Søen

[Amanda Dagmar Carstensen]

Amanda lod sig trække op af Noah, der tydeligvis skulle vise et eller andet og hun havde nok forventet at det ikke var noget særligt. Men Noah blev alligevel ved med at overraske hende og hun tog sig selv i lidt at måbe. Det krævede rimelig mange armkræfter og de fleste der prøvede, bankede nok tænderne ned i bænken. Ubevidst holdt hun hånden oppe for munden ved tanken.
Men Noah landede elegant bag bænken igen.

Et øjeblik anede hun egentlig ikke hvad hun skulle sige, for det var rimelig vildt det han havde lavet og fuldstændig uventet. Og det var sjældent Amanda blev målløs.

"Du er fandeme vild."

Sagde hun så endelig og smilede stor til ham.

"Du er jo en hel wonderboy."

Endnu en Disney reference og den var bestemt ikke dårlig.

[Noah]

Noah grinede af hendes første kommentar og så strøg han sig over panden og drak af en usynlig flaske.

"Mmh herkuladedrik," sagde han på præcis samme måde som ps1 spillet. Men den hørte ligesom til filmen. Og han sagde det kun for at vise at han vidste hvor dét kom fra.

Han satte sig igen på bænken.

"Du havde været et år i Florida ikke?" spurgte han mest retorisk. "Jeg har været cheerleader de sidste to år i NY."

Udtalte New York med de engelske kapitaler.
Var han flov over det kunne man ikke se det. Han sagde det til hende fordi hun havde en chance for at forstå. Ikke se ham som en homo.

[Amanda Dagmar Carstensen]

Amanda fnes lidt og satte sig på bænken igen. Det var 100 år siden hun havde spillet det gamle ps spil, men hun og Marius havde jo også en forkærlighed for Disney film og havde sagt lige netop den karakteristiske sætning så mange gange.
Hun nikkede kun kort til hans spørgsmål om hun havde været i Florida, for hun opfattede godt at det blot var retorisk og at der ville komme mere.

Cheerleader. Selvfølgelig. Det var lidt en misforstået ting, det at være mandelig cheerleader og hun havde heller ikke helt forstået det til at starte med. Men en af de piger hun havde snakket med der over, havde taget hende med til en cheerleader træning, hvor hun med egne øjne kunne se at fyrene ikke var der for at stå med pom pomer og et lille miniskørt. De var der for at kunne tilføre kræfter til de mere svære kast og så var det jo ikke nogen dårlig udsigt de havde. Der var langt flere fordele end ulemper og det var ikke bare let arbejde. Hun så imponeret på ham.

''Vildt. En af pigerne på den skole jeg gik på, viste mig at det ikke bare var fis og ballade drengene lavede på holdet. Det var jeg ellers overbevist om i starten.''

Hun pillede lidt ved flasken, men havde hele tiden blikket på Noah.

''Var du det kun i NY, eller også nogle af de andre steder?''

[Noah]

"De sidste to år har jeg gået på den samme skole, men jeg har altid rejst meget selv om. Jeg er vel en slags nomade," han tog en tår fra flasken mens han tænkt over sit udsagn.

Nomade var meget godt sagt. Da han var ti boede han tre forskellige steder, det samme da han var 11 og 12. Måske var det derfor da han blev 13 at han kom på kostskole. Året i Buenos Aires var ikke et han selv havde været helt vild med eftersom han på det tidspunkt ikke havde boet med sine forældre i to år.

"Jeg har boet i LA, Vegas og DC ud over New York, men NY er den by jeg fast har boet i længst."

Det var ikke usandt. To år i London da han var fem og to år på kostskolen senere. Shebbear College. England, men sydvest. Men New York da han var 11 og så de to år han netop var færdig med. Regnede han med at tage resten af sin tid i Danmark? Det vidste han ikke, men de næste to år.

"Men hvad mener du med de andre steder?"

[Amanda Dagmar Carstensen]

Det var hel vildt hvad Noah måtte have oplevet af forskellige ting, igennem hele hans liv. Selv var hun glad for at have haft et fast sted som lille, men hun kunne mærke trangen til at rejse ud og se verdenen. Specielt efter hun ikke var sammen med David. Hun ville så gerne ud og opleve noget. Se flere sider af verdenen end lille flade Danmark, der var al for kold det meste af året.

''Jeg gad godt at have set alle de steder,''

Sagde hun en smule længselsfuldt og fik hevet øjnene fra ham.

''men jeg mener om du også var cheerleader de andre steder i USA?''

Hun tog et lille sip af flasken og rakte ham den.

[Noah]

Noah rystede grinene på hovedet.

"Damn nej. Jeg var omkring 10-11 eller sådan noget. Jeg begyndte først rigtigt på sport da jeg gik på kostskolen og så udviklede det sig, like, til cheerleading fordi min veninde Jessica gik all in og manglede en til ... eh statsmesterskaberne, så der stod jeg, ny og uden vilje."

Han trak på skulderne, havde et smil på der viste at ham gjorde det ikke noget. At han holdt af Jess og hendes åndsvage indfald. At han havde nægtet at tage ropeskipping classes med hende. Det var bare ikke ham og han så alligevel var endt med at tage med. For sådan gjorde venner. Han glædede sig til at besøge dem. Snart forhåbentligt. Havde allerede fået en mail. Men det var han vant til: At have venner pr. mail. At rejse hurtigt rundt for at se dem. Hvilket hans forældre hellere end gerne betalte fordi det var dem der havde sat hans vilkår for hans liv: At han ikke havde et fast hjem.

"Hvad siger du til en omgang 'I have never'" spurgte han med et drilsk udtryk. "Det går ud på at jeg siger 'I have never upstanding been peing' hvis du har drikker du, hvis jeg har drikker jeg også, på den måde bliver vi ikke left behind."

Han anede ikke om det også var en drikkeleg her, men han havde tit brugt den.

[Amanda Dagmar Carstensen]

En eller anden dag måtte han nærmest lave en tidslinje over hvor han havde været hvornår, så man kunne holde styr på det og ikke skulle spørge hele tiden. Men det skulle ikke overraske hvis hun alligevel rodede det sammen.

Egentlig havde han ikke haft brug for at forklare hende drikkelegen, hun kendte den jo godt, men hun afbrød ham ikke og kunne ikke lade være med at smile.

''Du mener som i 'Jeg har aldrig.'? Det kan vi godt. Men jeg drikker ikke på dit eksempel.''

Hun satte sig bedre til rette på bænken, benene over kors og vendt mod ham.

''Jeg har aldrig set Twillight.''

Ville han køre den på engelsk generede det hende ikke.

[Noah]

"Auch,"sagde Noah og rakte ud af flasken og drak. "Alle fem."

Der var både morskab og en del flovhed at spore i hans ansigt. "Den sidste havde jeg galla tickets til, så vi fløj til LA for at se den. En fest siger jeg dig. Twilight er ikke for sjov."

Han tænkte på de skrigende piger og de store stjerner. Det var ikke fordi de havde haft dårlige pladser. Bare ikke lige ved siden af de kendteste. Men sikke en fest det havde været.

"Jeg har aldrig," han gentog efter hende. "Spist en sukkermad."

[Amanda Dagmar Carstensen]

''Alle fem?!''

Hun havde troet at han måske var blevet lokket til to eller tre af dem, men dem alle sammen. Men selvfølgelig havde Noah af alle købt en galla billet og set den i LA. Hvad havde hun ellers regnet med. Muligvis havde han haft en eller anden date med og siddet lækker i et sort jakkesæt noget. Hun kunne lige forstille sig det. Hun blev også nød til at drikke på den.

''Kun den første og jeg kunne ikke tage hendes sukkerri, så har ikke gidet betale for at se de andre.''

Hun tænkte et øjeblik over hans. Sukkermad.

''Hvad tænker du på med sukkermad? Som bare rugbrød, hvidt sukker og smør eller gælder de i flere varianter?''

[Noah]

"Den der," sagde han og rynkede på næsen. "Sukker på brød med smør, really, jeg forstår det ikke."

[Amanda Dagmar Carstensen]

Hun rystede på hoved.

''Nej, har helle ikke prøvet dem. Men min farmor lavede en gang hjemmebagt franskbrød og gav mig og min bror lov til at smage det med brun farin på.''

Det havde været hvinene sødt og selv om hun havde været henrykt for det da hun var lille, så ville hun bestemt ikke have en idag. Det var også kun den ene gang hun fik lov.

''Jeg er aldrig blevet stoppet af politiet.''

Hun måtte drikke, men hun var nysgerrig om Noah var blevet. Hendes var en fesen historie.

[Noah]

Noah lo afslappet da han så hun måtte drikke. Han så på hende med løftede bryn før han selv tog flasken og satte den for munden.

"Doll, jeg tog kørekort in the states, selvfølgelig er jeg blev holdt tilbage, og jeg blev taget til en fest, politiet kom, jeg var lige fuld nok og opfattede det ikke før de havde fat i mig," han var glad for at fortælle om sig selv. Elskede det. "Din historie?"

[Amanda Dagmar Carstensen]

''På cykel hjem, lidt for fuldt også og så kom den ene landbetjent der findet i Rågeleje igennem den aften og forlangte jeg steg.''

Hun rystede på hoved, ikke noget specielt og hun måtte tilstå at hun var steget på cyklen igen lidt efter han var kørt og efter at være væltet i busken et par gange, var kommet næsten helskindet hjem.

''Tog de dig fordi du kørte fuld eller fordi du drak og ikke var 21?''

Vel begge dele. Hun vidste ikke rigtig om hun skulle være forargede hvis det var fordi han havde kørt fuld bag rettet. Det var dumt, men hun havde jo ikke været der og at hun blev snoppet over det nu, gad hun egentlig ikke. Det ville jo ikke ændre på det og hun tvivlede på at der var sket noget, når nu han snakkede så let om det.

[Noah]

Han lo.

"Du forstår ikke, jeg kørte ikke, jeg var bare til fest og var under 21, så de gav mig en advarsel. Jeg snakkede dansk til dem hele tiden, så min buddy kom ud. Jeg kunne aldrig finde på at sætte mig bag hjulet når jeg har drukket."

Noah oversatte rat til hjul fra engelsk uden at tænke over det.

"Jeg har aldrig været min kæreste utro, når jeg har haft en," sagde han. Mærkede at de fire slurke af det sorte stads steg ham til hovedet hurtigere end forventet.

[Amanda Dagmar Carstensen]

''Godt,''

Sagde Amanda med et smil, lidt lettet over ikke at behøve tage stilling til at det med at kører fuldt og sådan lige nu.

''Jeg har aldrig været min kæreste utro, når jeg har haft en.''

''Nope,'' Hun rystede på hoved og skulle ikke drikke. Inderst inde krydsede hun fingre for at Noah ikke drak på den. Men man kunne vel godt tro han var typen ... Med hans smil og charmerende attitude. Og alligevel ikke. Han virkede jo som en af de sjældne få, der var gentlemans agtig. Havde han ikke været taget af Selma, så havde hun nok blinket lidt mere med øjnene og været mere bevidst om sin flirtende natur.