|
|
Post by Jonathan Bailey Smith on Mar 17, 2012 14:25:20 GMT 1
Jonathan nikkede og kiggede på den sidste røgring forsvinde. Han strakte sig og lagde sig ned, og lagde armene om Anton.
"Our little girl is getting older," smilede han ironisk. "But, it was quiet fast. I hope he's good to her." Selma ville være tosset på dem i morgen, helt sikkert. Men hun var nu meget sød alligevel, og de ville nok bare le af hende.
|
|
|
|
Post by Anton Sommer Engström on Mar 17, 2012 15:40:13 GMT 1
"Well if he isn't, I know where to find him" drillede han. Han vidste stadig ikke helt hvordan han skulle have det med at være værelseskammerat med fyren. Førstehåndsindtrykket havde ikke ligefrem været det bedste, men det kunne jo hurtigt ændre sig, det lærte man hurtigt på sådan et sted. Men det der med at han var sammen med Selma, det ville blive lidt sjovt. Hvis de altså var det, man kunne jo aldrig vide. Det kunne også være det bare var et one night stand, som de aldrig ville behøve tale om igen.
Han håbede også på, at fyren virkelig tog deres første 'møde' så afslappet som han gav udtryk for, ellers ville det sgu blive underligt, når han kom tilbage på værelset engang i morgen.
"But I think it's good for her. Or I hope so. Even though it was quite an awkward moment." Han hev dynen op over dem og lagde sig godt til rette. Nu var han ved at være en lille smule træt. Ikke at han havde behov for at sove, men han havde ikke planer om at komme op af sengen igen før en gang i morgen formiddag.
"Don't you think she looks skinny? Like, even skinnier than before the holiday?" spurgte han. Det var altså lidt bekymrende. Det var ikke noget Selma talte så meget med dem om, men de kunne da ikke undgå at lægge mærke til hvordan det stod til. Det havde virket som om det giv bedre i noget tid, men nu kom han sgu lidt i tvivl. Det var nok heller ikke noget de ville blande sig i, medmindre det blev nødvendigt, men han tænkte da på sin veninde og hendes psykiske og fysiske helbred.
|
|
|
|
Post by Jonathan Bailey Smith on Mar 17, 2012 15:49:23 GMT 1
"Very awkward." Gav Jonathan ham ret. Det var da også pokkers, at det lige var Antons roomie hun faldt over. Men på den lyse side, så ville det vel give dem en god mulighed for at lære fyren at kende. Selma var..flyvsk, kunne man vel sige. Men han holdt nu stadig meget af hende.
"Yeah, she does." Han rynkede panden lidt. Det var ikke godt med hende. Da han først opdagede det havde han ikke vidst hvad han skulle gøre. At den var gal altså. Eller det havde den i hvert fald været, men så blev det bedre. Måske var det blevet slemt igen. Der var bare ikke så meget han kunne gøre, og det generede ham. Det var synd for hende, fordi det ødelagde hende. Det var helt tydeligt. Men hun var altid glad alligevel. Det var underligt. Han forstod virkelig ikke hvordan hun havde det på det punkt.
"Who knows what she's thinking..."
|
|
|
|
Post by Anton Sommer Engström on Mar 17, 2012 15:56:53 GMT 1
"No one, I guess. I'm not sure she even knows herself. And her birthday is coming up.. We really do have to get started with the planning. What about something adventurous? I know it's very possibly out of her comfort zone, but it could be good for her. And fun for the rest of us."
Det var altså bare Lyngvig event nummer 1. Eller lige efter sommerfesten selvfølgelig. Selmas fødselsdag. Den var blevet til noget stort, der indvolverede alle elever og tit også flere af lærerne. Det var megasjovt og hyggeligt og måske næsten endnu bedre til at skabe nye venskaber end sommerfesten, fordi de fandt på så mange lege og aktiviteter, der bragte folk sammen.
|
|
|
|
Post by Jonathan Bailey Smith on Mar 17, 2012 16:27:17 GMT 1
Selmas fødselsdag...Han elskede Selmas fødselsdag. Intet kunne måle sig med det. Skolen måtte vel bare finde på noget andet, når de var gået ud, men det var en skam. Jonathan tænkte sig om. De havde altid gjort meget ud af det. Flere dage i forvejen. Det var kæmpe stort, og det handlede om at gøre det så uforudsigeligt, at hun aldrig gættede hvad der skulle ske.
"What if we take everyone out to the woods? I mean, everybody accept Selma, and then, she'll be all alone at school and probablt scared. Then you and I kidnap her, and take her to the others, and surprise?" Han smilede. "If we make it look like we don't plan anything at all, she'll think it's weird, and won't know what hit her."
|
|
|
|
Post by Anton Sommer Engström on Mar 17, 2012 16:37:02 GMT 1
"You're an evil, evil man" grinede han og kunne ikke afholde sig fra at placere et vådt kys på Jonathans pande.
"I think that's an awful idea. Great - but awful nonetheless. Let's do that. Then we can do a lot of outdoor activities. Like climbing or diving off the cliff and stuff like that. Just my kind of event."
Han kunne lige forestille sig det. Selma der bliver mere og mere forvirret i dagene op til, fordi der ikke er vildt gang i den med spas og mærkelige ting som der plejer. Selma helt alene på skolen på sin fødselsdag før hun bliver kidnappet og båret ud i skoven. Hun vil sikkert ikke synes det er sjovt til at begynde med, men når hun først lærer at fælde nogle træer og hoppe ned fra klippen, som måske er 10-15 meter over vandoverfladen og når hun falder i søvn i sovepose under stjernerne med Anton på den ene side og Jonathan på den anden, skal hun nok blive glad. Eller det måtte man i hvert fald håbe.
|
|
|
|
Post by Jonathan Bailey Smith on Mar 17, 2012 16:44:59 GMT 1
Jonathan lavede et ondt smil og skar ansigt. Det lød rigtig godt. De skulle nok få gang i en masse ting. Og noget med at lave med på bål, og bygge huler til dem der ikke ville sove under åben himmel, og lave natløb og ikke mindst en helt masse lege alle ellers havde troet de var fædige med da de forlod folkeskolen. Fakta var at de var meget sjovere når man blev ældre, i sær hvis man var lidt fuld også.
"You kiddings me? She's gonna love it! ...After she's done being very mad, and won't even look at us. Then she's gonna love it." Han smilede. Det var da ikke sådan en dårlig idë. Og folk ville helt sikkert være med på den. "Maybe we can get Selmas new boyfriend to help, too.."
|
|
|
|
Post by Anton Sommer Engström on Mar 17, 2012 21:56:12 GMT 1
"Yeah I can't wait to get killed. What a thrilling idea. Would look good in the papers: small anorectic girl kills two grown men in the woods." Anton kunne levende forestille sig scenariet. Men så havde de i det mindste selv haft det sjovt inden, og det måtte da også tælle for noget.
"And we don't know if they're dating. Could be she wanted to celebrate being back here after a long summer. And what better way to do so than a good shag? Clever girl our Sellie."
|
|
|
|
Post by Jonathan Bailey Smith on Mar 18, 2012 18:17:58 GMT 1
Small anorectic girl kills two grown men in the woods. Jonathan smilede. Det var ikke engang løgn. Selma kunne godt slå fra sig. Ikke vanvittig hårdt, men man kunne alligevel godt blive lidt bange for hende. Til tider. Han glædede sig allerede.
"Could be. Very clever, I wonder who taught her that?" Det var enormt hyggeligt bare at ligge sådan. Snakkene. Han var også for træt til noget som helst andet, efterhånden. Oprivene dag.
|
|
|
|
Post by Anton Sommer Engström on Mar 19, 2012 11:17:58 GMT 1
"Couldn't have been me" han rystede grinende på hovedet."I've never had sex on school premisses. I promise sir."
Han lagde sig bedre til rette, så de lå i ske og han kunne ligge og kysse Jonathan i nakken. Eller bare begrave sin næse og nyde følelsen af de små dun og duften af Johns shampoo.
"So this summer, back home, there was this girl who was like.. really really hitting on me. And it was so embarrassing, 'cause I met her a million times, and I never realised what she was on about. You know, I never think of the possibility that girls might be interested in me. So it's very likely that there was a million signs for 'I want you' in 'girlish', but sadly I don't speak 'girlish', so I just talked to her, you know, like you would with any friend of your friends." Det havde virkelig været en uheldig situation. Mest for pigen, men alligevel. Hans kammerater kunne da også godt have advaret ham, han havde ikke noget behov for at være den dumme skid, som hun havde spildt halvdelen af sin sommerferie på at være vild med.
"Then one of the last evenings I was there, I went to this party, and surprise, surprise - she was there. And she started kissing me, and I was really, really drunk, so I didn't exactly tell her off, but I didn't participate either. And I walked away. Then she started drinking heavily, and at the end of the night she just yelled 'Hey! Vill du knulla eller vad?' really loudly so everyone at the party turned around and stared at us."
Han rystede forfærdet på hovedet og lavede et ansigt. Piger altså. Både det der skide overdramatisering og deres utroligt dumme måder at flirte på. Han fattede det i hvert fald ikke. Det kunne være han skulle have haft en 'håndbog i piger' i fødselsdagsgave i stedet. Men han kunne virkelig ikke forestille sig at være sammen med en pige. Aldrig. Deres runde buttede kroppe og deres vage måde at kysse på. Nej tak. Deres forfærdelige make-up og parfumer.
Nej, man skulle have en rigtig mand. En mand som Jonathan med lækre veltrænede mavemuskler og en sød, fast røv og kys der ikke efterlod nogen tvivl. Lugten af mand og hans hænder der altid var på de rigtige steder.
|
|
|
|
Post by Jonathan Bailey Smith on Mar 19, 2012 15:31:21 GMT 1
Jonathan kunne ikke lade være med at grine. Det lød bare absurd. Og måden Anton fik det sagt på, som om pigen havde udsat ham for tortur eller noget. Selvfølgelig var det ikke sjovt, sikkert ikke i situationen, men nu var det. Han drejede hovedet og smilede til Anton.
"I don't see why they wouldn't be into you?" Han smilede og vendte hovedet igen og lukkede øjnene. Ikke for at sove.
"So, then what? What did you tell her?" Han havde stadig svært ved ikke at grine. Anton kunne godt håndterer den slags. Eller, kom selvfølgelig an på hvilket humør han var i på det tidspunkt, som sandsynligvis ikke var godt.
|
|
|
|
Post by Anton Sommer Engström on Mar 19, 2012 18:46:26 GMT 1
"No you're right everybody with a decent taste in men should be into me" jokede han. Det gjorde de tit, det der med at køre lidt på hinandens ego'er på en kærlig måde. Han mente det jo ikke, han syntes at Jonathan var den lækreste, sødeste fyr i verden. Altså han havde ikke dårligt selvværd eller noget, men han troede heller ikke at han var guds gave til kvinderne. Eller mændene for den sags skyld. Ok, måske lidt mændene.
"No but I mean? When you're out, do you think about girls hitting on you? I never do. I never realise the signs, but if there's a guy even remotely interested, even if he doesn't know so himself, I see that. So it was quite a chock to me that there was a thing called heterosexual sex.. or attraction for that matter. I really don't get it."
Han havde ikke noget imod at John grinede, det gjorde han også selv, og det var jo hele idéen med historien. Det var også en meget mindre farlig historie at dele end alle skænderierne, alle drukturene, alle de fyre han havde været sammen med for bare at få en smule afløb for sine frustrationer. Piger var sikre. De kunne altid grine lidt af piger. På det punkt var Anton rimelig homo faktisk. Det var ikke mange piger han fattede overhovedet, på nogen niveauer. Selma, ja, men hun var vidst også den eneste han rigtig var venner med. Og hun var heller ikke sådan en, der forventede at de skulle ud at shoppe eller have lange lommepsykologiske snakke. Det gad han simpelthen ikke. Snakke om fyre, det kunne de godt. Men Selma havde nu altså ikke den bedste smag når det kom dertil.
"So, then what? What did you tell her?" spurgte John interesseret. Han ville ønske at historien var lige så sjov på det punkt, men han det var altså ikke noget specielt spændende.
"Well I took her out into the kitchen, I didn't want her to suffer any more humiliation. What a good man I am, eh? And then I simply told her, that I was really not into girls, and she was like 'You're lying', and I had to tell her that it had nothing to do with her and all that, but then she thought for a minute. And then she said: 'Ok, ok. I can take care of that. You just haven't tried the real thing' and she started to unbutton my pants, and then I had to flee. For my life." Grinede han. Lige det øjeblik, for en pige prøvede at hive buskerne af én og lægge an til den 'rigtige omgang' åbenbart, det var et meget traumatisk øjeblik for ham.
"But she ended up crying, so it was actually not so funny after all. I think her friends took good care of her. So - what about you? any interesting dating stories?"
Han skulle lige tage sig sammen for ikke at tænke som en idiot. Han havde været sammen med andre mennesker, selvfølgelig måtte Jonathan gøre det samme. Men han kunne ikke lade være med at krydse fingre for, at det ikke var sagen. Men han prøvede ihærdigt at forklare sig selv, at alle havde behov og John skulle også være glad og alt det der. Okay, okay. Han håbede bare ikke der havde været noget der betød noget så. Det ville være mere end han kunne bære. Der var ikke andre en Jonno der havde betydet noget for ham. Nogensinde.
|
|
|
|
Post by Jonathan Bailey Smith on Mar 19, 2012 19:34:37 GMT 1
Jonathan grinede igen.
"You didn't realize there is a reason you get to have me all for yourself? I mean, if all the guys at this school were gay..." Han lod sætningen hænge i luften lidt med et smil. "No, seriously for a minute, no, i don't think about it. I never realize if anybody are interested at all. Nor girls or guys. I just don't see it, I guess. Unless they kind of directly kiss me." Han smilede igen, lidt usikkert. Han regnede faktisk ikke med at nogen overhovedet kiggede efter ham. Ikke fordi han var grim eller noget, men, der var så mange andre, han kunne ikke se hvorfor man lige ville lægge mærke til ham.
"She really did that? Jesus, what kind of women do you attract?!" Billedet han fik i hovedet var utrolig morsomt. "I feel so bad for you, was it that horrible?!" Han lo og strøj sin hånd over Antons kind med næsten usynlige skægstubbe. Måske overvejede han seriøst det der skæg. Ikke at hans tonefald på nogen måde viste at han havde ondt af ham. Fordi det havde han ikke.
"But she ended up crying, so it was actually not so funny after all. I think her friends took good care of her. So - what about you? any interesting dating stories?" Jonathan synes han var meget hurtig til at skifte emne. Det var vel heller ikke så sjovt at få nogen til at græde, bare fordi man ikke syntes de var tiltrækkene. Men gråd? Virkelig? Piger kunne altså være latterlige. Hun kunne sikkert have fået hvem som helst anden til den fest, og så vælger hun at sidde og tude.
"I'm kind of boring when it comes to that, i'm afraid. There isn't really much to tell. I tried, you know, going to parties and flirting with people, but I just couldn't...well, or maybe nobody likes me, I don't know. The sad ending of that story is, that I had a VERY boring summer. You're gonna have to make it up for that, you know."
|
|
|
|
Post by Anton Sommer Engström on Mar 20, 2012 14:11:14 GMT 1
"Approximately the same kind as the men I attract. The only difference is that the men are sexier. And yes - it was that horrible."
Han lå stille og nød Jonathans kærtegn på hans kind mens han lyttede til hvad han sagde. Han var ved at være træt nu, det kunne høres. Hans stemme var hæs, på den der søde sexede måde, som var en produktet af en blanding af alkohol, træthed og en sød fortrolig hvisken.
"That is so not true John, and we both know that. You flirt, hell you do. And you do so quite nicely as well. You flirted with me at your birthday party. And that was from the beginning of the afternoon, so you don't even have to be drunk to do so. Stop fooling yourself." Han grinede af Jonathan og rodede ham i håret. Det var noget fis at Jonathan ikke flirtede med folk, og det var endnu mere noget fis at folk ikke var interesseret i Jonathan. Han var skide lækker, sød og havde en dejlig energi. Anton havde set hvordan nogle fyre så på Jonathan, men det behøvede man selvfølgelig ikke at fortælle ham, man skulle jo ikke ligefrem kalde på unødig konkurrence.
"And there's quite a few gay guys at school anyway, so if you're looking to replace me, it is possible. None of them are as buff as I am of course. Not as funny or sweet or as good a shag, but that's up to you," drillede han. Når det kom til stykket handlede det nok ikke for nogen af dem om hvem de kunne få, for de kunne sgu nok få de fleste, men om hvem de ville have. Og det gjorde ham glad at gøre, at Jonathan heller ikke ville have andre end ham, for det var jo det han sagde mellem linjerne. Og Anton ville heller ikke have andre.
"But I must admit - from a selfish point of view I'm very happy that you had such a boring time without me. And I accept the challenge." Selvfølgelig havde han tænkt sig at gøre op for den tid de ikke havde været sammen. Det havde de forhåbentlig begge to. Det havde ikke været sjovt og nu skulle det blive godt.
|
|
|
|
Post by Jonathan Bailey Smith on Mar 20, 2012 16:49:07 GMT 1
"Stop fooling yourself." Jonathan rynkede brynene og så uforståene ud et øjeblik. Han valgte at lade det ligge, han var for træt.
"If I do so, I don't do it on purpose, really, I just...you know, if I think someone looks nice I talk to them." Han smilede. "And maybe I worked a little bit harder with you. But it looks like it worked."
Jonathan gabte, skjulte det med hånden af gammel vane, og lod sit hoved falde ned på puden igen. "Who are the other gay guys? And I'm not saying that because I want to replace you, just because I somehow must have missed it.." Det undrede ham faktisk. Men igen, han lagde ikke mærke til den slags. Og det var ikke noget de havde talt om før. Men selvfølgelig vidste han godt at de langt fra var alene i verden.
|
|
