Post by Nishay M. Asran on May 21, 2013 19:05:11 GMT 1
//Til tråd fra Aktivitetsrummet:
SHIT!
Nishay fór sammen, da en skikkelse synes at dukke op ud af det blå. Et lille gisp undslap hende; luften, der blev trukket alt for hurtigt ind i luftrøret, så hun kom til at hikke lavt.
"Lærke?" spurgte hun forundret, da hun genkendte T-shirten og håret. Hendes dybe, hæse stemme havde fået en lidt skinger klang, men ikke så meget, at hendes stemme var unaturligt lys.
"Shit, jeg blev forskrækket," mumlede hun og kom i tanke om, at hun skulle svare på spørgsmålet, som var kommet over Lærkes læber som det mest naturlige i verden efter den akrobatik. Nishay drejede hovedet mod døren som tegn på, at hun var på vej ind. Hun lod fingrene glide igennem det tykke, sorte, glatte hår og fik redt nogle løse knuder ud i samme ombæring.
"Hyggeligt nok," svarede hun med hul stemme og fik lyst til at bande højt på sit modersmål, "de er alt for festlige og larmer, og jeg var på vej ind på værelset."
Der var noget fladt over hendes direkte formulering - som om den syngende, blide tone i hendes stemme havde forladt hende for stedse og efterladt hende med en intetsigende, monoton københavnerdialekt, der ikke satte tryk på nogle af stavelserne.
"Men det er jo deres game, så dem om det. Hvad så med dig? Har du været ude og løbe" tilføjede hun - ikke for at være høflig, men hun var faktisk lidt nysgerrig, fordi hun havde bekymret sig, mens hun havde siddet hos de andre - i begyndelsen, i hvert fald. Det var ham den høje, der havde taget imod udfordringen at gå ud til hende, selvom Nishay slet ikke kunne se logikken i, hvorfor nogen skulle gøre det. Skide 2. G'ere, der troede, at de var noget... og så var han bare kommet totalt afslappet tilbage, som om "han havde ordnet, hvad det end var". Hvad var det egentlig? Havde fyren snakket med Lærke om Selma? Og hvad kom det ham ved?
SHIT!
Nishay fór sammen, da en skikkelse synes at dukke op ud af det blå. Et lille gisp undslap hende; luften, der blev trukket alt for hurtigt ind i luftrøret, så hun kom til at hikke lavt.
"Lærke?" spurgte hun forundret, da hun genkendte T-shirten og håret. Hendes dybe, hæse stemme havde fået en lidt skinger klang, men ikke så meget, at hendes stemme var unaturligt lys.
"Shit, jeg blev forskrækket," mumlede hun og kom i tanke om, at hun skulle svare på spørgsmålet, som var kommet over Lærkes læber som det mest naturlige i verden efter den akrobatik. Nishay drejede hovedet mod døren som tegn på, at hun var på vej ind. Hun lod fingrene glide igennem det tykke, sorte, glatte hår og fik redt nogle løse knuder ud i samme ombæring.
"Hyggeligt nok," svarede hun med hul stemme og fik lyst til at bande højt på sit modersmål, "de er alt for festlige og larmer, og jeg var på vej ind på værelset."
Der var noget fladt over hendes direkte formulering - som om den syngende, blide tone i hendes stemme havde forladt hende for stedse og efterladt hende med en intetsigende, monoton københavnerdialekt, der ikke satte tryk på nogle af stavelserne.
"Men det er jo deres game, så dem om det. Hvad så med dig? Har du været ude og løbe" tilføjede hun - ikke for at være høflig, men hun var faktisk lidt nysgerrig, fordi hun havde bekymret sig, mens hun havde siddet hos de andre - i begyndelsen, i hvert fald. Det var ham den høje, der havde taget imod udfordringen at gå ud til hende, selvom Nishay slet ikke kunne se logikken i, hvorfor nogen skulle gøre det. Skide 2. G'ere, der troede, at de var noget... og så var han bare kommet totalt afslappet tilbage, som om "han havde ordnet, hvad det end var". Hvad var det egentlig? Havde fyren snakket med Lærke om Selma? Og hvad kom det ham ved?
