Grillfesten

[Mattie]

"Det' godt... Det er vidst bedst, der ikke er særlig mange af den slags mennesker... "Men rart at møde dig... Mattie. Er det dit rigtige navn?" Svarede ham den flabede københavner. Mattie hadede den københavnske dialekt. Det lød så forfærdeligt. Han vidste ikke selv om han havde nogen dialekt, kunne ikke forestille sig det, han hørte jo ikke hjemme nogen steder. Havde ikke boet nogen steder længe nok til at tilegne sig en dialekt skulle han mene.

"Ja" svarede han kort. Hvorfor skulle det ikke være hans rigtige navn? det var da et underligt spørgsmål? idiot. Det var vel også ja til at det var godt der ikke var for mange som ham David.
"Synd jeg ikke kan sige det samme." Han sagde det køligt og afvejet. Han vidste godt at David ikke havde ment det heller, at det bare var den kunstart de kaldte 'sarkasme'.

Amanda spurgte om de ville med til grillen. Ærlig talt var han ved at brække sig ved tanken, men han ville gerne blive ved gruppen. Ellers kunne han lige så godt gå tilbage til værelset.
Han nikkede bare.

[Jonathan Bailey Smith]

Jonathan holdt vejret. Det var ikke kun hans hjerte der bankede nu, det var hele hans krop. Han støttede sine albuer på Antons skuldre, og snoede hans hår om sine fingre mens de kyssede. Derefter lagde han hovedet lidt på skrå. Brune øjne.

"What do you say we sleep out here tonight?"

Så brød han ud i et smil. Han havde smilet mere på få timer en sammenlagt de sidste måneders tid. Sådan rigtig smilt.
"We better do, I don't think they'll like us in the rooms." Det var bare en latterlig grund. Selvfølgelig ville han gerne sove udenfor. Det ville være helt forkert bare at gå alene ind i sin seng nu.
"Who's your new roomie?"

Anton og ham havde boet sammen før de brød op. Længe. Han kunne faktisk ikke længere huske hvornår de flyttede ind sammen. Men i starten havde det bare været fedt. De havde måske været lidt for meget på værelset, men det kom de da efter senere. Tilsidst havde de næsten ikke været der, fordi der var farer for at komme til at skændes, når de var alene sammen. Han gøs. Ubehagelige minder.

[Anton Sommer Engström]

"No I think you're right" smilede han. "I can't promise I'll do much sleeping though. I'll probably just end up lying here looking at you all night."

"Who's your new roomie?" spurgte Jonathan. Han vidste det faktisk ikke. Han havde boet alene på værelset de sidste to uger. Først da han kom tilbage for at bade i eftermiddag, så han at der var flyttet en anden person ind på værelset, men fyren var der ikke. Han havde ikke rigtig tænkt mere over det.
"Dunno actually. Haven't met him yet. Yours seem.. well I wouldn't know. Can't claim I paid much attention. How are they?"

[Jonathan Bailey Smith]

Jonathan grinede. Det ville faktisk være ekstremt ubehageligt. Så var han ikke sikker på at han selv ville kunne sove, men det var da også meget sødt.
"Stalker." Han rynkede lidt på næsen da han skar en grimasse. "Well, I don't know...they're okay, I guess. The new kid didn't look happy at all, but I don't know...he said something about being forced to go here. Not that that would be the worst thing in the world."
Nej, det var ingen straff. Lynvig var fantastisk. De havde valgt godt, dengang de valgte gymnasie sammen. Nu var det jo heller ikke fordi der flød med kost gymnasier, men så alligevel. De havde virkelig været heldige.

"But we'll miss the rest of the party, if we stay out here..." Han kiggede ind mod breden, hvor par var begyndt at vandre rundt. Der sad stadig en del ved bålet, som tydeligt lyste op i mørket.

[Anton Sommer Engström]

"It is definitely the worst thing in the world. Couldn't imagine a worse place to spend my time. I'm totally on board with him" Det var selvfølgelig pjat. Anton elskede Lyngvig og det gjorde Jonathan også. Det var ligesom at have en kæmpe familie, hvor der skete noget hele tiden. Det var fedt.
"But you'll probably get along. They seemed cool."

"But we'll miss the rest of the party, if we stay out here..." Anton kunne ikke helt tyde hvor Jonathan ville hen med det. Om det betød at han virkelig gerne ville tilbage til festen eller om det bare var noget han mente han skulle sige. Anton havde ikke travlt, de havde jo også allerede set hvor gode de var til at være sociale i dag.
"I don't care about the party" smilede han. Han legede lidt distræt med Johns øreflip, de sad stadig som de havde gjort da Anton rykkede derhen, men de var tørre nu.
"And we can't leave yet. See the problem is" kunstpause og et påtaget alvorligt blik "you haven't kissed me yet. Goes both ways boy." Skævt smil.

[Amanda Kjærsgård Holm]

Amanda rejste sig, og stak pakken med cigaretter i inderlommen på hendes jakke. Så smilede hun til drengene, og satte kursen op mod baren. Hun gik over til Freya da de nåede helt derop.

"Hva så?" Hun puffede lidt til hende med hoften. "Undskyld jeg bare lod dig gå før..." Hun havde ikke særlig dårlig samvittighed, men hun følte alligevel at hun hellere måtte sige det.

[Jonathan Bailey Smith]

Jonathan så skeptisk ud, og løftede det ene øjenbryn.
"Well, normally you would have to win something to get a kiss. You know that? But I'll do it anyway, just because i'm so generous."
Så satte han sig op på knæene og lænede sig ind over Anton for at kysse ham. Han lo og bed sig i læben.

"It's just...it's the last summerparty we'll ever get. I don't wanna miss out on anything." Egentlig vidste han ikke om han havde lyst at svømme tilbage. Der var langt, og en vis farer for at alle andre var optaget af deres egen flirt, eller genfundne venskab. Der var en endnu større fare for at de simpelthen ikke ville kunne holde sig fra hinanden. Tony og ham altså. Men det ville de fleste af de fangirl-agtige 2.g's piger nok bare synes var godt. Der var en lille flok af dem, men det var ikke nogen han kendte. Ikke ud over at han bemærkede stjålne, beundrende blikke i nakken. De fleste andre var ret afslappede, og det glædede ham.

Egentlig ville det være nemest hvis Anton bare overbeviste ham om at de burde blive ude på volden.

[Anton Sommer Engström]

Anton lo sammen med Jonathan, det var så befriende. Han elskede når Jonathan kyssede ham.
"What have I done to fall so hard for you?" smilede han.

Det var en reference til denne her fantastiske sang (hvem skal komme og sige man ikke kan have sange i hvert indlæg xD hende her skal altså høres, hun er brilliant! Alle hendes sange)


"I think it turned out to be the best summer party we would ever have as well" Jonathans stemme lød ikke vildt overbevisende når han talte om at tage tilbage, men hvis det virkelig var det han ville, så skulle de da gøre det.
"But just think for a moment - Selma is flirting with that hipster guy" han kunne ikke lade være med at smile ved tanken. "We wouldn't want to interrupt that. And all the others seemed pretty busy as well. I don't think we're missing out on that much. Unless you wanna go back and steal Selma's date for yourself that is."

[Jonathan Bailey Smith]

"No way!" mumlede Jonathan og rodede op i Antons hår så det stod lige op i luften. "I've got my own hot hipster guy here, and he's all mine..." Jonathan kyssede Tony i panden inde han vendte sig og lænede sig op af ham. Lænede sig tilbage i hans favn.

Anton var bare så god med ord, til at få tingene sagt, så man blev helt åndeløs. Hvordan fanden han gjorde det havde John aldrig vidst. "Jag älskar dig..."

Det havde han sagt før. Det betød ligesom mest på svensk. Det blev ligesom mere sandt så. Mere sandt hver gang.

[David Bundgaard]

"Ja..." Mattie virkede ikke synderlig begejstret. Men David var selv udenom det, det vidste han godt. Det var bare så sjovt at provokere folk. Der var bare noget over det...

"Synd jeg ikke kan sige det samme," fortsatte gingeren.
David smilede lidt større end før og rystede på hovedet af fyren. Han var bare iskold. Hvis det var det Mattie-fyren fiskede efter, kunne han da godt få et godt og gammelt uvenskab serveret. På et sølvfad.
Men nu måtte David lige se... Han virkede nu ret underholdende. Især fordi det virkede til at hans provokeringer provokerede fyren. Det gjorde det bare det mere underholdende. Ligesom det var meget sjovere at drille en unge, når den begyndte at græde over det.

Hende den skævøjede Amanda begyndte at gå hen mod grillen. Han ventede til de begge var gået derhen af. Mattiefyren fulgte bare efter pigen. Da de var omkring 7-8 meter foran, gik han. Han havde ikke lyst til at gå i hælene på en 1. årselev. No offence.

Eks-Amanda stod der sammen med nogle andre. Han fik lyst til at gøre hende irriteret. Han ville vildt gerne skændes med hende. Gøre hende vred. Det ville gøre ham glad, når hun blev vred. Det kunne han i hvert fald godt forestille sig.

Da de havde skændtes før havde der været ret mange følelser i, og det havde ikke været særlig rart. Der var meget vrede... Og mange vrede kys, der bare var der for at det skulle gøre ondt på den anden. Og selvfølgelig også sex før de slog op. Lige før. Fordi de var så vrede på hinanden. Han havde bare knaldet hende fordi han var så vred på hende. Det var egentlig en mærkelig ting. Kontrasten mellem vred sex og kærlig sex.
Han havde ikke lyst til at tænke på det.
Det gjorde ham provokeret.

[Amanda Dagmar Carstensen]

En pige med mørkt hår, som hun ikke kendt og derved højst sandsynlig var 1.G'er, kom hen og stillede sig ved Freya. Det samme gjorde en rødhåret dreng, som ligeså også var en 1.G'er. Amanda smilede til dem og kunne ikke lade være med at tænke hun næsten lige havde set på dem for et øjeblik siden.
Havde det ikke været...
Hendes hjerne kørte temmelig langsomt på grund af shotsne og nu den rom og cola hun havde fået stukket i hånden af Samuel, men til sidst vidste hun hvad det var hendes tanke skulle ende med. Hun skulle lige til at fryde sig over at de havde forladt David da hun så sig over skulderen og han næsten var her over. Hvorfor fanden havde han fulgt efter dem, kunne han ikke forstå at han bare skulle holde sig væk. Havde hun vidst at han ville bevæge sig mod hende havde hun ikke drukket så meget. Fuck det. Hun smilede til ham med al glæde var væk fra det.

''Hej skat.. Havde lige håbet at du ikke ville komme tilbage''

Det var tydeligt at se hun havde fået lidt for meget at drikke, men alligevel så hun vredt på ham. Han skulle ikke tro han bare kunne vade rundt her på Lyngvig og tro han egede det hele med den der fucking attitude. Den der sindsyg lækre attitude og hans mørke hår hun havde elsket så meget at lade fingrene kører igenne. Amanda! Kom lige på sporet igen!

[Anton Sommer Engström]

"I've got my own hot hipster guy here, and he's all mine..." sagde Jonathan og lænede sig tilbage. Anton skulle lige til at opponere mod at blive kaldt hipster, da John sagde "Jag älsker dig". Det var så fedt. Så lækkert at han sagde det på svensk også. Anton smilede over hele hovedet.

"Ja, det sa skorna," grinede han. De var fandme så søde de sko. Hver gang han tog dem på kunne han se Jonathan komme væltende ind på værelset, stangstiv og vælte ned i sengen og kysse ham over det hele mens han bare grinede og grinede.
"Jag älskar dig också." Svarede han igen alvorligt, men med et stort smil, det kunne altså ikke forsvinde.

Det var lidt koldt at sidde kun i boxershorts, men det gjorde ikke noget når Jonno sad op af ham. Så tænkte han ikke på det.
De snakkede om stjernerne og prøvede at finde ud af hvem der kunne navnene på flest stjernebilleder. Det virkede ikke som om de var ved at gå og det var også dejligt.

[Mattie]

'Nej faktisk hedder jeg Åge, men jeg synes bare Mattie var så meget grimmere at jeg ikke kunne undlade at tage navneforandring.' Det var det han skulle have sagt. I stedet for 'ja', hvor åndssvagt var 'ja' ikke lige?
Desværre kom man altid for sent i tanke om det man burde sige.

De stod henne ved grillerne, men Mattie sørgede for at stå med ryggen til, så han ikke brækkede sig. Lugten gjorde det dog ikke til nogen let mission.

Han kunne ikke lade være med at grine lidt for sig selv, da en blond pige snakkede hånligt til David. Det havde den opblæste nar sgu godt af. Han ville gerne se hvordan det udviklede sig.

[David Bundgaard]

Da han lige havde fået sine tanker rystet ud af hovedet, stod Amanda foran ham. Fuld. Ellers var hun nok ikke kommet. Han løftede et øjenbryn og smilede skævt af hendes måde at stå på. Hun smilede også, men det var ikke venligt. Det var hans smil ikke. Det var nærmere... håndende.

''Hej skat.. Havde lige håbet at du ikke ville komme tilbage''

Han lo af hende. Var man nu bitchie? For han var ikke ligefrem god til at opføre sig som en kælling selv, det kunne kun Amanda. Men efter lang tids erfaring vidste han hvor stor en bitch hun kunne være. Hun kunne virkelig såre ham. Ikke som hans mor kunne med noget porcelæn og nogle tomme flasker, nej, men med ord.

Men kan kunne sagtes opføre sig som en stor, fed nar overfor hende. Præcis som hun havde kaldt ham det. Han havde for satan bare i en slem brandert kysset en blondine, der lignede hende selv, og så brød himlen og helvede løs. Det var da troskab på højt plan.
Og selvfølgelig gik hun hen til brormand og tudede på hans skød som det første. Selvfølgelig.

"I'm sorry, honey. Men jeg måtte bare få et snav fra hende blondinen igen..." Ikke sandt. Faktisk var hun vist gået ud. Måske var hun endda flyttet på grund af det der var sket. Eller måske fandt hun en bedre skole...

[Amanda Dagmar Carstensen]

''Aaahw''

Hun var lige ved at brække sig. Om hende tøsen han havde snavet med sidste år, stadig var her anede hun ikke. Amanda havde egentlig aldrig ville snakke eller se på hende lige siden.

''Jeg håber at hun blev rigtig glad for at se dig, når nu jeg ikke er''

Mest af alt havde hun lyst til bare at slå ham, skubbe ham væk, et eller andet for at fjerne det der smørrede grin fra han fjæs. Men hun kunne nok ikke tillade sig det, mens de andre så på det. Ikke til den aller første fest.

Billeder fra deres sidste aften dukkede op for hendes øjne når hun så på ham. Den aften hvor de havde gjordt en ende på det hele. De havde råbt af hinanden, kysset vredt og selv om hun aldrig nogen sinde ville sige det, så havde det også været det bedste sex nogen sinde. Men det var ikke det eneste hun så. Billeder af ham med tungen lang i blondines hals. Hans hænder havde været over hele hans krop og hun turdte set ikke tænke på hvad det ville være forsat med hvis hun ikke havde taget dem i starten. Egentlig havde hun troet at han var alene og det eneste hun havde gjordt da hun så dem var at kyle sin drink på dem og så gå sin vej.
Det var det samme hun havde lyst til lige nu, men hun gjorde det ikke. Så bare på ham med kolde øjne.