Værelse 3

[Amanda Dagmar Carstensen]

"Bare om du syntes det var charmerende at være klodset."

Men hun snakkede hurtigt, fordi det tydeligvis ikke var vigtigt lige nu for hende, men nærmere det han havde sagt før.

"Hvad har din far så sagt til det?"

Hendes øjne var store og nysgerrig på ham. Hun kunne ikke forstille sig nogensinde at hun kunne gå til sine forældre og spørge om de ville købe en bil til hende. De ville grine og hvis hun gjorde ville det også bare være for sjov. De havde ikke råd til at give deres børn biler på den måde og da slet ikke en Audi som Noah gerne ville have.
Men hun kunne nu godt forstille sig at falde til i den verden Noah kom fra. Penge og ingen problemer. Men hun var nu stadig tilfreds med hendes egen tilværelse. Og hun havde aldrig følt at hun manglede noget. Aldrig.
Det stoppede hende dog ikke fra at være en smule imponeret af hele Noahs liv og hun var en sucker for audier. David havde sin motorcykel og han vidste hun syntes det var en døds maskine. Men en hel ny Audi. Hun tog sig selv i at bide sig i læben.

[Noah]

"Det var bare noget jeg sagde for at trøste dig." Han grinede let, men nåede kun et slag på skulderen før hun spurgte om noget nyt.

"Han spurgte om jeg virkelig havde brug for en og at jeg i måned skulle være for uden." Ja Noah talte lidt gammelt i det, ofest var det på grund af de bøger han læste.
Han syntes det var unfair og det kunne også tydeligt høres på ham. Hn ville have den bil nu, ikke vente en hel måned på den. Det var åndsvagt lang tid. Hvad havde hans far tænkt sig han skulle imens? Han havde altid haft en bil. Uden skulle han så vente på en bus ... En bus!

[Amanda Dagmar Carstensen]

Amanda var ikke langsom og daskede ham tilbage på skulderen, men først da han havde forklaret hvad farmand havde sagt til ham.

''Dét, var fordi jeg ikke har brug for trøst.''

Men hendes ansigt var ikke alvorligt og hun smilede stort til ham, fordi det var så tydeligt hvor unfair det var, at han ikke kunne få en bil endnu.

''Men du har vel også massere at lave på Lyngvig stadig, så den måned kommer til at gå hurtig. Og så kan du race på de jyske motorveje bagefter.''

Hun drillede ham, for selv om hun elskede Lyngvig så kunne hun godt følge Noahs trang til at komme ud. Hun var bare ikke lige så forvent som ham og kunne godt overskue at tage bussen ind til Århus.

[Noah]

"Amanda, jeg er Young and bold, en måned er en evighed for mig. Helt seriøst. Før det her havde jeg en privatchauffør hvis jeg skulle noget. Undtagen i England, der havde vi ikke helt samme frihed, men jeg var også lidt yngre og alt var på skolen, pretty much. Nej jeg tror min far piner mig."

Måske fordi at Noah satte mange krav. Ikke til hvor han boede og at alt skulle være perfekt. Han boede med to andre fyre, den ene en heavy sleeper, han kunne have krævet mere, mest var det nok bare at hans penge var der at han fik hvad han bad om og så meget bad han aldrig om. Han var godt opdraget, han udnyttede ikke sine forældre, han gjorde bare hvad de altid havde lært ham, sådan her havde de jo også formet ham. Og han var ikke 'jeg skal have' men han forventede nok alligevel en del.
Om end han ikke selv så det sådan.

"Har du kørekort?"

[Amanda Dagmar Carstensen]

Amanda ville ikke have troet på det, hvis en hver anden havde sagt det. Privat chauffør! Det var jo sådan noget man kun så på film, eller som stjerner havde. Men fordi det netop var Noah, tvivlede hun ikke på om det var rigtigt. Selvfølgelig havde han haft en privat chauffører og selvfølgelig fik han den bil han ønskede sig, men skulle lige vente en måned.

"Nej, jeg har ikke fået det endnu. Men jeg kan vidst snart tage det... Er det ikke sådan noget med tre måneder før man bliver 18?"

Det var et lidt ligegyldigt spørgsmål, for det var vidst noget i den stil. Men der var et andet der pressede op, hun ikke kunne holde tilbage fordi hun ikke var ædru.

"Hvad siger Slema til alt det?"

Godt nok kendte Amanda ikke Selma særlig meget, men det skulle overraske hvis pigen ikke var miljø bevidst... Måske ligefrem miljø aktivist.

[Noah]

Læste hun tanker, eller fortalte hun bare vidt og bredt hvor forfærdelige biler var. Han kom til at grine. Han lo så de rystede begge to. Det var nok alkoholen og at han var træt. At han havde behov for at få nogle følelser ud. Eller noget.

"Jeg har en kæreste som hader biler hvilket er min største hobby."

Han bebyrdede aldrig nogen med sin bil viden, men han elskede biler. Motorer, cylindere og ekstra tilbehør. Nej han kunne ikke reparere en, han anede ikke hvad de forskellige ting gjorde. Det betalte han for. Men han styr på hvad han havde betalt for.

"Hun hader alt ved biler." Det her lød modfaldende. Han ville bare gerne køre en tur med hende og vise hende det skønne ved biler.

[Amanda Dagmar Carstensen]

Amanda forstod ikke helt hvad det var Noah lo af, før han fortalte at Selma hadede biler. Hun løftede sejerigt hånden og smilede stort.

''Jeg tænkte det nok. Hun er lige typen til det.''

Det var ikke håneligt ment overhoved, Amanda var blot glad for at vide at hun havde tænkt rigtigt om Selma, selv om hun nu ikke hel forstod hvorfor man lige skulle hade biler. Så slemme var de jo ikke altid.

''Du må lige se at få hende omvendt så,''

[Noah]

Det tvivlede han ærligt talt på kunne lade sig gøre. Hun havde virket ret fast på det område. Nærmest som om at det var ham der skulle omvendes. Som om hun ville bruge tid på at Noah ikke længere skulle kunne lide biler. Han var glad for at hun ikke havde set i hans skab. Og vidste hvilke abonnementer han allerede havde fået omdirigeret til Danmark og Lyngvig.

"Jeg skal have seks eller syv," sagde han på samme arrogante facon som Gaston, sendte hende et smil med siden til som den langhårede macho ikek ville kunne have gjort lignende. Noah var bare bedre. Han var virkelig og han var godt til at skifte emne, at gøre ting lette og morsomme.
De var ikke helt så tætte så han ville dele alt. Ikke følelser som sådan. Det kunne han ikke. Men han var hurtig til at komme der.

[Amanda Dagmar Carstensen]

''Biler?''

Spurgte hun med et smil, for det mindede hende om Gaston, hvilket nok også var pointen ved Noahs let arrogante måde at sige det på. Forskellen var bare at Noah var tusinde gange mere tiltalende end den sorthåret bøv fra Skønheden og Udyret.
Hun satte sig op for at sidde og så på ham, som han lå der i sengen. Flot ... Fristende. Men nix pille.

''Noah,'' Hun så på ham alvorligt et øjeblik, men fik så et glimt i øjet. ''Er du ligesom alle heltene i Disney filmene?''

[Noah]

"Amanda," han sætter sig op tager hendes hånd. Løfter den til sine læber og kysser den. Blødt. Han holder den mens han ser ind i hendes blå øjne. "Det er en hemmelighed jeg ikke kan dele med dig. Men hver anden måned besøger jeg Disney og lader dem hive al information ud af mig."

Så sendte han hende et smil som han havde studeret. Naveens.

Han vidste at han havde galante manerer. Sådan var han opdraget og første gang han var ude selv var på en engelsk kostskole. Sådan var han. Trak stolen ud, åbnede døren, et kys på hånden, blomster og jakker over vandpytter. Ellers bar han hende. For det meste gjorde han det. Han efterlod aldrig en dame og han var aldrig led. Arrogant, helt sikkert, men aldrig led med vilje. Han slog gerne en anden fyr for at være ubehøvlet også selv om det ikke var hans egen dame.

"Var det svar nok?" drillede han.

[Amanda Dagmar Carstensen]

Amanda blev nød til at sørge for at hendes lunger blev fyldt med luft, da Noah smilede. Han var virkelig flot. Men det passede nu meget godt ind, som hun lod som om hun virkelig troede på det. Kørte med på den lille joke.

''Jeg tænkte det nok! Lige fra jeg så dig har jeg både set Naveen, Erik, Herkules OG Aladdin i dig!''

Skulle hun være hel ærlig kunne hun stadig mærke hans læber mod hendes håndryg og hun kunne ikke lade være med at tænke på det øjeblik ude i søen. Hvordan han havde set på hende. Men Noah var ikke hel ren gentleman og Amanda var ikke fuldkommen naiv. Fyren var af den slags der kunne se sådan på alle piger og få dem til at føle at hele verden ragede ham, så længe man blot var nær. Men alkoholen gjorde det hele bare lidt mere fristende.

''Eller du er jo nok nærmere i dem, når nu det er dig de har fået inspiration fra ... Havde du trænet ekstra meget da de skulle lave Herkules?''

[Noah]

"Siger du at jeg ikke er særligt buff?"
For ikke tale om ufødt ved nogen af filmene. Men sådan var det jo med en god fantasi. Men han smilede bare til hende og strakte sine arme.

"Jeg ville meget heller være som dig," sagde han. "Du er jo den interessante karakter."

Han mente det. Han var den kedelige forudsigelige helt der altid bare sprang rundt med en form for sværd og bekæmpede en slags ondskab.
Amanda var nærmere Meeko, eller Ray eller Maximus. Så hvad at hun ikke var pigen eller prinsessen, hun var den der fik en til at smile og grine. Den karakter man gerne ville have med hjem.

[Amanda Dagmar Carstensen]

Amanda kunne ikke lade være med at grine, fordi han sagde Buff.

''Altså spørger du de andre på skolen, så er jeg den buffeste af alle. Bare spørg Marius.''

Havde hun kunne løfte bare det ene øjenbryn havde hun gjordt det, for det ville passe perfekt med det smørrede smil hun havde om læberne. Men det måtte vige tilbage, fordi hun ikke kunne skjule at hun var en smule overrasket. Syntes han at hun var den interessante karakter?

''Så du mener at jeg måske er sådan ... Mushu karakteren? Hvis du siger Izma er vi færdige med at kende hinanden.''

[Noah]

Hun så på ham med store blå forventende øjne. Sådan så han hende. Hendes tøj krøllet af sengen, håret tørret i en skæv, uglet vinkel og et smil. For selv hvis han sagde Izma ville hun nok stadig kendes ved ham.

"Kronk," sagde han og smilede bredt. "Og Miko og Pascal og Lumiere. Så jeg er Udyret, men really there is a reason hvorfor historien er så røv kedelig at man kun får lov til at se dem danse efter han er en lækker prins igen."

Hans bryn løftede sig et par gange. Den de havde lavet som officiel to'er til SKønheden og Udyret have handlet om hendes jul på slottet mens alle endnu var fortryllet.

"Du er også bare en alfeprinsesse. Tommelise."

[Amanda Dagmar Carstensen]

Amanda kunne ikke lade være med at fnise lidt. Det gjorde hende ikke noget at Noah sammenlignede hende med de sjove karakterer fra filmene, for sådan havde hun nu også altid set sig som. Også efter hun havde tabt sig. Selvfølgelig ønskede alle piger at blive sammenlignede med den smukke Belle fra skønheden og udyret, eller Pocahontas med de flotte øjne og lange sorte hår. Men det havde Amanda ikke været før og havde altid holdt af at få folk til at grine.

Hvis hun skulle forsætte i sine Disney tanker, var det nok det der havde været anderledes ved David. Han havde ikke fået hende til at føle sig som en af bi-karakterene i sin historie, men som hovedpersonen. Ikke nødvendigvis som prinsessen i hans liv ... Det var først sket til sidst. Men det var slut nu.

''Åårh det ærgede mig ellers altid da jeg var yngre at man ikke så mere til Udyret, da han blev menneske, men det var nu mest fordi han var så flot. Hans øjne.''

Hun lagde hånden ryggen mod sin pande og lod som om hun dånede ved tanken.

''Men det passer mig nu også hel fint at være en Lumiere i skikkelse af en Alfeprinsesse, Du ærede prins.''