Grillfesten

[Anton Sommer Engström]

Jonathan grinede og Anton grinede også. Det var så befriende. De lå bare under træerne og grinede. Midt ude i søen. Det var frihed.

"I know you're used to be the boy-scout, and sleep under the stars and hear the wolves and stuff like that. But I'm not. Let's do something" foreslog Jonathan.

"Well I have some suggestions to what we could do," Han lod ordene hænge i luften lidt, mens han kiggede afventende og drillende på Jonathan.
"I guess, since you're such a posh little English boy, going back for some tea would be a popular suggestion?"
Fuck hvor havde han lyst til Jonathan lige nu. Det var tortur. Nøgen, næsten nøgen i hvert fald. Trak vejret helt tæt op af hans ansigt, rørte ved ham. Hans drillende smil, hans legende kys. For helvede også. Han kunne godt mærke at Jonathan heller ikke var upåvirket, hans boxershorts var også på overarbejde, så at sige. Det var virkelig svært ikke bare at kaste sig over ham, men han prøvede at klare det. Det havde været som et enormt langt forspil lige siden i morges, og han vidste at det ville blive den mest fantastiske sex, når de nåede dertil engang. Det blev kun bedre af at vente, meget sværere, men bedre. Helt vildt. Han blev nødt til at ryste tanken af sig. Helt fysisk rystede han på hovedet og fik kuldegysninger ned gennem kroppen igen. Han grinede og kom tilbage til virkelighed igen.. Altså.

Te. Han havde aldrig drukket meget te, havde ikke rigtig forstået det. Men om morgenen efter Johns fødselsdagsfest hvor de have mødt hinanden, hjemme ved Jonathans fætter, havde John lært ham at lave rigtig te. På engelsk manér, sort te med honning og citron. Og de havde spist engelsk morgenmad og rendt rundt og skrålet med på de dårlige sange i radioen mens de havde ryddet op. Og det havde sneet og de havde haft en vild sneboldkamp. Og noget mere sex. Han smilede. Alle de minder. De havde været sammen lige siden den dag. Det var ret stort.

[Jonathan Bailey Smith]

"Well I have some suggestions to what we could do," Ordene hang i luften. John trak vejret tungt. Åbenlyst. Gennem munden for ligesom at få det helt ned i lungerne.
"I guess, since you're such a posh little English boy, going back for some tea would be a popular suggestion?"

Jonathan lo igen. Typisk. Sig det nu bare. Fordi han ville i hvert fald ikke sige det de begge tænkte på.
"Yeah, let's get some tea." Han havde te med fra London. Det havde han altid når han havde været hjemme. En frygtelig masse te. For alle tilfældes skyld. De fleste kunne godt lide te, men lidt for mange holdt bare af almindelig pose-te. Det var jo helt forkert. Der var to former for rigtig te. Den te han drak hjemme. I London siddende på terrassen bag det store hvide hus om sommeren. Og så den te han drak med Anton. Det var to helt forskellige ting, selvom det var samme te.

Det var ikke nemt at rive sig løs og rejse sig. Han hadede det. Det føltes som om noget ville gå i stykker i ham, hvis han ikke havde kontakt til Tony hele tiden. Så da han forsigtigt gjorde sig fri af Antons trygge favn og satte sig op, sørgede han for at deres ben stadig krydsede og at han kunne gribe hans hånd i stedet og holde godt fast.

Selvom det nok ville blive lidt af et problem når de skulle svømme.

[Anton Sommer Engström]

Tanken om at skulle svømme tilbage og så finde sit tøj i mørke og gå de to kilometer tilbage til skolen var ikke ligefrem tiltrækkende. Men når det var sammen med Jonathan, så gik det. Alt gik når han var sammen med Jonathan. Han var godt nok et forelsket fjols, det var helt åndssvagt så pladderromantisk han blev i den drengs selskab. Det var helt mærkeligt, sådan havde han aldrig forestillet sig han ville være, og sådan var han slet ikke med nogen andre mennesker. Men Jonno kendte mange sider af ham, som ingen andre mennesker så. Heller ikke Selma.

De blev nødt til at stå nogle minutter i månelyset før de kunne hoppe i det sommerlune vand igen og begive sig tilbage.

//går til tekøkkenet i Rævehulen

[Lærke]

Lærke kunne mærke sin krop svaje en lille smule og hun stillede sig ved siden af Adam med en arm rundt om hans liv.

"Aske siger ellers at jeg er ret buff."

Hun smilede ved at forme hendes brors navn med munden og give det lyd.

"Men min balance bliver ret forfærdelig, så jeg holder lige fast, hvor synes du vi lissom skal bevæge os imod?"
Gav det mening? Tja. Vel, måske lidt. Who cares? Hun havde et tårn at holde fast i og det var støtte nok!

[Marc]

Marc havde sat sig ved bålet sammen med en pige også fra 2.g. Han havde vist hende kort interesse fordi de var faldet i snak om Beatles, men det viste sig egentlig til sidst at hun bare sagde en masse pladder for at score ham. Det var næsten for let at gennemskue.

Han var kommet alt for sent på skolen, faktisk var han faktisk lige kommet for en times tid siden. Lorte tog. Han havde ikke engang specielt langt i forhold til andre, men selvfølgelig skulle toget fra Århus vælge at bryde sammen og han var i forvejen lidt for sent på den allerede der. Han havde ikke engang lagt sine ting på plads, de lå indgangshallen. Mens pigen uvidende blev ved med at plapre løs om ingenting lod han øjnene vandre og det faldt på en skikkelse længere henne, som han ikke havde forventet at se i år.

''Ja ja, det er alt sammen meget fint''

Sagde han til pigen, smilede et øjeblik og rejste sig så. Han gad ikke at lytte på hende mere, for han var på ingen måde fuld nok til engangsknald lige nu og han ville langt hellere sige hej til David end bare at sidde og lade ørene falde af. Så han gik fra pigen, bålet og egentlig også festen, uden at se sig tilbage.

''Hey David''

Råbte han for at få den anden drengs opmærksomhed. Han så ud til at være på vej ned med søen, og han så heller ikke ud til at være i specielt godt humør.

[Adam Lyhne]

Adam lo og svingede selv armen om hendes skulder. Det her var en god fest! Han havde ikke snakket med nogen andre end Lærke, men fuck en god skole! Og nogle gode drinks og alle var glade og Lærke var bare mega sød!
Men... Var det ikke begyndt at tynde rimelig meget ud i folk? Eller var det bare ham?
"Er jeg den eneste der er tørstig?" spurgte han med latter i stemmen og kiggede ned på Lærke.

[Lærke]

Lærke nikkede og lænede sig mod ham. Hun var ikke tørstig. Hun havde lyst til at løbe. Væk. Rundt. Komme tilbage.

"Nja. Jeg har vist fået nok, men lad os finde noget til dig." men stemmen var med latter og varme var betryggende.

Her var stjernene mere klare og luften friskere. Selvom der var fest var der ingen larm. Tingene var stille. Og folk ... de var så utroligt stille. Man skulle tro man larmede mere når ingen ville klage, men her tænkte man måske på decibel og øreskader.

[Adam Lyhne]

Han smilede ned til hende og kiggede så op på menneskerne der var samlet om bål og grille og barer. De morede sig. Nogle var pakket ind i tæpper, nogle røg, nogle drak, nogle holdt om hinanden, nogle kyssede, mange lo.
"Tror du overhovedet man kan drikke vand her? For... Jeg kan måske godt vaske hænder i en sø, men drikke..." Han lo vagt.
Mens de gik trykkede han hende tættere ind til sig. Bare så hun ikke forsvandt lige pludselig...
Sådan noget skete måske ikke lige på Amager. Han havde i hvert fald aldrig prøvet at få øl over sin trøje som det første til en fest og så bagefter bruge hele aftenen med den samme person som spildte øllen. Egentlig mærkeligt. Men det var cool. Lærke var sød. Og hun var også fra Amager. Du forstod hinanden. De talte det samme sprog. De havde den samme miljø baggrund.

[Lærke]

Lærke rystede på hovedet.

"Jeg gider ikke drikke det her jyde-vand. Det smager dårligt."

Hun vidste godt at det var den manglende kalk, at vandet var for bldt herovre, men i talende stund kunne hun ikke rigtigt huske det.
Også hun lagde mærke til alle de andre unge der havde det sjovt.

"Måske vi skulle mingle?"

Hun vidste ikke helt hvorfor hun sagde det, men det gjorde hun og da det nu var sagt mente hun det også lidt. Hun havde kun mødt Adam og de der vage mennesker på værelset som ikke rigtig sagde hende noget. Endnu. Det kunne jo komme.