Grillfesten

[LicentiaPoetica]

Skoleåret på Lyngvig sættes traditionen tro igang med en kæmpe sommerfest ved søen.

Alle skolens elever forventes at deltage til festen og det er ligeledes ok for alle elever at købe alkohol. Lærere og præfekter står for salget.

Der vil være gang i tre griller og der vil både blive grillet kød og grøntsager. Ligeledes vil der være brød og salatbar, samt snacks og slik.

Der vil være bål hvor man kan lave snobrød og skumfiduser i ægte spejderstil. Oftest er der også elever, som vælger at komme med kreative og musikalske indslag til festen.

Vi ved af erfaring, at det plejer at være en hyggelig og festlig begivenhed, hvor der bliver knyttet gode bånd eleverne imellem.

Billede fra sidste års sommerfest:

[Amanda Kjærsgård Holm]

Lidt fra søen mellem træerne gik Amanda og kiggede ud på søen. Hun havde en smøg mellem pege- og fuckfinger og åbnede munden let så røgen lignede tåge ud af hendes mund. I den anden hånd havde hun sine sandaler. Amanda vidste ikke rigtig hvad der forvendtedes af sådan en grillfest. Under alle omstændigheder havde hun skiftet til et par hullede leggins og en kort, trashy nedderdel. Hendes mørke hår sad i en hestehale, og hendes læber var malet røde. Hun vidste faktisk ikke rigtig om man måtte ryge på skolen. Nu gjorde hun det bare. Nogen fortalte hende vel anderledes hvis det var, og så måtte hun være mere forsigtig. Hun skridtede over det tørre græs over mod søen hvor en flok lærere og elever havde sat boder og grille op, og nu var ved at tænde et stort bål. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle gøre af sig selv, og endte med at gå hen i nærheden af flokken, dog uden rigtig at blande sig. Hun sugede igen. Skulle nok blive en god aften.

[Frida Jensen]

Frida havde vist Amanda og Agnethe rundt indtil frokost. Det havde været ret hyggeligt og hun havde mødt en masse nye elever, de andre præfekter og lærerne. Amanda og Agnethe virkede til at være to ret forskellige personer og hun lå midt i mellem den meget udadvendte og energiske Amanda og den mere tilbageholdende og generte Agnethe. Men hun holdt allerede af begge piger og deres forskelligheder. Hun håbede de ville få et godt år sammen på Værelse 1 i Rævehulen. Det havde i hvert fald al potentiale til at blive godt.

Efter frokost var de gået tilbage til værelset for at pakke det sidste ud og gøre sig klar til aftenen. Værelset så faktisk hyggeligt ud nu, med deres forskelligfarvede sengetøj, plakater og fine småting der gav rummet personlighed.

Hun tog et hurtigt bad og gjorde sig klar. Hun fik Agnethe til at hjælpe sig med at lave fletninger med sommerblomster flettet ind i. Hun tog sin blomstrede kjole på og følte sig i godt humør til grillfesten. Godt nok skulle hun stå i bar i 3 timer, en af bivirkningerne ved at være præfekt, men det havde hun det fint med. Hun glædede sig dog mere til at snakke om drenge med Amanda og hilse på de nye elever. Det kunne være sjovt, hvis Amanda fandt en hun kunne lide i aften.. Og det ville ikke være usandsynligt med hendes udstråling.

Der var ikke dukket særlig mange mennesker op som hun kendte, så efter hun havde hilst på alle gik hun hen til Amanda som hun havde fået øje på mellem træerne.

"Set noget du kan lide?" Hun nikkede smilende hen mod de fyre lidt fra dem, som var ved at hjælpe med bål og boder. Hun kendte nogle af dem fra sidste år, men hun kunne også med glæde konstatere, at nogle af 1.g'erne hjalp til også. Det var så sjovt og en god måde at lære de andre at kende på.

"Øhm.. jeg bliver nok også nødt til at sige, at du ikke må ryge på skolens område. Jeg er jo præfekt nu." Hun smilede stadig, hun skulle lige vænne sig til sit nye ansvar og samtidig ville hun ikke ødelægge et muligt spirende venskab: "Meeen. Nu har jeg sagt det, hvad du gør fremover, er nok ikke mit ansvar".
Hun grinede og håbede på at Amanda forstod, at det ikke var for at irettesætte hende unødvendigt.

[Amanda Kjærsgård Holm]

Amanda trak på skuldrene, smed smøgen på jorden og trådte den ud. Hun smilede til Frida. Amanda tog det så godt som et løfte om at Frida ikke ville anmærke hende. Hun kunne sikkert godt blive en god veninde. Derefter spændte hun sine sandaler på fødderne, og kiggede lidt rundt som svar på Fridas andet spørgsmål.

"Ser lovene ud," mumlede hun. Hendes øjne var faldet på nogle fyrer. De fleste af dem hjal med bålet. Et par stykker var mørkhårede. Det kunne hun godt lide. Ligesom hende selv. Eller, ligesom hun havde farvet det. En af dem havde nogle helt blå øjne. Gennerelt havde folk god stil på sådan en skole. God, og personlig stil. Selvom Frida var den mest tøsede pige hun længe havde mødt, så klædte det hende. Ligesom det sorte passede til ham med de blå øjne. Og hipster til den lækre mørke fyr.

Amanda nikkede igen. "Jaer, jeg kan rigtig godt lide hvad jeg ser." Hun lo nu, til Frida. Det var jo lidt langt ude at kigge på den måde. De kunne jo alle sammen havde en frygtelig personlighed. Men hva pokker. Det var jo sådan man gjorde.

Sammen med Frida gik hun tættere på. "Såer, præfekt, hva? Hvorfor I al verden vil du være det?" Hun havde dog stadig et smil om læberne.

[Frida Jensen]

"Hvorfor jeg ville være præfekt? Jamen det er ikke rigtig noget du vælger, det er noget du bliver valgt til. Men jeg ville da ikke sige nej, man møder en masse mennesker og så får man jo nogle fordele ved det." Hun smilede til Amanda og var glad for at hun havde valgt at smide cigaretten, så ville Frida ikke komme i problemer med ledelsen, hvis de så hende.

Hun kiggede også ud over forsamlingen. Der var ikke kommet så mange endnu. De drenge der hjalp med at gøre klar, og nogle piger der fjantede flirtende rundt omkring dem med ciders og øl.
Vejret var fantastisk og hun var sikkert på det ville blive en hyggelig aften.

[Noah]

Noah var faldet søvn. Ikke usædvanligt. Det kunne være forsinket jetlag, men det plejede som regel ikke ramme ham. Om der havde været nogen på værelset imens han havde været slået ud, anede han ikke. Det var et held at han var vågnet nu. Lige tid til et bad og så - whush - ned til søen. Grillfest. Party. Øl! Alkohol generelt og måske en chance for socialt samvær. Det var jo derfor han var skiftet. Dansk, danskere og gedint dansk samvær.

"De damer," han bukkede for den kønne rødhårede og den smarte med det mørke hår. Kønne piger. Et godt sted og starte. Selv var han i sandaler og halvlange shorts, solbriller i panden og håret strøget tilbage, men det ville nok snart falde ned i hans øjne, indramme hans ansigt og bare være som det havde lyst til. På den gode måde, altså.

"Kunne man byde Dem på noget og drikke, for den chance at I måske kunne fortælle mig lidt om dette underskønne sted, eller i det hele bare tale med mig, fordi jeg føler mig noget ensom." Han smilede bredt og uskyldigt. Det var temmeligt reelt, det han sagde. Hans sorte T-shirt sad godt på hans velstøbte torso. Jo jo. He was on!

[Anton Sommer Engström]

Anton var i super godt humør nu. Fuld af energi og tilbage til sit glade, sociale jeg.
Han havde drukket en øl med Samuel. Eller to faktisk, men han var bestemt ikke fuld. Han var bare skide tilfreds med at han endelig havde fået brudt det destruktive mønster, der havde ligget som en tung, sort kappe over deres forhold det sidste halve år. Han håbede i hvert fald han havde brudt det.
Flere gange var han ved at gå over til Jonathan i løbet af eftermiddagen, men han havde besindet sig. Under alle omstændigheder ville han jo se ham her til aften.

Han havde været i bad og skiftet tøj, selvom det praktisk taget var ligegyldigt, han ville alligevel komme til at lugte af bål og grill på ti minutter.
Han havde meldt sig til at passe grillen de første 2 timer. Det var fedt, fordi han mødte alle. Alle skulle jo have mad, ikke?
Og desuden var det også en god undskyldning for at stå i bar overkrop. Det var en varm sommeraften til at begynde med og varmen fra de tre store griller gjorde det ikke mindre varmt. Desuden var de et fedt hold der stod sammen, han, Samuel og Simona fra 2.g. Det skulle nok blive sjovt.
Men han glædede sig selvfølgelig mere til selve festen. Til at drikke og danse og få nye venner og spille musik og bade. Og forhåbentlig kysse lidt med Jonathan. Forhåbentlig kysse meget med Jonathan. Det var klart. Han krydsede fingre.

Han havde taget sin spanske guitar med. Og sine tabla (indiske trommer). Selv hvis han ikke kom til at spille, vidste han at instrumenterne nok skulle komme i brug. Der var altid stemning til sådan noget til sommerfesterne.

Stemningen var allerede høj, folk, inklusive ham selv, var i gang med at sætte griller op, bygge bål og slæbe brænde, alt i mens de drak øl og snakkede sommerferie.
Han kunne se Frida fra 2.g snakke med nogle længere nede mod søen. Det skulle nok blive en god aften.

[Amanda Kjærsgård Holm]

Hvad var nu det? Amanda kunne ikke lade være med at grine lidt. Sjov type. Men ja ja, han var måske sød. Og han var bestemt flot. Lidt for flot. Prettyboy. Alligevel nikkede hun.

"Jeg kan nok ikke hjælpe med stedet, jeg er selv ny. Men selvskab kan vi da se på." Hun stak hænderne i lommerne på sin deminjakke så armbåndene ræslede og smilede bredt med de røde læber.

[Frida Jensen]

Frida smilede stort. Han så godt nok sød ud ham den nye. Rigtig sød. Hun daskede diskret Amanda i siden. Meget diskret.
Så svarede hun:
"Skolen kan jeg godt hjælpe dig med. Jeg går i 2.g" Hun rakte hånden frem mod fyren: "Hej jeg hedder Frida. Det er Amanda" sagde hun og nikkede mod Amanda som ikke havde præsenteret sig.
"Og selskab kan vi nok også ordne. Men jeg er sikker på alle kommer i aften, det plejer de. Det skal nok blive sjovt."

Hun stoppede sig selv inden hun begyndte at plapre. Men hun elskede bare at møde nye mennesker. Specielt søde mennesker, og denne her fyr virkede bestemt sød.

[Noah]

Noah smilede af pigerne. Og så villige til at tale. Det var rart. Bestemt. Ikke at han have været nervøs for at få venner. Bestemt ikke. Men stadig.

"Amanda, Frida, mit navn er Noah," sagde han til dem, men egentlig mest til sig selv, for at huske hvad de hed. En mærkelig vane at sige ting højt, men den virkede. Hans eget navn sagde han lidt blødt og lavere, så det lød som en hvisken. Det var en ubevidst handling, men han kunne lide og sige det på den lidt dramatiske måde. Det var et navn man let glemte, men som han havde til sinds at få folk til at huske. "Jeg er også ny, men går ligeledes i 2.g. Så jeg har noget tilfælles med jer begge."

Han sagde det ikke overgearet, men som om han var oprigtigt glad for at de nu havde noget de kunne deles om.

"Men jer står jeg og taler om mig selv, skulle jeg ikke skaffe drikkevarer, som jeg lovede?" han så spøgende på dem.

[Frida Jensen]

"Så kommer vi nok til at være på en masse hold sammen. Hvor gik du i første g?"
Frida pillede diskret ved sin blomsterindbefattede fletning mens hun snakkede og kiggede ud over søen og de mennesker der strømmede til festen. Det begyndte så småt at ligne noget.

"Jo, jeg ville da ikke sige nej tak til noget at drikke. En øl eller bare en sodavand eller noget.. det bestemmer du" hun kiggede lidt genert på de to andre, afventende. Hun var ikke vant til bare at kræve noget, brød sig ikke om det, men det ville heller ikke være høfligt at afvise, når han var så flink at tilbyde.

[Noah]

"Intet, Frida," Noah slog ud med hænderne, "er for meget at bede om og det ville være ærgeligt og bestille Isbjørn hvis du er allergisk overfor den blå farve." Han smilede til hende i morskab. Ikker over hende, men usandsynligheden for at hun netop var allergisk overfor det. "Men nu hvor du har afsløret at du indtager alkoholiske drikke kan min pung ikek stilles tilfreds med at skulle betale for en sodavand. Desværre. Men jeg har gået på en international skole i et år i New York."

Egentlig var det en smule løgn. I alt havde han ikke kun været der i et år, men altså, han behøvede jo ikke afsløre hele sit interessante selv, med det samme.

[Frida Jensen]

Hun smilede sammen med Noah. Hans smil var smittende.
"Jeg regner ikke med jeg har nogle allergier, så jeg vil bare sige at jeg stoler på din dømmekraft. Skuf mig nu ikke" grinte hun.

"Hvorfor var du i New York? var det fedt? og hvorfor går du her nu?" Hun kunne godt selv høre, at det måske lige var lidt for mange spørgsmål, men hun var bare så nysgerrig. Hun elskede at lære nye mennesker at kende og så var hun også vildt interesseret i andre steder. Selv havde hun aldrig været ude at rejse.

[Noah]

Noahs dømmekraft. Jo tak. Når man har tilbragt et år i USA savner man alt andet end øl. Han elskede øl, men det kunne også blive for meget i længden. Dertil havde han enndu ikke kastet et blik på baren. Men mon ikke Mojito var lige til damerne. Og også ham selv. Den var sur og lidt sød og godt og starte med. Bestemt. Men en ting ad gangen. Han begyndte stille og gå mod baren, med den forventning at damerne ville følge med.

"Jamen jeg gik i skole der i det sidste år. Men nu skulle jeg jo videre, men med den uddannelse jeg har ville det være åndsvagt og starte i 1.g, ikk? Og New York er fantastisk. Hektisk, hurtigt, billig. Jeg kan nu bedre lide Singapore. Der er alting så skinnende rent. Udvikling og teknologi på et plan man ikke kan forestille sig. Men måske er jeg bare lidt fascineret ad de produktive asiaterer."
Han hænder fortalte imens en levende historie om det han fortalte. Han så på barens indhold og en ordentlig Mojito var nok ikke indblandet. Tsk. Typisk. Men det var trods alt et strandpartee, hvad havde han forventet. Sunny beach? Ja, ja det havde han måske nok. Eftersom heller ikke Amanda havde sagt fra eller til omkring hendes drikkevaner, besluttede Noah sig også på hendes vejne. Det var nok det mest høflige (i hans hoved) og desuden kunne kvinder lide mænd med intativ.

"Jeg vil meget gerne have tre Lime istea? Hvis det er muligt."
Men for Noah er alt muligt. I hvert fald når han har tjekket indholdet ud og han ved hvad han går efter.

"Hvad med jer? Hvor kommer I fra? Og hvordan kom I her?"
Han var faktisk interesseret.

[Amanda Kjærsgård Holm]

Amanda holdt øje med Frida mens hun snakkede med ham der Noah. det var et pænt navn. Hun smilede lidt. Det lille puf hun havde fået fra Frida var ikke gået ubemærket hen. Det her skulle nok blive sjovt.

" Jeg er fra noget så kedeligt som Silkeborg. Det ligger på Jylland hvis nogen er i tvivl." New York og Singapore, hva? Det kunne hun ikke hamle op med. Slet ikke.
"Det er ikke videre interessant, helt almindeligt skilsmisse familie." Hun smilede. Der var virkelig intet specielt over hende på de punkter. Hun gik simpelthen på Lyngvig for at komme lidt væk.
"Jeg fik ikke lov at tage på efterskole, og blev så lovet det her i stedet for." Hun havde ikke fået lov den gang, fordi hun nok var noget i retningen af verden mest uansvarlige 15 årige. Det var da heldigvis blevet 'bedre.'