|
|
Post by Noah on Oct 20, 2013 21:37:16 GMT 1
"Tak ikke mig, men min mama," sagde han og blinkede til hende.
Noah tænkte altid på sin mor som mor, men det skete at når han omtalte hende det røg ud: Mama. Han sagde det aldrig direkte til hende, men folk forstod mama og ikke mor. Mor var forbeholdt Danmark og det var Noah aldrig. Men det var jo hans mor der havde lært ham sproget og derfor var det han kaldte hende mor.
Han havde blikket på filmen igen og puttede sig ned.
Hans øjne glippede.
"Jeg er glad for at vi så den."
|
|
|
|
Post by Amanda Dagmar Carstensen on Oct 20, 2013 21:49:24 GMT 1
Amanda fnes lidt og nikkede så. Det ville hun da så gøre, hvis hun nogensinde kom til at møde Noahs mor ... Eller mama som han kaldte hende.
Hendes hånd blev liggende under filmen og helt ubevidst lod hun fingrene kører i en fjerlet cirkel bevægelse. En ting hun ofte gjorde når hun så film. Enten på sig selv, eller personen hun nu end så film med. David havde udnyttet det ofte og elsket når hun nussede på den måde. Marius pointerede det altid og spurgte om hun ikke i stedet gad at give ham massage.
Hun så godt at Noahs øjne glippede og hun kunne da også selv mærke at hendes øjne blev tunge, men hun så hele filmen. Da rulleteksterne begyndte at gøre krympede hun sig lidt sammen.
''Det var virkelig rart.''
Hendes stemme var en anelse grødet. Ikke fordi hun havde sovet, men fordi trætheden sneg sig ind.
|
|
|
|
Post by Noah on Oct 21, 2013 21:37:13 GMT 1
Han sov. Det var udelukkende grundet sprutten, den varme krop ved hans side, turen i vandet og dagen der trods alt havde indeholdt meget. Filmen havde han set en million gange. Havde også set hans ene yndlingsøjeblik.
Men Amandas stemme vækkede ham. Han så rulleteksterne på skærmen og sukkede i noget der mindede om et gab.
"Jeg gik glip af Helgas gyldne sætning," sagde han med samme grødede stemme, men uden at ligne en der havde sovet. "Jeg føler mig snydt. Det var dit arbejde at holde mig awake, sunshine."
Han kunne ikke lade være med at smile. Selvfølgelig var det ikke det. Han mistænkte sig selv for ikek at kunne sove resten af natten nu. Han smagte sin egen mundhule, var ikke tilfreds og lod derfor vejrtrækningen foregå gennem næsen. Ikke at det var slemt, det var bare ikke mint.
|
|
|
|
Post by Amanda Dagmar Carstensen on Oct 21, 2013 22:34:53 GMT 1
''Sorry,''
Sagde hun og gned sig lidt i det ene øje. Hun ville ikke helt kunne overskue at rejse sig op fra hans seng, for at vade ind i sin egen. Ikke lige nu. Og det lignede nu heller ikke på ham at han var klar til at sove mere. Den lille snyder havde ligget og sovet mens hun havde set filmen alene.
''Jeg skal nok blive bedre til det næste gang.''
Hun havde fjernet hånden igen fra hans arm og så så spørgende på ham.
''Hvilken sætning var det du ville have hørt?''
|
|
|
|
Post by Noah on Oct 22, 2013 10:06:31 GMT 1
Han rejste armene, klemte øjnene sammen og lavede en Gun med den ene hånd som han holdt med den anden.
"Det er ikke noget personligt." Præcis som Helga hvor hun affyre sit sidste skud.
Han lagde armene ned, bag hovedet, sukkede, strakte tæerne. Hele hans krop en lille smule træt, han er lidt for varm og lå lidt for komfortabelt.
"Den og så "Se, det tog mig 10 sekunder at lave en bro."" Han grinede.
Det var virkelig de små ting i Disney han fandt ustyrligt morsomme. Hele filmen var god, de små øjeblikke gjorde dem fantastiske. Og helt sikkert var han en sucker for de normale jokes, der var han ikke nogen frontløber og udpegede at det sjoveste minut i Tangled var når Moren åbnede sine store øjne og spidsede sin mund. Nærmere hvor Pascal blev fundet i den første rigtige scene i tårnet.
|
|
|
|
Post by Amanda Dagmar Carstensen on Oct 22, 2013 15:22:36 GMT 1
Hun havde godt overvejet kort om det var lige den linje Noah kunne lide, for den var så fantastisk lige i det øjeblik den blev sagt. Selvfølgelig gjorde Noah det nogen lunde efter, men hun havde jo næsten lige set den scene og han slog desværre ikke Helga.
Hun kunne ikke lade være med at fnise ved sin egen tanke og da Noah så kom med endnu en replik fra filmen, som hun selv havde leet en smule til da den havde været der, kunne hun ikke holde sit grin tilbage.
''Du ved godt at du nu er indlagt til at se Disney med mig jævnligt de næste to år ikke?''
Selv om hun tvivlede på at det var nederen for ham.
''Jeg så din samling, og der er 49 mere vi skal igennem.''
|
|
|
|
Post by Noah on Oct 22, 2013 15:36:47 GMT 1
Han løftede brynene.
"Og alle andre der betyder noget, men hvis vi tager en om ugen, så passer det jo næsten."
Noah havde ikke planer om at holde ferierne her. To ting: Det var der han kunne se sin familie og de venner han havde lokaliseret rundt om. Han havde tænkt på at give flybilletter til flere af dem og lade dem alle komme til Gentofte, holde en stor fest. Også dem herfra. Men det lå hen i fremtiden. Som på den anden side af jul. Men den slags ting skulle også planlægges. Godt man kunne hyre nogen til det.
"Eller to hver anden, man er vel stærk til matematik."
De havde jo samme linje.
|
|
|
|
Post by Amanda Dagmar Carstensen on Oct 22, 2013 15:42:10 GMT 1
''Jeg er imponeret.''
Lo hun over hans lille blær af hovedregningen han udførte. Hun var selv kommet frem til samme, når nu man tog alle ferie ugerne ud og hvad der ellers kunne ligge.
''Men så stemmer jeg for en om ugen, det er lige til at overskue.''
Marius ville jo nok forlange at være med, hvis hun lavede sådan en aftale med Noah fordi han selv var nørdet med Disney film og ville have toast når de så dem. Men lige nu var tanken om bare at skulle ligge sådan her med Noah en gang om ugen, vældig tiltalende.
|
|
|
|
Post by Noah on Oct 22, 2013 20:24:11 GMT 1
"Okay. Jeg har ikke helt styr på hvad jeg skal hvornår."
Hans ansigt så eftertænksomt ud. Han anede faktisk ikke hvad han skulle hvornår. Regnede med at en eller anden form for skema. Havde endnu ikke tjekket fritidsaktiviteterne. Eller hvad der foregik inde i byen. Han ville virkeligt gerne gymnastik eller noget lignende igen. Kunne lide at springe rundt, se stærk ud og faktisk føle sig det.
Desuden skulle han også lære Århus og kende.
|
|
|
|
Post by Amanda Dagmar Carstensen on Oct 23, 2013 20:09:52 GMT 1
''Er der nogen sinde nogen der har styr på det?''
Hun havde sjældent selv. Jo, selvfølgelig var der skoleskemaet de skulle følge og alt det, men det meste hun gjorde var impulsivt. Hendes kaldener var fyldt, men det stoppede hende aldrig fra at gøre hvad hun havde lyst til. Som her sammen med Noah. Hun var stille et øjeblik. Betragtede han blot, mens hendes fingre fulgte den ru gips der lå omkring det brækkede håndled.
''Noah ... Hvad er du for en?''
Det var et mærkeligt spørgsmål, men man havde vel lov når man var fuld. Og de havde ikke mere at drikke, så 'Jeg har aldrig'-legen var ingen mulighed. Og hun var nysgerrig.
|
|
|
|
Post by Noah on Oct 24, 2013 16:47:36 GMT 1
Noah blev overrasket over at de kom fra kalender til at blive spurgt om hvem han var. Hvilken en. Han smilede.
"Jeg er næsten en mand, jeg savner at have en bil og jeg har en perfekt krop," han grinede. "Hvad er du for en?"
JA det lød overfladisk, men han var overfladisk. Han mente også det han sagde. Han savnede en bil, han var ikke nogen mand men det var ret tæt på og så var han lige nu helt tilfreds med sig selv. Var det hvem han var? Sådan en? That guy?
Han var en nem fyr. Ham der kunne spille Prince Charming, være ham. Han vidste det og alle andre vidste det. Han havde penge, han havde stil, han havde manerer og han havde det glimt i øjet der kunne få folk til at føle de var den eneste genstand for hans opmærksomhed.
|
|
|
|
Post by Amanda Dagmar Carstensen on Oct 26, 2013 14:08:35 GMT 1
Amanda havde ikke håbet på et eller andet dybtegående svar, hvor han fortalte om alle sine mørke hemmeligheder. Han virkede ikke som typen, der havde problemer på nogen som helst måder. Han var veltilfreds, og kunne blive venner med de fleste omkring sig fordi han var så pisse god til at vende hele sin fulde opmærksomhed på en, så man ikke følte at det var ren høflighed han gjorde det af. Hun kunne ikke lade være med at smile.
''En der er enig.''
Svarede hun kort og behøvede ikke at forklare hvad hun var enig i. Man skulle være jo være helt fraværende for ikke at vide, at hun mente hans krop.
''Men mest er jeg nok bare en der er lidt uheldig, men vel også næsten kvinde. Hvilken bil plejer du at have?''
|
|
|
|
Post by Noah on Oct 26, 2013 20:46:48 GMT 1
"Jeg havde en lille bil, en Fiat 500 i NY, det er lidt fimset, men den havde ekstra heste kræfter og er nem at parkere, desuden havde jeg en Hummer for de længere ture udenbys."
Han sukkede. Bare tanken om de to biler. Der var mange minder. Desuden havde han først fået kørekort i NY værende 16 og så bilerne. Også selv om man rent faktisk ikke rigtigt har brug for en bil og så alligevel. Han hadede ventetid, at få en taxa var let nok, men at have egen vil var bedst, især når man ikke drak super meget og ikke var dum nok til at køre hvis han havde.
"Men klodset er tit bare charmerende Sunshine."
|
|
|
|
Post by Amanda Dagmar Carstensen on Oct 26, 2013 21:15:42 GMT 1
''Virkelig?''
En fiat 500 var bestemt ikke den slags bil hun havde regnet med at Noah havde. Det var sådan en bil hun måske gerne selv ville have, hvis hun havde haft kørerkort og pengene til at have en bil. Men det havde hun ikke. Hummeren var mere i Noahs stil.
''Jeg havde måske nærmere skudt på at du havde en... Audi R8 måske.''
Det var det samme som med Gymnastikken. Hun så ikke ned på det, som så mange kunne for selv om fiat 500 bilen måske var en smule fimset som han selv påpegede, så kunne han alligevel bære det. Han af alle kunne jo bære en hvilken som helst bil og den ville blive nice. Bare fordi det var ham der sad bag rattet.
''Syntes du det?'' Hun så en smule tvivlende på ham, selv om hun var glad for at han da syntes det. Men hun var bare klodset på det punkt at det ikke var charmerende mere.
|
|
|
|
Post by Noah on Oct 26, 2013 22:16:08 GMT 1
"Har også bedt daddio om en Audi den her gang," han trak på skulderne. "Hvad er det jeg syntes?"
Han kunne bare ikke helt følge med i samtalen. Det var endnu lidt tåget i hans hjerne og han nød bare at snakke md hende. Følte sig døsig, men ikke træt og måske en lille smule for varm. Han trængte til at de måske gik en tur uden for. Men han gad heller ikke flytte sig. Vidste at han en af dagende blev nødt til at træne. Hårdt. Det gjorde ham næsten glad. Han tog jo alligevel apps-applikations hver eneste dag. Så han kunne holde den skulptur mave.
|
|
''Ej hvor hårdt...''