Første skoledag - Putternes dukkert

[liam]

Liam var totalt forvirret. Han så lidt sort, han fik aldrig bank. Slag, jo. Ofte. Men ikke regulære tekst. Og nu lå han bare face down med homoen ovenpå sig. Han vred sig men fik bare græs i næsen.

"Ja, ja, ja, ja!" Han hylede det. "Jeg skal nok."

Men han kunne ikke komme op. At gå i søen frivilligt var jo ikke det værste der var sket indtil videre.

"Jeg sgu ked af den kommentar. Det var bare ... ja altså ... Fuck dude."

Han mumlede ned i græsset. Hans stemme var stadig i smart-mode.

[Jonathan Bailey Smith]

Jonathan smilede tilfreds og fjernede sit knæ fra ham, så han kunne hjælpe ham op at stå. Det lod til at de to andre havde ømmet sig færdig, i hvert fald var de begyndt at gå ned mod søen, sikkert på jagt efter en efterladt put der ikke var kommet i vandet endnu.

"Ja, ja...nevermind." Jonathan vidste ikke rigtig hvordan han skulle reagerer. Han havde ikke lyst at smile, fordi det var ikke i orden, slet ikke hans tonefald. Smartass. Pisse irriterende hvalp. Nå, nu blev han da våd. Våd hund. Han begyndte også at gå ned mod søen sammen med fyren.

[liam]

Liam stod lidt men fulgte med.

"Du ... jeg har bare ikke ikke mødt en homo, før. Altså ikke engang i porno."

Han lo sit mærkelige tørre Hah, hah hah, grin men de tlød bare falsk. Som sædvanelig. Det var også bare fordi han ikke havde snakket med Liv. Han vendte alt, alt med hende. Hun var den samvittighed han ikke havde. Eller havde men atlid for sent.

[Jonathan Bailey Smith]

"Okay?" Jonathan var ret irriteret. Ikke engang i porno, sikke en latterlig kommentar. Havde den fyr ikke en stop knap der forhindrede ord i at komme ud af kæften på ham? Det lod det ikke til.

Men, det der var vel en form for forsøg på at gøre det godt igen. På sin egen, sære, ikke særlig vellykkede måde. Han sukkede. Nu måtte han vel vise lidt Anton eksempel.
"Jamen så hej," Han vendte sig og rakte hånden frem mod fyren. "Jeg hedder Jonathan, og ikke 'homoen Jonathan', bare Jonathan, okay?" Han forsøgte virkelig ikke at se fjendtlig ud.

[liam]

"Hvorfor skulle jeg kalde dig homoen Jonathan?" smilede Liam stort, så man kunne se hans skæve tænder. Så slog det ham og et "ååååh" der lød opklarende.

"Jamen øh, heh, heh jeg er, nej altså jeg hedder Liam. Jop. And I'm awesome." Han smilede og nikkede med hovedet. Så hævede han skulderne. "Sorry, dude. Det er en dårlig vane."

Det var det bare. Ikke skide smart.

[Anna Mørk]

//Ankommer til tråd!!!

Anna gik stille og roligt ned til søen. Hun gad ikke smide nogen i søen, og selv hvis hun gerne ville, skulle hun have hjælp af en af drengene. Hun kunne sku ikke klare en selv. Men det var lige meget. Nu kunne hun spille totalt cool, mens hun gik ned til søen. Folk der stormede forbi hende og skreg, tog hun ingen notits af overhovedet.

Solen skinnede ned på hendes røde hår, og der var godt varmt. Hun tvivlede dog ikke på at det ulækre kloakvand, som folk også kaldte søvand, var pisse koldt. Nej, hun skulle fandme ikke nyde noget. Og så var det godt at hun var 2'Ger. Sidste år havde det være et kaos at få hende i. 3 drenge havde hevet hende i. Hun kunne tydeligt huske følelsen af det klamme vand mod sin krop, og følelsen af sit røde hår der klistrede mod huden. Nej, hun skulle slet ikke nyde noget. Og det var dejligt at være 2'Ger. Man havde en vis magt- Anna valgte så bare ikke at bruge den.

Anna trak sine mørke solbriller på, og rodede for tyvende gang den dag op i hendes hår. Annas lettere ligeglade blik sejlede hen over søen og vandets glimtene overflade. Få steder var vandet opløst i et stort kaos af en menneskekrop, der gjorde at vand overfladen skiltes. Det var et fascinerende syn. Faktisk. Men lige nu var Anna ligeglad. Hun satte sig ned på græsset og hev små totter af græs op derfra. Stille listede hun en cigaret op af lommen og tændte den. Det havde hun fandme savnet. Bare at sidde og nyde sommerens sol, sammen med en cigaret. Hun tog et sug af cigaretten og udåndende derpå igen. Nu håbede hun bare ikke en eller anden lærer kom ud.

[Jonathan Bailey Smith]

Jonathan valgte ikke at kommenterer. Han regnede jo selv tingene ud, omen, det gik lidt langsomt. Men det var vel hvad han havde forventet. Og så det der kæmpe ego. Eller måske var han i virkeligheden bare rigtig usikker.

"Sure you are." Han rystede smilene på hovedet, og det var tydeligt at det mente han bestemt ikke. I mellem tiden var de kommet ned til søen og ud på badebroen. Helt ude for enden. Jonathan kiggede lidt ned i det mørke vand. Han kunne godt huske da han selv var blevet kylet i. Det havde nu ikke været vandvattig svært for dem. Han havde aldrig været særlig stærk i forhold til så mange andre. Han huskede svagt noget med at blive holdt med hovedet nedad ud over kanten. Eller, sikker noget pjat det huskede han tydeligt. Det havde været så sjovt! Det var vist noget med at de der fyrer bagefter havde syntes at de måske var gået over stregen, og så havde budt på øl, og vidst ham og Anton hvor de bedste steder i byen var. Så generelt havde det at blive ydmyget på det groveste været en ret heldig ting. Han kom til at grine for sig selv.

[liam]

Liam grinede bare med Jonathan. Ej altså. Det var fandme svært ikke bare at kalde ham homoen. Han havde jo selv sagt det. Gad vide om han var sådan rigtig homo eller kun homo med bestemte mennsker.

"Hey ser du egentlig porno?"

Det var lige gået gennem Liams hoved.

[Jonathan Bailey Smith]

Jonathan løftede det ene øjebryn. Han var godt nok ikke ked af det. Men det var altså ikke fordi han havde lyst at blive venner med dette fjo...øh, Liam? Ellers tak.

"Nah, det har aldrig rigtig været min ting." Underligt spørgsmål. Det var ikke noget han yndede at gøre, nej. Ikke som en hobby. Eller noget som helst andet.

Han syntes efterhånden de havde stået der længe nok. Så tog han aktion, og gav simpelthen fyren et ordentligt skub i ryggen så han røg ud over kanten og ned i vandet. Så smimede han. Det så ligeså godt ud som han havde håbet på. Et styks druknet fordomsfuldt narhoved.

[Marius Emil Lundqvist]

Marius puffede også til Amanda. "Du kan få én af mine," smilede han. Han hev Amanda med sig hen over græsset lidt væk fra søbreden, så de kunne se lidt til på afstand. Marius fik øje på Lærke, der gjorde en gestus med den ene hånd. Han rakte bare tunge ad Lærke og vendte hovedet mod Amanda med et lille, bittert smil på sine læber.

"En svær nød at knække, hende Lærke. Jeg håber ikke, hun driver dig til vanvid på værelset."

Marius satte sig ned i græsset for at hive sine drivvåde converse af og ligeså de sorte tennissokker. Han stak sokkerne ned i skoene, to dem i den enehånd, hev sig op at stå ved Amandas ben (bare for at irritere - selvfølgelig kunne han godt rejse sig ved egen kraft) og blinkede.

"Jeg smutter i bad, du. Hils Dav ..." Marius stoppede op midt i sin sætning. Han havde helt glemt, at de ikke stod på så god fod med hinanden mere; Marius havde altid sagt lige præcis dét som den mest naturlige ting i verden. Han klappede bare Amanda på skulderen.

"Vi ses."

Marius skrånede hen over plænen og kom tættere på Lærke. Det var ikke hans hensigt at stå og smalltalke, så han fortsatte bare imod elevhusene - vidste, at de begge boede i Rævehulen, men hva' fa'en - hun ville næppe overraske ham på ét af badeværelserne.

//Forlader tråd.

[Pernille Maria Monggaard]

Pernille lo. "Årh, come on, Signe-pigen, det er godt vejr, ikke?"

Pernille lempede forsigtigt Signe ned i vandet ved breden med hjælp fra David. Det skulle jo heller ikke blive helt crap, dét de lavede. Signe var jo altid så indadvendt og holdt sig for sig selv - i dag skulle hun fandeme ikke være så hellig hele tiden.

"Uuuups," hvinede Pernille, da hun kom til at sparke vand op i ansigtet på Signe, da hun bevægede sig op mod breden, hvor der var tørt. Hun kunne godt bruge en iskold øl lige nu.

[David Bundgaard]

David fulgte bare med de andre. Marc havde fået nogle stykker med sig. Den ene var Pernille. Hun var sød nok og sådan lidt overgearet og overglad, men det kunne da også være godt. Når man var i godt humør. Han måtte hellere komme i lidt højere humør - Amanda var seriøst ikke hans humør værd. Men fuck satan i helvede om ikke hendes opførsel til festen havde gjort ham skide irriteret og hængende med mulen. God, alle de minder det havde bragt tilbage, de trykkede lige på de knapper der gjorde mest ondt. De gange hvor de havde haft det skide godt med hinanden og havde lukket alt andet end dem ude. Det var skide irriterende...

Han havde slet ikke ville tænke på det hele sommerferien. Det havde faktisk været let nok at lade vær. Når hun nu var mega langt væk og de hadede hinanden så meget som de gjorde. Når nu han vidste med sig selv, at hun aldrig havde været hans type. At de alligevel havde haft for lidt til fælles. At han ikke kunne leve med en der havde ligeså lidt tillid til en, som en kvinde ville have til mænd efter en voldtægt. Det var jo fucking nederen. Han var jo stadig ung, han havde for satan lov til at dumme sig. Til at nive den forkerte i røven, til at danse med andre tøser end hende, til lige at kysse lidt med en blondine i fuldskab. Han ville ikke få nogen forståelse fra ham, for seriøst - han var en fyr, han var dristig (måske også lidt dumdristig til tider), han var David. Ikke en eller anden fucking overtrofast vatpik fra tøsefilm. Hell no! Hun ville ikke få lov til at ændre ham til sådan en uanset hvad. Det var sgu hans held, at han slap for hende hurtigst muligt! Sådan skulle han bare tænke.

Han mærkede allerede hvordan den tanke fik ham til at slappe af. Hun havde bare været så skide desperat til festen. Ikke hans problem, at hun ville få skide svært ved at finde en ny kæreste. Det problem havde han sgu ikke. Han boede midt i byen, hvor det vrimlede med chicks lige udenfor hans dør! Og her. Der var mange nye tøser der ikke så helt dårlige ud. Der var mange velformede bagdele bare fra der hvor han stod ved søen. Ikke for noget... Det var faktisk også ret rart at vide, at han kunne kigge på røve uden hele tiden at skulle sige til sig selv, at hans kærestes røv var flottere.


Sammen med Pernille, fik de slæbt den lille og meget stille Sine ned til søen. Han syntes at have set hende før et sted, men måske var det bare fra grillfesten. Eller åbent hus. I hvert fald skulle hun have en dukkert. Med tre sving var hun smidt i søen. De gjorde det forsigtigt, fordi de nok begge havde lidt medlidenhed med hende alligevel. David kunne ikke lade være med at le over situationen. Der var nu ikke noget som at smide folk i søen og se dem gå i chok over halvkoldt vand.

"Who's next?" spurgte han straks lidt stakåndet og kiggede fra Pernille til Marc.

[Pernille Maria Monggaard]

"Why asking?" lo Pernille og blinkede sigende til David, som om han lige havde underskrevet sin egen dukkert-dødsdom. Hun gav hans arm et klem som for at sige, at hun ikke mente det alvorligt, men glimtet i hendes blå øjne talte nu sit tydelige sprog: Hun ville slet ikke have nogle indvendinger imod, at David røg i vandet.

Det var rart at høre David le. Hun smilede bredt og så sig over skulderen mod Marc, der kom gående med en spinkel, korthåret pige. Hun så ud, som om hun var lige ved at dø.

"Jeg håber, at Marc tager sig kærligt af hende," sagde Pernille. Hun strøg sit lange hår tilbage, smilede drillende op til David og kiggede på Signe.

[Amanda Dagmar Carstensen]

''Aahw det skulle du da ikke gøre''

Svarede Amanda mens hun fulgte ham, på hel sikker afstand af søen.

''Men så vælger jeg selv''

Hun gad ikke at sætte sig ned på på græsset og hev i stedet for ud i skjorten for at få den til at tørre hurtigere, mens hun kiggede ud over mylderet der var i søen. Hun var lige ved at skvatte da Marius pludselig hev sig op af stå med hendes ben. Han troede vidst rigtig nok han var sjov, hva. Hun gav ham et dask på skulderen, og forsøgte ikke at lade hans ord ramme hende. Han mente det jo ikke ondt og hun gad ikke gå og trække sig sammen hver eneste gang David blev nævnt på en eller anden måde. Det gad hun simpelthen ikke. Og så selv om hun allerede havde bemærket at David var kommet sammen med en af 3.g'erne, Marc og to andre piger.

''Vi ses du, godt kæmpet... Nu ved jeg hvem jeg skal kalde efter hvis Lærke vil bryde''

Hun vinkede efter Marius og så hen over søen igen. De fleste var kommet her ned nu og flere var i vandet allerede. Hun smilede for sig selv og ville gå lidt væk fra David og de andre, men græsset skrånede en lille smule ned og vandet fra Marius havde gjordet det glat. Det resulterede selvfølgelig i at hendes fødder gled og hun faldt lige på halen og tog fra med den ene arm. En smerte skød op gennem håndledet og hele vejen op til skulderen nærmest.

''Av for helvede!''

Sagde hun højt og bandede videre. Fuck noget lort.

[Noah]

::/ tråder ind med Adam foran sig

"Så har du nogle værdigenstande på dig?"

Men det Noah tænkte var: Wouldn't wont anything to happen to that pretty face!
Mens han tænkte på Christopher der altid, altid, altid var stået op to timer før mødetid for at ordne sig. Så perfektionistisk havde Noah aldrig været. Fyren lignede nu heller ingen prettyboy på den måde. Alligevel kunne han se Selma tjekke ham ud. Altid noget at Noah vidste at han var lækker. So what the fuck.

De nærmede sig søen.