|
Post by Freya Kasgaard on Feb 7, 2012 17:59:01 GMT 1
Freya havde lige nået at sende Amanda et grin inden hun var blevet trukket med helt over til grillen. Hun havde dog ingen protester, til det. Tværtimod. Da de kom helt hen til grillen, kom en af de ældre drenge hen til dem. I den ene hånd havde han en næsten tom ølflaske og med den anden redte han sine fingre gennem hans mørkebrune hår. Han og sikkert også nogle andre havde ikke kunne få gang i grillen. Jamen herregud... det kunne da ikke være så svært, tænkte Freya som var lettere opstemt over det komiske i den situation. Da han så slog den hen med at de måtte vente med tålmodighed og øl kunne Freya ikke lade være med at sende ham et smil. "Tålmodighed er øl" rettede Freya den sidste sætning med et grin. Det var der vist flere rundt omkring der var enige med hende om, der var allerede en der var så fuld at han tumlede rundt med bukserne halvt nede om benene. "Jeg hedder forresten Freya...". På et eller andet tidspunkt skulle man da introducere en selv. Og det kunne man lige så godt gøre, nu hvor man stadig var ædru.
|
|
|
Post by Noah on Feb 8, 2012 10:12:56 GMT 1
Noah så hvordan Amanda bare forsvandt. Det irriterede ham lidt at hun bare sådan skred. Men på den anden side virkede Frida mere tilnærmelig og rimelig flink, faktisk. Selv om det var tydeligt at hun ikke helt ville snakke om sin forældrerolle. Men nu blev han jo nødt til at vise sin charmerende side. Han ville jo gerne have venner her og måske skulle de i samme klasse.
"Jamen nej. De er vant til det, eller nærmere omvendt, ikke?" Han lo og stoppede ikke med at smile.
"Men hvad er så dine A-fag? Og hvis det er for kedelgit er det bare fordi jeg prøve at regne dig ud, vi kan tale om hvad som helst!"
|
|
|
Post by Amanda Kjærsgård Holm on Feb 9, 2012 15:59:35 GMT 1
Amanda var klart med på at skåle hver gang der blev sagt det magiske ord. Fyrerne var lækre, også ham de snakkede med, og det gjorde intet at de havde det varmt. Da Freya kom med sine vise ord var Amanda den første til at råbe skål. Så håbede hun bare at de andre fulgte med. Ellers ville det være pinligt. Men det gjorde de. Det gjorde de altid. Ligesom Freya nævnte hun lige sit navn. "Amanda, og hvad med jer?" Hun kunne ikke lade være med at fnise da en af drengene faldt i sine egne bukser. Charmerende...eller noget.
|
|
|
Post by Selma Åberg on Feb 9, 2012 18:44:20 GMT 1
"Hvad jeg har lavet i ferien? Ikke noget særligt... Jeg har mest bare været på Jolene med familien og såd'n..." sagde hun med et muntert smil mens Jonnah smørrede sine bukseben op. Hun stod med ranket ryg og kiggede på den blå himmel med det røde bælte langs horisonten gennem nogle solbriller hun lige havde iført sig. Selma vidste godt at han kendte til Jolene. Det var hendes families husbåd i Florida de besøgte hvert andet år. Når de ikke var der var de i charterferie eller en sjælden gang en tur et sted, hvor de rent faktisk så noget kultur. Det var ret fedt med kulturrejserne, men man skulle så forfærdeligt tidligt op, og det var faktisk ret hårdt, så hun kunne nok bedst lide bare at dase ved en strand. Det var hendes forældre der havde kaldt den Jolene, fordi de begge to havde et eller andet virkelig godt forhold til Dolly Parton med den sang. Hun vidste og forstod ikke hvorfor, men man er vel forskellige, tænkte hun mens hun atter trak på smilebåndet. Hun havde klaret sin diæt ret godt i sommerferien. Hun havde i hvert fald holdt figuren, skønt sommerferien skulle være en af de tider på året hvor man tog mest på. Faktisk havde hun tabt to kilo, så det var jo bare dejligt! Hun var kun en maveinfluenza fra sin ønskevægt. HAH!
|
|
Frida Jensen
Full Member
Elev - 2. G
Elev 2.g (Spiller: Licentia)
Posts: 108
|
Post by Frida Jensen on Feb 9, 2012 19:00:46 GMT 1
Noah havde et rart grin, det var da altid noget. Der var ikke noget værre end folk med grimme grin, i hvert fald ikke hvis de også havde humor. "Jeg har matematik og fysik. Hvad med dig?" Hun var godt klar over, at det måske var lidt nørdet, men hun elskede de fag. Hun elskede at fifle med opgaverne og opdage at det hele hang sammen til sidst - og tilmed var logiske. "og nej det er skam ikke kedeligt.. eller måske lidt" grinede hun: "men så gemmer vi det sjove til senere."
Hun så at Selma og Jonathan kom ned til festen og hun vinkede til dem, men de var for langt væk til at sige hej.
|
|
|
Post by Jonathan Bailey Smith on Feb 9, 2012 19:38:07 GMT 1
Jolene...såhn...Familie...Jonathan var næsten holdt op med at hører efter. Da han rettede sig op igen havde han drejet hovedet, og lige nøjagtig fået øje på Anton ovre ved grillen i samtale med to piger og en hel flok andre 3.g'er som Jonathan godt kendte også. De skålede. Hvorfor så han så forbandet godt ud? Kunne han ikke være blevet buttet sommeren over? det var sgu da træls, så havde det måske været lettere at se på ham. Eller nej, det havde det slet ikke. Jonathan trak blikket væk igen. Han svarede ikke på det med Selmas ferie. I stedet var hans hjerne i fuld fart i gang med at udtænke en grund til at gå sin vej med det samme. I hvert fald bare lidt. Bare 5 minutter.
"Øh..Jeg glemte min pung i hytten, jeg er strakt tilbage, og så giver jeg øl." Han smilede og var uden at vente på svar på vej tilbage i retningen de var kommet. Han bed sig hårdt i læben for ikke at komme til at smile som en latterlig, forelsket teenager. Det lykkedes ikke helt.
Jonathan gik i sine egne tanker da han fik øje på et let åbent vindue i huset ved siden af Rævehulen. Der sad en ung mand derine. Med langt rødt hår. Noget specielt. Jonathan skammede sig lidt over at tænke at han faktisk var lækker. På en helt anden måde en Anton var. Mere på en sådan farlig måde. Efter et kort øjeblik at have sikre sig at han ikke stadig rødmede lænede Jonathan sig op af vindueskarmen og stak hovedet ind. Han kunne se en kvinde i rummet også. De talte tilsyneladende ikke. Så var det vel okay hvis han afbrød. "Hej, er du ny? Hvad laver du herinde helt alene?" Han smilede til den anden. Hvis han kunne lokke ham med ud kunne han måske gøre Anton jaloux. Det ville være sjovt. Hævn. Hvorfor fik han sådan en dårlig smag i munden af det ord?
|
|
|
Post by Anton Sommer Engström on Feb 9, 2012 22:39:19 GMT 1
Han kunne godt lide at pigerne havde fanget jargonen så hurtigt og han skålede med da Amanda sagde øl. De virkede friske.
Freya og Amanda. "Anton" præsenterede han sig og de andre fyre hilste også. "Jeg tror kullene er fine nok nu" sagde han til Samuel og de begyndte at lægge kylling, bøffer, pølser, brød og grøntsager på grillerne.
Nu var de fleste også nede ved søen. I hvert fald over 70 mennesker efter hvad han kunne dømme. Han så Selma og Jonathan komme ned af bakken ned mod søen. Han havde faktisk savnet Selma her i sommer, de havde ikke talt så meget sammen, men hun var en dejlig pige. Han elskede at være sammen med hende. Selvom det var sjovest da det var dem alle tre sammen. Det var de tit. Ligesom en bande. En meget glad og energisk bande dog. Han så også John vende om og gå sin vej igen. Han vidste ikke hvordan han skulle tolke det, så han lod være. Det virkede i det mindste ikke fjendtligt eller alt for demonstrativt. Selma så lidt efterladt ud, så han skyndte sig hen og gav hende et kram bagfra. "Sellie! Hvor har jeg savnet dig." Han hev hendemed hen til de andre og præsenterede hende for de nye. "Freya, Amanda - det her er Selma." Han smilede og stak hende en øl.
|
|
|
Post by Selma Åberg on Feb 10, 2012 9:09:28 GMT 1
På få sekunder var Jonnah pludselig forsvundet i en hulens fart, fordi han åbenbart havde glemt et eller andet. Hun nåede ikke engang at høre hvad før han var forsvundet op af bakken til Rævehulen, og hun blev ladt alene. I endnu få sekunder stod hun og kiggede forvirret mod Jonnah, så kom der en og krammede hende bagfra. "Sellie! Hvor har jeg savnet dig," lød Antons stemme. Hun drejede hovedet en anelse og smilede stort. "ANNIE!" udbrød hun. Hun havde noget med at kalde Jonathan og Anton for pigenavne. Jonnah og Annie. Haha! De syntes sikkert det var vildt irriterende. Så gik han ned med hende og præsenterede hende for to piger. De så begge rigtig søde ud og hendes smil blev endnu større ved synet af de to. Hun fik også lige en øl. God dag! "Hej, Amanda, du får lige en krammer!" sang hun lystigt mens hun gav hende et hurtigt knus, selvom hun aldrig havde set hende før. Det var bare sådan en ting hun gjorde med de fleste hun mødte. "Og også dig, Freya!" Hun fik også lige et knus.
|
|
|
Post by Noah on Feb 10, 2012 10:58:29 GMT 1
"Engelsk og tysk på A, og det lyde rjo nok langt mere nørdet for dig, Jeg har også spansk som valgfag på A, men det er kun fordi at jeg i store træk kan det."
Han så ud på folkene. Der var relativt få i forhold til hvad han var vant til, men det var jo ok. Han havde selv vlagt det her sted og det passede ham fint.
"Men skål på matematik og fysik, jeg e altid imponeret over folk der kan det shit," han rakte sin drink frem mod hende og smilede stort. Nu måtte de hellere komme igang med den fest.
|
|
|
Post by Freya Kasgaard on Feb 10, 2012 12:25:24 GMT 1
Freya nåede lige at opfatte at hun havde skålet med Anton inden hun fik et kram. Hun kendte ikke personen, men gengældte alligevel knuset. Hendes spinkle krop virkede venlig og åben. Ja, ekstrem åben... "Halløjsa... Du må være Selma" Freya smilede stort og kunne ikke lade være med at se på Selma med en vis beundring. Solen var ved at gå ned og himlen var rød. En smuk farve, måtte Freya konstatere. Freya var hen af aftenen blevet glad for at hun havde bestemt sig for at sætte sit hår op i en løs knold, det var stadig helt vildt varmt.
|
|
|
Post by Amanda Kjærsgård Holm on Feb 10, 2012 15:35:58 GMT 1
Anton, hm? Amanda lo og krammede pigen tilbage. Hun virkede dejlig energisk og glad, hvor skønt! "Heeij, Selma, sikke et pænt navn!" Amanda mente det, det var virkelig sejt.
Det så ud til at drengene var ved at få gang i grillen nu, selvom de ikke var specielt gode til det, og Amanda kunne ikke lade være med at smile. Ikke at hun selv ville være bedre til det.
"Så, er der nogle fede ting man kan lave her på stedet?" Dette spørgsmål var henvendt til de ældre elever. Hun fiskede efter hemmeligheder og sladder. Måske nogle fester hun kunne komme til. Det var da sjovere end at snakke om linje fag. Amanda smilede og drak det sidste af sin drink mens hun kiggede på fyrerne. Derefter satte hun plastikkruset fra sig og rodede lidt i håret. Det var godt nok varmt.
|
|
Mattie
Junior Member
Elev - 1. G
Spillet af Licentia
Posts: 51
|
Post by Mattie on Feb 10, 2012 15:36:39 GMT 1
Mattie så ud over landskabet mens de gik. Det var ok. Der var mange let påklædte unge på vej i samme retning som dem selv. Selv havde han lange bukser, t-shirt og cardigan på og det passede ham fint. Han havde det sjældent for varmt.
"2." svarede han til Jonathans spørgsmål om årgang. "Jeg hedder Mattie." Han nikkede til fyren, som tydeligvis var englænder. Eller australier, eller irer for den sags skyld. Han var ikke vant til at hedde Jonathan på dansk i hvert fald, så meget var tydeligt. Han var vist fin nok.
Nede ved søen var der fuldt af mennesker. Han havde mest lyst til at vende om og bruge aftenen på at få sin kabale til at gå op. Men han ville give det en halv time mindst, det lovede han sig selv.
|
|
Frida Jensen
Full Member
Elev - 2. G
Elev 2.g (Spiller: Licentia)
Posts: 108
|
Post by Frida Jensen on Feb 10, 2012 15:42:03 GMT 1
"Jeg ved ikke om det lyder nørdet, det lyder bare svært" smilede hun til Noahs sproglige linje. "Skål" hun skålede med ham og drak resten af sin drink.
Hun så at alle folk stimlede sammen omkring Anton og de andre ved grillerne og tænkte at det nok ville være hyggeligt at komme derover af. Hun pegede hen mod dem og spurgte Noah: "Skal du ikke med hen og hilse på de andre?"
Da han nikkede bekræftende sluttede de sig til gruppen og hun fik kram af både Selma og Anton.
|
|
|
Post by Anton Sommer Engström on Feb 10, 2012 15:55:02 GMT 1
Anton rystede grinende på hovedet da Selma kaldte ham for Annie. Sådan var hun bare og hun elskede at køre på dem, på sin egen kærlige måde. Jonathan hadede altid hvis folk så meget som løftede et øjenbryn forkert i hans retning, når det kom til hans seksualitet og sådan. Selv kunne Anton ikke være mere ligeglad. Han synes det var omtrent lige så uinteressant som hvilke sko han bedst kunne lide (converse) eller hvad han spiste til morgenmad (havregryn). Men med Selma var det anderledes, hun var så åben og frisk at hun fik lov til at mobbe Jonathan alt det hun ville. Og det var nu meget sjovt, det måtte han erkende.
"Sikke brun du er blevet. Florida?" Han så spørgende på Selma, men var egentlig ret sikker på at det var sådan det hang sammen.
"Så, er der nogle fede ting man kan lave her på stedet?" spurgte Amanda. Han vekslede lidt blikke med Selma. Der var en hårfin grænse, mellem hvad man skulle røbe og hvad folk selv skulle opdage med tiden. Det skulle jo være lidt spændende at være på kostgymnasium også.
|
|
|
Post by Jonathan Bailey Smith on Feb 10, 2012 15:57:14 GMT 1
Jonathan smilede og hilste hurtigt på et par folk da de kom ned. Så vidt han kunne se var Selma gået over til grillen. Det samme var de fleste andre han kendte godt. Så typisk. Så måtte han vel bare springe ud i det. Han greb Mattie fra 2.g om håndleddet og trak ham med over mod de andre. Han havde vel også en form for ansvar for at han ikke kom til at kede sig nu.
"Hey guys." John lagde armene om skuldrene på Frida og Samuel og trak Mattie ind i gruppen. "God sommer? Det her er Mattie, en eller anden, skaf lige fyren en øl." Han smilede. Han skulle nok falde til, med Jonathans hjælp. Jonathans øjne strejfede hurtigt Antons, men han turde ikke holde kontakten og så videre til Selma der stod mellem to piger med røde læber han ikke kendte.
|
|