Anna Mørk
New Member
Elev - 2. G
Spilles af Emsen!
Posts: 49
|
Post by Anna Mørk on Mar 27, 2012 18:00:45 GMT 1
Anna så smilende på Frida.
"Tak for nummeret..."
Så kiggede hun over på Amanda og Marius. Havde hun fået deres numre? Ikke så vidt hun selv kunne huske, men det kunne være hun havde fået dem i en ikke-ædru tilstand. Sådan var det jo faktisk for det meste.
"Har jeg fået jeres numre?" Anna kiggede spørgende på Marius og Amanda. Et øjeblik efter tilføjede hun med latter i stemmen "Og ikke jeres nummer', Marius.." Anna sendte ham et skævt smil. Det var typisk Marius humor, at komme med den slags kommentarer... Der var altid et eller andet strejf af underlig humor når han snakkede. Men hun skulle nok ikke selv klage, hun var vidst ikke meget bedre selv på det punkt.
Anna purerede lidt op i sit røde hår og kiggede bedrøvet ned på sandalerne der fint omkransede hendes fod. Sandaler klædte hende, men de passede bare ikke ind. Så fuck sommeren, sandaler var bare ikke hende. Slet ikke. Hun havde lyst til at kaste dem ud af et vindue, men beherskede sig. Det var jo sommer.
|
|
|
Post by Amanda Dagmar Carstensen on Mar 27, 2012 18:12:33 GMT 1
Amanda rystede op hoved da Anna spurgte om hun havde hendes nummer.
''Nej det tror jeg ikke du har,''
Hun tog lidt mere af sin the. Hun snøvlede stadig en smule, men den havde dog løsnet op for stemmen og selv om hun måske ikke drak kaffe virkede the lettere opkvikkende for hende. Og Marius humør hjalp nu også. I det mindste kunne hen heller ikke se David her over fra og det hjalp også lidt på det hele. Idiot, hvorfor skulle hun også havde dummet sig så gevaldigt igår?
''Men tror du, at du kan kapere at have mit nummer, Anna?''
Lo hun, dog dæmpet da de var ved at være klar oppe ved mikrofonerne.
|
|
Anna Mørk
New Member
Elev - 2. G
Spilles af Emsen!
Posts: 49
|
Post by Anna Mørk on Mar 27, 2012 19:09:12 GMT 1
Anna fnøs af Amandas kommentar. Det var for sjov- selvfølgelig.
"Det får vi jo at se.."
mumlede Anna med et smil. mikrofonen var ved at være klar, trods en masse bøvl, som lærerne kunne have undgået, hvis bare de havde lyttet til den elev, som indtrængende havde prøvet at forklarer at man altså skulle tænde for den. Så det smarteste nu var vel ikke at irritere lærerne yderliger. Selvom tanken dog føltes underligt tiltalende.
"Nå, men dit nummer må vi klare senere.. Eller jeres." Anna lavede en sigende bevægelse med hovedet. Op mod mikrofonen og den håbløs forvirrede lærer. De var vidst ved at være klar.
|
|
Adam Lyhne
Full Member
Elev - 1. G
Don't open the box... Don't open the box!
Posts: 142
|
Post by Adam Lyhne on Mar 27, 2012 22:34:55 GMT 1
Adam sendte Nishay et kort, skævt smil efter Lærkes ord. Sådan var der nogle der kunne. Han havde selv det værste morgenhår om morgenen og man skulle jo også barberes og lige vaske søvnen væk fra ansigtet og alt det pis.
Han tog endnu en mundfuld røræg og skyllede det ned med noget mælk. God mad, mand. Derhjemme fik han kun havregrød på en god dag. Det her sted styrrede seriøst. Der var alle mulige forskellige ting at vælge imellem. Og... Pandekager... Der var pandekager! Men han ville gemme dem til sidst. Han gemte altid det bedste til sidst. Hvad skulle Adam dog gøre uden mad? Han tyggede af munden og tørrede sig om munden med et stykke papir. "Det er fedt at løbe - jeg gjorde det engang hver dag. Nogle troede jeg havde ADHD eller et eller andet, fordi jeg hele tiden sprang rundt," lo han.
|
|
Lærke
Full Member
Elev - 1. G
Spillet af JosephineNV
Posts: 238
|
Post by Lærke on Mar 27, 2012 22:58:34 GMT 1
ADHD? Det var ikke lige det indtryk Lærke havde af ham, men hvem var hun til at dømme? Hende der selv holdt sin kæft om de fleste ting. Ikke at hun løj. Men hun behøvede virkelig ikke at balre ud med alt lige med det samme. Hun tænkte på de sidste fire år.
"Hvorfor stoppede du?"
Hvis han havde holdt af det, hvorfor så lade være. Ikke at hun ikke så problemet ved at man fandt andre ting, pligter, arbejde, skole. Men Adam virkede ikke som typen der bare ville give op fordi det blev hårdt, eller måske var det bare et barndomsminde. Tsk. Hold kæft, Lærke. Se på den du snakker med og koncentrer dig en smule.
|
|
|
Post by Nishay M. Asran on Mar 27, 2012 23:29:55 GMT 1
Nishay så et øjeblik forvirret på Lærke. Hvad mente hun egentlig med "Men dine morgenritualer er at falde ud ad sengen og se godt ud." Vidste heller ikke, om hun skulle spørge - hun gad ikke virke helt dum. Nishay syntes nemlig, hun spurgte om de dummeste ting; man kunne lige så godt have pakket en blondine ind i chokolade og farvet håret sort - det var Nishay.
Men så sagde Adam heldigvis noget, der fjernede fokus fra det emne. Nishay lagde mærke til, hvordan han først tyggede helt af munden, tørrede sig med servietten, før han talte. Galant! Virkelig. Hun fulgte interesseret med i samtalen, da Lærke spurgte ind til hans afbrudte løbevaner.
|
|
|
Post by Freya Kasgaard on Mar 28, 2012 6:22:03 GMT 1
Freya kiggede opfordrende på Liam, der endnu ikke havde hentet noget mad. Han var seriøst skør. Hun smilte dog lidt af Lizz, som allerede sat nogle pandekager til livs. Det gik hurtigt. Freya selv var godt nok ved at være mæt nu, og hun kunne se nogle lærer bakse med mikrofonen.
"Jeg tror der skal ske et eller andet...." Freyas stemme lød undrerende, hvorfor lige midt i morgenmaden.
|
|
liam
Junior Member
Elev - 1. G
Posts: 78
|
Post by liam on Mar 28, 2012 9:00:07 GMT 1
Liam skyndte sig hen til bordet. Hende Asia-Chick var sakoedme hurtig. Han var egentlig mest til det samme som hjemme som bare bestod af havregryn med mælk og sukker. Han satte igen hen til de to piger. Lige tids nok til at høre Freya sige om noget der sker.
"Årh nej. Hvem fanden gider høre på info under morgenmaden?" spurgte han i en munter tone. Han slubrede en smule når han spiste, men ikke så højt at det var klamt bare højt nok til at det kunne irritere, hvilket egentlig var en vane han havde udviklet for at irritere Liv om morgenen. Søskenekærlighed. Af den ægte slags. Hvor var hun egentlig?
|
|
|
Post by Louisa Frost on Mar 28, 2012 10:04:17 GMT 1
//Indtræder i tråd
Louisa Frost - hvor var det egentlig et grimt navn - stod med en let rystende hånd på dørhåndtaget ind til, hvad hun havde fået at vide var - og nu også kunne høre fra mængden af stemmer, der lød forvrænget på grund af den store, tunge dør - spisesalen. Spisesalen? Åh, nej, da også. Det var her, ALLE eleverne ville være forsamlet, og hun kunne ikke det dér med større forsamlinger.
Louisa var ankommet dagen før. Hendes mor havde bare ikke haft overskud, eller tid, til at køre den halvanden time, det var, for at bringe Louisa herud, og hendes mor ville slet ikke høre tale om, at Louisa tog et tog. "Er du skør, pigebarn? Der kunne jo ske dig noget, og tænk nu, hvis du faldt i søvn og fór vild?"
Louisa havde ikke modsat sig. Det var svært, når det var hendes mor - hun var en bestemt kvinde, og modsat sin datter var hun lavstammet og bredskuldret og havde grovere, mere kantede ansigtstræk. Louisa mindede om den far, hun ikke kendte. Hende og Jacob havde ikke engang samme far, og Jacobs far kendte hverken han og Louisa. Louisa havde været 10, da hendes mor fortalte hende, at hun skulle være storesøster. "... og det har du også bare at blive glad for, Lou! For jeg magter simpelthen bare ikke flere børn, at du ved det. Lægen har sagt ..." Og Louisa måtte høre på sin mors detaljerede version af, at hun snart ikke kunne være med barn, og at denne gang havde hendes mor taget chancen, og det var lykkedes for hende at blive svanger (ja, hendes mor kaldte det svanger). Til sidst havde Louisa spurgt, hvem faren var. Én syngende lussing og tavshed. Louisas tårer havde været det eneste, der ikke stod stille i stuen. Til sidst lød hendes mors svage, men knurrende stemme, som en bjørn, der var utilfreds med føden: "Vi klarer os helt fint uden fædre." Og så var den potte ude.
Men det var i orden, at hun var gået glip af den fest, alle gik rundt og snakkede om. Hun havde ikke rigtigt kunnet deltage alligevel - jo, måske liiige, hvis udbyttet af fyre var stort nok. Så kunne hun drikke sig pissestiv - så stiv, at hun ikke ville kunne huske en tøddel af, hvad der var sket, bortset fra fyrens hænder om sig og hans lem, der pløjede sig ind mellem hendes ben og fik hende til at stivne af skræk. Så ville hun lukke øjnene og bare lade sig rive med - lade, som om, hun elskede det. Ligesom dengang i busken, hvor Mads havde overrasket hende i 10. klasse.
Louisa trådte ind i spisesalen. Hendes blik var sænket, og hendes korte hår dækkede halvdelen af hendes øjne. Hun var iført en gammel, stribet sommerkjole, der slyngede sig elegant om hendes ranglede krop; hun havde næsten ingen kvindelige former. A-skål og knoglede kurver. Men det var okay. På fødderne havde hun klipklapper af den type, der sad fast mellem store- og anden-tå. Louisa så ned på sine fødder: 'Hvad hedder dén tå egentlig?' fløj det igennem hendes hoved. Hun tog for sig ved buffeten: En kop sødmælk og en tør bolle. Så søgte hun efter en plads. Hun skulle lige til at sætte sig ved den første ledige, men et skilt med informationen "3. G" fik hende til at gispe forskrækket, og hun trippede nervøst over til 1. G'ernes bord og slog sig ned i nærheden af en mørkhåret fyr, der talte med to piger: En mørkhudet, virkelig pæn pige med totalt langt hår og en anden, lidt mere atletisk pige, som havde sat sit hår op i en fletning. Louisas blik strejfede hende med fletningen kort et par gange og gøs. Noget i pigens blik mindede om hendes mor. Louisa så ned på sin mad og talte ikke med nogen.
|
|
Adam Lyhne
Full Member
Elev - 1. G
Don't open the box... Don't open the box!
Posts: 142
|
Post by Adam Lyhne on Mar 28, 2012 11:10:46 GMT 1
"Hvorfor stoppede du?" spurgte Lærke lige da Adam havde nået at tage en bid. Han smilede kort mens han tyggede af munden. Det var næsten et trist smil. Der gik et par sekunder inden han svarede. "Altså..." Han tog en slurk mælk og tørrede sig om munden. Det ville seriøst være pinligt at have et eller andet om munden. "Jeg sprang ned fra et tag - lidt dumt - og brækkede anklen, så jeg kunne ikke løbe ordentligt i over et halvt år. Det er halvandet år siden, tror jeg... Startede bare aldrig igen," forklarede han dem. Han huskede hvor ondt det havde gjort. Hvor frustrerende det havde været for en ung fyr ikke at kunne lave sine moves og spring. Nogle gange havde han været ved at gå ud af sit eget skind. Med de der lortekrykker. Det havde været forfærdeligt. Bagefter var han kommet i ret dårlig form, så han løb ikke så tit. Men han løb da en gang imellem. Mest når han følte sig rastløs - hvilket skete forholdsvis tit på en uge. "Tænker tit på at gøre det..." tilføjede han. En pige satte sig ved siden af dem, men hun virkede ikke til at ville være med i samtalen, så han sagde ikke noget til hende. Hvis hun ikke var i humør til snak eller noget, ville han ikke tvinge hende.
|
|
Lærke
Full Member
Elev - 1. G
Spillet af JosephineNV
Posts: 238
|
Post by Lærke on Mar 28, 2012 11:23:46 GMT 1
Lærke holdt sin kæft. Tænkte på at gøre det? Nogen ting krævede viljestyrke. Det gjorde de fleste ting faktisk. Selvfølgelig kunne man komme fra ting, men han lød jo vorkeligt som at det ikke var med hans gode vilje. Nej ... en lille kommentar kunne da godt komme ud.
"Så skal du bare til selve handlingen."
Pigen der satte sig ved dem, virkede lidt trykket. Venlighed og empati ville nok byde Lærke at sige hej, men hun tænkte at de egentlig mest var Nishays ting at gøre det. Eller måske Adam. Egentlig ville hun nok ikke have snakket med Adam hvis ikke hun havde smidt øl på ham. Hvilket mindede hende om at hun måtte finde ud hvor omtalte vaskemaskiner stod. Det var endnu et mysterie. Eller bare noget hun ikke gad at gå op i som sådan. Før nu selvfølgelig.
Fuck det, trunten lignede en der skulle til at græde. (Henvendt til Louisa) "Hej," sagde hun med kast af hovedet. "Sovet over dig?" Så vendte hun tilbage til sin gris. Stegte gris.
|
|
David Bundgaard
Full Member
Elev - 2. G
Yeah, det' mig The, du ved.
Posts: 148
|
Post by David Bundgaard on Mar 28, 2012 13:21:17 GMT 1
David kiggede på Marc med et løftet øjenbryn og et skævt smil. Kunne man se, at han havde tænkt på hende? Havde han lige læst Davids tanker? Han lo vagt, skar et stykke af sin pandekage og proppede det i munden. Han tyggede sin mad mens han tænkte.
Var hun egentlig okay? Hun havde været okay, da de havde sagt farvel til hinanden på stationen om morgenen. Hun havde spurgt virkelig meget ind til Amanda. Til hvorfor de ikke var sammen mere, og David havde ikke sagt et ord om hvorfor. Så ville hun bare spørge mere og mere ind til det. Måske ville hun blive skuffet. Måske ville hun komme med alt muligt pis om, at han da bare skulle sige undskyld. Eller han bare skulle give hende chokolade og en pose konfetti. Men nej. Måske ville han ikke engang kunne finde sammen med hende, hvis hun tilgav ham, for nu havde hun sagt så mange ting og bevist hvor lidt tillid hun egentlig havde til ham. Så nej. Så let var det ikke, Maria.
"Hun har det vel fint nok... Hun klarer sig godt i skolen. Hun er rigtig blevet populær i sin klasse og... Hun klarer sig."
Hun havde før været meget indadvendt og ikke særlig meget med i det sociale, men der var sket rigtig meget med hende på kort tid. David var selv stolt af hende som storebror, fordi hun havde åbnet sig sådan op. Det var rigtig dejligt at se.
|
|
|
Post by Louisa Frost on Mar 28, 2012 14:37:52 GMT 1
Mads' hænder om hendes nakke. Mads' bydende, intense øjne. Mads' stemme.
'But like everything, I've ever known You disappear one day So I spend my whole life hiding my heart away'
"Elsker dig, Louisa. Elsker dig. Elsker dig."
Og det gør han. Han elsker hende bag buskadset, hårdt og brutalt. Hun stønner af smerte og af den vage lidenskab, som han vækker i hende. Han støder sin pik op i hende, så det gør ondt, og hun skriger. Han tror, at det er af vellyst. "Ja, sådan skal det lyde, min pige," lyder Mads' forpustede stemme over hende. Ville hendes far have sagt disse ord, hvis han nogensinde var stolt af hende? En far, hun ikke ville kende, som aldrig ville fjerne hende fra denne rædsel. Hun ser kun Mads som et bundt muskler under den åbne skjorte. Og hans ansigt er der slet ikke - det er bare en mørk plamage med to intense, grå øjne, der æder hende indefra. Og Louisa hører sig selv sige: "Knep mig. Knep mig, så jeg bliver følelsesløs." Og hun ænser ikke tårerne, der driver ned af sine kinder og blander sig med Mads' sved.
'Though I wish that you were here That same old road, that brought me here Is calling me home, is calling me home ...'
Hun bilder sig selv ind, at hun er tryg. Hjemme. Presser sig ind mod Mads' brystkasse og kan næsten ikke styre sin egen vejrtrækningsrytme, da hendes hjertebanken og åndedrag overdøves af hans heftige, stødende udåndinger. Louisa presser panden mod hans skulder og græder, mens han leger med hende og drejer hendes spinkle krop mellem sine store, håndværkerhænder. Hun græder, mens hans læber fejer stikkende hen over hendes krop. Hun græder, da han kommer udover hende. Og hun bilder sig selv ind, at hendes egen orgasme vil gøre hende det godt - prøver at få den kildrende fornemmelse til at brede sig i hele kroppen. Hun fastholder følelsen mellem benene ved at presse sig hårdt mod Mads og suge hans ulækre, ru tunge ind i sit svælg.
'I can spend my whole life hiding my heart away'
Væk. Væk. Hun er væk. Hun må være væk. Det er bare et mareridt. Hendes hjerte er tomt - hun er væk.
Louisa sad og pillede sin bolle i små bidder, som hun tog i munden én efter én - bare for at give sin mave lidt at arbejde med. Hun fór sammen, da en stemme lød i hendes retning - høj og grov. 'Mor ... Mor ...' Det var ikke hendes mor, og hun vidste ærligtalt ikke, om hun var lettet eller ej. "Hej," mumlede hun og kiggede meget kort på pigen med fletningen, der stadig så ud til at være våd efter et bad. Så gloede hun ned på sin bolle igen.
|
|
|
Post by Nishay M. Asran on Mar 28, 2012 14:49:58 GMT 1
Nishay fulgte interesseret med i samtalen. Adam havde altså en skæg vane med altid at tygge af munden først og tørre sig om munden. Pretty charming, men også lidt for sjovt til, at hun ikke kunne lade være med at fnise bare lidt. "Altså ..." begyndte Adam. 'Altså?' tænkte Nishay og pustede sine kinder op, så hun lignede en baby i ansigtet med alt for store øjne. Det var en spøjs måde at starte en sætning på. "Jeg sprang ned fra et tag - lidt dumt - og brækkede anklen, så jeg kunne ikke løbe ordentligt i over et halvt år. Det er halvandet år siden, tror jeg... Startede bare aldrig igen," forklarede Adam sig og virkede oprigtigt brødebetynget. Hun slog en hånd op for munden, da hun forestillede sig, hvor ondt, det måtte have gjort.
"Ej, av," sagde hun uintelligent og kiggede ned på sine sandaler, der smøg sig om hendes små fødder. Størrelse 36. Hmm. Nishay fik øje på en pige, der satte sig i nærheden af dem. Hun skulle til at hilse pænt på hende, men Lærke kom hende i forkøbet. Og hende pigen med hesteansigtet - ej, det var kønt nok, men lidt for benet - svarede bare hej og kiggede væk uden at svare på Lærkes spørgsmål. Det var bare ikke sådan, man talte til én, der faktisk prøvede at være høflig. Nishay smilede til den nyankomne, men smilet var ikke i nærheden af at nå hendes øjne. Hun sagde med en stemme, der var lidt for reserveret og demonstrativ: "Hej! Er du træt?" Fuck, hun hadede bare, når folk var uhøflige. Og fuck, hvor var hende dér bare barnlig, som hun sad dér og pillede sin bolle i småstykker. Nishay gjorde et kast med hovedet, så hendes hår dansede væk fra hendes ansigt. Magen til arrogant opførsel havde hun længe skullet lede efter - satte sig bare hos dem og tog ikke af, om de hilste eller ej. Nishay slog blikket ned, så ingen skulle se de små lyn, der glimtede i hendes mørke irisser.
|
|
Marc
Junior Member
Elev - 2. G
Posts: 99
|
Post by Marc on Mar 28, 2012 14:52:21 GMT 1
''hm hm''
Sagde Marc kort, fordi han havde munden fuld af mad. Mest bare for at gøre opmærksom på at han havde hørt og ikke bare så dumt på David, uden at svare. Han sank det kort efter.
''Det lyder da fedt. Så er hun måske klar til at starte her næste år''
Han var ikke sikker, men David havde vidst fortalt at Maria gik i 9 klasse nu og så kunne hun vel starter her næste år. Eller skulle, måske. Så kunne David rende rundt og lege den seje Storebror fra 3.G.
''Så får jeg også en at spille Bezzer Wizzer med, når nu du ikke gider mere''
Grinte han lidt for sig selv. Han var bestemt ikke stor fan af quiz spillet eller andre brætspil i det hele taget, men han vidste en masse mærkelige ting og det kom altid til gode i sådanne situationer. Til en af tvangshygge aftnerne man blev hevet igennem i 1.G havde han og David forsøgt sig med Bezzer Wizzer, og det var endt med at David havde nægtet aldrig nogen sinde at røre det spil mere fordi han mente der var snyd med i. Og til festerne havde de lavet meget sjov omkring det. Marc lod blikket glide hen over de nye 1.G'er bag David. Han havde måske kort sagt hej til nogen af dem, men havde ikke nået at være voldsom social med andre end dem fra hans egen årgang. Pigerne var nu meget kønne og det var altid spændene når der kom nyt blod ind sådanne steder.
|
|