Frokost første skoledag

[Kristoffer Christian Nøjby]

Han skar smilende ansigt da hun kyssede ham. Måske lige lovlig akavet for de andre. Og for ham overfor de andre. Men okay, det var stadig dejligt. Så...

Han vidste ikke rigtig hvor de kom fra, så han spiste bare videre af Claras mad mens han lyttede til samtalen. Og forsøgte at neddømme sommerfuglene og nå ned på samme plan som resten af eleverne der havde været her i flere dage. Han flettede fingre med hende under bordet.

(Undskyld det dårlige indlæg, men er ikke god til at skrive på skolen..andre mennesker er bare MEGA forstyrrende ): xD)

[Noah]

Noah så på sin mad. Salat. Det virkede så sundt. Så rigtigt. Han kunne godt lide det. Han lagde mærke til hvor store stakke andre tillod sig at tage. Det var vel sådan ved buffet, folk hamstrede. Han smilede til Marc og rystede på hovedet.

"Ej jeg en doucebag hvis jeg svarer nej. Det er en gammel dårlig joke med -owitz fra da jeg var i Hong Kong. Kinesiske navne er ... bare sjove."

Han trak på skulderne og var glad for også at kunne få juice her. Han var virkeligt dårlig til at drikke vand, men ikke andre former for væske. Bare vand. Det var en sur pligt.

"Men alle kalder dig da Marc, right?"

Han synes de to turtleduer virkede søde. Det var meget hyggeligt og par agtigt og det var rigtigt fint.

[Marc]

Marc nikkede til hans spørgsmål, men gad ikke gå dybere med det. Ikke når Noah sad og fortalte at han havde været i Hong Kong. Selvfølgelig havde det ikke været til at overse, at Noah var en berejst type, men at man ligefrem havde 'gamle dårlige jokes' omkring navne, virkede til at det ikke blot var en ferie.

''Har du boet i Kina?''

Marc stak lidt i maden men hans nysgerrige brune øjne var på Noah. Selma havde jo nærmest stjålet fyren hele weekenden og Marc selv havde rendt rundt med David. Selv gad Marc godt ud og se verden noget mere, men det blev sjældent til andet en Spanien på grund af hans fars familie der nede. London havde han været i en gang, som studietur i folkeskolen, men det var også det.
Tilgengæld var hans planer også om at rejse et par måneder efter Lyngvig, men hvor og med hvem havde han ikke fundet ud af endnu. Måske til Brasilien eller Caribien.

[Selma Åberg]

Da timen var slut forlod Selma klasselokalet sammen med Ida og Emilie (NPC),. Ida - der havde været hendes værelseskammerat sidste år - var i gang med at fortælle en eller anden historie om sin campingferie til Frankrig, og både Selma og Emilie var flade af grin. De skiltes ved indgangen fordi de begge gerne ville af med deres tasker, men Selma ville bare gerne over og sige hej til nogle bøssehomies og høre hvordan timerne var gået.
Da hun trådte ind i lokalet var der kommet en del mennesker, men stedet var stadig kun halvt fyldt. Først kunne hun ikke lige få øje på hverken Jonnah eller Annie - eller Noah som hun også kiggede lidt efter. Men så så hun først Noah. Uden nogen ved hans bord opdagede det snigede hun sig lige om bag ham og gav ham et kys på kinden.
Hun rettede sig op og kiggede på de folk han sad ved.
"Hey..."

((Hun kommer bare efter Noah har svaret, nu skrev jeg bare lige hurtigt ))

[Eva Lund Jensen]

Eva sad stadig og spiste mens Noah kom. Hun var ikke helt sikker på hvilket land han egentligt kom fra, men han virkede fin nok. En af de der afslappede typer, der ikke tog sig af at man ikke altid svarede. Eva rødmede lidt da hun kom til at tænke på hun ikke var 2.G'er mere. Hun var jo faktisk en "stor" 3.G'er. Og alligevel havde hun glemt det, Fuck... Det havde været en vane bare at sætte sig ved 2.G'erenes bord, hun var bare så pokkers dårlig til at bryde sine vaner. Fuuuuck...

Eva kiggede kort op, Noah var igang med at sige en af de der drenge vittigheder, som piger bare ikke forstod. Så kom Selma. En fra hendes egen årgang! Reddet! Efter Selma havde givet Noah et kys, kunne hun næsten regne ud af de var kærester. Eller i hvertfald meget tæt på. Eva lavede diskredt et tegn Selma, som for at vise at hun bare skulle sætte sig. Det var alligevel lidt for pinligt at have sat sig ved 2'G bordet, når man selv var 3'Ger. Eva skar ansigt af sig selv, så kunne man ikke være dummere...

[Noah]

Noah nikkede til Marc.

"Jaah, i den, what to say, rige ende ikke?"

Det var mest fordi at han ofte havde tænkt på at han i Kina havde været meget beskyttet. Han vidste det godt selv og han havde da set fattigdommen. Der havde han boet med sin mor og far og en sygt masse tjenestefolk. Det var forholdsvist billigt og det var en bedre mulighed. Han ville ikke påstå at han havde boet i det rigtige Kina. Han havde boet i det industrialiserede og teknologiske Kina der struttede af penge i dne ende han havde været i.

"Darling, just for supper," sagde han med et smil til Selma der så glad ud.

[Louisa Frost]

//Indtræder fra indgangshal - på mystisk vis gik tiden hurtigt i lektionerne, da det allerede er frokost

Louisa trådte ind i spisesalen, der allerede næsten var halvt fyldt. I modsætning til morgnen, hun var kommet ind, var folk mere optagede af maden, end at se på "alle de nye", som blev kastet i søen. Dog hadede hun alligevel at gå catwalk op til buffeten. Hendes billige klipklapper klaskede mod gulvet, da hun næsten kun trådte i med tæerne.

Det havde været en ganske stille lektion, og Louisa havde bare sat sig på den første tomme plads - til venstre for kateteret umiddelbart helt foran. Hun havde ikke rigtigt snakket med nogle af de nye klassekammerater, men været helt optaget af lærerens og dennes engagement. Modsat folkeskolen og 10. klasse, var det her bare fantastisk, selvom sprogfag aldrig havde sagt hende så meget. Louisa var lettet over, at de ikke skulle igennem sådan en pædagogisk lær-hinanden-at-kende-tortur, der gik ud på at gå fra bord til bord og snakke med ALLE sammen, men lærerne her på stedet tænkte måske, at der var andre muligheder for at lære hinanden at kende på et kostgymnasium, for de var ret undervisningsorienterede - eller nu skulle hun ikke generalisere, men sådan var denne lærer, altså.

Louisa havde godt bemærket nogle af blikkene fra de andre, og paranoid som hun var, tolkede hun alles blikke som fjendtlige. Ja, hun havde små bryster. Ja, hun var for høj. Ja, hun var tynd. Og ja, hendes tøj var gråt og kedeligt. Eller i hvert fald ikke skrigende og moderne. Så i pausen havde Louisa bare siddet og tegnet kruseduller i sin blok med linieret A4-papir, mens de andre var faldet i snak, eller sad og skrev ting ind på deres computere. Louisa havde ikke nogen computer, og hendes mor syntes bare, at hun måtte fortsætte med at skrive i hånden. Louisa havde hørt fra nogle af sine "kammerater" - eller bekendtskaber, om man vil - som var startet på gymnasiet, og de havde alle sagt, at man ikke kunne leve uden computer i gymnasiet. Louisa havde sukket og skrevet et par mærkelige ord i sin blok, da pausen endelig sluttede.

Nu tøffede hun altså lidt usikkert hen til buffeten, og den fjollede Liams kasket var slet ikke til at overse. Da han var den eneste, hun havde talt med i mere end 5 minutter, gik hun hen til ham. Inderst inde prøvede hun stadig at finde ud af med sig selv, om hun brød sig om ham, men lige nu var han her, og det var rart. Louisa prøvede at overskue hele frokostbordet, men det blev for overdådigt, så hun tog bare et par skiver rugbrød og noget pålæg. Hun så hen på smøret - hun elskede smør, og hendes mor købte altid sådan noget billigt, tilsyneladende fedtfattigt snask til Louisa, men selv spiste hun masser af smør - i hvert fald på jobbet, og når hun købte ting hos bageren.

"Du skal ikke blive lige så fed som mig, vel, Lou? Du kan jo ende med at dø af hjertekarsygdomme. Men jeg har levet længere end dig, og jeg er ikke vokset op med tilsætningsstoffer og vitaminpiller, så jeg kan godt tåle alt det her." Louisas mors stemme gav ekko i hendes tanker, så hun sprang smøret over og skænkede sig et glas vand. Hun vidste ikke, hvad hun skulle sige til Liam og håbede, at han ville sige noget først.

[Lærke]

//: indtræder i tråd fra endte timer

Lærkes taske vejede tungere nu end før. Det var ok, hun havde ikke forventet andet og med samme lærer i tysk og fransk havde de fået deres bøger i de to fag med det samme.
Turen med Nishay til klasserne var gået hurtigt. Måske var det Lærkes hurtige gang, for Nishay var mindre og dog byvant og ikke langsom som Lærke allerede havde observeret jyderne generelt var. Det var ikke en fordom men noget hun havde lagt mærke til. Hun havde sagt at hun var sproglig. Hun havde haft både fransk og tysk i folkeren, så heldig havde hun været at det kunne lade sig gøre og selvfølgelig Engelsk på A. Her på Lyngvig havde hun tysk som B og Fransk på B og så Latin på A. Hun var sikker på latinen ville kunne få hende til at fange det sproglige meget nemmere. Så havde en oldgræsk som valgfag. Det var bare hendes nørdede side.
Nishay havde gjort store øjne men det var ikke derfor Lærke havde valgt den linje. Hun elskede simpelthen bare sprog. Det faldt hende let og desuden fandtes nogen af verdens bedste værker og især digte på henholdsvist tysk og fransk.

Lærke styrrede efter maden. Hun var sulten. Mega sulten. Hun havde altid faste spisetider og her var de rykket lidt og hendes krop var bare ikke helt klar på det. Hun fandt igen pandevarene. Spejlæg med ketchup. Fiskefilet. Kold kartoffelsalat, med mayo. Hun tog en vankande i hånden, havde set der var glas på bordene og gik elegant med sin tungtlæssede tallkerken og rugbrød der nærmest var ved at falde af, ned til 1.g'ernes bord. Det generede hende ikke at hun var alene lige nu.

[liam]

"Hey Louisa, god time, hvad?" Han udtalte det med d. Blød d. Trukket lidt for langt ud. "Sååøh nåede du det lige, jeg mener jeg kom bare ind, BAM ! og så var det bare time og seriøsitet og hey jeg er lærer og nu er I voksne lissom."

Han lagde mærke til at hendes mad var total ligeså kedelig som hans. Ikke at det betød noget men det var alligevel en samhørighed når man kom fra helt forskellige steder.

"Skal vi sætte os, eller har du en aftale eller noget lissom jeg skal jo ikke bare, hvis du er total optaget og sådan," hvad fanden? Var han pludselig angst for at være alene. Ej de andre dudes ville nok snart komme og så ville det se ham og han ville ikke være alene. Men at være alene var lidt en taberstatus som hende med fletningen der sad med sit bjerg af mad alene ved 1.g'erne. What a loser.

[Marc]

Marc så lettere imponeret på Noah, men han nåede ikke at spørge om mere før Selma dukkede op bag Noah og kyssede ham på kinden. Han ville ikke havde skudt på at Selma ville gå efter fyr som Noah, ud fra hvad han vidste fra sidste år, men de havde vel bare fundet hinanden og så var det jo ligemeget hvad andre gik og tænkte.

Han spiste mere af sin mad der var en god blanding af rugbrødsmadder, salat og enkelte varme ting. Han kunne aldrig bestemme sig der oppe ved buffen og tog bare det hans øje lige faldt på. Noah derimod så ud til at gå efter den sunde levestil.
Over for ham ud af øjenkrogen så han Eva give tegn til Selma om at hun skulle sætte sig her hos dem, vel så hun ikke var den eneste 3.g'er.

[Selma Åberg]

Selma smilede bredt og slog sig ned ved siden af Noah. Hun sendte Eva et smil, da hun gjorde tegn til at hun kunne sætte sig ned.
"Hva' pokker, vi sad her jo alligevel for bare to måneder siden," sagde hun mens hun satte sig til rette og viftede afværgende med hånden. Hun sukkede med et smil og kiggede på dem hun sad til bords med.
Overfor hende sad et par hun godt havde set fra sidste år. Hun var først faldet i snak med fyren, Kristoffer, der virkelig var en flink fyr og efterfulgt fik hun også snakket lidt med Clara, da de jo næsten var sammen hele tiden. De var et ret nuttet par. Sådan helt chill og afslappede. Hun kunne slet ikke forestille sig dem være uden hinanden.

Eva hun lige havde smilet til var også rigtig sød. Hende var hun faktisk blevet okay gode venner med. De var da i hvert fald kommet godt i hak fra start. Men de havde vel begge haft travlt. De havde vist haft nogle fag sammen sidste år, hvis hun ikke tog meget fejl, og de havde da også snakket en del nede i en af opholdsstuerne.
Marc var virkelig også en flink fyr, men ham havde hun ikke snakket så meget med. Hun vidste egentlig ikke hvorfor, for de havde boet på hus sammen sidste år. Udefra virkede han godt populær blandt pigerne, og han var da også et huk. Men måske ikke den hun ville få øje på som den første.
"Nåh... Hvad snakkede I om? Jeg forstyrrede ikke, vel?" spurgte hun. Hun vidste godt det ikke gjorde noget, for de så alle ret glade ud. Ligesom hende selv. Det var en ret god dag i dag, og hun havde jo en kæreste nu. Noah... Hun kunne godt lide hans navn, det var så Noah-agtigt og lækkert at sige.

[Noah]

Noah kyssede Selma på hendes lange slanke hals. En svanehals. Han rystede på hovedet.

"Det er vist mest mig der snakker om mig, så ja du forstyrrer rigtigt meget, darling," han smilede til Marc og vidste det ikke passede. Han havde faktisk næsten ikke sagt noget om det.

"Så er maden altid sådan her, eller er det bare for at imponere de nye elever så de ikke skrider med det samme?"
Noah var vant til god mad. Og det her var ikke under standard. Det var bare ... en smule danskt. For dansk.

[Marc]

Marc rystede på hoved, men lod Noah forklare. Selma forstyrrede nu ikke, selv om Marcs nysgerrighed blev sat på pause omkring Noahs udenlandske liv. Og så meget havde de jo ikke nået at snakke om. Spisesalen blev stille og rolig fyldt op med folk og han kunne ikke lade sine øjne et øjeblik vandre efter sin ven, David. Han var vel ude og føjte eller også var han og Pernille bare aldrig kommet videre fra græsset. Det havde nu også været fristende bare at blive liggende der og nyde sommerens sidste varme solstråler.

''Så er maden altid sådan her, eller er det bare for at imponere de nye elever så de ikke skrider med det samme?''

Marc kunne ikke lade være med at le kort af Noahs kommentar til made. Og han havde nu temmelig meget ret, selv om det nok mest var sagt for sjov.

''Bare vent, jo længere vi kommer ind i skoleåret, jo mere sammenkogt-alt-muligt får vi''

Det var sandt. Ideerne slap op fra de stakkels køkken damer og vinterdepressionen tog fat i dem så deres mad blev langt mindre kreativt og tilsidst ris med brun sammenkogt.

[Selma Åberg]

Selma lo af Marcs svar og kiggede på ham over bordet ved at læne sig frem.
"Hey, det skulle du da ikke sige, nu flygter han bare!" udbrød hun med latter i stemmen mens hun tog fat i Noahs overarm, som for at forhindre at han stak af.
Hun syntes faktisk maden var okay hele året rundt, når man tænkte på det var de samme kokke der lavede maden. Hun ville personligt blive ret træt. Godt nok havde hun ikke smagt så meget af det på grund af hendes lille diæt, men det hun havde smagt var sikkert bedre end hvad man kunne finde på et hvert andet kostgymnasium.

[Eva Lund Jensen]

Eva lo ad Selmas kommentar. Men det var jo rigtigt nok. Det var kun 2 måneder siden de sidst sad her, på disse bænke udmattede efter en lang skoledag. Det føltes underligt, som om der faktisk kun havde gået et par uger. Og så var der jo også det faktum at hun havde GLEMT at hun var 3'Ger. Hun kunne mærke sig selv rødme igen- hvorfor rødmede hun?

Eva smilede. Selma var, som en lille pjattet teenager. Fuldstændigt in love with Noah! Men det glædede oprigtigt Eva at den spinkle pige havde fået en der kunne lide hende. Men på et eller andet punkt stak det også lidt. Eva selv var den værste til at score drenge. Hun ville gerne have en hun kunne pjatte sammen med, som Noah og Selma. Og Clara og Kris.

"Hey... Hvordan gik jeres første timer egentligt?"

Spurgte Eva oprigtig interesseret. Hun smilede til dem der sad rundt omkring hende, og Selmas forsøg på at holde Noah tilbage. Eller holde ham, bare røre ved ham.