Hyggeaften

[Theo Hedegaard]

Theo drak af sin øl og smilede over folkene og stemningen. Det var sgu pænt hyggeligt det her. Det var selvfølgelig også navngivet Hyggeaften, selvom der da havde været de der sære sorte huller af akavet stilhed efter nogle skænderier man vist skulle være gammel i gårde for at forstå. Men det var også okay, når de kunne sidde og skåle og grine nu igen. Og så skulle nogen vel op pg mime? Tænkte han et splitsekund før Liam spurgte og Dennis bekræftede på en måde der tydeligvis strøg mod hårene hos Liam. Han kunne ikke lade være med at grine selvom der jo så pludselig gik op for at det var ham igen.

"Ja, så må jeg jo påtage mig den store opgave," sagde han da han rejste sig stadig med flasken i hånden.
"Så længe jeg ikke skal op og gøre det på bordet."

Han fiskede en af sedlerne frem, læst den igennem en gang, læste den igennem endnu en gang, sukkede let og stillede sin øl fra sig.

"I må hellere sikre jer at I har gættehatten på," bemærkede han med et skævt smil og mumlede for sig selv, " here goes nothing."

Han begyndte med det basale, holdt seks fingre op, en for hvert ord i sætningen. Da han havde sikret sig de forstod det, pegede han på den første finger; det første ord.

Theo trak hænderne op foran som trak han lidt i jakken han havde på og samlede attachemappe hvor de stod på gulvet mens han rettede lidt på slipset. Det måtte de da kunne forstå.

[Jonathan Bailey Smith]

Da stakkels Noah havde stået i noget tid og udført de samme bevægelser dristede Jonathan sig til at gætte igen. Han var slet ikke sikker mere, ud over noget med supermand, selvfølgelig og noget med at flyve. Men det gav jo også fin mening. De andre var åbenbart heller ikke så overbeviste, fordi hele holdet var ret stille.

"Supermand flyver rundt og leder efter klodset kvinde?" Forsøgte han sig og prikkede Selma drillende i siden i det han hviskede til hende. "Ligesom dig, Sellie,"

[Selma Åberg]

Hun smilede og røg lige kort ind i sine egne tanker, mens hun så på sin lækre kæreste. Man kunne se at han vidste, at han var lækker, og det syntes Selma bare var fedt. Der var så mange fyre med lav selvtillid, og det ødelagde bare det hele. Det gjorde bare Noah virkelig charmerende og meget karismatisk. Lækkert.

Jonathan sagde noget, og hun røg ud af sin dagdrømmen.

"Hva'?" Hun så på Jonathan og det gik op for hende hvad han havde sagt. "Er JEG klodset? Du må forveksle mig med en anden. Jeg er mega elegant, jo."

Hun prøvede at holde et skævt smil tilbage og så ham i øjnene, for at overbevise ham om hvor sandt hun talte. Men det var helt tydeligt at hun ikke mente det. Hun var i sandhed klodset, men når man ikke var så høj, gjorde det ikke så meget. Folk syntes åbenbart bare at det var nuttet.

[Anton Sommer Engström]

Da han endelig kunne slappe af efter veloverstået arbejde, besluttede han, at det var tid til at drikke sig i hegnet. Han skænkede endnu et gajolshot op til gruppen og drak det hurtigt. Han var i god træning. Bedre end nogensinde faktisk. Men han havde ikke i sinde at holde igen af den grund. Der var altid en god anledning til at drikke. I sommers drak han som et svin fordi alt var lort, nu ville han drikke som et svin fordi alt var pissegodt. Nu havde han jo også John til at følge sig i seng, når han ikke kunne stå på benene længere. Og nogle nye værelseskammerater til at tørre bræk op.

Han lagde godt mærke til, at mange folk gik, men de plejede at komme tilbage i løbet af aftenen. Og ellers var der rigeligt med mennesker til at holde festen kørende hele natten. Det måtte putterne da være med på, der var ingen bedre måde at lære hinanden at kende på end ved at blive rigtig grimme, sjove og ucharmerende sammen.
"Jeg skal lige pisse. 2 secs." Han blev nødt til at forlade gruppen igen, denne gang ville det nok ikke tage lige så lang tid. Når man skulle, så skulle man.

På vejen blev han lige nødt til at gå forbi sofaen hvor John sad og give ham et langt kys. Nu skulle de fandme være cheesy i stedet for de der irriterende mennesker, som ikke kunne være i samme lokale. Det var nye tider.

Och utan ett ljud
Mitt hjärta i din hand
Har jag tappat bort mitt språk
Det fastnar i ditt hår

Jag kan inte ens gå
Utan din luft i mina lungor
Jag kan inte ens stå
När du inte ser på
Och färglös som en tår blir jag
Utan dina andetag

Han var pishamrende cheesy og havde søde og oversentimentale sange på hjernen og havde for første gang i sit liv overhovedet intet imod det. Det var sgu lidt befriende.

Han kom hurtigt tilbage til toilettet, på vejen havde han medbragt kakaomælk og Pisang Ambon og nogle flere plastikkrus, og han kom lige i tide til at Theo fortsatte legen.
Han blandede sig en drink, mens han kiggede på Theo, der fik forklaret at sætningen var seks ord. Så langt, så godt.
"Forretningsmand?" var hans bedste gæt til de første fagter.

[Theo Hedegaard]

Netop! Ham Anton var egentlig okay skarp til det med at gætte, tænkte Theo. Men det kunne selvfølgelig bare skyldes ekstra dopamin, endorfiner og noradrenalin. Han smilede for sig selv, han var jo ikke biolog, så han skulle nok bare glemme alt om de der hormoner når de nu alligevel ikke indvolverede ham.

Han gik videre med at mime. Pegede på den tredje og så den anden finger, for at indikere at han ville mime dem i omvendt rækkefølge. Så rettede han sit blik ned mod det han lod som han havde mellem sine hænder. For at gøre det tydeligt hvad det var han gjorde, lod han en finger følge retningen øjnene scannede og trykkede engang i mellem på 'skærmen'.
Det han så gjorde var at markere med anden finger at han gik over til det andet ord nu. Han lod den imaginære ting falde fra sin hånd og så passende overrasket ud i ansigtet.

[Noah]

Noah rystede på hovedet og så nikkede han energisk på kvinde.
Han tog et kamera op for ansigtet.

Damn. Hvor svært kunne det være? I mean, come on! Superman blev da naturlgit afledt til freaking Lois Lane? Right?
Han havde ikek noget imod at stå her og hoppe. Det var rigtigt sjovt, men han begyndte at blive en anelse desperat. Sam og Freya havde ikke åbnet munden og Selma virkede mest som om hun afklædte ham med øjnene. Hvilket fik ham til at blinke til hende da han fangede hendes blik.

Han rakte hænderne op i en 'Wait, wait, wait.' Lavede Superman holdningen igen lavede og tegnet som var et kryds og poserede så som en kvinde.

Come on!

[liam]

"Forretnings mand ser porno og taber sin iPad."

Det røg bare ud. Den slags skete fandme. Det var sket for ham. Okay fair nok havde han været ved at masturbere, og så var hånden lissom gledet på Atilla lige op i padden og så var lortet totalt røget ud af hans hånd og så flækkede skærmen. KRaftedme irriterende. SÅ han var stoppet med at stå op med en iPad når han masturberede. Det var for dyrt.

Shazam!

[Jonathan Bailey Smith]

Nå, det var så ikke rigtigt. Der kunne man bare se. Ikke fordi han egentlig havde regnet med det. Og Selma var sød og stædig. Og klodset. I den grad. Hun faldt over sine egne ben hver gang hun kunne komme til det. Men heldigvis var der jo heller ikke så langt at falde. Og hun kunne vel for pokker få Superman derovre til at gribe hende.

"Ja, det er du faktisk. Men det er okay, det kunne være værr..." Han blev afbrudt af Antons hånd der skød ud af det blå bag dem, drejede hans ansigt lidt til siden og kyssede ham inden han nåede at opdage det. Damn.

Da Anton forsvandt igen, alt for hurtigt hvis man spurgte Jonathan, drejede han sin opmærksomhed tilbage på spillet og grinede lidt. Han nåede lige at se slutningen af det Noah gen-mimede.

"Det fik jeg altså ikke lige fat i. Jeg kunne vel ikke få dig til at mime det igen, hva?"

[Noah]

Noah hørte et bud fra en anden mens Anton snavede Jonathan.

"Amanda, hjælp lige," sagde han, mens blondie gik forbi. Hun vendte hovedet og i det blik så han at ingenting var i orden.
Han så om nogen gik efter hende, en veninde, ham Marius, nogen?

Noah havde ikke lagt mærke til optrinnet, deres gruppe var lidt væk fra hvor dramaet var blevet udspillet og han havde faktisk haft ryggen til. Det var ikke fordi han som sådan havde en relation til hende, men de havde snakket, hun havde hjulpet ham med bøgerne og det var vist også hende der havde fået ham op på gulvet.

Noah gik et skridt frem, bukkede for sin gruppe og kyssede Selma galant på håndryggen.

"Jeg er ked af at ødelægge the game, men jeg bliver nødt til at gå." Han rynkede panden. "Men Jonathan du var så close, det må være dig." Inde i hans hoved kørte en Backstreet Boys sang, men det prøvede han at undertrykke (It's gotta be you)

"Pardon, men jeg bliver nødt til lige at løbe."

Han løb ikke, man havde det lange ben foran, mens han gik efter den noget mindre Amanda, som han hurtigt indhentede men ikke før hun var ude på gangen, på vej mod aulaen og ud.

"Hello sunshine," sagde han med et smil. "Er du allright?"

[Selma Åberg]

Selma smilede efter Anton, men det døde hurtigt, da han bare gik uden at sige noget til hende. Så smilede hun igen, så hendes øjne blev helt smalle.

"What, han lagde ikke engang mærke til stakkels mig, Jonnah. Den er helt galt med ham. Hvor meget har den fyr drukket?"

Det var faktisk lidt som om deres snak slet ikke var sunket ind, og det kunne hun ikke lade være med at tænke på, selvom hun havde anstrengt sig hele aftenen for ikke at tænke negative tanker hele tiden. Hun prøvede bare at ryste tankerne ud af hovedet ved at sige til sig selv, at han sikkert allerede havde drukket ritig meget. Det ville da i hvert fald ikke være så underligt, hvis det var tilfældet.

Noah stod stadig deroppe, men hans opmærksomhed var pludselig et andet sted, og Selma forstod det ikke først, og kunne ikke rigtig forbinde de to ting med hinanden, men jo, Amandas frisure og hendes lange skridt ud af rummet var lige der. Og Noahs øjne fulgte dem, og han sænkede armene og begyndte at gå i den retning. Hun ville protestere, men det ville være ret nederen af hende, så hun smilede bare. Og hun havde lidt ondt i hovedet faktisk, og hun orkede ikke lige at begynde på det, for hun var ikke en nederen kæreste. Godt nok havde hun set dem meget sammen, men hey, det var da helt fint. Han gik forbi hende og stoppede og hun smilede, da han kyssede hendes hånd, og bed sig i læben.
Men så forsvandt han også. Hun havde lige troet, at hun havde taget fejl.
"De skrider alle sammen nu, gør de ikke?" spurgte hun og hendes hoved faldt ned på Johns skulder som om det var lidt for stort og tungt.

[Jonathan Bailey Smith]

"Men Jonathan du var så close, det må være dig."
"Ai ai, sir," nikkede han, og mærkede Selmas hoved falde tungt ned på hans skulder. Jonathan aede hende lidt over håret mens Noah spurtede efter Amanda der var på vej ud af døren. Deres lille hold var blevet kraftigt reduceret, Selmas reaktion var rimelig, det var totalt trist.

"What, han lagde ikke engang mærke til stakkels mig, Jonnah. Den er helt galt med ham. Hvor meget har den fyr drukket? De skrider alle sammen nu, gør de ikke?"

Jonathan trak på skuldrene så Selmas hoved faldt ned og måtte hænge på egen hals igen.
"Jeg har ikke holdt øje med hvor meget han har drukket. Burde jeg det?" Grinede han. "Det burde jeg måske nok. Og jo, det tror jeg de gør, sweetiepie."

Han spurgte mere henvendt til resten af gruppen, uden om Selma: "Hva, gider vi spiller videre eller hvad? Fordi ellers gider jeg ikke gå op."

[Selma Åberg]

"Skal vi ikke bare slappe af nu?" spurgte Selma og knugede ham lidt, så han ikke rejste sig op og gik også. "Der er alligevel næsten ikke nogen tilbage til at gætte," grinede hun. Hun så lidt rundt. Der var stadig nogle stykker tilbage, men det var ikke mange.
Selma fiskede sin mobil op ad sin nederdels lomme som en refleks og så at hun havde modtaget en sms. Hun havde ikke mærket den vibrere. Det var Noah. Hun kunne ikke lade være med at smile lidt.
Hun svarede på sms'en.

[Theo Hedegaard]

Det var ikke... helt hvad han havde mimet. Det var lidt utroligt som Liam kunne vende alt til noget sexrelateret, det var i sandhed et talent af sin egen kaliber. Hvis bare der havde været nogle flere mimesedler der handlede om sådan noget, men ak nej, sikke en uheldighed.

Theo tænkte sig lidt om, hvordan i alverden skulle han få dem til at gætte sætningen? Det var gået fint nok med forretningsmand, og for sin del også med at han tabte noget, men hvordan skulle de nogensinde gætte "Forretningsmand taber e-bogslæser i islandsk vulkan"?

Han rystede på hovedet og viftede lidt med hænderne for at vise at det ikke var rigtigt, men at der var lidt rigtigt i det. Han mimede e-bogen med en tydelig finger der fulgte læseretningen igen og tabte den igen. Måske skulle de bare have lov at prøve sig frem.

[liam]

"Fuck!" udbrød Liam.

Han havde været så sikker og de nye bevægelser var ikke nogen som helst hjælp. Altså var alle fucking dårlige til det her spil? Oder was? Hvor var det bare typisk.
Liam skyllede et shot bagover og gjorde det samme med sin krop, faldt bagover i sofaen. Hvorfor sagde de andre ikke noget. Hende Sophia kunne da godt. Ham bøssen var bare skredet. Skulle vel røvpule en anden fyr.

[liam]

Men den anden bøsse var ikke skredet! Og han rakte ind over og klemte sine vamle, cremefugtige fingre om hans lår så man kunne se det efterfølgende på hans shorts. Liams øjne blev spærret op som han trak øllen op til sine læber og nervøst drak.

"En af de herzenz ny modernez puzzzlinger som alle tech'er kan lide og alle old-zchool boyz ikke kan. Ih en skam Anton-znutten zmuttede."

Ved hver eneste latterligt sisselende s som blev til z løb det koldt ned af Liams ryg. Han fik det fysisk dårligt og var bange for at hans øl ville komme op igen snart. Fack!

"Det er en e-bog!" sagde Dennis og klemte igen om Liams lår. "Forretningzmand taber zin e-bog."

Men Liam fik sin øl-slurk galt i halsen. Virkeligt galt i halsen og døde.