Gangen

[Amanda Dagmar Carstensen]

Gangen har fået sit navn fra den korte, og temmelig smalle gang fra hoveddøren ind til et større rum. I modsatte ende af hvor man træder ind er der 4 døre. to lige frem, en til højre og en til venstre. Værelses dørene hvor der stod numre på, men intet personligt præg.

Rummet indholdte ikke særlig meget ind til videre ud over to mølædte sofaer og et gammelt slidt sofabord, der af tidligere elever var tapetseret med avispapir, men desværre var de blevet pillet i og temmelig hullet. Ingen billeder, plakater eller noget hæng på væggen der tydede på at der boede nogle på gangen endnu. Dog var der i loftet rundt om lampen der hang lidt skævt malet en ræv der lå og sov. Deraf kom navnet til huset. Rævehulen.

[Jonathan Bailey Smith]

//Ankom til tråd

"Jeg skal lige noget, men vi ses bare i aften." Han smilede til Marius og Adam, og gik så videre hen til døren til værelse nummer 4. Selma skulle være der. Han bankede roligt på døren og stak hænderne i lommen mens han ventede på at døren gik op. Han håbede Selma åbnede.

De havde været gode venner længe. Siden de var på efterskole sammen. Det var et rigtigt sjovt sammentræf at de også endte på samme gymnasie. Det var ikke planlagt, fordi Jonathan havde været rimelig distret den sidste del af 10. Forvirret. Det havde Anton blandt andet været med til at lave om på. Han rystede tanken af sig igen. Men kom alligevel til at smile.

[Noah]

//: træder ind i tråd

Noah smilede til Selma

"Ja det her ligner virkelig det sted jeg gik ud fra, men jeg er faktisk ikke helt sikker. Jeg sov næsten da jeg kom."

Han klemte hendes hånd og flettede så sine fingre ind i hendes. Hun var så sød.

[Selma Åberg]

Hun kiggede leende tilbage på Noah. Han var godt nok også lækker i lampeskæret. "Lad os tage til Te Amo!" udbrød hun begejstret og begyndte at trække ham hen til enden af gangen med lette skridt. Hun elskede bare Te Amo. Ikke fordi der var noget specielt ved det. Man kunne lave the, der var sofaer og sådan... Ikke noget særligt. Men det var bare hele atmosfæren. Alle de dejlige ting der var sket i det rum kunne tydeligt mærkes, når man trådte derind.
Det ville hun have han skulle se! Og der var vand!

//Ud af tråd til Te Amo

[Amanda Kjærsgård Holm]

//Ankom til tråd

Hun smækkede døren op. Måske en smule for hårdt. Hun håbede ikke at nogen sov. Eller prøvede på det. Men på den anden side, ligemeget. Det var dem som var nederen at sove. Det skulle man da ikke til en fest. Heller ikke selvom det var midt om nakken. Hendes hånd i Freyas var ret svedig, eller også var den våd fra duggen i græsset.

Hun trak hende med indenfor, og fumlede efter stikkontakten så hun kunne tænde lyset på gangen. Hvor fanden? Hun kunne godt mærke en kildren komme snigende op i nakken på hende. Hvis hun ikke snart fik det lys tændt. Hun bevægede sig lidt længere ind i rummet og fumlede videre.

Noget blødt, varmt og insisterende rørte hendes ben og var så væk igen. Amanda skreg højlydt. Så det måtte kunne høres i hele huset. Hun slap Freya og spran væk fra der hvor hun havde stået før, hvorefter hun tumlede ind i væggen og ramte kontakten der oplyste rummet, og afslørede en lille kat, der forskræmt krøp sammen i et hjørne.

[Freya Kasgaard]

// Freya ankommer til tråd.

Som hun stod der med Amandas hånd i hendes egen, var hun allerede faldet til. Mørket der lagde sig som en sort kappe om dem da de trådte ind på værelset, skræmte ikke Freya... Det var først da Amanda ikke kunne tænde det fucking lys, at hun blev urolig. Hvad hvis der var et eller andet i mørket der ville angribe dem?
Pludselig gik det hele så stærkt. Amanda havde sluppet hendes hånd og sprunget ind på værelset, så havde hun hamret sin hånd ind mod kontakten, som om det virkeligt gjaldt hendes liv. Da hun havde fået tændt lyset, fik Freya øje på en lille kat. Den så virkeligt skæmt ud, ikke fordi der ikke havde været nogen grund til det.. Amanda havde jo skreget, så det helt sikkert kunne høres i hele huset.

Freya trådte forsigtigt ind i værelset. "Snuske... Det var bare en kat..." Freyas stemme var spinkel og hæs. Katte skræmte hende virkeligt. Nogle gange.
Kattens uglede pels stod op i vejret og dens hale var dobbelt så tyk som den sikkert plejede at være. Et lille hvæs undslap også dens mund. Hold fast den skræmte hende. "Er det egentligt din kat?"
Hun kunne ikke lade være med at spørge. Tænk nu hvis hun vågnede imorgen og den lå og stirrede på hende.

[Amanda Kjærsgård Holm]

Der undslap Amanda et lille forskrækket fnis. Det var jo ikke så farligt. Selvom katten nu nok så farlig ud ligenu. "Den..rørte bare mit ben, jeg blev forskrækket, undskyld." Hun grinte lidt mere. Freya skulle jo nødig tro hun var bange for den lille killing.

"Nej, jeg har aldrig set den før. Vi må egentlig ikke have dyr på værelserne." Amanda forsøgte at slappe lidt af igen, og gik over til sin taske, hvor hun fiskede krus op af sin taske. Hun havde taget et par stykker med. "Har du lyst til te? Eller kakao, eller solbærsaft eller sådan noget?" Hun smilede og rystede lidt med krusene. Hun regnede da med at der måtte være vand et sted. Havde hun ikke set et skildt med 'Te-køkken' på? Det mente hun. Og så havde det vist et eller andet sjovt navn.

[Freya Kasgaard]

Freya grinede ligeså forskræmt tilbage til Amanda. Hold fast, det var jo bare en lille killing... Men alligevel.
"Hvem tror du den tilhører?" spurgte Freya som stod og stirrede på den. "Eller måske er det en form for overvågningskamera?" Freya grinte. Fuck en syg tanke.

"Jo.. Te vil være godt.. Jeg synes jeg så et te rum eller noget, der kan vi jo gå hen..."
Freyas stemme var begyndt at blive mere normal nu, hun stirrede heller ikke på katten som om den kunne springe på hende når som helst. Tænk hvis den bed.. Freya skubbede tanken fra sig og smilede til Amanda. En skide kat skulle for helvede ikke ødelægge den her aften.

[Amanda Kjærsgård Holm]

"Det er det sikkert." Alligevel gik Amanda hen til den dør de var kommet ind af, og lukkede den forskræmte kat ud. Hun slingrede stadig en smule. Derefter gik hun hen af gangen, til enden hvor der ganske rigtig var en dør der førte ind til et te-køkken. 'Te amo' Kreativt.

"Kommer du, Freddie?" Hun smilede og trykkede så håndtaget ned. Døren var svær at få op, som om der stod noget i vejen på den anden side. Måske bandt den bare.

//Forlod tråd

[Freya Kasgaard]

Freya gik hen til Amanda. katten var blevet hevet ud fra værelset, hvilket Freya var yderst glad for. Hun kom lettere slingrende hen til Amanda, som stod og hev lidt i døren til te køkkenet. Det kunne ikke være så svært at åbne en dør... Eller jo, når man var halv fuld og havde mega meget lyst til te kunne det nok godt begynde at blive lidt svært....

// Forlader tråd,

[Amanda Dagmar Carstensen]

//ankommer til tråd

Amanda trådte ind i gangen og kunne hører stemmer fra det lille te køkken. Hvem det var bekymrede hun sig ikke synderligt over lige nu, for hun havde ikke overskud til folk lige nu. Gid hun havde. Lorte aften. Hun styrede direkte mod sit eget værelse, men på vejen stødte hun foden mod et stole ben på en af lænestolene. Smerten skar lige igennem og hun måtte bide sig selv for ikke at skrige højt. Et hjerteslag passerede og hun kunne ikke holde det inde mere.

"For helvede! Iiiih"

Stampede hårdt i gulvet med sin anden fod irriterede over sig selv. På David. På skolen. På det hele. Uden at se sig om dem i te køkkenet blev tilkaldt af hendes jamren, gik hun ind på værelse 4 og lukkede døren efter sig. Låse kunne hun nok ikke tillade sig. Forhåbentlig var der ikke nogen der inde, ellers måtte de ihvertfald finde et andet sted. Hun var ligeglad.

//forlader tråd ind på værelset

[Anton Sommer Engström]

//ankommer til tråd

Jonathan trak ham ud af rummet med en fart der føltes som om han prøvede at finde et hurtigere alternativ til lysets hastighed. Lige inden havde han dog nået at gribe fat i den blå guitar. Ikke at han havde lyst til at trække tiden længere, men bagefter.. eller i morgen. Eller på et eller andet tidspunkt ville det være dejligt at spille sammen med Jonathan igen. Det var nok det der var tanken, det var noget af det andet de heller ikke havde gjort siden. Og han elskede Jonathans stemme. Men lige nu tænkte han mest på Jonnos krop.

Deres tunger fandt hurtigt hinanden igen og hans hænder fandt op under Jonnos nye tørre t-shirt. Alt for meget tøj altså!
"Cor! That was a major cock up" lo han, da deres læber endelig holdt et par sekunders pause fra deres heftige aktivitet.
"I guess that's my room-mate. Who would have known?" Han var overrasket, men han havde simpelthen ikke lyst til at tænke på det nu. Ikke energi til det, hele hans krop havde været høj på adrenalin hele dagen og han kunne snart ikke holde det ud længere. Jonathans glade, ivrige åndedræt, alt det tøj.. alt for meget tøj.

"So.. where are we off to?" Nu skulle der altså ikke være flere afbrydelser i aften.

[Jonathan Bailey Smith]

Jonathan nikkede bare og lo mens han forsøgte at få vejret. Og hvad så, hvis det var hans room-mate, han var også ekstremt irriterende ligenu. Kunne de ikke have hanky panky på Selmas værelse i stedet?

Det kunne have været ligemeget at skifte tøj, egentlig var det bare i vejen. Han greb Tony om håndleddet og trak ham med lidt ned af gangen. Så skulle han bare huske sit værelsesnummer, mens han fokus var et helt andet sted.

"My room, come on!" Så skubbede han håndtaget ned og åndede lettet op da der var helt mørkt derinde og ingen roomies i vejen.

//forlod tråd og trådte ind i Johns værelse

[Lærke]

//: træder ind i gangen.

Lærke var våd. Sådan havde hun ikke været våd før. Ikke på den måde at der havde været vand alle steder. Det var upraktisk. Hun så tøjstativet som nogle havde hængt deres håndklæder på. Uden at tænke sig reelt om hvad hun gjorde midt på en gang, begyndte hun og tage sit plaskvåde tøj af. Jakken. Sandalerne, shortsene og tanktoppen. Hun var hurtigt ude af det, en rutine hun kunne gøre i voldsom slowmotion, men netop derfor altid gjorde hurtigt. Hun hang det op og stod i sit undertøj mens hun lavt sang 'Breaking the habit' af Linkin Park.

[Marius Emil Lundqvist]

//Ankommer til tråd

Marius var drivvåd, da han trådte ind i elevhuset. Og herinde var solen der ikke til at blive absorberet af hans solbrune hud, mørke hår og mørke tøj, så han frøs en kende. Fuck, han havde snart prøvet det her så mange gange, at han slet ikke gad se negativt på sin drivvåde tilstand. Converse kunne tørre og bruges så gode som nye igen, og alt det andet kunne han vel få vasket. Men for satan, det var ikke lige, fordi han selv syntes, at det lugtede særlig godt.

Marius styrede direkte hen mod Værelse 2 på bare fødder, men på vejen fik han øje på Lærke, der stod næsten nøgen ved tørrestativet og hang sit tøj op, mens hun nynnede et eller andet nummer, han syntes at have hørt før.

Hun virkede mere normal og knap så rap i kæften, som hun stod dér, nynnende og uden den slidte, rå facade, der lå i hendes hår og påklædning. Marius smilede kort til hende og lagde hånden på dørhåndtaget, skubbede det ned og åbnede døren på klem. Hans håndklæde lå dér.