Grillfesten

[Noah]

Noah lagde hovedet bare en anelse på skrå. Ikke på en fiminin måde men for at ligesom sige, at han så Selma.
"Såh Selma er vist det pæneste alternativ. Inten galt med dit efternavn, det må man sige er ærke dansk. Men jeg kan nu bedst lide Selma." Og han kunne blive ved med at sige det. Hun var nu temmelig sjov. På en åben rar måde. Eller måske bare det han trængte til. Nogen han havde trængt til længe.

"Nu kan jeg ikke tænke Åberg uden Alfons og det ville jo være irriterende at se dig som en pimp selv om du vil være den kønneste jeg endnu har set."
Det var ikke rigtig flirt og det ville nok ikke virke. Det var en morsomhed.

[Adam Lyhne]

Adam så slet ikke pigen der kom nærmere. Måske fordi Lærke distraherede ham med vilje... måske fordi han lod sig distrahere af Lærke. For han kiggede ikke rigtig på andre. Egentlig åndssvagt.
Han lo over hendes kommentar med hysteri og svarede: "Amager Fælled... Du ved, den på Amager, ikk'?"
Nu prøvede han vist at drille hende. Han ville bare gerne se hende grine eller smile. Men hvis hun ikke gjorde, hvad så? Det gjorde ikke noget...
Men hun smilede. Bare en lille bitte smule, men hun smilede. Han mærkede hvordan han smilede indeni som om han havde vundet en eller anden konkurrence.
"Men jeg tænker lidt på om vi så kunne lede efter den whisky imens?" mumlede hun så.
Han kiggede lidt på hende, tog en slurk af øllen. "Jamen okay så..." svarede han til sidst som om han gav sig i en eller anden diskussion.

[Lærke]

Hun greb øllen ud af hans hånd og drak resten og smed kruset.

"Amager? Er det ikke mere en del af Sverige?" Hun så op på ham. Vurderede ham. Gad vide hvad han var for en. Og hvorfor lod hun sig overhovedet charmere af ham? Fordi hun kedede sig? Eller fordi hun rent faktisk kunne lide ham. Smilet i hendes øjne var imidlertid ikke forsvundet. Men hun var bare ikke let til smil, selv om hun morede sig. ¨
"Selvfølgelig kender jeg Amager Fælled jeg er indfødt, ikk?" Fordi hendes accent var jo slet ikke afslørende. Hun puffede til ham og pegede på noget der mindede om næsten rigtig agtig bar.

"Hvad drikker du?" Hun så på ham og løftede sine bryn. "Du har noget virkeligt pænt hår."

[Adam Lyhne]

Han lo og puffede hende blidt tilbage med armen. Det var sært. De snakkede allerede godt efter hva'... en halv time? De drak endda fra samme glas og fik hinanden til at le. Og hun havde bare startet med at gå ind i ham. Var det skæbnen? Troede han egentlig på skæbnen. Måske...

"Hvad drikker du?" spurgte hun.
Han skulle lige til at svare, da hun selv ud af det blå sagde: "Du har noget virkeligt pænt hår."
Han skulle lige til at se sig omkring for at finde den hun sagde det til, men det var virkelig ham hun sagde det til. Hun kiggede i hvert fald på ham. Han tog sig selv i at føre en hånd gennem sit hår og smilede så skævt.
"Jamen eh... thanks... I lige måde da," sagde han så uden at kunne skjule, at han var lidt forvirret. Han kastede et blik på baren og svarede så på det første: "Jeg er mest til Små Blå..."

[Lærke]

Lærke var godt klar over at hendes kedelige hestehale ikke lige var lig med sexappeal. Og det faktum at hendes ansigt ikke havde set skyggen af make-up forskønnede ikke situationen til denne her grillfest.

"Shots?" der var noget imponeret i hendes stemme. "Så hvor mange kan du tage?"
Det var en udfordring. Lærke kunne mærke sin egen side komme lidt fra. Party-pigen fra indrebyen hvis 15 'onkler' var stamkunder hos hendes mor havde lært hende og Aske et og andet. Og at alkohol væddemål var altid godt. Og sjovt. Desuden kastede hun aldrig op. Hun smilede ikke men hendes øjne spillede og hun slikkede kort sine læber.
Virkeligt noget pænt, pænt hår.

[Selma Åberg]

"Nja, ærkedansk ved jeg nu ikke, Åberg er jo svensker..." mumlede Selma med lidt latter i stemmen. "Men kald mig da bare Selma, hvis du insisterer!"
Hun kunne ikke lade vær med at smile skævt. Det kørte allerede ret godt. Og han havde endda hentydet til at han syntes hun var køn. Fedt nok egentlig. Fedt nok.
Og han var ikke bare køn...
Hun tog endnu en gang solbrillerne op i sit let krøllede hår og kiggede lidt på ham. Hun var ikke genert med at kigge på ham. Slet ikke. "Men jeg går ud fra, at jeg også bare skal kalde dig Noah?" Hun smilede skævt og blinkede lidt kort.

[Noah]

"I will be everything for you, mi'lady." sagde han med et blink. Egentlig var han blevet kaldt mange ting men han han elskede mest det danske Noah. Det lå flot i folks mund og det gav ham en følelse af bare at være Noah. Hvis man da kunne sige sådan.
Uden solbrillerne var hun faktisk bedre. Solbriller var så skærmende. Han blinkede til hende.

"Men faktisk tror jeg bare at Noah er fint, jeg hader når folk kalder mig skattemand."

[Adam Lyhne]

"På en god dag... 12... Men skal vi ikke bare sige 7-8 stykker, for jeg har ikke spist endnu." Han kiggede på hende mest han lo lidt. "Hvilket astronomisk antal har du så, huh?"
Så begyndte han at gå hen til baren og regnede med hun gik med. Han kiggede sig i hvert fald lige over skulderen for at være sikker. Han havde faktisk været ærlig da han sagde at han kunne lide hendes hår. Hårfarven klædte hendes øjenfarve ret godt...

[Selma Åberg]

Skattemand?! Hun lo højt og holdt sig lige for munden af hen refleks. "Skattemand... Det klæder dig ellers meget godt..." sagde hun tænksomt og så ham lige an. "Men jeg tror altså bare jeg holder mig til Noah, det andet virker lidt for bedstemoragtigt, synes jeg..."
Noah... Hun kunne altså virkelig godt lide at sige hans navn. Noah blev pludselig ikke det navn man så i den der nederen bibel-bog, nej Noah blev pludselig sexet og maskulint og... Ja, hele pakken. Ligesom hele den pakke der stod foran hende netop nu. Noah...

[Lærke]

"Jeg er lige fyldt 16, så min bror fyrede den af på mig. Jeg husker nu det meste af den aften."
Siden havde hun kun drukket øl, men en ny start på livet fortjente shots. Bestemt.

"Men 7? og ingen af os har spist, let's get wasted." hun anede ikke om det her var Adams første druktur, men sådan virkede det jo ikke. Bare han ikke var en der græd. Hun hadede folk der græd i fuldskab.
"Kan vi få 7 blå Gajol hver? Og hvis I kan bare i et glas, tak."
Fyren i barn nikkede og målte op i et papkrus, magen til det øllen havde været i. Standard krus her. Det virkede amerikansk high school wannabe agtig, men Lærke sagde ikke noget.
"Er vi på en bund?"
Hun ville blive ... tipsy. Bestemt. Og synge. Men hun kunne jo bruge de næste tre år på at glemme det.

[Noah]

"Min bedstemor er særdeles storartet menneske, men eftersom jeg er hendes eneste barnebarn, så bliver jeg nødt til at finde mig i det." Noah lo med Selma. Hun havde ret. Det lød åndsvagt. Ligesom folk der kaldte hinanden for skatter. Det lød bare ulækkert.

"Men du har hel ret, Noah er nok det flotteste navn på det her sted. Og hver sød ikke at give mig vand for at sige det." kommenterede han.

[Adam Lyhne]

Adam nikkede. Han smilede stort nu. Han glædede sig faktisk. Ret meget. Mest til at se om hun blev anerledes når hun var fuld. Gad vide, hvad han ville gøre...?
Han fik et papkrus i hånden med den stærke sirupsagtige drik. Det virkede ikke engang som rigtig drikkelse, når den var så tyk. Han kunne lugte alkoholen fra den. Han elskede virkelig bare den lækre lakridssmag.
Han kiggede ned i det dybe glas. Alt det her. Han plejede at drikke det i meget små glas. Et af gangen. Nu... I det her store papkrus. Hvor primitivt...
"På 3?"

[Lærke]

"På 3?"
"På 3," nikkede hun. "1, 2, 3."

Hun hældte indholdet ind ned i munden, smagte det og drak, drak, drak. Man skulle smage på det. Første barlektion hun havde som barn. Find dit gift, smag på det, had det, smag noget mere. Elsk dit gift. God lektion.
Desuden var dette her ikke det værste. Det smagte jo fint.

"Så skal snakke med din stalker, eller skal vi stikke af."
Den lille finke var fuldt efter.

[Adam Lyhne]

Da de i kor havde talt til 3, tømte han papkrusets indhold. Stødt og roligt. Det smagte ret dejligt. Han tog en god slurk. Slugte det langsomt uden at kløjes i det og uden at hoste over den brændende ild i halsen.

Han fjernede lige glasset fra munden da hun talte og kiggede forvirret om bag skulderen. Der var så mange mennesker, at han ikke kunne se, hvem hun hentydede til, så han fortsatte bare med drikkeriet. Der var meget. Men det smagte så dejligt, så det skulle nok gå. Han manglede alligevel ikke særlig meget lige pludselig. Han fik hurtigt drukket det færdigt. Hun havde drukket hurtigere, men hvad så? Der var alligevel lige meget i hver kop.
Han mærkede hurtigt hvordan alkoholen bredte sig rundt i blodet. Det gik stærkt når man drak så hurtigt. Han smilede bare.
"Hvilken stalker?" Han trak ligegyldigt på skuldrene og viftede afværgende med hånden.

[Lærke]

Lærke smed kruset ned i sort en sort plastiksæk lige ved siden af baren. Hun var ikke helt klar over om Adam var morsom eller om han var en smule irriterende med sin ligegyldighed. Måske. Nu havde hun indtaget alkoholen og lagt pengene på bordet.

"Hvilken stalker?" sagde han. Hun sporede hvordan han var ligeglad. Fair nok. Noget andet ville nok også være sjovere. Hun kunne allerede mærke nogle hæmninger forsvinde.

"Fuck den kusse, vi er 1.g'er ingen ved hvem vi er, lad os lave noget vildt." Hun smilede nu, men så kort væk og det forsvandt. Det var en blanding af alkohol og adrenalin der begyndte at køre. Hun havde lyst til at løbe, være i byen, men i stedet var hun her. Med Adam og det var faktisk fair.