Fælles Morgenmad

[Marius Emil Lundqvist]

Marius ærgrede sig egentlig over, at han ikke havde taget mere mad, selvom man kunne påstå, at han havde været rundt om hele buffeten. Nå, hul i det, han risikerede vel bare at kaste det hele op igen. Det forekom ham, at Frida spiste langsommere og mere forsigtigt end før.

Han ærgede sig faktisk også over, at han ikke havde taget kaffe med. "Bliver det virkelig ikke til noget med den kaffe, du ikke sagde noget om, at du ikke ville hente, Amanda?" spurgte Marius sin sidemand og purrede lidt op i hendes halvlange, lyse hår. Hun så virkelig smadret ud; han blev selv helt søvnig ved synet af hende. Så spurgte Frida ham om noget.
"Ja, jeg har musik på A-niveau. Ligeledes med engelsk. Det lader vist til, at jeg ikke har mulighed for at hæve samfundsfag til A, selvom jeg har fået matematik på B i år. Men på den anden side, hvem vil egentlig undervises af Ludvig i længden?" Marius smilede. "Du har den naturvidenskabelige linje med fysik på A, ikke?" Okay, hans smartass-gætterier ville sikkert lede ham i fordærv, men hva' fa'en ...

[Lærke]

Litteratur? Lærke holdt sig for det ene øre mens mikrofonen hylede.

"Det kommer an på hvad du læser," sagde hun med hovedet på skrå. Det ville være interessant at høre. Hun var selv lidt nørdet omkring det, men blandt alt andet var det fint skjult. Eller for dem der ikke kendte hende.

"Jeg er vokset op med sprut som mælk, så ... jeg er måske ikke rigtig at spørge, anyway." Hun tænkte på at det var sandt. Det og så Aske der var de 4 år ældre og havde slæbt hende med til fester siden hun var 13.

[Freya Kasgaard]

(Undskyld jeg ikke svarede noget før...)

Freya så hvordan Mattie og Amanda bare smuttede. Eller bare og bare. Amanda havde da lige givet en lille hilsen, men der var jo ikke noget at surmule over. Freya rettede blikket mod ham der stod tilbage. "Okay, ny start, jeg hedder Liam, bare Liam".
Liam... det var vel et meget normalt navn... Eller ikke.. Men hun kunne jo ikke klage, hendes var heller ikke helt normalt. Freya, med y. I sit stille sind kunne hun ikke lade værre med at tænke på hvor fanden hendes forældre havde fisket det navn op henne. Google baby navne, måske.

"De smuttede hurtigt..." Freya smilte kort til ham og tilføjede så; "Freya". Mere sagde hun ikke til ham Liam. Hans tur til at snakke. Om det så var for at kommentere hendes navn.

[liam]

Liam lettede på den cap der sad på hans hoved. Marineblå som Liv så pænt havde fortalt ham. Whatever den var fashion, på den fede måde og han havde haft den før alle andre skulle til at gå med cap. Eller ... jo sådan var hans version.

"Jeg tror ikke de kan modstå vores utrolige charme," sagde han og lavede en pose, ala Flynn Rider i Tangled. Ja han havde set den, men det vidste babe'en jo ikke. Han lo højt og en smule falsk af sin egen elendige joke.

"Nå men, hvad så? Hvad er din linje?" Noget måtte man jo spørge om.

(Ikke for at lyde mega nedern, men udtaler hun navnet Freya anderledes end Freja?)

[Anna Mørk]

Anna så sig omkring da hun trådte ind gennem døren til spisesalen. Hun var kommet for sent, ingen tvivl om det. Det generede hende i midlertidigt ikke. Hendes mave knurrede og hun kunne godt spise en portion havregryn, hvis de altså havde noget så normalt som det. En kop the til hendes lettere hæse stemme ville heller ikke være helt dårlig. Som Anna gik igennem salen op til buffen, hilste hun på dem der nu var at hilse. Hendes øjne landede en enkelt gang på 1.g'ernes bord. De så nye og små ud. Eller ikke små, de var jo på højde med hende. Men de havde ikke den samme selvsikkerhed, som mange 2.g'er og 3.g'er udviste. Og så var der jo dem der gjorde- de var trælse. I dag havde Anna taget et par slidte shorts på, det var jo fucking varmt udenfor, en hvid t-shirt med sort print på, en slidt cowboy vest og til sidst et par sandaler. Det var ikke tit hun havde sandaler på, hun kunne ikke lide dem. De passede ikke til hende, eller hendes stil for den sags skyld. Hendes hår havde hun ikke gjort noget ved, det fik lov til at være frit. Folks øjne nærmest klistrede sig til hendes røde hår. Ligemeget.

Da hun var kommet op til buffen, tog hun en skål og fandt til sidst noget havergryn. Efter lidt tid fandt hun også mælken, som stod godt gemt bag ved en skål frugt. Theen var vidst ikke helt varm længere men det kunne være lige meget. Selvom lunken the ikke var det hun foretrak. Da hun begav sig ned til 2.g'ernes bord, tillod hun sig selv at smile lidt for sig selv. Hun havde spottet Amanda, Frida og Marius længst nede ved bordet. Ham Marius havde hun ikke snakket så meget med, men han lod til at være flink.

"Halløj..." Anna smilte oprigtigt til dem. Det var godt at se nogle bekendte. Hendes stemme var en anelse hæs, hun havde været lidt forkølet, men det var vidst ved at være ovre nu. Hun tog pænt plads ved siden af Frida.

[Amanda Dagmar Carstensen]

"jeg er ikke din udnævnte personlige tjener Marius, hvis du virkelig vil have kaffe må du hente den selv... Og så vil jeg gerne have noget mere The med hvis du alligevel går der op"

Hun smilede måske en smule for anstrengt, men gjorde sit bedste for at virke hel naturlig på trods af ar David stod oppe i buffen. Han havde vidst ikke set hende og det gjorde hende intet. Eller det sagde hun ihvertfald til sig selv. Hendes hår rettede hun efter Marius havde rodet op i det, en vane der aldrig slap hende og nok heller ikke ville. Det gjorde ikke den store forskel for hendes hår var jo pjusket alligevel. Det gjorde ikke noget at Marius lavede lidt sjov, hun kunne jo sjældent lade være selv, men i sin iver efter at virke naturligt fik hun sat albuen på kanten af den tømme tallerken med skeen i hun havde spist yoghurt i, så det klirrede højlydt. I det mindste fik hun fat i den inden den ryg videre på gulvet med et smæld. Det overdøvede ikke folks snak, men for hende lød det bare uendelig højt som altid. Altid klodsede Amanda.

"Jeg ville ikke kunne klare fysik på A"

Sagde hun hurtigt for at komme sig over den lidt klodsede handling. Hun havde selv en naturvidenskabelig linie, men det var med Biologi og Kemi på A og hun skulle også rykke matematik op på A. Men fysik interesserede hende ikke. Kun når det kom til radioaktivit, henfald, gamma, fotoner og alt det med atomer og elektroner. Resten var for hende lidt ligegyldigt, specielt strøm og krafter. En stemme hev hendes opmærksomhed til sig og hun så op på Anna.

"Hey"

Smilede hun da pigen satte sig ved siden af Frida. Amanda havde snakket lidt med Anna men ikke meget. Måske havde hun været lidt ubevidst kæreste kedelig sidste år for der var mange hun ikke havde snakket særlig meget med som hun måske burde havde.

[Adam Lyhne]

Da Adam vågnede var der lidt for stille. Han var først for meget inden i søvnens verden endnu til at tænke over det. Men... Ingen andre mennesker? Hvor var de henne? Han åbnede øjnene. Han havde stadig ikke helt vendt sig til det. Det med at vågne op blandt andre, halvfremmede mennesker. Han havde stadig billedet af sit værelse på nethinden før han åbnede øjnene som om det var det der ville møde ham, når han vågnede. Så også denne gang blev han kort lidt overrasket, men satte sig så op efter nogle sekunder.
Hans blik blev et kort øjeblik lidt uklart og drejede lidt rundt.

Han kunne stadig huske lidt af grillfesten. Hvordan han havde minglet rundt med Lærke, da festen var ved at slutte. Stakkels folk. De havde været stive. Han smilede lidt ved tanken. Det havde været halvpinligt for ham - han havde gjort, sagt og tænkt de mærkeligste ting. Og nogle af øjeblikkene han troede han havde glemt i rusen kom nogle gange tilbage i glimt, hvor han nærmest hver gang blev helt pinligt berørt over sig selv. Mærkelig fest. Over weekenden havde han været mere glad. Han havde snakket med folk her og der. Og homoen i rummet var egentlig rar nok. Den anden fyr, Marius, var syg. Virkelig syg. Han havde rigtig mange hosteanfald over nætterne - det havde været lettere forfærdeligt at lægge ører til. Stakkels fyr. Han havde haft virkelig dårlig samvittighed over det, fordi der bare ikke var noget at gøre.

Da han havde trukket i tøjet, sat sit hår og havde børstet tænder gik han mod hovedhuset. Det var heldigvis ikke svært at finde.
Han gik direkte hen til buffeten og kunne allerede høre sin mave råbe efter mad. Han havde svært ved at vælge noget, så han tog bare så meget som der kunne være på tallerkenen og kiggede efter nogle han kendte. Han fik øje på Lærke. De havde ikke snakket så meget efter festen endda, så han kunne vel godt bare sætte sig over hos hende. På den anden side af bordet. Der sad ikke nogen. Hvis han bare lod som om han ikke havde set hende...
"Hey, go'morgen," sagde han ud i luften med et lille smil inden han satte sig ned.

[Selma Åberg]

Selma lænede sig tilbage så de kunne være kærester foran hende over bordet. Akavet egentlig. Hvorfor gik Noah og hende på to forskellige årgange? Pokkers altså! Men de var nu meget søde, det kunne hun ikke lade vær med at synes. De var bare det bedste homopar i verden! De var ikke bare kærester, de var bedste venner. De var hinandens guttermænd, men de var også de største turdelduer i verden. Nuttethed.
Hun lo lidt og krøb ned mod sit fladbrød hun tog en bid af. Fladbrød smagte dejligt...

"Jeg drømte, at du fangede en vandmand på bikinibunden med boxershorts på..." mumlede hun med fladbrød i munden.

[Nishay M. Asran]

Nishay vidste godt, at alt, hvad hun læste bare var alt andet end intellektuelt. Hendes lærere syntes bare, at det var godt, at hun læste et eller andet. Men ja, det var bare en blanding, ikke? Skulle hun sige det til Lærke. For hun var lidt pinligt berørt over de genrer, hun var faldet pladask for: Chicklit, ungdomsbøger og vampyrbølgen. Okay - kunne det skade? Nishay smilede genert, men busede så ud med det, fordi hun ikke kunne udholde tanken om at undlade detaljer om sig selv, når hun havde været så åbenhjertig hidtil.

"Ehm, lidt Hanne-Vibeke Holst, Tine Bryld, Sophie Kinsella og sådan, du ved ... Pigebøger big time." Nishay grinede. Hun havde læst få fantasy-bøger, men det var, da hun var yngre. Hun syntes aldrig, at noget faldt i hendes smag, når hun bare så på forsiderne.

Hun smilede ved kommentaren om sprut. Tjah...

[Frida Jensen]

Frida grinede lidt af Amandas og Marius joken frem og tilbage. De løb som et gammel ægtepar. Hun synes det var hyggeligt. Venskabeligt. Hun ville gerne kunne tale så humoristisk og afslappet med folk. Nej rettelse: men Marius. Men hun lod være med at tænke på det og spiste sit rundstykke.

"Ja, jeg har fysik og matematik på A. Jeg ville ikke kunne klare kemi på A" smilede hun til Amanda. Det var sjovt så stor en kløft der var mellem naturvidenskabelige. Marius' linje lød også spændende. Hun ville ønske de havde et valghold sammen eller noget. Bare en eller anden undskyldning for at kunne tale med ham en gang imellem. Når morgenmaden var slut ville hun sikkert ikke tale med ham igen før en eller anden caféaften om to måneder. Eller senere måske. Øv.

Anna satte sig ned ved siden af hende. Og hun smilede til hende. Anna var sød.
"Godmorgen" nikkede hun.

[Marius Emil Lundqvist]

Marius tog sig demonstrativt til hovedet. "FYSIK PÅ A," sagde han med tryk på alle ordene. Så grinede han. Lidt drenget. "Okay, har selv valgt det på B-niveau, men det var, fordi jeg synes, at man kan kombinere musik og fysik på mange områder." Marius rejste sig halvt, netop som Anna joinede dem.

"Morning, Anna," sagde han og så hen på Amanda.
"Deal, men butler er min rette profession; frøknen skal vide, at tjener slet ikke sømmer sig til én af min stand. Jeg er jo fra Nordsjælland af," tilføjede han affekteret. Marius ruskede lidt i Amandas skulder for at få lidt liv i hende; udtrykket i hendes øjne sagde ham, at hun bare ikke ville op til buffeten. Da Marius kastede et blik derop, vidste han også godt hvorfor. Han tog hendes service samt sit eget - tænkte, at han lige så godt kunne tage det med op, hvis han skulle hente te og kaffe. Marius regnede ikke med, at Anna, der lige havde sat sig, skulle have noget, så han henvendte sig til Frida: "Skal du have noget? Te? Kaffe? Krømmel i håret?"

[Frida Jensen]

Frida grinede. Hold kæft hvor var han nuttet. Og høj.
"Jeg vil gerne have noget krømmel i håret. Selvom jeg ikke ved hvad det indebærer" lo hun. "Ej, jeg kunne godt drikke en kop te faktisk."

[Marius Emil Lundqvist]

Marius kunne ikke lade være med at bemærke, at det var den første lidt høje latter, han hørte fra Frida. Marius grinede og tog også noget af det service, han VIDSTE, at Frida ikke just ville savne, medmindre hun havde tænkt sig at pudse vinduer med sin beskidte serviet.

Så slentrede han ellers på sin lidt skødesløse facon op mod buffeten, hvor han gjorde sig fri af servicet og smuttede hen til det næsten affolkede sted ved teen og kaffen. Her forsynede Marius sig med to kopper te og kaffe til sig selv. På vej tilbage, passerede han David i buffeten; David havde været inde og hilse på ham, mens han lå syg, og de havde snakket lidt om alt og intet. Ja, måske mest om Marius, mente Marius, da han tænkte nærmere over det. Og så havde David bare givet Marius et par løse hints om sit ve og vel - ikke noget særligt. Hvad kunne man også forvente? Alle havde jo set det lille optrin mellem David og Amanda til festen. Marius nikkede bare venligt til David som hilsen og rystede undskyldende på hovedet, fordi hans hænder var fulde, og fordi han skulle tilbage på sin plads, hvor Amanda i øvrigt var. Glimtet i Marius' blik sagde: "Everything's gonna be okay, man".

Så vandrede Marius tilbage og kunne ikke undgå at tænke over, hvad der mon havde ødelagt Amandas og Davids forhold. Noget med en anden pige, havde han hørt, men Marius lyttede aldrig rigtigt til rygter. De sivede bare ind gennem det ene øre og forsvandt ud gennem det andet.

Marius stillede teen foran Frida som en anden tjener, idet han blinkede overdrevent meget til hende, så hans ansigt trak sig halvt sammen som en pruttepude, der blev trykt flad. Derpå dumpede han ned ved siden af Amanda og sagde: "Skal jeg også puste på teen for dig? Bare rolig, jeg ryger ikke," forsikrede han hende hurtigt, "men kaffeånde er sikkert lige så slemt." Marius tog en tår af sin kaffe, og et udtryk af velbehag gled hen over hans ansigt. Den varme kaffe gjorde virkelig underværker, og han syntes, at drikken blødte lidt op for den klump, sygdommen havde ladet gro i halsen.

[Anton Sommer Engström]

Anton brød ud i et stort grin. Det var derfor han elskede Selma. Hun kunne få alle dage til at være sjove og hun sagde de underligste ting i verden.

"Jeg ved godt jeg ser godt ud i boxershorts Sellie." Han stjal et hjørne af hendes fladbrød, hun ville sikkert ikke få spist det hele alligevel, så det var nok en hjælp. Og det så lækkert ud.
"Men bikinibunden? Der tror jeg slet ikke jeg har noget at gøre." Han daskede til hende og spiste bananen færdig. Han vidste slet ikke hvad det betød. Den piges tankegang var virkelig noget for sig selv. Og hendes drømme. De havde før været vildere end det her. Meget vildere.

"Jeg drømte også om dig faktisk. Jeg drømte at vi var på vandretur med Helle Thorning Schmidt og Raul Castro." Han rystede på hovedet. Det var ikke engang løgn. Det var en meget vag men underlig drøm.

[Lizz]

Festen havde været rigtig sjov. Hun havde fået de største grineflip og havde slet ikke savnet København eller den gamle klasse.
I weekenden havde hun snakket mest med førsteårseleverne. De var alle vildt søde, og hun følte sig hurtigt rigtig godt integreret på skolen.

Mandag vågnede hun bare alt for sent. Hun sprang op af sengen, trak hurtigt i noget tøj, sminkede sig, satte hår og børstede tænder. Hendes makeup var ringe lagt. Men der var ikke noget at gøre ved det - nu skulle hun bare hen til hovedhuset med en hvis fart.
Hun løb hele vejen og stoppede først ved døren. Hun kunne høre folk bag døren, da hun åbnede den.
Hun tog bare en tallerken, fyldte den med mad og kiggede rundt efter nogle hun kendte. Freya sad ved et af bordene. De havde snakket ret meget, så hun følte godt hun kunne tillade sig at sætte sig hos hende. Så det gjorde hun.
"Godmorgen... Vågnede vist lidt for sent," sagde hun rundt til dem ved bordet. Hun smilede og fik øjenkontakt med Freya.
"Hey..." mumlede hun til hende.
Lizz begyndte at spise.