ind i aktivitetsrummet, der summede af stemmer. Hendes mascara-omkransede blå øjne spottede lynhurtigt Marc og en over-handsome mørkhåret dude fra 2. G, vistnok. Det var ham den nye, alle 3. G'erne allerede talte om, som vist var hægtet på Selma. Men Pernille var ikke interesseret - hun fjernede hurtigt blikket fra Marc og de andre for at tjekke resten ud. Hun havde skiftet tøj, så hun nu ikke var iført den lette sommerkjole med blonderne - det var måske lidt for koldt nu. Hun havde stramtsiddende, sorte cowboy-leggings til lige under knæet, en lyserød top og en fjerlet beige, strikket cardigan udover.

Det havde været pisseskægt med Marco ved søen, men nu skulle der lige et par nye bekendtskaber ind på lystavlen, inden hun foreslog nogle af dem, at de fik lidt sprut indenbords. Fuck, at det var mandag, der var sikkert nogen, der var helt med på den. Så Pernille smuttede hen til dem, der spillede kort med en rødhåret fyr i nærheden og nogle andre - de var vist alle 1. G'ere.

"Uuh, hvem vinder?" spurgte hun og sendte dem alle et tandpastasmil - helt perfekt, ligesom hendes blonde hår og feminine ansigt for ikke at tale om hendes figur. Hun lagde armene over kors, bevidst om, at det fik hendes kavalergang lidt frem i lyset. Hovedet var på skrå og smilet imødekommende og lettere udfordrende.

[Marius Emil Lundqvist]

//Til tråd:

Marius tænkte, at han ikke kunne tillade sig at blive væk fra hyggeaftnen, selvom han et øjeblik følte, at han bestemt ikke havde lyst - den samme følelse som sidste år, hvor han havde været næsten ny og egentlig temmelig dårlig til at lære folk at kende. Men det skulle nok gå fint nu, og desuden kunne man skride, når man havde lyst. Han spejdede ikke ud i rummet, men sendte bare et blik i først, så den anden retning, og måtte hurtigt se i den første retning igen, fordi et enormt latterbrøl tiltrak sig hans opmærksomhed. Jonathan lå halvt på gulvet, og en leende Anton var netop på vej i hans og Selmas retning. Marius fulgte trop og stablede sit ranglede stavær på sofaens ene armlæn med det ene ben bøjet og hælen boret ned i armlænet. Han hævede det ene øjenbryn over sin roomies ansigtsudtryk; Jonathan var rød i hovedet og lignede én, der ikke kunne komme op at sidde på egen hånd.

"Jeg mente nok," sagde Marius sagte, så det måske kun lige kunne høres, "at Selma havde et skjult våben eller to."

Han blinkede muntert til Selma, som han ikke havde talt så meget med, og lod igen blikket hvile på Anton og Jonathan et øjeblik. Marius fik øje på Samuel og en fyr med mørke krøller, hvis navn han vist aldrig havde fået at vide, men som han vidste gik i 3. G. Han søgte kendte ansigter - Amanda, Lea, Frida og de andre, som han havde talt med i løbet af dagen - bare for at se, om de havde besluttet sig for at komme. Men omkring ham sad kun Marc og én af de nye på hans årgang. Nu, Marius tænkte over det, havde han hverken set Amanda eller David i løbet af dagen, og det vakte hans bekymring, men han delagtiggjorde det ikke med nogen.

[Samuel]

Samuel var egentlig ret træt, hvilket ikke var normalt for ham, men han havde simpelthen lavet så meget de sidste par dage. Han kunne sagtens sidde og falde i søvn i lænestolen, hvis man altså så bort fra det tydeligt asociale aspekt og Jonathans højlydte grin, som ikke ville lade nogen være det ubemærket. Han synes egentlig det var vildt at Selma ikke var blevet væltet ned i en grim tackling eller havde fået et knæ eller en arm et uheldigt sted. Som Marius pointerede, måtte Selma virkelig have et hemmeligt våben. Ud fra hvad Anton fortalte skulle man ikke begive sig ud på at kilde Jonathan, medmindre man var suicidal eller - åbenbart - Selma.

Freya havde også sluttet sig til dem. Hun så altså lige så sød ud som han huskede det. Og så den røde læbestift, der lige adskilte hende fra de andre piger. Gav hende lidt kant - på den gode måde.
"Hey Freya, var det fedt med en svømmetur?" Han sagde det ikke overlegent, bare drillende og med et blink i øjet. Det var en god tradition med at smide de nye i vandet. Om ikke andet så fordi man havde noget at tale om i dagene derefter som ikke virkede akavet. Det var et godt ståsted.

Han overvejede lidt hvem der ville lave noget underholdning i år, men kom frem til at han ikke vidste det. Der plejede altid at være en eller anden form for underholdning først på aftenen, inden folk begyndte at drikke. Deres første år var det nogle 3.g'ere som havde lavet en meget eksperimentel opførelse af 'Romeo og Julie' og derefter karaoke. Det havde været en fin ice-breaker. Sidste år var det nogle 2.g'ere som havde lavet en film, hvor de havde lavet forskellige valgmuligheder som publikum skulle bestemme. Altså havde de filmet flere forskellige handlingsforløb i små klip, så historien kunne arte sig efter publikums valg ud af to eller tre muligheder så vidt han huskede. Og så havde der været nogen der spillede noget musik, som var ret godt, men det var ikke Anton, for han var ikke med.
Han håbede også at nogen havde fundet på noget i år, men han kunne som sagt ikke huske at have hørt noget om det. Om ikke andet kunne de altid dele folk op i nogle hold og tage nogle spørgsmål fra TP eller Besserwisser og få gang i stemningen på den måde. Ikke det mest kreative, men nogle gange var det godt med noget håndgribeligt. Det var tydeligt at de var i grupper lige nu, selvom nogle da brød mønstret lidt. F.eks. Pernille som gik over til de nye og Freya som kom over til dem.
"Jeg tror hun har flere end det" svarede han Marius, nikkende mod bunken på sofaen. "Ved du om vi har noget underholdning i ærmet i år egentlig?"

[Jonathan Bailey Smith]

Jonathan havde gang i den svære kunst at grine og samtidig se fornærmet på den der fik en til at grine. Det var ikke nemt. Da han var mindre havde han altid hadet sin bror Nath for at spørge ham så mange gange om han var sur at det blev komisk. Så grinte han naturligvis og så kom den: "You mad? Yeah? Then why're you laughing?"

Han opgav at skule ad Selma og tog i stedet i mod hendes fremstrakte hånd og kom og at sidde med hovedet den rigtige vej igen. Han kiggede hurtigt rundt, fik nikket et hurtigt goddag til dem der var kommet og sendt Marius et meget alvorligt, indforstået blik der skulle sige at han skulle bare vide. Så prikkede han Selma i siden. Ganske diskret, men nok til at det gav et lille gip i hende. Så var der bloody hævn. Han var over hende igen. Der var ikke noget der hed at han opførte sig mere anstændigt fordi der var nye tilstede, de måtte bare lære det. Desuden var alle mærkelige med deres venner, det skabte tryghed. Der var nok ingen der turde sætte sig ved siden af dem i sofaen. Selv Marius, som ellers havde sat sig i behørig afstand på armlænet, var i farezonen.