Værelse 4

[Amanda Dagmar Carstensen]

Værelset indholder ikke specielt meget indtilvidere. 4 senge, hvor en enkel er køjeseng og de to sidste er normale med et lille sengebord i mellem. For enden er der et vindue hvor man kan se ud over markerne der omgiver skolen og et skrivebord der går fra væg til væg under vinduet giver plads til at de 4 piger kan sidde og lave lektier samtidig. Skabe har de også fået proppet ind i det lille rum og hver pige har tre hylder.
Ellers er der ingenting på væggene andet end sengelamper ved køjesengen og nogle gamle slidte gardiner.
Alt hvad der havde været på værelset før var fjernet og væggene og værelset var klar til des nye beboer.

[Amanda Dagmar Carstensen]

Amanda trådte ind i værelset, efter endelig at have fået bakset døren op. Hendes taske var temmelig stor, men hun havde heller ikke kunne beslutte sig hvad hun skulle have haft med så hun havde bare smidt ting i som hun håbede hun ville få brug for. Hvilket nok i sidste ende kun var halvdelen og det hun havde efterladt der hjemme var garanteret det hun havde brug for.
Et øjeblik stod hun og så på det tomme værelse. Hun var åbenbart den første der var kommet, men det var hun jo også sidste år. Hvorfor var hendes forældre ikke bedre til at beregne tiden? Det var jo bestemt ikke første gang de var kørt her over. Først to år med Thomas, så sidste år med dem begge og i år skulle de så over igen med hende. De måtte da snart kunne finde ud af det.

Efter at havde betragtet det lille værelse og bestemt sig for hvor hun ville sove slæbte hun tasken ind og smed den på en af en-mands sengene. Køjesenge var ikke lige hende, så dem måtte nogle af de andre gerne have glæde af. Det var så underligt at være her igen, for det lignede fuldstændig sig selv da de havde forladt det sidste år og ville ikke komme til at ligne det fra før. Hun boede i samme hus, men sidste år boede hun på værelse to, og ingen af dem hun havde boet med før var i sat her. Kun hende. Det havde da været meget hyggelig med nogle man kendte, men de var jo kun nogle få skridt her fra, så hun skulle nok overleve. Og det kunne jo være de var søde. Det var jo ikke fordi de var fremmede, kun de helt nye 1.G'ere. Og så ham Noah der startede i 2.G. Resten vidste hun jo godt ca. hvem var, men havde aldrig rigtig snakket med dem. Hun åbnede sin taske og begyndte at hive noget af al det tøj hun havde med og dynen hun havde formået at pakke med ned i også smed hun på sengen. Lige nu galt det bare om at få tingene ud, så hun kunne få et overblik.

[Lærke]

Lærke åbnede døren. Hun var blevet henvist og nu stod hun så her. Det føltes jo egentlig meget godt. Toget havde været forsinket, men hun havde en forestilling om at sådan var det altid i Jylland.

"Hej?" sagde hun prøvende da hun så den anden pige.

Hun så længselsfuldt på den tomme overkøje, usikker på hvordan man fordelte senge. På ryggen havde hun en gammel rygsæk og fra hendes arm noget der mindede om en vadsæk. Andet havde hun ikke med.

[Amanda Dagmar Carstensen]

Amanda rettede hurtigt hoved op med døren da hun hørte den klikke og en pige hun aldrig havde set før trådte ind. Hun måtte være en af de nye 1.G'er.
Amandas tøj havde langsomt spredt sig ud over sengen og ned på gulvet og forskellige ting var lagt i hjørnet på skrivebordet, tydeligvis var hendes forsøg på at få et overblik ved at gå lidt galt.

''Hej''

Smilede hun stort til den nye pige. Hun var ikke Alexia, hende kendte Amanda godt fordi hun havde set hende før så enten var det Lærke eller Nishay... Hun turdte ikke gætte lige nu.

''Slå dig ned og find plads inden det ender med jeg får taget det meste. Jeg hedder Amanda.''

Hun havde et glimt i øjet, tydeligvis lavede hun bare sjov og var godt klar over sit fejlslagende forsøg på at pakke ordentlig ud. Men hun skulle nok få ryddet op. Måske hun skulle gøre det inden resten kom så de alle ikke troede hun rodede helt vildt. Hurtigt fik hun samlet tøjet på gulvet sammen og lagt op i sengen. Så bredte det sig ihvertfald kun der. Hun havde en lidt for stor, men tydeligvis fuldbevidst, sort tanktop på der havde en bred elastik for neden og et par lyse cowboy short der gik til midt på de solbrune lår. Med den smule glød hun havde fået i løbet af ferien både i Danmark og to uger i Italien, så hendes hår nærmest hvidt ud.

[Lærke]

Med lethed smed Lærke fra døren vadsækken op på sengen. Den indeholdt hendes meget tynde sommerdyne og næsten ikke eksisterende hovedpude. Hun havde det altid varmt.

"Jeg hedder Lærke."

Hendes hår var sat i hestehale og man kunne tydeligt se de slidte spidser. Prioteringen og få klippet hår var bare ikke specielt høj på Lærkes liste.
Hun hægtede rygsækken af. Hun havde et par overklippede jeans på og en armygrøn top på, der mest af alt lignede en hendes far engang havde haft. Hvilket det også var. Indeunder kunne skimtes en sort sports-bh. Men det var ikke for at være fræk, mest fordi at det der lag på lag aldrig rigtigt var gået igennem hos Lærke.

[Amanda Dagmar Carstensen]

Amanda kunne ikke lade være med at se lidt undersøgende på Lærke da pigen smed sin taske ting op på den øverste køje. Ikke for at være nedgørende men hun kunne ikke lade være. Det var en dårlige vane altid at se hvad folk havde på og hvordan de satte deres hår, holdt det pænt eller lagde deres make up. Ikke at lærke var typen der gik højt op i det kunne hun se. Men hun var nu alligevel meget køn.

''Så mangler vi kun Nisharaya... Nishray.. Nisssh, bliver nok nød til at lærer at sige navnet.''

Det var ikke direkte rettet mod Lærke, ihvertfald ikke det sidste. Hun snakkede mest bare med sig selv.

''Du er ny her ikke?''

Hun smilede spørgende til Lærke mens hun endelig havde fået sorteret tøjet en smule, samlede en af bunkerne op i favnen og lagde det ind i det nederste skab. Hun ville aldrig kunne nå op på de øverste hylder, så hun håbede det var fair hun tog det. Ellers måtte de jo forhandle.

[Lærke]

Lærke så hvordan pigen mindre effektivt ryddede op. Måske var det bare fordi hun selv havde styr på sine ting. Altid.

"Nishay," sagde hun. Det slog hende ikke rigtigt at det lød bedrevidende.

Lærke så på skabet. Det var ikke meget plads man sådan fik til at leve på. Hun havde jo godt været klar over det, men stadig. Hvor regnede de med alle de andre ting skulle være? Nå ja, man kunne vel godt have en tøjstang hængende i den ene side. Faktisk ville det være ret smart. Ikke at Lærke som sådan havde noget tøj der skulle hænge, men så kunne det være det gav mere plads. Og så sådan en IKEA dims, der lignede et net, som man kunne have sko i.

"Det er første gang jeg er her."

Hun trak på skuldrene. Hendes hjerne kørte i høj gear. Det var mærkeligt at møde et menneske som man ubetinget blev nødt til at komme godt ud af det med.

"Og jeg starter i 1.g så jo. Du går i 2.g ikke? Jeg læste det på skolens optegnelse."

Det lød måske creepy, men det var bare Lærke.

[Amanda Dagmar Carstensen]

''Nishay'' Gentog Amanda stille, mens hun lagde endnu en bunke ind i skabet. Lidt orden var der, men nok mest noget hun kunne gennemskue. Eller hendes gamle værelses kammerater ville nok kunne gennemskue det for det lå stort set på samme måde som før, bare noget andet tøj. Allerede kunne hun tælle en masse hun havde glemt der hjemme, men det måtte hun undvære til hun en gang kom hjem. Hvilket ihvertfald ikke lige skulle være foreløbigt.

Amanda tog sig ikke specielt af at Lærke måske virkede bedrevidende, men der var jo ingen grund til at dømme folk allerede. Det havde hun gjordt sidste år og det havde kun ført til en belastende hverdag.

''Jo. 2.G'er i år, så det er bestemt ikke første gang jeg er her.. Boede faktisk i værelse to her sidste år.''

Hun smilede og lukkede døren til sit skab. Nu var tøjet pakket ud og resten af tasken manglede. Små ting. Make up, creme, nips ting og kedelige ting som noter fra sidste år og bøger de havde fået besked på at beholde da de også skulle bruges i år. Kedeligt nok.

''Hvor kommer du så fra?''

Hun lagde bunken af noter, papire, samlingen for et hel 1.g's år hen på skrivebordet i hjørnet sammen med det penalhus og andres bras hun undrede sig over at have taget med. Men stille og roligt begyndte hendes ting dog at være mindre rodede og lå i stedet på sin plads.

[Lærke]

Lærke tog rygsækken med hen til skrivebordet hvor hun åbnede den.

"Nyhavn. Født og opvokset."

For Lærke var København ikke bare et stort sted, som for de fleste der boede der. Det første der kom op var hendes vibram fivefingers løbesko. Hun lagde dem på stolen i stedet for bordet. Sko på bordet bringer uheld. Det næste var en kæmpe klods af en bog. Don Quixote. Den blev tilgengæld lagt på bordet.

"Men den forkerte side. Hvad med dig?"

Det med den forkerte side var mest fordi de boede på den side med alle barerne. Altid larm, altid en stank af pis og opkast. Og så ikke engang med udsyn til vandet, men til en grå baggård. Lærke elskede det.

[Amanda Dagmar Carstensen]

Sportstypen... Det kunne hun jo havde sagt sig selv, når hun gik rundt med en sportsbh jo. Havde Amanda været sit gamle jeg, havde hun nok afskyet Lærke nu som pesten, hvilket var pinligt at tænke på nu. For det eneste grundlag havde jo været at det var fordi hun kunne lide sport.

''Nyhavn? Cool..''

Hun smilede og hev sin noget slidte bærbar op, sammen med to make up tasker. Egentlig ikke voldsom store for hun brugte altid det samme og selv om hun gik op i sit udseende kunne hun godt lide det ikke var for meget. Hun var kommet en del i København en årgang fordi hun havde haft nogle venner der nede, men efter hun havde været et år i Amerika havde hun startet direkte her og havde ikke følt det store behov for at være inde i byen.

''Rågeleje... Nord-Nordsjælland også født og opvokset''

Hun smilede. Det var sjovt at Lærke talte så formel og kort. Hun var nok ikke typen der plabrede løs om ingenting, men holdte sig til det der var aktuelt og spildte ikke ord på noget der ikke var brug for. Måske.

''Hvad er den forkerte side?''

Nok dumt spørgsmål, men hun var jo ikke specielt kendt i København. Hun vidste hvor Nyhavn var, hvor strøget befandt sig i forhold til nørreport og hvodan man kom til rådhuspladsen. Resten var langsomt forsvundet gennem de sidste to år.

[Lærke]

Toppe og shorts, noget løbetøj. En sort HP, en slid iPod classic og to par høretelefoner. Nogle billige plug-ins og nogle store massive beats. De ting Lærke elskede ofrede hun penge på. Resten fandt hun i føtex. Som hendes tøj. Hun så på den blonde pige. Hun var meget køn. Sådan lidt perfekt agtig. Selv havde hun ikke engang taget mascara på, fordi hun havde siddet i toget så mange timer og egentlig bare sovet. Det vidste hun jo hun ville gøre.

"Den side hvor festen foregår på." hun sendte et forsigtigt smil. "Desuden bor vi i en lille lejlighed med vinduer mod gården."

Hun koncentrede sig om de sidste ting i hendes taske. Et digitalkamera, billigt, og en meget fiks bordlampe der var pakket smart sammen.

"Rågeleje? Ret idyllisk, ikke?"

[Amanda Dagmar Carstensen]

''Helt vildt. Bølgenes brusen, vinden i træerne. Når ja og så kender alle folk hinanden så det er lige til at falde i svime over af glæde.''

Hun grinte. Tydeligvis var det ironisk, ikke fordi nogle af de ting var voldsom dårlige, men det var bare ikke specielt spændene i længden og hvis man skulle ud af en rolle man var vokset op i, så var det rart at få nye øjne på sig. Byen var kun levende 4 måneder om året. Maj, Juni, Jul og august, ellers var den øde og det eneste tidspunkt der kom nogle var når de kørte igennem for bare lige at se stranden eller komme videre til nogle af de andre byer.
Sommerhusende stod tomme og kun de faste beboer var tilbage.
Amanda havde endelig fået tømt hele tasken og lagde den store nu falde firkant under sengen. Den passede perfekt, for det var også der den havde ligget hele sidste år. Bare under en af de andre senge.

''Er det ikke ret fedt? Altså at bo på Nyhavn også selv om det er på den forkerte side hvor der er fest hele tiden?''

Hun bredte dynen ud over sengen og slog sig ned mens hun så nysgerrigt på Lærke, med et smil der viste en fin hvid perlerække af tænder hvor fortænderne var en smule skæve. Hendes mor havde syntes de skulle rette det, men egentlig havde hun altid syntes det var meget sødt, speciel efter hun var blevet tilfreds med sit udseende og så havde hun ladet det være.

[Lærke]

Og så fik Amanda sagt sit klare syn på sin hjemby. Egentlig synes Lærke at det lød okay, men hvem var hun il at dømme?

"Jeg tror man vænner sig til sådanne ting når man bor i det. Så er det bar ens hverdag."

Hun så på hvor meget Amandas tøj fyldte og det var egentlig ol plads til hende. Skuffer havde nu været mere fordelagtigt.

"Det er mit hjem, så jeg elsker det," tilføjede hun.

Lærke overvejede hele problemet med pålægningen af lagnet på den nye madras. Hun kunne godt se det smarte i at have en seng på gulvet med plads til at smide ting der, men kunne bedt lide det faktum at kunn falde ud af sengen. Havde hun altid godt kunne lide. Væk med sengehesten i hvert fald. Det med at buge stigen var heller ikke hendes ting. Hun gjorde det allerede mens hun tænkte det. Så åbnede hun vadsækken stående på underkøjen

[Amanda Dagmar Carstensen]

Amanda trak på skulderne. Jo man kunne vel vænne sig til det, men hun holdte nu mere af at der skete lidt af hvert og efter 9 års skolegang med de samme hver eneste dag. De samme dømmende belastende folk, så var det nu rart med en afbrækker her på Lyngvig. Hun havde nok aldrig kendt til det vidst ikke Thomas havde gået her og da han startede i 1.g og hun hørte om det var hun ikke i tvivl om at det var her hun skulle gå når hun havde været ude af rejse. Det havde så resulteret i at hun var kommet i 1.G da han var 3.G, hvilket på mange punkter havde givet hende fordele, men også flere ulemper med hensyn til hirakiet mellem 1. og 3.G'ere.

Hun pillede lidt i sin lange halskæde hun havde, en dårlig vane men så havde hun da gang i fingrene. Den forstillede et fuglekranie af en art, i metal. Det var ikke sølv eller noget, men bare en halskæde hun var faldet over da hun havde gloet lidt rundt på nettet. Hun holdte øje med Lærke mens pigen redte seng, indtil hun ud af det blå spurgte.

''Hvad fik dig til Lyngvig?''

Lærke havde jo egnetlig virket glad nok for sit hjem, og det var jo ikke fordi der var få muligheder for at tage en gymnasiel uddannelse i Kbh.

[Lærke]

Lærke så på den stramt redte seng. Jop. Der kunne hun godt sove.

"Min mormor har været lærer her."

Lige siden hun havde hørt sine mormors historier om eleverne. Samholdet. Stedet. Hun var klar over at alt var ændret siden dengang, men hun havde fået den ide at ville gå her og den holdt hun fast ved.

"Det har bare altid været noget jeg gerne ville. Hvad med dig?"

Nu hvor hun var færdig vidste hun ikke rigtigt hvad der nu skulle laves. Det irriterede hende lidt. Det med at vente på at der skulle ske noget og at hun ikke havde fået noget og vide omkring det. Ikke fordi hun behøvede at forberede sig, men det ville være bedre end bare sidde nu og ikke vide noget om noget. Hun kunne selvfølgelig begynde og læse.