Værelse 4

[Lærke]

Lærke lyttede. Det kunne hun vel egentlig godt. Det var måske også fint nok at se andre. Fordi skulle hun selv give det her møde karakter fra 1 til 10 måtte det blive en 4. Det der med at møde nye mennesker var bare ikke let for hende. Overhovedet.

"Nå jamen det lyder egentlig okay," sagde hun med et lille smil. Selv ville hun nok ikke bade. Det der med at vise sin krop i undertøj og ikke være fuld, sprang hun hellere end gerne over.

[Selma Åberg]

Selma tænkte et øjeblik over, om hun havde sagt ordentligt farvel til sine forældre og brødre, da hun gik på gangen til sit værelse. "Værelse fire," sagde hun frem for sig, mens hun gik.

Hun havde krammet dem og givet dem et kys på kinden. Hun havde endda ladet sine brødre slå hende lidt hårdere i ryggen, da de krammede hende og brokkede sig over hun var så hård at kramme på grund af alle de ben. Hun ignorerede dem bare når de sagde det.
Far havde smilet bag sit skæg og blev ved med at fortælle hende, hvor stor hun dog var blevet og hvor stolt han var af hende. Mor græd, men det havde hun også gjort på efterskolen og de to andre år, så hun gav hende bare et knus og gav hende plads til at pudse sin næse en zillion gange.
Så fandt hun døren. Hun hørte nogen samtale derinde, men hun åbnede stadig døren. Hun havde tjekket sedlen i toget, og hun skulle dele værelse med to 1.g'er og en 2.g'er. Det kunne hun sagtens klare! Lige da hun skulle til at trække i døren, fik hun en sms. Den var fra Jonathan! "Yay...!" mumlede hun for sig selv inden hun svarede.
Så åbnede hun døren med et smil og kiggede ind.

[Amanda Dagmar Carstensen]

Amanda havde nok ikke forventet en hel vild reaktion fra Lærke, men det var da altid rart at se at hun smilede og ikke bare trodsigt holdte på at det sikker bare var en kedelig fest. Hun skulle lige til at åbne munden og snakke videre om festen men lukkede den hurtigt da døren gik op og endnu en værelses kammerat trådte ind. Hun vendte hurtigt hoved mod døren selv om hun godt var klar over hvem det var.

Det var Selma... Et eller andet med å, som gik i 3.G. De havde vidst hilst på hinanden en gang imellem, men intet stort og vildt forhold men hun lyste alligevel op i et stort smil.

''Selma! Hej''

Hun svang hoved for at fjerne noget af det lyse hår fra øjnene.

[Lærke]

Selma var typen hendes bror ville falde for. Tynd. For tynd, men smuk. En han kunne holde om og beskytte. Lærke kunne ikke helt vurdere om pigen rent faktisk var typen der var ubehjælpsom. Den slags viste sig ofte sejerer end de var. Hun fik et flash back til Ringenes Herre, hvor der gentagende gange står det samme om hobitter.
Amanda virkede en smule lettet over afbrydelsen. Det kønne ansigt lyste op i en genkendelse. Lærke mærkede misundelsens stik. Hun hadede at skulle skabe nye bånd, men det var af ejet valg og i det mindste disse tre måtte hun prøve og komme ud af det med.

"Hej. Jeg hedder Lærke." Hvor mange gange havde hun ikke sagt det nu? Og hvor mange gange skulle hun sige det til den grill-fest. Freaking Fucking Yay ... men der var ikke megen glæde i den tanke, som ellers var i hendes brors udråb. Slut med den sentimentalitet. Fy føj - hun var lige ved at spytte på gulvet, men dette var nok ikke lige stedet.

[Selma Åberg]

Hun så rundt i rummet. Der var tre piger, men hun kendte ikke to af dem. Fuck, hvor var det fedt at være tilbage, tænkte hun med et smil, der var svært at få smørret væk.

''Selma! Hej'' lød det fra en blond pige på en af en-mands-sengene og Selma brød ud i et endnu større smil.
Hun kendte ikke hende Amanda vildt godt, men hun havde da hilst på hende og snakket lidt med hende. Det var jo desværre ikke alle man kunne få et tæt venskab til - der var alt for mange og der kom hele tiden flere!

"Amanda! Hej!"
Hun lagde hurtigt tasken ved den anden ledige en-mands-seng og gav den blonde 2.g'er en knus med hendes tynde krop. Hun kom kort til at tænke på om hun mon var så hård at kramme og skød tanken væk. Hendes brødre prøvede bare at være irriterende, hun blev nødt til at lade vær med at tage det så seriøst. Hun lo kort til Amanda og kiggede så rundt i rummet på de andre to piger.

"Hej. Jeg hedder Lærke," sagde den ene. Hun havde et flot, mørkt hår der var sat op i en fletning. Der var noget lidt sporty over hende, eller var det bare hende?
"Hej, Lærke!" udbrød hun, "Ej, jeg elsker din trøje!"
Så kiggede hun over på den nederste køjeseng, hvor der sad en smuk pige med det flotteste hår hun nogensinde havde set. Det var tykt og vildt langt.

"Du er Nishay, ikke? Eller Neshai... Nish...-ay...?" Selma prøvede sig lidt frem med latter i stemmen. Der var bare en eller anden ting med, at danskere altid udtalte udenlandske navne forkert. Altid. Nogle gange kunne man aldrig rigtig sige dem rigtigt.

Før pigen med det flotte hår nåede at svare blev der banket på døren. Hun sendte de andre et hurtigt smil. "Ja?" Så gik hun hen og åbnede døren og kom med et eller andet udbrud. Der stod Jonathan hun ikke havde set i næsten to måneder! Inden han nåede at reagere faldt hun ham om halsen.
"JONNAH!" lo hun.

[Jonathan Bailey Smith]

//ankom til tråd (faktisk står han i døråbeninge, besværligt sted xD)

Jonathan vaklede næsten bagud da pigen overfaldt ham. Han smilede stort, og gav hende et hurtigt, overfladisk kys på kinden. Det havde de gjort så længe de havde kendt hinanden. Hun var den eneste han gjorde det med. Normalt var det virkelig ikke noget for ham, men Selma var bare så vidunderligt mærkelig at man ikke kunne lade være med at lege med.

"Hey, babe" Han gav hende et klem tilbage inden han gjorde sig fri af hendes greb og gav et vink med hånden til de andre piger i rummet. Sikke mange roomies hun havde fået sig. De så da gode nok ud.
"Hej med jer - Jonathan." Dem kunne han altså møde senere. Det var Selma han var her for. "Du skal med mig til grillfest nu." sagde han bestemt, og tog hendes hånd for at trække hende ud af døren. På vejen hviskede han hende i øret. "Anton opfører sig mega underligt..." Hun vidste godt hvad han mente. Håbede han. Hun havde ligesom fuldt mere hele vejen i deres forhold. Og hun var gode venner med Tony også.

[Selma Åberg]

"Du skal med til grillfest nu." Hans stemme lød rigtig befalende, så hun kunne ikke lade vær med at grine. Men inden Selma vidste af det havde Jonnah fået hende slæbt ud af rummet. Og lige inden de hendes nye roomies forsvandt ude af syne, fik hun lige vinket og råbt: "Vi ses senere, mennesker!" Så lukkede han døren og stak af med hende. Mens de gik mod udgangen hviskede han, at Anton opførte sig mærkeligt. Han havde også skrevet noget lignende på Facebook, men hun havde bare sagt, at det sikkert var fordi det lige var sket... Det med dem... Hun havde ikke skrevet så meget med Anton. Han var for det første ikke til at få fat på over mobilen.
"Hmm... Hvad med at jeg talte med ham? Men tror du ikke det er meget normalt...?" Ærlig talt... De var begge smaskforelskede og de savnede hinanden vildt meget. Men hun ville ikke blande sig, de skulle nok finde sammen. Det var sikkert og vidst.

[Jonathan Bailey Smith]

"Hva..nej! Jeg har ikke brug for at nogen taler for mig." Jonathan tog afvægende hænderne op. Så begyndte han at smile og rystede lidt på hovedet. Han opførte sig fjollet. Det var sgu da i hvert fald ikke normalt. At tænke så meget over så lidt. Det havde vel ikke...

"Jeg ved sug ikke om det er normalt..men, han var bare..årg, ligemeget. Lad mig hører hvad du har lavet i ferien?"Da de kom udenfor hytten igen strakte Jonathan sig og kiggede op på den blå himmel, som så småt var ved at blive rødlig i den nedgående sol. Han smilede mens de begik sig mod festen.

"Vent lige." Jonathan bøjede sig ned, og bukkede sine comboybukser op så de blev til shorts der gik ham til lige over knæet. Det var varmt.

/forlod tråd og gik over til grillfesten

[Amanda Dagmar Carstensen]

Amanda havde ikke kunne vente og havde undskyldt over for både Nishay og Lærke. Hun ville til grillfest og der var nogle hun skulle catche en hel del op med... Og så skulle hun være fuld. Ud af døren hurtigt med et "vi ses der nede, tøser" og så var hun afsted.

[Lærke]

Nej. Lærke kunne faktisk ikke lide Selma. Det der med at man skulle virke overfrisk og fyldt med energi var noget hun overlod helt til Aske. Selv var hun hende med overblikket. Hende med roen. Og nu Amanda der på samme måde lige måtte mande sig op til at være hip og ung. Fordi det ville bare være så pisse hårdt for en af de to garvede piger at sige: 'Hey vi kan lige vise jer vej.'

Men altså. Hun ville lige ordne de sidste ting og så se på den fucking grillfest de gik så meget op i.

[Amanda Dagmar Carstensen]

//ankommer

Amanda kom ind i værelset og til al held var det tomt. Ingen der lå og kyssede i nogle af sengene. Hun rodede frustrede op i sit hår og smed sig på sengen et øjeblik. Hun kunne ikke sove selv om hun var enorm træt og hun rystede af kulde og af vrede. Hvorfor skulle hendes aften pludselig vende på den måde. Den var egentlig started okay, men så fordi at han pludselig skulle dukke op, så var det hele vent op i hende. Alle hendes følelser lå lige under huden og hun hadede det. Det havde taget hende så lang tid at komme videre og så skal det hele smadres.

Efter et øjeblik efter bare at have stirret tomt på den hvide væg, fik hen endelig rejst sig og fundet noget varmere tøj frem. En al for stor sort hættetrøje og nogle lange mørke jeans. Trøjen var slidt og det var egentlig kun en hun brugte hvis hun bare rendte rundt der hjemme. Men det var også ligemeget nu, for hendes øjne var røde og hun lignede alligevel lort lige nu. Måske hun bare skulle prøve at se om hun kunne gøre noget ved, bare for at få tiden til at gå. Hun hev sin make up taske frem og et lille spejl og begyndte at dække rødmen. Mumlen kunne høres fra det andet værelse, og selv om det kun var en mumlen var det ikke til at tage fejl... Nogen hyggede sig da i det mindste med lidt sjov og ballade. Gad vide hvem det var.

[Frida Jensen]

//ankommer til tråd

Hun bankede på ind til Amandas værelse. Hun havde ingen anelse om hvordan Amanda havde det, eller om hun overhovedet havde lyst til at tale. Det kunne jo også være hun bare ville råbe at Frida skulle forsvinde. Så ville det også være ok. Frida ville ikke blande sig unødigt. Bare tilbyde sin hjælp.. eller sit venskab.

Hun åbnede døren forsigtigt på klem, bare så hun lige kunne stikke ansigtet ind og sige:
"Hej... Har du lyst til at tale? Eller ikke at tale, og så bare være sammen?" Hun stoppede igen sig selv før spørgsmålet fik tilføjet 2-3 rablende sætninger mere.

[Amanda Dagmar Carstensen]

Amanda havde lagt make uppen væk. Det nyttede jo ikke noget og hun skulle istedet bare se at komme ud til festen i stedet for. Men hun var ikke kommet videre end til bare at stirre ud af vinduet et øjeblik, fortabt i sine egne tanker, forstyrret af en banken. Hun vendte sig om og så på døren og Fridas milde ansigt der ikke kunne skjule sin bekymring. Et øjeblik overvejede hun blankt at sige nej. Hun ville ikke ynkes eller noget, havde brug for at drikke sig en kæp i øret og grine højt, men klokken var efterhånden langt over midnat og festen begyndte at bryde op nu. Og hvad skade ville der ske hvis hun sagde ja?
Hun smilede til Frida.

''Jo... Gerne egentlig''

Det var lettere sagt end hvad hun havde troet. Selvfølgelig behøvede hun ikke at læsse det hele over på Frida, de kunne jo også bare sidde og snakke om ingenting og hvad der var sket over sommeren. Ingen grund til at David skulle nævnes jo.... Selv om hun ikke kunne slippe tankerne om ham. Belastende nok.

[Frida Jensen]

"To sek."
Hun lukkede døren igen og listede ud i tekøkkenet og lavede to kopper te. Hun fandt også en pakke kiks. Det var sikkert Antons. Så vidt hun vidste, var han den eneste der havde været her i huset i sommer. Han ville nok ikke have noget imod hun tog dem, han plejede at være et meget venligt og delende menneske. Hun kunne bare købe ham en ny, hvis det var.
Hun tog kopperne og kiksene og gik tilbage til værelse 4. Hun var glad for at Amanda gerne ville snakke med hende.

Hun åbnede døren med albuen og gik forsigtigt for ikke at spilde. Hun satte sig på sengen og satte kopperne fra sig på Amandas natbord.
"Jeg lavede bare kamillete. Det kan de fleste lide, ikke?" hun smilede og tog en kiks. Det var dem med karamel og chokolade på. Dem havde hun elsket som barn.
"Her" hun rakte pakken til Amanda.

"såe... fed fest, hva'?" Hun smilede lidt skævt til Amanda. Det havde ikke været den fedeste i verden for hende heller.

[Amanda Dagmar Carstensen]

Amanda var kravlet op i sengen da Frida kom tilbage med to kopper te og en pakke kiks. Hun kunne ikke lade være med at smile lidt og tog med et tak imod pakken. Jo kamillete kunne altid drikkes og så kunne den måske også give varmen i kroppen igen.

''Semi...''

Hun tog en bid af kiksen. Nej, lige nu kunne hun kun komme i tanke om en fest der havde været dårligere. Amanda lagde sin pude i ryggen og lænede sig op af væggen. Til al held lå værelse 3, hvor nogen havde gang i den ved den anden væg.

''Ej, må jeg nok tilstå at den nok ikke topper min top ti... Eller top 100 for den sags skyld. Hvad med dig? Jeg efterlod dig jo bare stående sammen med... Freyaaa.''

Hun var ikke hel sikker på hvad hende den nye pige havde heddet. Alkoholen havde grebet hende der og havde sluppet sit tag efterhånden. Men det sejlede stadig en smule for hende. Hun lagde resten af kiksen på natbordet og tog den lune kop op mellem hænder for at få dem varmet.