Første skoledag - Putternes dukkert

[liam]

Som en andne pige vrælede Liam mens han med et højlydt plask landede i søen.

"FUUUUUUUCK! Det iiiis koldt," skreg han da han hostende kom op til overfladen. Han svømmede krampagtig op til stigen. Alt hans dyre tøj ødelagt. Eller okay bare vådt. Og han havde mistet sin lilla cap. God. Og alt det for en homo.

"Shit," han kom dog hurtigt op, måske netop grndet kulden og med alt det mod han havde og fordi det skete overalt rundt om dem skubbe han sku den fyr (Jonathan) i vandet. Så kunne han lære det. Hipster-style

[Marc]

Marc smilede stort til David og Pernille da han kom hen til dem med den spinkle pige under armen.

''Fandt lige en mere''

Han havde set dem smide Sine i søen og hele sceneriet nede ved søen mindede ham om sidste år, hvor han selv måtte kæmpe mod tre 3.G'er der hev ham ned og kastede ham i det klamme mørke vand. Det kunne han sgu godt undvære i år.

''Og selvfølgelig tager jeg mig kærligt af hende''

Smilede Marc drillende til Pernille. Han havde faktisk næsten ondt af den pigen ved siden af ham, for hun virkede så skrøbelig.

''Hvad hedder du egentlig?''

Han så ned på Louisa, med nysgerrige øjne. Hun havde ikke sagt et ord hele vejen ned til søen.

[Louisa Frost]

Louisa var altid bange for at falde ned, men fyrens greb om hende virkede fast nok. Hun ville begrave sit ansigt ved hans skulder, hvis ikke hun var bange for, hvad han ville synes. Men selv i sin nuværende stilling kunne hun lugte den svage aroma af deodorant og så den macho harskhed i en lidt mild, naturlig grad.

Han spurgte om hendes navn. Hvorfor gjorde han dét? Louisas blik flakkede. Han var jo ikke "én af de nye". Louisa havde dog fattet så meget, at det var de nye, som var synderne.
"Du skal nok klare den, min skat," lød hendes mors stemme i Louisas hoved.

"Øh," svarede Louisa spagt og kiggede på de to andre - den blonde pige og den mørkhårede fyr, som havde været foran dem med en musegrå pige mellem sig. "Louisa, men .... Det er vel lige meget." Louisa så hen mod søen - det var jo bare vand. Det kunne hun vel stå model til. Hun havde badet på stranden meget som barn. Men det var bare ikke helt det samme - her var det ham, der styrede showet. Hun vidste ikke, om hun skulle spørge om hans navn - han var bare en fyr, som var langt højere i hierarkiet end hun var, og så betød den slags vel ikke så meget.

[Selma Åberg]

Selma stoppede op da de nåede til søen, hvor alle stod samlet. Gennemblødte mennesker farrede forbi dem, og hun var ved at støde ind i en af dem. Men hun nåede lige at rygge sig inden hun blev klasket op mod en eller andet tilfældig persons våde krop. Det ville seriøst ikke have været rart. Så ville det være ligesom for to år siden, da hun fik den kolde dukkert. Det havde været virkelig nederen at prøve det igen - måske bare på en anden måde.
Fyren stod nu ordentligt og kiggede på dem. Stadig med de der vrede øjne. Så gravede han sin telefon og pung op af lommerne. Sjovt som alle fyre havde deres penge i lommerne. Mærkelig vane. Inden han gav dem, kiggede han mistroisk fra Selma til Noah.
"Hvis I gør no-..."
"Bare rolig, søde, vi passer bare på dem. Men du skal i søen," lo hun og rakte hænderne frem for at tage imod hans ting. Med en kort tøven gav han Selma tingene. Hun puttede dem i sine lommer på sin nederdel. "Der vil ikke ske dem noget," forskrede hun ham om mens hun sendte ham et smil.

[David Bundgaard]

David lo af Pernille og børstede hendes hånd af hendes arm som om han var bange for hun virkelig ville smide ham i vandet.
Så hjalp han den anden pige op af vandet med et smil. "Bare rolig, det er forhåbentlig sidste gang du bliver smidt i søen," forsikrede han hende, da hun igen stod på land. "Få du noget tørt tøj på..."

Marc kom hen til dem med en korthåret pige. Hun så virkelig bange ud. Lignede nærmest en hund der var blevet sparket af sin ejer. Det var jo næsten synd, at hun skulle i søen. Louisa hed hun. Hun var ret køn, men hendes udstråling ødelagde nærmest det hele. Han kunne nærmest mærke hvor meget hun hadede sig selv og hvor meget hun ikke følte, at hun var noget værd.

Så kiggede han på Pernille og tog fat i hende. "Nåh, skal du lige have en dukkert?" spurgte han med et lumsk smil.

Lige da han havde spurgt hørte han en velkendt stemme. Et velkendt råb.
''Av for helvede!'' råbte Amanda efterfulgt af en helvedes masse banden og svovlen. Gamle reflekser rykkede i ham, og han var lige ved at sætte efter hende for at hjælpe, men det kunne han jo ikke bare gøre nu. Der ville sikkert komme andre og hjælpe hende og hvor slemt kunne det egentlig være?

[Pernille Maria Monggaard]

Pernille betragtede glad den leende David. Hun rettede på én af stropperne i sin top og så hen på Signe. David var så venlig at hjælpe hende op - så galant og kammerateligt.

Pernille nåede lige at høre pigen i Marcs favn fortælle sit navn. Hun kastede sine blå øjne på den korthårede pige, der så helt opgivende på alting - et kuet blik. Pernille slog selv blikket ned - turde ikke stirre for meget. Det var hjerteskærende.

Hun mærkede Davids arm og så ham op i øjnene. "Mig?" lo hun med et lille, påtaget fornærmet fnys, "du kan ikke bare lave om på rangordnen og kaste rundt med 3. G'erne." Pernille så udfordrende på ham - hun vidste, at hun slet ikke ville kunne hamle op med ham, hvis han gjorde alvor af sin trussel. Men hun ville have ham med i vandet!

Det undgik dog ikke Pernilles opmærksomhed, at det gav et ryk i David, og hun så sig hurtigt over skulderen. Det var Amanda. Amanda skulle IKKE have lov til at ødelægge nogens humør lige nu. Lige her. Davids tøven var nok til, at Pernille kunne nå at skubbe så hårdt til Davids arm, at han røg en halv meter ud i vandet og fik våde fødder.

"Sorry," smilede hun. Et lille vindstød fik hendes hår til at blæse bagud og lægge sig pænt til rette omkring hendes ansigt og skuldre igen. Det var synd for David - det syntes hun virkelig.

[Amanda Dagmar Carstensen]

Amanda bed tænderne sammen. Hun havde før prøvet at brække armen og kendte smerten, men det kunne fandme ikke passe det her. Det havde vel bare fået et slag. Hun kastede et blik rundt for at se om der var nogen der havde set det, og det var der heldigvis ikke. De havde travlt med at pjatte og det passede hende fint. Det var så pinligt at vælte og hendes udbrud af bandeord var simpelthen af smerte. Hun hadede opmærksomhed når hun dummede sig. Eller bare var klodset.
Håndledet smertede og belastende nok jog der stød af smerte op gennem armen når hun forsøgte at bevæge sig.

''Idiot græs''

Sagde hun for sig selv og rejste sig op. Hvad fanden skulle hun nu gøre. Den var nok bare forstuvet... Bare forstuvet.

[Sine Augusta]

Sine lempede læberne sammen og kneb øjnene i, men kunne alligevel ikke forhindre et lille hvin i at ryge ud, da hun fløj en meget kort ud gennem luften og fik hovedet og hele korpus under vand. Hun mærkede hvordan det mørke vand trængte ind i alt hendes tøj, gjorde det tungt, og ind i hendes hår og øre og næse. Føj. Hendes røv ramte sten/sandbunden på søen i det lave vand helt inde ved kanten og hun satte sig op med et ryk. Vand løb fra hele hendes ansigt ned i hendes øjne og ned ad halsen på hende. Føj. Der gik lidt tid endnu inden hun turde åbne øjnene og kigge. Tænk hvis hun havde fået noget i dem. Men det var ikke tilfældet. Hun hostede da en eller anden rakte hende en hånd og hjalp hende op.

"Bare rolig, det er forhåbentlig sidste gang du bliver smidt i søen, få du noget tørt tøj på..." Hun kiggede op gennem det våde hår på ham der talte. Og så at Pernille kiggede. Og hun var pinligt bevidst om aty når hendes t-shirt blev våd blev den fuldstændig gennemsigtig. Æv. Hvis hun så da bare havde haft noget at vise frem.
Og så det der. Ja, de var da meget godt. Hun blev ikke kastet i søen mere. Det var sjovt for dem en gang, og så kunne hun ellers godt skride nu. Skride og tage tørt tøj på, hvis det var det hun følte for. Så skubbede Pernille fyren i vandet og lo. Sine krydsede bare armee foran brystet og traskede lidt længere op på breden.

"Pis og lort..." mumlede hun for sig selv, og vendte sig for at kigge ud over søen. Folk svømmede rundt derude. Eller havde kampe. Eller stod og heppede på badebrogen og breden. Alle var så glade. Hun ville ønske at nogen kom hen og var glade sammen med hende. Hun ville ønske at nogen ville ønske at være hendes veninde og komme hen og sige at hun lignede en forkølet vaskebjørn. På en kærlig måde. Pis og lort. Hun kunne ligeså godt bare gå op og skifte tøj. Og så læse.

[Noah]

Noah smilede til Selma

"Jeg føler mig lidt som Robin og Batwoman her," han strakt sig og kyssede hende, stadig med fyrens ene arm bag på hans ryg i et solidt greb. Så fortsatte han mod badebroen

"Tør 1.g'er coming through," brølede han. Noah havde fanget konceptet og han var ikke sen til at få Fyren så langt ud at han bare gav slip på armen og skubbede. Han lo men så så efter Selma.

"Ville du have haft æren?" hun rynkede bekymret brynene

[Jonathan Bailey Smith]

Jonathan lo højlydt og lænede sig ud over kanten for at kigge efter putten da han faldt. Det ærgede ham bare at han var helt alene. Det føltes ondt at stå at le af nogen på den måde. Som en mobber, eller noget. Men okay, han havde nok godt af at få skyllet kæmpe ego'et ud af kroppen.
Hvordan fanden var Anton fx? Han havde ikke set ham siden han satte kursen mod Liam her, i salen efter talen. John havde egentlig håbet at han ville hjælpe. Men okay, det var nok ikke sandsynligt. Og det var jo heller ikke hverken noget han behøvede, eller de havde aftalt. Så det var vel fint nok. Men han måtte se at finde ham, så de kunne tage en dukkert sammen.

Mens han kiggede efter en velkendt, lækker skikkelse blandt mængden listede Røvhullet sig ind på ham bagfra. Ikke at han havde hørt ham, i hvert fald ikke før han fik et hårdt, vådt skub i ryggen og faldt ud over kanten på broen. Det lykkedes ham næsten at lave et vellykket hovedspring, men også kun næsten.

Da han kom op til overfladen igen lo han. Han trådte vande, og mærkede hvordan vandet allerede var meget varmere end det havde været til grillfesten. Selvom det ikke havde været koldt der. Men det var mega dejligt. Måske lige bortset fra drivvåd t-shirt og shorts. Men ud over det. Han gav den våde 1.g'er fingeren og råbte efter ham.
"You twat! That was NOT part of the plan!" Men han kunne ikke lade være med at grine. Han ville ikke op derfra foreløbig. På vej ud på broen så han Selma og ham Noah-fyren.

"Sellie, kommer du ikke i vandet?!" Råbte han til hende.

[Marc]

Marc lagde godt mærke til at David reagerede på Amandas pludselig udbrud, og han var taknemmelig for at Pernille tog initiativ. Initiativ til at måske for rystet David lidt på plads med hans tanker. Amanda kunne vel klare sig selv, hun var en stor stærk pige. Så måtte David køre den videre derfra eller gøre noget ved hele den situation med Amanda hvis det skulle påvirke ham sådan.
Han lo over Davids forundrede ansigts, men flyttede så sin opmærksomhed hen til pigen han havde spurgt om navnet.

''Det er vel altid vigtig på sin vis at vide hvem man slæber hele vejen ned til søen... Louisa''

Han sagde hendes navn med sin spanske accent, i et forsøg på at lade pigen smile en smule. Ideen om at smide hende i søen virkede faktisk voldsom tarveligt som de stod her nede og stakkels Sine stod også hel driv våd. Han gav slip på Louisa og lod en hånd rode op i de tykke krøller.

[liam]

Liam blev positiv over at fyren bare lo og gav ham fingeren. Homoer var måske ikke helt så sære. Bare fucking klamme. Gad vide om Jonathan var den aktive eller passive ? NEJ STOP! Eeeev, Liam. De eneste røvhuller der skulle kneppes var en lækker kvinde med en kæmpe ladeport. Og jader. Mmmm Patter, patter, patter.
Liam sendte en opadvendt tommel til Jonathan der råbte til en eller anden. Måske hans bolleven. Eeeh.

Laim vendte sig og blev mødt af en gennemsigtig T-shirt på en pige. Mmm. Patter, patter, patter. Han stod bare og så. (Sine hvis I skulle være i tvivl) Men så vendte hun ryggen til og gik. Liam stod lidt paf og så på den ryggen af hende. Crap. Han havde set ... boobs. Og stive nipples. Hff. Man burde spørge om hun frøs ...

[David Bundgaard]

Inden han kunne nå at reagere havde den lille møgtøs skubbede ham i vandet, så han fik våde sko. Han lo og slog ud med hænderne over situationen. "Fuck dig, Nille!" råbte han leende og vadede hen til hende. Så skubbede han hende selv hen til sig i søen, så hun selv kunne få våde fødder. Men hun faldt så kraftigt tilbage, at de begge to faldt direkte ned i vandet. Han faldt på røven ned i sandet med Pernille oven på sig, så han blev holdt under vand.

[Louisa Frost]

Louisa lyttede til den sydlandsk-udseende fyrs stemme. Han sagde hendes navn. Det lød så mærkeligt, når andre end hendes mor brugte det, for hans stemme var venlig ligesom hendes mors - måske venligere. Når andre sagde hendes navn, forventede hun altid det værste. Derfor stivnede hun også per refleks og forstod ikke fyrens imødekommenhed.

Hun blev totalt perpleks, da han slap hende og vaklede usikkert på benene. Hun slap. Hun slap sgu. Hvordan kunne man være så heldig?

"Tak," mumlede hun med sænket blik. Hun så op i fyrens brune øjne med et svagt glimt af taknemmelighed i sine dybe, brune øjne. Så løb hun forskrækket lidt væk fra ham - hendes bevægelser var stive af frygten for alt det nye. Men hun MÅTTE finde bare én, der ville følges med hende væk fra det her søle. Hun fik øje på pigen med det musebrune hår. Hun stillede sig lige foran hende - hun var selv så høj, at hun ragede lidt over hende den spinkle, drivvåde mus. "Jeg vil ikke i," sagde hun desperat, "jeg vil væk. Væk ... Hvorfor er der ikke bare rigtige lektioner her på stedet? Ligesom ham fyren sagde til morgenmaden? Jeg vil væk... og du skal med. Nogen skal med. Jeg vil ikke være herude. Der er mennesker - rigtig, rigtig mange... og ham dér fyren -" Louisa pegede, mens hendes tunge løb af med hende, "han er sød. Han er sød og rar. Men han er stadig en fyr, du ved ..." Louisa hev i pigens våde ærme.

[Pernille Maria Monggaard]

Haha, han kaldte hende Nille. De havde ikke lige snakket så meget sammen, hende og David - men David havde selvfølgelig været der, når hun prøvede at få skovlen under den lækre Marc.

Pernilles smil stivnede, da David skubbede til hende, og med et hvin snublede hun ud i vandet og landede tungt oven på David, så de begge blev totalt våde. Christ, hun var ikke iført andet end sin hvide top og en hvid BH indenunder, foruden sine lårkorte shorts. Det efterlod sikkert nada til fantasien... men hvad fanden. Heldigvis var Davids ansigt ikke under vand, men Pernille blev alligevel bekymret for, om han havde slået sig i baghovedet.

"Ej," sagde hun med en lille rynke i panden, "er du okay?" Hun løftede hans hoved lidt med sin ene hånd. Hans hår, der var stift af voks, føltes lidt klistret under hendes fingre.

Pernille blev pludselig bevidst om deres akavede stilling og rullede væk fra ham, så hun lå ved siden af ham. Hun så op i himlen, der havde samme farve som hendes øjne og følte et stik af dårlig samvittighed. Det var jo slet ikke gået hendes næse forbi, at David og Amanda stadig virkede vilde med hinanden. De havde det sikkert også godt sammen - eller havde haft det godt sammen. Hun vendte hovedet og så på ham - gjorde mine til at sætte sig op.