Uden for Rævehulen.

[Adam Lyhne]

"Totalt!" svarede han lynhurtigt med et smil. Han så hele tiden på hende i håb om at han måske ville kunne tyde hendes ansigtsudtryk.
"Ej, men jeg tror bare jeg tændte lidt af på det der 'hyggeaften'. Som om man bare SKAL hygge sig."
Han satte sig ved siden af på, strakte benene foran sig og lænede sig op ad ryglænet.

[Lærke]

Det var det samme hun mente om navnet.

"Påtrængende," ytrede hun og rynkede ganske lidt på næsen før hendes ansigt igen var glat.

Hun strøg noget fugtigt, kildende hår væk fra sin kind. Det klæbede.

[Adam Lyhne]

Han nikkede og vidste pludselig ikke hvad han skulle sige. Han overvejede at spørge hende om hun havde trænet, men det vidste han jo allerede at hun havde. Hun var våd af sved. Synet gav ham lyst til at hoppe rundt. Bevæge sig hurtigt.
Men i stedet kiggede han på udsigten igen.
"Lærke?"

[Lærke]

Lærke løftede begge bryn så på ham, men han så ikke på hende.

Sådan at sige hendes navn, lød alvorligt. Som om han nu ville komme med en kommentar om hvad hun havde sagt højt til hvad de begge synes var postuleret, selvfed titel til en ganske almindelig mandag.

"Ja?" spurgte hun fladt.

[Adam Lyhne]

"Hvad skal vi gøre for at beholde vores dialekt?" spurgte han og så helt alvorlig ud.
Det var mest i sjov, men det var faktisk alvorligt. Tænk hvis de begyndte at tale jysk. Som bønder. Det skulle bare ikke ske.

[Lærke]

Lærke kunne svare helt klart på det.

"Det sker sgu da ikk'," det lød endda hurtigt og med betoning på den sidste stavelse. "Tror du at jeg har tænkt mig sutte så meget pik jeg end ikke kan huske hvor jeg kommer fra?"

[Adam Lyhne]

Adam måtte lige lægge hovedet tilbage for at le. Hun var sgu da lige ud af posen. Det var slet ikke fordi hun virkede som en fin pige, men det overraskede ham nu alligevel.
"Jeg synes allerede det begynder at smitte af på mig. Det der lortejysk..." mumlede han stadig med latter i stemmen.
Han så på hende igen. Hun så stadig gravalvorlig ud.

[Lærke]

Lærke rystede langsomt på hovedet.
Det var antydningen af noget over hende som måske kunne tolkes som glad. Hun kunne godt lide at han havde fanget hende joke. Det virkede ikke som om han overværet scenen inde til hyggeaften og hun huskede ærligt talt heller ikke at have set ham, hvilket ikke var noget hun plejede at overse: Hvem der var hvor.

"Hvis du ikke kan lide vællingen hvorfor så sluge den?"
Det var noget hendes mor altid sagde.

[Adam Lyhne]

Adam smilede igen. Han kunne godt lidt måden hun rystede på hovedet af ham. Som om hun både syntes han var åndssvag og syntes det var åndssvagt at han lod sig påvirke af den jyske dialet.
Og det var da et mærkeligt ordsprog. Vælling?
"Men hvad nu hvis jeg bliver tvunget til at spise vællingen?" grinede han. "Hvad nu hvis jeg ikke kan lade være, selvom jeg gerne vil lade være?"

[Lærke]

"Dét lyder fucking klamt," sagde hun og skubbede til hans arm.

Det var ikke en flirtende gestus, men noget hun ville have gjort ved sin bror eller sine venner.

"Og jeg kommer satme ikke til at blive jyde," hun vrængede lidt på det sidste ord.

[Adam Lyhne]

Adam grinede og smilede et smil der sagde, at det nok lyd lidt klamt, ja.
Han kunne godt lide at de pludselig virkede helt venskabelige. Selvom han nok ikke skulle have for høje forventninger med Lærke. Det var han så småt nået frem til.
"Lad os håbe vi ikke ender med at vælte køer," grinede han og så på alle træerne igen. Det ville ikke undre ham, hvis der klatrede aber i dem. Eller jyder. Med deres børn hængende på sig. I den her jungle.

[Lærke]

"Vælte køer?" sagde hun med et øjenbryn tættere på det andet. Skeptisk.

"Du er jo jyde i omsvøb," sagde hun.

[Adam Lyhne]

"Lol..." mumlede han og begyndte så at grine. "Jeg har sgu da bare mange fordomme," lo han og så på direkte hende.
Han havde ikke et eneste familiemedlem fra Jylland. Han var så meget københavner. Og hvis ikke det så sjællender. Men fucking ikke jyde.

[Lærke]

Fordomme?
Hvis der var nogen der havde fordømme var det hende. Hun havde allerede en liste over ham. Ikke at hun ville dele den. Hun havde fordomme om det sted hun havde drømt om siden hun var ti og nu var på og hun havde fordomme om hver og en af sine værelseskammerater.
Bare det at han sagde 'lol'.

"Jeg skal have en cola?"
Det var et spørgsmål.

[Adam Lyhne]

Han smilede lidt og flakkede lidt forvirret med øjnene. "Okay? Har du to?"
Han var egentlig ligeglad med at han var påtrængende. Selvom han for en gangs skyld følte, at han havde noget at tabe og at det var nemt at tabe. Man skulle nærmest bare sige det forkerte en gang, så skulede hun ondt på en eller fnyste.