Grillfesten

[Selma Åberg]

"Halløjsa... Du må være Selma" sagde hende der hed Freya. Hun så rigtig glad og sød ud.
"Jep, det er mig!" svarede Selma med et smil.

"Heeij, Selma, sikke et pænt navn!" udbrød hende der var Amanda.
"Ej, tusind tak! I lige måde!" Hvor var Amanda sød!
Hun bemærkede at Frida var på vej mod dem og hun vinkede til hende med et stort smil om munden. Frida var en af dem hun havde snakket meget med det forrige år. Hun var bare vildt sød!

Anton der havde armen om hende kiggede lidt på hende og sagde:
"Sikke brun du er blevet. Florida?"
Hun svarede med et nik og smilede stort.
"Det var vildt hyggeligt! Men du kunne altså godt komme lidt på nettet, så jeg kunne komme i kontakt med dig!" svarede hun og blinkede til ham.

Amanda overfor hende tog en slurk af sin øl i sin plastikkrus og spurgte gruppen:
"Så, er der nogle fede ting man kan lave her på stedet?"
Da kiggede Anton lidt på Selma der smilede. "Selvfølgelig er der det! Selvom det udefra kan ligne noget midt på Lars Tyndskids mark, så er der verdens bedste bar! Axel's! Den tager vi til i weekenderne, og der er de fedeste mennesker, det kan jeg ligeså godt sige med det samme! Selvfølgelig er der også et diskotek, men jeg er lidt mere bartypen, tror jeg. Selvom diskotek selvfølgelig er sjovt. Og der er også nogle gode butikker. Men det bliver dog aldrig som på strøget..."
Okay, det var bare udenfor skolen. På skolen skete der også mange sjov. For eksempel hyggedruk. Men hvis man så bort fra det der havde med alkohol at gøre, så var der... Okay, det meste omhandlede alkohol, men der var altså også nogle sjove arrangementer, hvor man ikke behøvede at drikke.

[Anton Sommer Engström]

Anton stak den nyankomne rødhårede en øl og Jonathan en også. Da Jonathan tog imod øllen kunne hans fingre ikke undgå at stryge over Johns hånd. Det var ikke planlagt eller på nogen måde intentionen, men det gjorde da heller ikke noget. Han smilede til ham. Han havde stadig ikke lyst til at skændes, han var i et dejligt humør.
God sommer havde han spurgt? Men det var nok ikke henvendt til Anton, han ville i hvert fald ikke være den oplagte til at svare på det.

"Komme på nettet? Hvor længe er det du har kendt mig pigebarn?" Han grinede til Selma. Han havde ikke en computer. Skolen havde nogle, men han kunne ikke se formålet i at sidde foran en computer, når man kunne være ude i naturen eller sammen med nogle mennesker hvor der skete noget. Han lavede endda alle sine skoleopgaver i hånden. Det eneste elektronik han brugte, var et musikanlæg eller en iPod, når han havde adgang til det, hvilket betød ikke inden for det sidste halve år.

"Ja Axel's er fed! Ellers er der jo også hytten nede i skoven, hvor vi ryger en fed i ny og næ" han pegede ned mod skoven ikke så langt derfra.
"Og hvis man keder sig rigtig meget kan man jo altid finde samfundsfagslærerens skab med oldschool pornoblade og grine lidt af. Men resten må I altså selv opdage! Ellers er det jo ikke sjovt" grinede han.
Han knappede selv en ny øl op og vendte tingene på grillen.

[Selma Åberg]

Selma, der jo godt kendte til Annies konservative side når det kom til elektronik, lo og klemte hans skulder. "Det er altså lidt ærgerligt, så bliver det jo lidt svært at holde kontakten..." Hun sendte ham et kærligt smil og fik så øje på Jonnah.
"Hvor blev du af, Jonnah-muuuuus?" udbrød hun med latter i stemmen og gav ham et lille klem på skulderen også. Han havde allerede en øl i hånden.

"Ja Axel's er fed! Ellers er der jo også hytten nede i skoven, hvor vi ryger en fed i ny og næ" lød det fra Annie, og Selma nikkede, selvom hun ikke lige var til rygeri.
"Og hvis man keder sig rigtig meget kan man jo altid finde samfundsfagslærerens skab med oldschool pornoblade og grine lidt af. Men resten må I altså selv opdage! Ellers er det jo ikke sjovt," fortsatte han. LOL, pornoblade? Som om pornoblade fyldt med nøgne damer nogensinde havde interesseret ham. Ikke fordi hun holdt så meget øje med hvornår han kiggede på den slags...

[Jonathan Bailey Smith]

"Undskyld, jeg skulle lige hente min mobil." Jonathan skar en grimasse over det kælenavn og skålede med Mattie mens han forsøgte at få tankerne væk fra hvor varm hans hånd pludselig var blevet. Gu' havde han ej hentet sin mobil. Han havde den ikke engang med. Den lå i hans taske på værelset.

John tog en slurk af sin øl og henvendte sig til de nye bagefter. "Han har ret. Og så er her altså gennerelt også bare hyggelig typer. I kan altid bare komme hvis I mangler festligt selvskab."

Bag dem havde nogle af fyrene fundet Antons instrumenter og havde sat sig hen til bålet, hvor de nu forsøgte at få lokket musik ud af dem. Resten stod stadig ved grillen og forsøgte at få kontrol over pølser, bøffer og lune brød. Det var svært ikke at kigge på Anton hele tiden, så i stedet lod han sine øjne glide hen over pladsen igen og igen uden rigtig at kunne finde hvile noget sted.

[Noah]

Noah var en smule forvirret. En havde stukket ham et papkrus i hånden. Han smilede nu alligevel. Dem Frida kendte kunne være potentielle klassekammerater. Og hende den tynde holdt man sgu af fra første færd. Hvis man var til den slags. Og det var man. Læbestifterne den ene som han ikke kendte virkede som en irriterende chick type som han havde mødt hundredevis af efterhånden. Ville så gerne være speciel men blev ikke rigtigt andet end mainstream. Men hvem var han til at dømme andre?

"Så hvordan foregår det her spisning ?" han smilede til dem alle på en enlig måde. De var nærmest allerede venner alle sammen og det kunne han ikke helt kimse ad. Han havde allerede kedet to piger til døde og det var tydeligt at ham med det røde hår var lidt fraværende og de to andre fyre havde en eller anden sær status. What the hell

[Selma Åberg]

Selma kastede lige et hurtigt blik på Jonnah, men så faldt det på en helt anden fyr. Han var høj (i hvert fald en del højere end hende) og muskuløs. Han så virkelig maskulin ud med et lille kløft i hagen og...

Hans grønne blik faldt på hende, men hun fjernede ikke sit eget. Hun smilede bare til ham gennem sine solbriller. Så trak hun dem lige op i håret, så hun kunne se om det bare var solbrillerne der fik ham til at se solbrun ud. Yeah, han var ret køn.
Så kiggede han væk, men hun kiggede lidt mere på ham. Hehe.
"Så hvordan foregår det her spisning?" spurgte han så.
Hun kiggede lidt rundt på grillene med et smil og tænkte at hun ligeså godt kunne svare. "Se, der er der pap-tallerkener og bestik dér," sagde hun og pegede mod et bord under en lille pavillon, "og så kan du bare tage noget kød fra grillene. Der er vist også brød og... salater der." Der pegede hun på et andet bord ved siden af det med tallerkenerne.

[Noah]

"Spørgsmålet er nærmere," startede Noah med et smil, "om det kan spises efter en drink og halv øl?"

Brølet da hans sagde øl overraskede ham og hans ellers så sammensatte kontrol mistede han, men udbrød så i en høj latter der kom helt fra maven og buldrede ud af hans åbne mund.

"What the fuck?" lo han endnu. "Hvad skete der."

[Anton Sommer Engström]

"Hey, hey dreng, du skal ikke fornærme mine madlavningsevner!" Anton grinede og truede af Noah med sin grilltang. "Selvfølgelig kan det spises"
Ikke at grillmad krævede de store madlavningsevner, men Anton var faktisk god til at lave mad. Bedre end Jonathan i hvert fald, men det sagde heller ikke så meget. Han kunne også godt lide at lave mad.

"Det dér" grinede han til Noahs spørgsmål om det kæmpefællesbrøl, da han sagde det magiske ord, "er en af finurlighederne ved de her tossede mennesker. De er vilde med øl." Folk råbte og skrålede igen og han slog ud med armene på en 'hvad sagde jeg-måde'.

Nogle drenge og piger han ikke kendte udover af udseende, havde snuppet hans instrumenter med hen til bålet, hvor de prøvede at få lyd ud af dem. De gjorde de skam også, bare ikke køn lyd. Bestemt ikke. De sang tilmed også - eller skrålede var det nærmere. Han fangede Jonathans blik og nikkede hen mod forsamlingen og himlede med øjnene, for sjov selvfølgelig. Han havde tænkt at folk skulle bruge dem, ellers havde han ikke slæbt dem med, og det var da også hyggeligt, bare utroligt grimt. Han rystede grinende på hovedet.

"Så Sellie.. Så bliver man snart gammel, hva?" Han daskede til hende med grillhandsken. Hentydede selvfølgelig til hendes fødselsdag. Det var faktisk på hendes fødselsdag i 1.g, ca. 2 uger efter de var startet på skolen, at Anton og Jonathan blev venner med Selma og det var ikke stoppet siden. Så dagen var egentlig også en 2-årsdag for deres venskab og skulle selvfølgelig fejres med manér.

[Amanda Dagmar Carstensen]

Amanda havde fulgt strømmen af elever ned til søen, hvor duften af røgen fra grillen og bålet hurtigt nåede hendes næsebor. Hurtigt fandt hun nogle af hendes veninder fra sidste år og en dåseøl blev stukket i hendes hånd af en dreng hun havde lavede lidt sjov og ballade med sidste år, men hun var ikke interesserede i ham mere og han måtte forsætte sin færd tomhændet.
Line hev hende til side til en lille gåtur rundt om søen, fordi hun havde haft nogle problemer med sin kæreste gennem sommeren og Amanda lyttede da også det første stykke tid som den veninde man nu skulle være, men til sidst gad hun ikke rigtig lytte mere og lod sine tanker vandre. Det resulterede dog i at hun gled og halvdelen af hendes ben pludselig var i søen. På trods af at det var voldsomt irriterende, så kunne hun ikke lade være med at grine mens hun bandede.

''Hvor hårdt!''

Sagde hun og hev sin, forhendværende hvide, nu mudderbrun ballerina af. Men det kom på et godt tidpunkt. Nu havde hun en undskyldning for at slippe for at hører mere om Lines kæreste sorger og komme op til festen. Det kunne vel godt vente til imorgen, for hun ville hellere feste lige nu egentlig. Hun vinkede til Line, der fandt Simone der elskede sladder og at lytte til folks sorger. Amanda gik op imod grillen hvor der åbenbart var samling af blandede mennesker. Enkelte nye og så nogle fra sidste år.

''Kan man ikke få sig en øl og en tør sko her oppe''

Grinte hun til den lille forsamling, som den typiske klodsede Amanda, der tog det meste rimelig cool. Hun havde tabt øllen nede ved søen og havde ingen planer om at samle den op fra jorden og drikke videre af den. Det var hun ikke fuld nok til endnu.

(skal lige være sikker på hvem der er: Noah, Mattie, Anton, Selma, Jonathan, Freya, Amanda og Frida... Mangler jeg nogle?

[Frida Jensen]

Frida så sin klassekammerat komme op til dem - mudderbrun og grinende. Hun kendte ikke Amanda vildt godt, de var jo mange i klassen og tit på forskellige valghold også, men de lavede da matematik sammen nogle gange. Og samarbejdede egentlig meget godt.

''Kan man ikke få sig en øl og en tør sko her oppe?" spurgte Amanda.
Anton, fjollet som han altid var, svarede: "Du må da gerne låne mine" og pegede hen mod sine sko, der lå i græsset. "Men jeg tvivler på du kan passe en størrelse 46 - og ja, det er rigtigt hvad man siger om fyre med store fødder." De andre grinede og klappede ham på skulderen. Frida lo og rystede opgivende på hovedet. Drenge altså. Men de var nu nogle festlige gutter.

"Og nej, de er ikke fulde endnu" hun smilede og gav Amanda en øl. "Og du må gerne låne mine sandaler, jeg kan alligevel bedre lide at have bare fødder."
Hun tog sine sandaler af og gav også dem til klassekammeraten.

(Jeg tror du har dem alle, ja :b)

[Noah]

Noah ville ikke påstå at han hadede at komme til et nyt samfund hvor folk allerede have knyttet bånd, men hvis man startede til sammenkomster som denne ville den ene nye ofte blive ekskluderet og det var tydeligt at han var dén nye. På trods af at hende Amanda var 1.g'er havde hun allerede fundet en soulveninde og det var ikke Noah.

Han burde egentlig bare tage noget og spise, drikke sig lidt mere fuld. Desuden syntes han ikke rigtigt at ham fyren med grilltangen var speciel morsom ... han forstod heller ikke hvorfor de andre syntes at hans fod/pik kommentar var morsom. Dude ... gik de i folkeskole? Og især ikke fordi ingen virkede - ud over ham med grilltangen - fulde. Og hvorfor overhovedet pege ud at han brugte større størrelse end den blonde? Det vidste alle jo nok godt. Måske var han virkeligt bare fremmede i sit eget land. Eller også led han endnu under jetlag og kunne derfor ikke finde sin charmerende ekstravagante side frem. Who knows?

Han så sig om efter noget andet, det virkede jo ikke som om det var lige her de ønskede at lukke ham ind i aften. Eller bare lige nu.

[Amanda Dagmar Carstensen]

''Hahaha Meget sjovt, Anton''

Og så var hun videre. Penis jokes var som regel kun sjove når man var fuld og det var hun desværre ikke nok endnu så det var en kort latter. Hun rystede smilende på hoved den rødhåret Frida, som hun havde et par fag sammen med, der var så venlig at tilbyde hende sine sandaler. Men egentlig havde det bare været for sjov og hun ville alligevel smide sine sko her oppe ved varmen fra grillende, så ville de vel blive tørre på et eller andet tidspunkt.

''Nej tak, tror jeg også klare mig på bare tæer for nu.''

Hun tog en tår af sin øl og kiggede lidt rundt på de nye som hun ikke kendte. To piger, Freya og Amanda og så to drenge, Mattie og Noah. Hun anede selvfølgelig ikke hvem nogen af dem var, men ham den mørkhåret stod lige tættest, så kunne hun vel hilse på ham.

''Hej!'' Hun stak hånden frem mod ham. ''Amanda''

[Jonathan Bailey Smith]

Den "musik" lød virkelig frygteligt. Det var næsten spild af så gode instrumenter, når nu han vidste at Anton kunne spille så meget bedre. Heldigvis overdøvende den larmende flok omkring grillene de andre totalt. Jonathan kunne ikke lade være med at le lidt. Sjovt som Tony altid per defination blev midpunkt for alt hvad der foregik. Så typisk. Men nu blev de altså snart for mange mennesker der forsøgte at tale sammen alle sammen på en gang, det ville blive umuligt. En sidste kommentar skadede vel ikke. En sidste tør kommentar.

"Normalt er det rigtigt hvad man sige, en skam det ikke er det i Antons tilfælde..." Han trak på skuldrene og forsøgte ikke at grine sammen med de andre. Det lykkedes dog ikke helt.

Efterhånden spredte en duft af grillmad sig ud over pladsen og blandede sig med bål og sommer, og det blev faktisk helt hyggeligt. Jonathan tog en slurk mere af sin øl og så ud over folk. Han havde savnet dem. Alle sammen. Også dem han ikke rigtig havde kendt før.

[Anton Sommer Engström]

“I like to see people reunited, I like to see people run to each other, I like the kissing and the crying, I like the impatience, the stories that the mouth can't tell fast enough, the ears that aren't big enough, the eyes that can't take in all of the change, I like the hugging, the bringing together, the end of missing someone.”

Han kendte det blik Jonathan sendte ud over området. Det var et afslappet, glad et. Det fik ham til at tænke på Foer. Da de lige var begyndt at komme sammen den gang i december, fik Jonathan ham til at læse 'Extremely Loud and Incredibly Close'. Det var næsten en udfordring om han var god nok, en udfordring han gladelig tog imod. Senere havde han også læst de andre bøger, men han kunne denne bog næsten udenad og der var altid et passende citat til enhver lejlighed. I hvert fald når man så verden med Jonathans øjne.

Han grinede og rystede på hovedet af Johns kommentar. På en måde var det fedt. De havde altid drillet hinanden, det var en stor del af dynamikken i deres forhold. Men det var også sårbart, for han vidste ikke hvor de var længere. Hvis de ikke skulle skændes eller ignorere hinanden, hvis de skulle være venskabelige. Han kunne ikke være venner med Jonathan, det ville være umuligt.

Når han sådan stod og kiggede på Jonathan i solnedgangen, smilende og solbrændt, kunne han ikke holde styr på sine tanker. Han troede han havde fået sine følelser under kontrol, eller i hvert fald lagt dem på hylden for en aften, men han måtte indse, at det var ønsketænkning.
Det var også mærkeligt. Så vidt han kunne huske, var det også første gang de var hernede ved søen sammen. Altså begge to, samtidig, siden de stoppede med at være sammen. Da de var sammen var de hernede flere gange om ugen. Om sommeren holdt de fester med de andre og drak øl og havde bål eller badede hernede alene om aftenen på de stille dage og sov under stjernerne.
Om vinteren stod de på skøjter.
Det mindede ham om den juleferie i 1.g, hvor de havde været i Stockholm hos hans familie. De havde været sammen i 1 år på daværende tidspunkt. Der havde de været ude at stå på skøjter sammen også. Sammen med Niklas. Niklas havde også været syg dengang, men han havde stadig hår på hovedet, han havde stadig energi og livslyst og alle troede på hans helbredelse. Billedet af Jonathan og en smilende Niklas der spiller ishockey sammen er det bedste han har.

Pludselig overvældet af minder, kommer hans dårlige humør fra tidligere frem igen. Drømmen fra i nat. Den indre film af Jonathan og Niklas der fjoller og spiser alt for mange pomfritter og kaster med snebolde. Samtalerne omkring ham bliver ligegyldige og utydelige, et larmende lydspor der bare generer. Han bliver nødt til at komme væk lidt. Få styr på sine følelser. Han vil have en god aften, han har bare brug for 5 minutter.

Han giver sin grilltang og -handske videre til Jens der står ved siden af ham.
"5 minutter" mumler han før han går hen og sætter sig under et træ helt nede ved søen. Ude af synsvidde af de andre.

[Noah]

Noah vendte nu sin opmærksomhed mod endnu en Amanda. Denne her virkede nu mere tilgængelig. Selv om hendes sko-joke var gået i vasken. Eller søen.
Noah rakte sin hånd frem og smilede ligeledes.

"Howdy Amanda," sagde han med en fake amerikansk accent og rystede hånden hårdt. "Jeg hedder Noah."

Fyren med den tydelige accent gjorde det klart hvad han mente om den anden fyr. Enten var der noget der eller også var der ikke. Noah var ikke helt sikker på hvad han skulle mene om de hipster fyre, og kunne egentlig bedre lide rødtoppens stilhed. Irriterende at han ikke havde nogen navne på dem. Eller at han måske havde men allerede havde glemt dem. Faktisk havde han end ikke tjekket hvem fanden han skulle bo sammen med, hvilket egentligt var en smule uengageret når man så sådan på det, men på den side var præcis som han var.