Første skoledag - Putternes dukkert

[Lizz]

Lizz vidste ikke hvor hun skulle gøre af sig selv, da hun ikke havde snakket med nogen af dem der var der tilbage ved søen før, gav hun sig selv ret i, at det ville være smartest at gå op til Sngelehuset, så hun kunne få et bad og skifte sit tøj. Hun sendte et smil rundt til de resterende, og gik.

//Forlader tråd.

[Pernille Maria Monggaard]

Pernille lo med uden helt at vide, hvad det egentlig var, David grinede af, men hans latter var ret smittende og charmerende. Især måden, han kneb øjnene lidt sammen på. Hun ville sige ét eller andet - bare for at sige noget - men David reddede hende heldigvis fra tavshedsdøden ved at få hende til at gå hen mod skolebygningerne.

Hun lagde hovedet lidt på skrå, så hun kunne se op på David, mens de gik. Hendes våde hår dækkede halvdelen af hendes brystkasse, da de blev skubbet over den ene skulder simultant med hendes bevægelse. Hans hånd på hendes våde ryg føltes varm og stærk - mest varm, hvilket sendte en bølge af varme gennem resten af hendes krop. Det var vildt dejligt - især, fordi hun var begyndt at fryse. Men Pernille lod tankerne glide fra David til Marc, som virkede mere mandig end David - dog knap så voksen som David. Marcs nøddebrune øjne var altid fulde af humor og betragtede én roligt, og han havde altid ét eller andet random at sige, når han endelig talte - og han talte ret meget om ingenting, når han var fuld. Pernille smilede frem for sig.

"Nåh... Hvordan går det med at score min bedste ven?"

Pernille fór sammen, og selvfølgelig opdagede David det, for hans hånd lå stadig fladt på den øverste del af hendes ryg. Hun opbød ét af sine mest kække smil og blinkede til ham for at skjule, at hun havde følt sig bare lidt paranoid over hans tankelæseradfærd.

"Ikke godt," lo hun bare, for hun vidste ikke, hvad hun skulle sige.
Hun tænkte: 'Oh, shit, mand, jeg er lige så gennemskuelig som en SE&HØR-artikel.'
"Men ..." Pernille trak på den ene skulder og lod en hånd glide igennem sit hår, "... ham Marc er altid lidt pløret, når jeg sådan støder på ham... og... Hallo, hvorfor spørger du egentlig?"

Pernille vidste godt, at hun lød lidt defensiv nu, men hun havde ikke lige regnet med en konfrontation af dén art - da slet ikke fra en fyr.

//Til frokost