Fælles Morgenmad

[Lærke]

Lærke så Nishays øjne og så hvordan de røg tilbage på Adam igen. Noget indeni hende lo. Var Nishays familie så cool at hun bare måtte date en ung dansk fyr, eller gemte der sig under den stilsikre muslim en styret ung kvinde?
Lærke var ret sikker på at de fleste muslimske piger et eller andet sted var langt mere modne en danske piger der bare havde frie tøjler omkring alting. Okay, Lærke selv var nok en gammel kælling indeni men det var jo fordi hendes bror var sådan et uansvarligt røvhul og at hun, ja ... fik sin frihed ved parkour.

"Mere morgenløbet," mumlede Lærke. Hun havde stadig et bjerg af bacon og æg foran sig eller 'beggs and acon' som en af stamkunderne hos hendes mor sagde hver dag. Hun var rimelige sicked over at træerne var til at klatre i. Hun havde ikke gjort det, havde aldrig rigtigt klatret som sådan i træer, men hun var hooked på at prøve det når der nu ikke var nogle andre vilde ting at hoppe over og under. Eller bare øve sig på. Skoven var det perfekte naturterræn.

[Amanda Dagmar Carstensen]

Hun havde aldrig smagt dette Hubba-bubba-tyggegummi, og havde bestemt heller ikke planer om det ud fra navnet.

''Det lyder også giftigt.''

Sagde hun ned i theen med et smil. Hun kunne ikke gøre for det, men hendes øjne søgte alligevel hen på David der satte sig sammen med Marc længere henne. Han skænkede hende ikke så meget som et blik, men det var vel også fint. Det gjorde hende ikke noget.

''Men nu skylder du mig en tur til Kina''

Hun hev øjnene over på Marius igen og smilede til ham som om det bare var ærgeligt. Nu havde han selv sagt det, og så hang han på en kina tur. Selvfølgelig ikke bogstaveligt, men det var ikke usædvanligt for dem at mene de skyldte hinanden noget. Gengæld. Altid gengæld. Deres lille venskab havde f.eks startet, da han syntes det var pisse sjovt at satte trusseindlæg under hendes ballerinaer, så de klistrede til gulvede. Hun havde dog fået sin hævn da hun havde stået tidligt op en morgen og det havde sneet. Hans ansigt da hun havde læsset en favnfuld under dynen til ham, var uundværlig og hun kunne ikke lade være med at grine lidt ved tanken.

Frida spurgte til Anna og Marius' nummer. Egentlig burde hun vel også selv spørge om Anna's nummer, men hendes telefon lå på værelset. Hun havde glemt den der henne i sin egen lille zombie tilstand da hun vadede her over. Men hun kunne jo altid bede om den senere... Den var jo heller ikke altid hel pålidelig mere efter hun havde tabt den på jorden igen og den syntes det var sjovt at slukke uopfordret. Hun rystede på hoved af Marius der lavede lidt fis.

[Marc]

Marc trak kort på skulderne og ventede på han var færdig med at tygge af munden. Han så Noah ved siden af David og nikkede kort til ham i hilsen. De boede sammen og havde snakket lidt om alt og ingenting, men Marc havde ikke kunne overse at Noah vidst kærestede rundt med hende den lille Selma. Han virkede nu flink nok ham Noah. Marc sank sin bid brød og rodede op i de stadig fugtige krøller.

''Tjoo. Man føler vel altid at man kunne bruge lidt mere vel.''

Han havde siddet nede i fællesstuen og snakket med nogle af de nye elever, bare for at være lidt social, til sent om aftenen, men da han havde lagt sig i sin seng forsvandt trætheden. Det var typisk. Så endte han altid med at sidde med sin bærbar oppe i overkøjen og læse om de mærkeligeste ting, mens tonerne fra beatles lød i hans hørertelefoner.

''Hvordan går det med din søster?''

Han så spørgende på David. Marc havde kun mødt Maria en gang, her på skolen da der havde været familie aften, men hun var sgu en livlig en. David kunne også være sådan en gang imellem, men det var efterhånden et godt stykke tid siden. Marc havde godt hørt om det optrin der var sket mellem David og Amanda til festen som han var gået glip af og at David ikke nødvendigvis havde nævnt det generede ham ikke. Men Marc gad ikke bringe Amanda på banen og hav håbede at David snart ville blive en smule glad, så det ikke føltes som en begravelse nogen gange. Han smilte sin ven over for ham.

[Freya Kasgaard]

Freya sendte Lizze et grin. Det så ikke ud som om hun selv var den der havde fået mest søvn.
"Fint.. Hvad med dig? du ser lidt... træt ud?"
Freya kunne ikke lade være med at grine lidt over Lizz's ansigt udtryk. Hun nærmest skar en grimasse.
"Hvis du skal have noget morgenmad, så er pandekagerne ikke helt ringe."
Så vidt Freya vidste kunne hun godt lide pandekager, men måske ikke om morgnen. Så kom Freya i tanke om Liam. Han stod lidt passiv og kiggede på dem, ikke at det generede Freya. Det var bare at han heller ikke havde taget noget morgenmad.

"Er i slet ikke sultne?"
Freya kiggede undrende på dem. Hun skulle have morgenmad, det ødelagde totalt meget hendes dag hvis hun ikke fik noget. Morgenmad, pandekager, god dag.

[Jonathan Bailey Smith]

Jonathan rystede leende på hovedet. Right, Anton og lektier var en dårlig coktail. Han var bestemt ikke dum. Heller ikke vanvittig doven, han var mere bare rigtig dårlig til planlægning af sin tid, og hvordan han ville prioriterer den. Men okay, han blev alligevel musiker, så han behøvede vel ikke kunne udlægge den koreanskekrig i detaljer. Jonathan derimod, han ville ikke ligefrem påstå at han elskede afleveringer, men han kunne godt lide den viden det gav, når de fik lov at skrive om interssante emner. Han kunne godt sidde længe og reacheache en sag, hvis det var spændende nok.

Den pause grinet havde givet ham, havde desværre ikke været nok til at han havde fundet på et frækt og vittigt svar på tiltale. Men han valgte at lade det ligge. Det var jo bare ærgeligt. Endnu mere ærgeligt at han vidste at han ville finde på noget genialt senere, når det var for sent!
"Nope, jeg drømte faktisk ikke overhovedet. Men I to har da vist også drømt for tre." Så skubbede han stolen tilbage og rejste sig.
"Jeg henter kaffe, skal I have noget med?" Ikke i livet om han ville drikke det sprøjt de kaldte te i køkkenet. Føj for helvede. De havde da vist aldrig været i England.

[liam]

Liam was like - so two hot girls. Havde han ikke anstrengt sig ville ordene: What a fine piece of ASS - være sneget sig ud, men han havde haft lukket mund og i stedet lettede han på kasketten og bukkede.

"Me Ladies," en lille latter han rettede sig op. "Du har helt ret Freya, uden mad og drikke dur ... øhm ja sådan noget i den stil ikke? Hø! Nå men skal vi finde os noget mad?"

Han lød tilpas smart, tilpas nede på jorden. Yeessss, good. Hans tanker var på bryster. Mest. Han havde det lige som ham fra langt fra las vegas: Patter, patter, patter. Men den slags havde han ikke sagt siden niende 'Du er sådan en nar, du gik i niende sidste år' sagde hans indre Liv, men hun var nok ikke stået op endnu. Og hvem var det? That's right: LIAM!

[Frida Jensen]

Frida smilede stort, da Anna skubbede mobilen over til hende. Yes. Hun virkede mega sød, hvor var det bare dejligt! Succes.

"Så tror jeg jeg vil gå under 'Crazy Biaaatch 441' eller noget i den stil" grinede hun og skrev sit nummer ind under navnet 'Frida' selvfølgelig. Hun rakte mobilen tilbage til Anna og smilede.
"Så kan du bare skrive en sms eller noget, så jeg får dit også."

Marius lavede en joke om, om hun var interesseret i 'hans nummer', som i numse. Normalt ville hun måske være blevet lidt forlegen over sådan noget, men deres imødekommenhed havde boostet hendes selvtillid flere niveauer.
"Skal jeg så skrive det på din nummer eller har du en mobil også?" drillede hun ham, fordi han ikke havde gjort yderligere for at finde et papir frem eller række hende en mobil.

[Anton Sommer Engström]

"Ja, Selma og jeg her." Han lagde kammeratligt armen om hendes skulder. "Vi er sgu ikke så tossede. Eller vent - det er måske lige det vi er. Vi har det sjovt i hvert fald."

Jonathan rejste sig og tilbød at hente kaffe.
"Jo, jeg kunne godt drikke en kop. Det er jo ikke af vejen med noget energi, når man skal smide alle putterne på hovedet i søen" smilede han. Det var det bedste ved første skoledag. Putternes udtryk når de kom op af vandet som druknede mus. Det var noget af et syn. Heldigvis tog de fleste det med opløftende godt humør, men der var da altid et par der ikke var med på spøgen. Sådan ville det nok altid være.

[Marius Emil Lundqvist]

Marius synes at mærke en klar ændring hos Frida fra, da de talte sammen for en halv time siden eller mere og til nu, hvor hun virkede meget mere fortrolig med dem. Det var egentlig spøjst, som han altid tænkte over sin egen opførsel, først efter spontant at have slynget sine vittige bemærkninger ud, men pigen havde sandelig opfattet kutymen og humoren - Marius smilede bredt til Frida ved hendes kække svar.

'Pluspoint til dig, Biaaatch 441,' tænkte Marius anerkendende; der var noget mere friskt over at spille op til hinanden frem for at bringe hinanden i forlegenhed. Men ikke desto mindre overraskede hendes frejdige tone ham positivt, idet han slet ikke havde anset Frida for værende af den støbning.
"Måske, du i så fald vil tegne nogle skæve streger," smilede han og rakte ned i lommen på sine shorts, hvor han fremdrog sin mobiltelefon, en hvid iPhone 4S. Han hadede faktisk, at den havde touchscreen. Det var ikke, fordi den var svær at betjene - han var fingernem på alle leder og kanter - men det var i tilfælde som dette, hvor dét at skrive et nummer ind måske var mere uhåndgribeligt. Og nu kunne han heller ikke SMS'e med mobilen i lommen som førhen, hvor han kunne skrive, fordi han kunne tastekombinationerne udenad.

"Værsgo', du." Marius rakte telefonen frem imod Frida.

[Lizz]

Lizz nikkede kort, og smilede skævt. ”Det var vidst alt for sjovt i går.” Mumlede hun og lukkede øjnene, i et forfalsket håb om at det vækkende hende bare en smule mere. Hun slog øjnene op, og prøvede at stille skarpt på Freyas ansigt. Lizz’ mave rumlede i takt med, at Freya nævnte morgenmaden. Hun var mere sulten end hun lige havde opfattet. Duften fra maden sneg sig blidt ind i hendes næsebor, og fik hendes mund at løbe i vand. Hun drejede hovedet, og så ned på de lange borde, med al maden på. Hun spiste altid morgenmad. De dage hvor hun ikke nåede det, kunne hun aldrig koncentrere sig.
”Gotta try it!” Sagde hun højt, og skyndte sig hurtigt op på benene, og gik ned og tog en tallerken. Hun tog et par pandekager, klaskede hurtigt noget syltetøj over den der lå øverst, og gik tilbage på sin plads. Hun så ned på tallerkenen, og gik i krig.

[Nishay M. Asran]

Adam, hed han. Ham, der lige havde slået benene væk under hende, hvis altså ikke hun havde siddet ned. Hun fattede om sin kop efter at have taget imod hånden, som Adam rakte imod hende. "Hey, du, og godmorgen," sagde hun glad. Syntes egentlig, at det lød skidedumt, men ... Og når Nishay så nærmere på Adam, forekom det hende, at han bare virkede mere og mere afslappet. Især udbruddet om morgenmaden og den måde, han spiste på, virkede rimelig nede på jorden. Var han mon selv bevidst om sin udstråling?

Nishay så hen på Lærke. "Whoa, løber du virkelig hver morgen?" Nishay var tydeligt imponeret.

[Lærke]

Lærke stoppede baconen der var på vej til hendes mund og lagde det igen på tallerkenen.

"Jeg vågner altid tidligt," sagde hun med et skuldertræk. "Det der med søvn ... en smule overrated." Det blev sagt med et fnys.

Det var Aske der engang havde sagt at hun da for fanden kunne taget og lave noget der ikke larmede når han havde tømmermænd hvilket var fra torsdag til mandag og så gjorde sig klar til igen at have omtalte skavanker. Mest referede han til lyste hun tændte for at kunen læse, eller computeren der dengang larmede forfærdeligt. Tag ud og løb, havde han sagt og sådan startede hun. 12 år gammel. Det var kun to år efter at Aske startede på parkour og hun kom hurtigt efter. Var vel bedre end ham, men det snakkede de ikke som sådan om, selv om Aske ikke var jaloux.

"Desuden ... hvis jeg ikke kommer ud er jeg den største kælling. Jeg er morgensur." Igen et skuldertræk. "Men dine morgenritualer er at falde ud af sengen og se godt ud?" Igen med fakta stemmen.

[Selma Åberg]

"Jeg er ikke tosset!" lo Selma og fejede Antons hånd væk for sjov. "Hvor vover du at sige den slags, Anton! Tsk!" Hun rullede drillende øjne af ham og vendte sig mod Jonathan med et smil.
"Ved du hvad... Jeg tror jeg vil have noget grøn te!" sagde hun og gav ham en tommel op. Hun vidste godt, at han hadede den te de serverede, men helt ærlig! Det var da bare kogende vand med en tepose, hvordan kunne noget være værre end andet? Altså... Det var jo ikke fordi han var meget bedre til at døbe en tepose ned i noget vand, vel? Okay, måske kom der lidt andre ting i vandet, men det kunne man jo bare tilsætte? Han var da en smuuuule te-snobbet, var han ikke? Eller hvad man skulle kalde det... I hvert fald var Selma ret ligeglad med det. Hun kunne ret godt lide grøn te. Sort te var ikke særlig sundt, men grøn det var rigtig godt. Uden sukker eller mælk selvfølgelig. Eller nogen som helst andre ting. Grøn te var godt i sig selv.

[Frida Jensen]

Frida modtog Marius' mobil med et smil og skrev sit nummer ind før hun rakte den tilbage.
"Du skriver også bare, så jeg får dit nummer." Det havde været lettere end hun troede. Fedt. Så var næste skridt bare at skrive med dem. Det var ikke nok at få et nummer og aldrig bruge det. Men det kunne hun forhåbentlig også tage sig sammen til når den tid kom. Eller også kunne hun være heldig at de skrev til hende.

Hun spiste sit rundstykke færdig og rettede sin opmærksomhed mod lærerne, der lignede nogle der snart var færdige med al den mikrofonopsætning. Så kunne de få Ludvigs tale overstået, den ville højst sandsynligt blive ret pinlig. Han var noget af en type. Men så kunne de komme videre til at få smidt de nye i søen og komme i gang med skoledagen. Der kunne ikke gå lang tid, klokken var vel også næsten halv ni nu.
Normalt startede timerne halv ni, men på første skoledag brugte de altid første blok på dumme taler og at være onde mod de nye. 3.g'erne havde sikkert planlagt vandkamp efter 'drukneturen'.

[Jonathan Bailey Smith]

"Du er bestemt tosset. En af de mest tossede jeg kender. Og ud over det, så dør du nok af en eller anden følge sygdom af grøn te, og så fik du ikke engang fornøjelse ud af det, ved at drikke min te. Jeg har da ellers tilbudt dig den, men næh nej?" Han trak fornærmet på skuldrene og gik op mod morgenbuffetens ene ende, hvor der stod kander med varme drikke. Han udnyttede turen derop til lige at få kigget rundt i lokalet og forsøgt at bedømme antal og vigtige, kvaliteten af de elever der var i år. Han spottede ham blærerøven der havde forstyrret dem i tekøkkenet i torsdags. Han burde ikke stadig bære nag, det gjorde han egentlig heller ikke, men han havde forbandet lyst til at smide den fyr i søen, bare fordi det ville være sjovt. Det næste problem var så, at han ikke nødvendigvis kunne tvinge ham derned selv, men han kunne vel få nogen til at hjælpe. Der var en vis fordel i at være to årganeg mod en.

Efter at have hældt kaffe i to krus, og afskyelig grøn te i det sidste, bevægede han sig tilbage mod bordet hvor han skyndte sig at komme af med den ene kop til Anton, som han var ved at tabe ud af den ene hånd. Det var ikke sådan med varme ting. Efter at have rakt Selma sit krus satte han sig igen og kiggede på hende hen over hans eget. Hans blik var alvorligt og afventende.