|
|
Post by Noah on Nov 15, 2013 0:09:50 GMT 1
Så, med et sprang han ud af sengen. Han greb hendes hånd.
"Flyv af sted med mig
Mine vinger bærer dig
Lad mig tage dig med til verdens tag"
Han trak hende op fra sengen ud i værelsets kulde og dansede med hende. Hans stemme der nok kunne måle sig med Cornelius' prinsestemme. Han svang hende let rundt som den alfeprinsesse hun var.
"Flyv af sted med mig
Til en stjerne langt herfra
Alt det som vi drømte om
Bliver sandt en dag
Du vil se så mange, mange
Ting du ikke ved
Du skal ikke være bange
Du kan ikke falde ned
Flyv af sted med mig
Slip de bånd som binder dig
Jeg vil vise dig så skønne ting
Danse på Saturns ring
Og nå en mælkevej
Stol på mig og
Flyv af sted med mig"
Han trak hende helt ind til sig og blinkede. "Er jeg nok prins nu?"
|
|
|
|
Post by Amanda Dagmar Carstensen on Nov 15, 2013 16:18:36 GMT 1
Det kom hel bag på Amanda at han pludselig sprang ud af sengen og begyndte at synge. Faktisk temmelig godt. Og hendes overraskelse var så tydelig og blev kun større da han pludselig trak hende op. Hun strittede dog ikke imod og selv om sådan noget standart-par dans ikke ligefrem var noget hun havde lært, så lod hun sig bare føre rundt af ham og kunne ikke lade være med at le. På en eller anden fantastisk måde ramte hun end ikke hans fødder og hun nød til fulde hvad han havde gang i.
Og så sluttede sangen og han trak hende helt ind til sig. Gjorde han det med vilje? Charmerede hende på den måde, fuldstændig bevidst? Hendes hænder lå på hans skuldre, ikke om hans nakke, selv om det ellers var fristende og hun kunne mærke en varme i hendes kinder der kom af lige dele sprut og fordi han påvirkede hende så meget.
''Du er nok det tætteste på en perfekt prins man kommer på i virkeligheden. Er du klar over det?''
Hun så på ham med store øjne og et lille smil om læberne.
|
|
|
|
Post by Noah on Nov 16, 2013 8:27:00 GMT 1
Han gav slip på hende. Smilede stadig og strakte sig. Hans hjerte slog hårdt. Det var på grund af hende men på samme tid ikke. Han vidste de nok burde sove, havde lige brugt 1½ time på en film. De havde skole i morgen og han var ikke en slacker. Han var dygtig. Han lavede sine ting, hurtigt og rigtigt og han kom til tiden.
"Comes with the smile," sagde han. "Desuden ville en prins sende dig i seng. Jeg er desværre både selvisk og lidende under jetlag, så kan vi ikke finde på noget så jeg kan falde om igen?"
Han grinede. Var stille og rolig. Satte sig på kanten af bordet. Eller mere støttede sig til det. Nej han var ingen prins. Men han kunne godt lide at folk tænkte sådan på ham. Som altid.
|
|
|
|
Post by Amanda Dagmar Carstensen on Nov 16, 2013 10:49:05 GMT 1
Hvis Amanda skulle være hel ærlig, så var hun slet ikke træt. Jo, lagde hun sig ned, så ville hun nok falde i søvn, men som hun stod der, stadig mærket af Noahs svingom med hende, var hun ikke noget nær træt.
''Jeg kan da godt putte dig, hvis du vil have det.''
Grinede hun og satte sig på hans seng.
|
|
|
|
Post by Noah on Nov 17, 2013 17:27:23 GMT 1
"Egentlig vil jeg hellere have et bad," sagde han. Det var det med søen og han var nok en lille smule pertentlig på det område.
"Så hvad siger du til en sangdyst mellem båsene? I disneysange selvfølgelig."
Hun havde løftede øjebryn og et afslappet smil. Det at bade forskelligt køn med en tynd vandresistent væg imellem havde han det fint med. Og det ville være så sjovt. Helt uden tvivl. Og klare hans hjerne. Det måtte bare være for det bedste.
|
|
|
|
Post by Amanda Dagmar Carstensen on Nov 18, 2013 13:55:46 GMT 1
Amanda skulle ikke bruge lang tid på at overveje hans tilbud om sangdyst og med et smil nikkede hun.
''Så behøver vi heller ikke stinke af sø mere.''
Selv om det nu ikke var første gang i dag hun lugtede af søvand, for da hun væltede og brækkede håndledet, havde det været ved søen og blusen hun havde haft på lugtede. Hvilket hun garanteret også gjorde. Ligesom ham. Og hun ville ikke sove nu alligevel.
''Jeg henter lige håndklæde og sådan. Vi ses vel bare der ude?''
|
|
''Ej hvor hårdt...''