Gangen

[Lærke]

Lærke fór sammen da hun opdagede ham. Hun havde hverken hørt eller set ham komme ind og pludseligt var han der bare. Hendes sang stoppede. Hun var ikke pinlig over at stå der stort set nøgen. I hendes hjem var der ikke noget der hed privatliv og hun var vokset op med Aske der der tusinde gange havde haft venner over og med en lås til badeværelset der ikke virkede var det ikke første gang en eller anden lagde øjne på hende. Så var der arbejdet.

Lærke var helt nede på jorden igen efter at være smidt i søen. Hendes ansigt blev med det samme sig selv, det glatte usmilende ansigt og øjnene der altid så ud som de udspurgte eller granskede en. Hun var lige ved at kaste med hovedet i et hej, men fnøs i stedet og rystede på hovedet af Marius.

"Du skulle ikke ondulere nogle flere piger?" sagde hun mens hun gik hen mod sit værelse og tog i døren.

[Marius Emil Lundqvist]

Ondulere, lige frem. Marius kunne ikke lade være med at smile ved ordets betydning. Han kunne bruge lang tid på at stene ordbøger, eller hvordan fanden man valgte at udtrykke det, og netop ondulere passede glimrende ind i sammenhængen. Det blev piger jo oftest hos frisøren, når de ønskede at få krøller eller bølger i håret.

"Ikke just," sagde Marius til Lærke, der virkede langt mere rolig nu, selvom han godt havde lagt mærke til, at det gav et sæt i hende, da han kom ind. Det var måske meget godt, hun ikke havde været splitterravende nøgen - ikke, fordi nøgne kvinder var et særsyn for ham, men det var bare ... Ikke kutyme.

Marius skubbede døren helt op til sit værelse, listede ind og tog sit håndklæde samt rent undertøj og sæber med videre. Han var hurtigt ude på gangen igen - for han vidste ALTID, hvor alle hans ting lå. Han hadede at rode unødigt meget.

[Lærke]

Lærke hørte hans ord gennem den anden side af døren. Hun vidste at hun havde fået et blåt mærke af hans greb i hendes arm. Ikke at det gjorde ondt men der skulle fandme intet til. Rodet på værelset kunne hun overskue. Hun tog sit rene håndklæde. Et kæmpe håndklæde og en shampoo. Hun havde aldrig været en af de der dufte piger der skulle bruge en til kroppen, to til håret fordi den anden var balsom og så noget til ens ansigt. Trunter. Hvor lang tid regnede de med et bad tog.

Hun lukke døren igen netop som fyren kom ud. Han havde virkeligt lange tæer. Selv havde hun også abnorm lange tæer, hvilket hun ofte havde prist sig lykkeligt for efter at hun var begyndt på parkour. Der var nogen ting tær kunne bruges til. Desuden havde hun også fuld kontrol over dem. Hvilket gjaldt for hele hendes krop. Lærke var konstant bevidst om sin krop, hvad den gjorde, hvorfor og måske netop derfor viste hun ikke som sådan følelser medmindre hun valgte det.

"Bad luck," sagde hun med skuldertræk og gik hen mod ham for at komme til badeværelset.

[Marius Emil Lundqvist]

"Så'n kan man jo se på det," svarede Marius og fangede kort Lærkes blik. Han håbede, at det var noget han bildte sig ind, men virkede det ikke, som om Lærkes blik var fæstnet på hans tæer? Marius så kort ned på sine fødder - størrelse 43. Lidt lange tæer, men hvad ellers? Han så op igen. Det betød vel ikke noget.

Lærke var nået hen forbi ham mod det badeværelse, han selv havde tænkt sig at tage i anvendelse. Fandens også. Men hans tandbørste lå derinde, og han havde tænkt sig at børste tænder efter bad. Bah! Det måtte vel blive sådan. Han slentrede roligt hen til det nærmeste badeværelse, smuttede ind efter Lærke og gik hen til den fjerneste brusekabine - nærmest vindueskarmen, hvor han kunne anbringe sine ting.

//Forlader tråd til Badeværelse 1

((Hvem ved, måske kan de badeværelser blive nyttige en anden gang... *Skumle tanker*))

[Marius Emil Lundqvist]

//Indtræder i tråd (efter sjovt bad med sang og skumlen over rod på Værelse 2)

Marius stod ved døren til sit værelse, skødesløst lænet op ad væggen og ventede. Han regnede ikke med, at det ville tage Lærke særlig lang tid at blive færdig - hun havde slet ikke set sådan ud tidligere. Ingen make-up, intet fancy kluns. Det var good-to-go, som hun var, og så kunne folk li' det eller ej. Marius vidste ikke, hvad han skulle synes; Lærkes egen attitude fik ligesom påklædningen til at virke lidt overflødig. Hendes ego var nok, omend tøjet gav det et ekstra pift.

Det gik op for ham, at han havde glemt at børste tænder på grund af den skide vindueskarm, som bare stak benet lidt for langt frem. Fandens. Han overvejede at skynde sig ud på lokumet og få det overstået, men hørte dørhåndtaget til Værelse 4 gå ned.

[Lærke]

//: indtræder i egne tanker ud i gangen

Lærke hev håndklædet af hovedet. Hendes hår sad som det ville. Good thing at det aldrig filtrede, for det der med at børste hår det tog altså for meget tid. Hun gjorde det nogen gange. Altså flere gange om ugen. Men ikke hver dag. Hun havde andre ting at bruge tiden på.
Hendes trøje, eller Askes, hang ned over hendes ene skulder og afslørede den sorte sports-BH strop. Ikke noget kinky.

Og der stod fyren og så på hende. Hun løftede øjenbrynene.

"Skiftede du mening?"

[Marius Emil Lundqvist]

Marius betragtede Lærke uden at fortrække en mine ved hendes spørgsmål. Klaveret - det var sgu klaveret, han tænkte mest på lige nu, for at det ikke skulle være løgn.

"Egentlig ikke," sagde han med en stemme, der var lidt fjern. I tankerne kørte allerede dén komposition, han havde drømt om at spille i weekenden og forestillet sig, at figurerne fra tegneserierne rappede henover. Det var rimelig fucked. Men vent ... Han kunne sgu ikke sige nej til øl.

"Mente du det med øllet seriøst?" spurgte han og vendte tilbage til virkeligheden.

[Lærke]

Lærke trak på skulderne og fortsatte hen mod stativet, hvor hun hængte håndklædet og vendte sig mod fyren. Hun bed tænderne sammen og lagde armene over kors.

"Ja."

Det var tidligt, men hun var vokset op med øl morgen middag og aften. Alt lugtede af øl, så derfor kunne Lærke godt drikke det om morgenen efter hun havde børstet tænder.

"Men det er et åbent tilbud," sagde hun så. Hun gad da ikke hvis han følte ... ja hun vidste ikke hvad han følte. Men han lignede en der skulle noget andet. Eller ville noget andet. "Så flyv frit," årh endnu et åndsvagt gammelmandscitat.

[Marius Emil Lundqvist]

Marius smilede svagt.

"Hey, så vil jeg gerne ha' én," sagde han og betragtede hende lidt indgående. "Vil du ikke med over i aulaen?"

Okay, så var den bold i hvert fald kastet - han undrede sig over, om det lød lidt for ... Ja, åndssvagt. De var sikkert ikke så glade for øl i aulaen, men det pokkers flygel i aulaen måtte han bare hen til. Hvad skulle han ellers sige? 'Vil du med ud og stange tænder over en bajer ved flygelet?', eller 'Ja, men så flyv da endelig med til aulaen...' Argh.

[Lærke]

Aulaen? Et sted hun vist ikke helt havde været. Hun kunne sætte sig med Leonard Cohens digt samling og lytte til samme. På den anden side ville hun så rent faktisk socialisere.

"Kan vi tage dem med?" hun hentydede til de omtalte øl. Nu havde hun faktisk lyst til dem. Hvad ville han også med hende? Men fair nok.

[Marius Emil Lundqvist]

Marius rystede kort på hovedet. "Det bliver sikkert misbilliget, but you don't give a fuck, do you?"

Han vidste i hvert fald, at HUN i det mindste var mere ligeglad end ham, og det var vel sådan, det skulle være. Han skulle bare spille.... Ehm, egoistisk tanke, men for fanden - det var den skinbarlige sandhed. Marius tillod sig selv at smile svagt.

[Lærke]

Lærke kneb øjnene sammen. Nu gjorde han det igen. Bestemte at han vidste et og andet om hende. Pikhoved.

"Så må vi jo drikke dem på vejen, ikke?" hun gik hurtigt ind på sit værelse og kom tilbage, med omtalte digtsamling og stak en guld elefant dåseøl i hånden på Marius. Måske lidt hårdere end nødvendigt.

"Jeg er her ikke for sjov," sagde hun med hovedet lidt på skrå. Så slappede hun af i skulderne åbnede med højlyst 'tssssssssssh' fra dåsen sin øl og smilede kort til ham. "Så jeg tager dit tilbud. Aula?"

[Marius Emil Lundqvist]

"Okay," sagde Marius, inden Lærke smuttede ud og vendte tilbage til ham med en lille bog og to dåser øl, hvoraf hun stak den ene i hånden på ham. Hendes bevægelser var så voldsomme, at han nær havde tabt dåsen, men han klemte hånden fast om den, så den ikke smuttede fra ham.

Han åbnede dåsen med en tilsvarende lyd. Og så tog han en ordentlig slurk. Det var fandeme slet ikke ringe, men skulle han opnå total ekstase, så var Steinway-flyglet lige om hjørnet.

"Aulaen," nikkede han. Han begyndte at gå hen mod udgangen, mens han med tør, kedelig stemme informerede lærke om nogle af skolens faciliteter og steder.

Mens de gik ude på plænen, fortalte han videre, mens han pegede af og til - han fortalte om biblioteket med pejsen, aktivitetsrummet i hovedbygningen og noget af naturen omkring dem. "... og aulaen," sagde han monotont til sidst, "er et sted, som måske bare er en slags vandrehall omdannet til en kombineret koncertsal og biograf, og dér ..." Marius' blik blev helt fjernt. Dér var flyglet. "Ja, dér skal vi hen," grinede han og tog en slurk af øllet. Klasse.

//Forlader tråd med Lærke

[Noah]

//: ankommer til tråd fra biblioteket med Amanda C

Noah huskede vejen udmærket. Efter fire dage syntes han at han kunne det meste af skolen men især kunne han finde hen til sit eget værelse. Desuden havde han, som hans mor udtrykte det, en ulækkert god stedsans. Hvilket var helt sandt. 

"Jamen," begyndte han som svar. "Skolen sluttede og så skulle jeg på College, hvilket mine forældre egentlig synes også var en god ide. Men I don't know. Det er lang tid siden DK har været mit hjem og jeg aner ikke hvad college kan give mig som et dansk gymnasie ikke kan."

Og det tumlede bare ud af ham. Sprogligt dårligt dansk. Men det var sandt og hun havde spurgt. 

"Så vi fandt Herlufs Holm eller havd den nu hedder og de var ikke helt sikre med hensyn til at jeg ikke ville tage 1.g. Min far var ellers totalt hooked og så den på den anden side af Århus men den virkede lidt for ... frisindet for min smag." For my taste. 'Amen hvordan gik det ikke?

"Hvad med dig? Er du Jyde eller en anden mere spændende historie?"

[Amanda Dagmar Carstensen]

''Herlufs Holm?''

Hun kunne ikke skjule sine fordomsfulde tanker hun havde om det sted. Det var sikker godt, med hensyn til undervisningen og al det, men skoleuniformer og hård opdragelse gad hun simpelthen ikke.

''Så var det da bedre du fandt Lyngvig... Med mindre du kan lide kæft, trit og retning, hvilket der også skal være plads til selvfølgelig, men jeg tror ikke jeg ville kunne finde mig i det.''

Men hun skulle nok ikke snakke for meget, for hun havde jo aldrig gået der og måske var det ikke så slemt som hun havde fået et billede af. Dog ville hun ikke skifte Lyngvig ud for noget og slet ikke en skole hvor man skulle gå i uniformer. Den anden han snakkede om, den på den anden side af Århus kendte hun ikke til.

''Men Jyde? Langt fra, jeg kommer fra nordsjælland, men min bror gik her og blev student i sommers, så jeg kører vel bare familie traditionen videre.. Ingen spændene historier her desværre''

Havde hun været sprog studerende eller sådan noget, havde hans engelsk ordstilling i det danske sprog nok skåret i ørene, men hun bemærket det knap nok. Amanda kunne ikke lade være med at mærke alle de spørgsmål der pressede sig på for hun var da nysgerrig efter hvor han havde været. Der var ikke noget bedre end at komme ud og se verden og ind til videre havde det været rimelig begrænset for hende, set ud fra hendes synspunkt, på trods af at hun var langt mere priviligeret end mange andre unge på hendes alder. Hun havde set en del til Syd Europa og så selvfølgelig USA, men der var så mange andre steder hun ønskede at se. Og Noah havde vidst meget kort, nævnt til Grillfesten i torsdags at han havde boet i Singapore.

''Men hvor afsluttede du så skole henne?''