Værelse 4

[Amanda Dagmar Carstensen]

Det med David var let at svare på.

''Nej... Han er den eneste''

Men forhåbentlig kom der en anden snart eller bare på et tidspunkt. At hun ikke forklarede sig ordenlige nu tænkte hun ikke over, for med spørgsmålet omkring USA væltede der minder ind over hende.

''Det var... Helt ubeskrivelig. Jeg boede i Florida hos den hyggeligeste familie i Tallahassee. Og skolen der henne er hel anderledes end hvad vi har her hjemme, men på ingen måder lige så slemt som de fremstiller det i film. Jo der er selvfølgelig lidt klikker og alt det der, men det er ikke lige så udpræget.''

Amanda lyste op ved mindet, eller alle minderne der vældede over hende. Hun burde egentlig havde skrevet til nogle af vennerne der over. Hun havde ikke været skide go til at huske at svare på de lange mails hun havde fået i løbet af sommerferien.

[Frida Jensen]

"Hvor er du heldig. Jeg ville ønske det var mig..." Frida glemte helt at fortsætte samtalen, hun drømte sig bare hen til alle de spændende fremmede steder hun havde hørt om. USA, Singapore, Hong Kong, Canada, Frankrig, Brasilien.. Hun kunne blive ved.

Nøj, hvor ville hun gerne ud at rejse. Når hun var færdig med gymnasiet, ville hun helt sikkert tage Viola med ud at rejse. Opleve et eller andet.

[Amanda Dagmar Carstensen]

Der var ikke til at overse at Frida drømte sig til andre lande og Amanda kunne ikke lade være med at smile.

"Har du aldrig været ude og rejse? "

Hun så spørgende på Frida, men tilføjede alligevel mere inden pigen nåede at svare.

"Jeg kan ihvertfald hel klart anbefale at komme afsted på enten den ene eller anden måde. Det har kun gjordt godt for mig."

Mere end godt. Selvfølgelig havde hun savnet dem der hjemme, og specielt Thomas som hun skypet med hver eneste dag. Selv om hun ikke var glad for at indrømme det lige nu så havde hun savnet David mindst lige så meget. Han havde kysset hende dagen inden hun var rejst. Deres første kys. Kort og genert, men sødt og selv om muligheden for at spørger om hvad det handlede om havde dukket op flere gange under deres samtaler på Skype havde hun ikke turdt spørge af frygt for at det ville ødelægge deres venskab. Men der havde ingen tvivl været da han var kommet i lufthavnen for at hente hende sammen med Thomas. Han mente det seriøst og alt de havde bygget op i et år med at vente på hinanden kom ud hurtigt og faktisk blev de kærester allerede samme dag som hun kom kom hjem.

[Frida Jensen]

"Nej" grinede hun. Det var ikke et rigtigt grin, for egentlig var det komisk og lidt trist. Alle andre på hendes alder havde været ude at rejse. "Eller jo, til Nordtyskland i nogle dage. Og en weekend i Sydsverige da jeg var lille tror jeg." Det talte ikke rigtig i hendes hoved, det var næsten ligesom Danmark begge dele. Undtaget sproget selvfølgelig.

"Det er godt at høre. Har du rejst meget udover USA altså? Men det vil jeg også rigtig gerne. Viola skal se mere af verden end jeg har gjort, det er helt sikkert."
Hun var glad på Amandas vegne, men hun misundte også alle folk som havde set verden. Mærket bruset.

[Amanda Dagmar Carstensen]

''Det er da lidt ud af Danmark.... Ikke meget men lidt''

Men hun ville nok heller ikke rigtig tælle det med hvis det kun var Nordtyskland og sydsverige. Der havde hun også selv været. Både for at købe billige drikkevare i tyskland, da Thomas fik sit kørerkort og shoppe billigt i Malmö.

''Semi. Min far bliver ofte sendt ud til kongresser for det firma han arbejder i og så er vi med nogen gange. Men det er mest i Europa. Spanien, Frankrig, Italien i år for eksempel. Men over havet har jeg kun været en gang''

Og det var bestemt heller ikke den sidste. Hun kunne ikke lade være med at tænke at Frida måtte være en dejlig mor. At gøre sådan noget for sit barn fordi man selv har manglet det. Det var en af de bedste måder at være forældre på syntes hun.

[Frida Jensen]

"Ej det tæller altså ikke rigtigt," grinede hun, da Amanda var så sød at prøve at få det til at lyde af lidt.
"Der er du da heldig. Min mor er præst og min far er læge, så det involverer ikke ligefrem så meget rejsetid. Det gør nok næsten det modsatte. Italien.. der ville jeg vildt gerne hen."

Det var ved at være meget sent på aftenen, og Frida kunne ikke undgå at komme til at gabe lidt.

"Hvem bor du egentlig sammen med?" Hun kiggede rundt i rummet på de andre senge, hvor folk havde pakket ud og gjort sig til rette.

[Amanda Dagmar Carstensen]

''To nye og så Selma''

Amanda så på de tre senge der var ud over hendes eget på værelset. Hun kunne ikke helt huske hvor de forskellige havde placeret sig, men det fandt hun vel ud af senere, eller bare på et tidspunkt vel.

''Den ene hedder Nishay og så er der Lærke. De virker nu meget søde, jeg har slet ikke set dem nede ved søen, men de er jo ikke her oppe så de hygger sig nok''

Hun måtte også tilstå hun ikke rigtig havde direkte kigget efter dem der nede.

''Hvad med dig?''

Hun så spørgende på Frida. Amanda kunne god se hun var træt, og selv om hun selv havde følt sig fuldstændig færdig for en halv times tid siden, så var hun det ikke mere.

[Frida Jensen]

"Jeg bor sammen med to nye. Agnethe og Amanda. Jeg ved ikke om du så Amanda nede ved søen, men hun er sådan en type med rød læbestift og sort tøj. Men hun virker virkelig frisk og sød. Agnethe virker lide generet, men det kender man jo godt. Det er nok naturligt."

Frida havde faktisk lide dårlig samvittighed over for Agnethe fordi hun ikke havde været sammen med hende. Men som Amanda også sagde, så hyggede de sig jo nok, når man ikke så noget til dem. Det håbede hun virkelig. Og så måtte hun være lidt bedre til at opsøge folk i fremtiden. I hvert fald Agnethe, hun virkede ikke som en type der selv ville komme til én.

[Selma Åberg]

Selma løb alt hvad hun kunne den korte vej til værelse fire. Så følte hun ligesom, at hun også fik motioneret og så ville hun ikke tage så meget på. Hun åbnede hurtigt døren og så to piger i en af sengene. Hvis hun ikke sagde noget...
Hun smilede til dem. Lidt vagt, men hun prøvede at skjule det.
"Hey, eh... Bare lad som om jeg ikke er her! Håber I har det sjovt." Hun lo lidt og gik direkte hen til badeværelset inden de nåede at svare.
Hun skyndte sig at låse døren og gik i knæ ved kummen. Hun havde gjort det før, hun kunne godt. Det var ubehageligt, men det måtte gøres. Hvis man tænkte over det var det jo egentlig ubehag på en god måde. For hun vidste der kom noget godt ud af det. Når hendes mave kaldte på mad, vendte hun det bare til noget godt, så kom hun nemt igennem det. For der kom jo noget godt ud af det. Der var ikke noget hun frygtede mere end at tage mere på. Hun havde i forvejen så meget at tabe - det ville ikke være til at bære, hvis hun tog lidt på igen.
Så hun stak en finger langt ind i munden og brækkede sig.
Hvis de hørte det ville de måske bare tænke det var fordi hun var fuld. Det gav mening. Hun var jo fuld.
Der var nærmest kun væske, men hun havde også kun spist lidt knækbrød og vist også et æble hele dagen.
Så skyndte hun sig at børste tænder for at få den syrlige smag ud af munden. Noah måtte ikke nå at falde i søvn. Hun kiggede sig i spejlet og vaskede så lige sit ansigt lidt.

[Amanda Dagmar Carstensen]

Amanda var ikke dum. Måske havde hun ikke været direkte veninder med Selma sidste år, men hun vidste udemærket godt hvad der skete. Selma var jo anoraktiker, det skulle man være voldsom snæversynet for at overse. Men hun havde troet at pige havde snakket med nogen om det... Var i behandling eller sådan noget. Men det var ikke tilfældet for det var jo ikke til at overhører hvad der skete. Hun ville havde svare Frida, et eller andet med at hun godt havde set Amanda. Både sammen med ham den rødhåret, sammen med Freya og sammen med David. Men hun skubbede dynen væk fra benene og kig hen til døren som den spinkle Selma var forsvundet bag.

"Selma"

Hun bankede et par gange på døren. Ikke forsigtigt, ikke uvenligt men bestemt ligesom hendes stemme. Hun gad personlig ikke være sådan en person der skulle rende rundt og holde øje med Selma, det var livet for kort til, men Selma var flink nok og Amanda var jo ikke lavet af is og kunne sætte skyklapper på. Slet ikke hvis de skulle bo et helt år sammen... Men hun var heller ikke en person der gad og blive løbet om hjørner med.

[Selma Åberg]

Selma fik et chok da der blev banket på døren og hun vendte sig hurtigt væk fra spejlet mod lyden.
"Selma," lød det bag døren.
Fuck, de havde hørt det. Nåh, hun var sikkert bare bekymret eller noget. Det var vel meget normalt. Hvis hun bare lod som ingenting. Eller som om hun bare havde været fuld eller noget.
"Jeg er okay. Havde bare lidt kvalme," svarede hun og åbnede døren. Hun smilede til Amanda. Hun var med tiden blevet ret god til at lyve. For folk blev bare så bekymrede uden grund, og man kunne jo ikke bare stoppe en diæt bare fordi folk bad hende om det.

[Frida Jensen]

Frida gjorde ikke noget, da Selma kom ind på værelset og skyndte sig ud på badeværelset. Hun vidste ikke hvad hun kunne gøre. Hun var godt klar over, at Selma havde anoreksi, det vidste alle nok når det kom til stykket. Det var let at se. Men hun vidste ikke at hun kastede op også.
Frida blev bare siddende lettere handlingslammet på sengen, da Amanda rejste sig og gik hen til badeværelsesdøren. Det ville jo heller ikke være til nogen større nytte at være to.

[Amanda Dagmar Carstensen]

Amanda så på Selma med løftede øjenbryn. Hun kunne ikke løfte bare det ene, som David, selv om hun nok havde prøvet så mange gange, men der var ingen tvivl om at hun ikke var overbevist over Selmas ord.
Lidt kvalme, ja fordi du nok ikke har spist noget. Amanda kunne selvfølgelig bare lege den dumme tillidsfulde pige der bare slugte ord råt, men det var hun ikke. Men aften havde været lort nok i forvejen og hun orkede det ikke rigtigt i dag. Imorgen. Det sagde hendes blik også.

''Okay... Vi tager den imorgen''

Hun gik tilbage til sin seng, rundt om den og smed sig på maven så hun så mod Selma og døren ud til værelset. Så måtte de tage det på et andet tidspunkt, hun gad ikke lege mor nu.
Hvorfor kunne pigen ikke se at hun var tynd nok? Amanda rettede sig op og lod ansigtet hvile i hænderne. At Frida ikke direkte sagde noget gjorde hende ikke noget, for de skulle jo heller ikke kører hets på Selma.

''Hey er der stadig nogle nede ved søen?''

Egentlig lignede Selma ikke en der kom lige der nede fra... Gad vide om det var hende inde fra værelset ved siden af? Hendes hår var temmelig uglet jo.

[Selma Åberg]

Selma smilede venligt til dem begge to og trak på skuldrene.
"Jeg regner vel med folk så småt har trukket sig tilbage, men der er nok en del ved bålene stadig."

Hun vidste det ikke, men hun svarede baseret på viden fra de to andre fester. Der havde hun siddet og leet med Jonnah og Annie for det meste. Med Annies guitar og sange hun kun kendte fordi Annie hele tiden spillede og sang dem. Hun huskede hvordan hun havde frosset helt vildt sidste år, og de begge nærmest havde været villige til både at smide bukser og trøjer for at hun skulle få det varmt. Og hvordan nogle havde taget nogle skumfiduser med som de så delte ud og ristede med små grene over ilden. Og hvordan man hele tiden fik røg i hovedet, så man fik den værste svien i øjnene. Det var tider.

Hun syntes da også at huske Amanda sidste år ved bålet. Hun havde da en kæreste, ik'? Eller... Var det hende hvor han havde været utro? Hvad var det nu han hed... Daniel... David! Åh, den stakkel.
Men... nu stod hun bare det og så virkelig skeptisk ud med det Selma sagde. Det var ikke så godt. Det havde også været ekstremt højt at holde noget som helst hemmeligt for Jonnah og Annie sidse år. De havde nærmest været helt efter hende. Hun havde også prøvet at spise lidt mere, så de ikke sagde noget til hende så tit. Men... Hun frygtede simpelthen så meget at tage på igen. Hun hadede sådan at være tyk.

"Men... I må hygge jer, ik'? Jeg sover i et af de andre værelser... Hey!" Hun sendte dem endnu et smil og vinkede til hun lukkede døren. Peuw!
Det var virkelig ikke sjovt at lyve folk op i ansigtet. Især når de gennemskuede en. Man måtte bare holde masken. Hvor følte hun sig dum nu. Men hun ville nok godt kunne skjule det overfor en hel skole, altså... Hun kunne skjule det overfor mor og far. Sådan nogenlunde.
Ligeså snart hun havde lukket døren, løb hun mod Noahs værelse igen. Hun følte sig lige lidt desorienteret, da hun trådte ud af værelset, men fandt hurtigt ud af hvor hun skulle gå hen. Værelserne var lige ved siden af hinanden. Det havde hun slet ikke tænkt over før...

//Forlader værelse 4 og går direkte til værelse 3

[Frida Jensen]

Frida kiggede efter Selma da hun forlod værelset.
Så vendte hun sig mod Amanda igen.

"Jeg ville ønske man kunne gøre noget for hende" sukkede hun. Selma var virkelig en sød og glad pige og hun havde talt en del med hende sidste år, selvom hun selvfølgelig mest var sammen med Jonathan og Anton. Men de havde også gået lidt på café sammen inde i byen i forsommeren og der virkede det som om det gik bedre. Men det kunne jo også være hun kastede det op også, det var sørgeligt nok ikke til at vide.