Første skoledag - Putternes dukkert

[Pernille Maria Monggaard]

Pernille var alvorligtalt ved at knække sig af grin. Det her var bare så fucking sjovt. Hendes latter blev skiftevis stakåndet og skinger som et mågeskrig. Hun fulgte krumbøjet med de to fyre, mens hun prøvede at få vejret.

"Haha... haha... haha... ahaha..." Pernille tumlede om i græsset og kunne bare ikke komme videre - det gjorde ondt i mavemusklerne, og hun var totalt overladt til latterens ekstatiske leg. Hun krummede sig sammen i fosterstilling og bed sig hårdt i hånden for at kvæle sin latter. Tårerne piblede ned ad hendes kinder.

"Gosh, drenge I er sgu ... haha... hahaha... oh, crap..."

[Sine Augusta]

Sine stod og betragtede sin gåsehud. En sjov opfindelse. Og et mege sjovt navn. Hun lod forsigtit den ene hånd glide hen over de små knopper på hendes overarm. Inden hun kom i tanke om, at hvis hun gjorde det kunne folk se hendes bryster. Fuck. Hun skydte sig at få armen tilbage. Det hjalp nok ikke pisse meget alligevel. Men hvis hun skulle være ærlig. Hvem kiggede? Ingen, nej, præcis. Pernille og Marc og David havde fået travlt med at gøre hvad unge med venner gjorde. Havde det sjovt. Drillede uden at blive vrede. Hvor så de godt ud sådan.

Den anden pige de havde slæbt med ned til søen var vist ikke blevet våd. Heldige asen. Men hun så nu alligevel langt værre ud end Sine.

"Jeg vil ikke i," sagde hun, da hun stilte sig lige foran Sine, og tydeligt var højere. Hun lød helt fra den. Hun så også sådan ud. Som om hun virkelig var panisk bange for det. For at der ville ske hende noget slemt. Og så var Marc sød ved hende. Næh dog, fyyyhaaa. Slem Marc, det kunne hun godt se. Hun var lige ved at sige, at selvfølgelig var han sød, pigen så da godt ud. Så hun kunne ikke klage. Ja, hun overvejede endda at se bitter ud og gå sin vej. Men det skete ikke. Det ville være det dummeste hun kunne gøre. Dummere end noget andet.

Sine kiggede ned på sit ærme da pigen hev lidt i det. Så så hun hen over pigens skulder, på en dreng der stod og kiggede på hende. På hende! Seriøst, det var aldrig sket før. Hun mærkede at hun rødmede. Så kom der et lille smil. Han kiggede, på Sine. Wow. Så nikkede hun til den anden pige.

"Lad os skride." Så tog hun pigens hånd og de betydte at gå op mod skolen igen. Sine havde det umådeligt godt med sig selv. Hun følte sig pludselig ovenpå. Hun hjalp en her, der havde bedt om det, fordi Sine var...hvad..tryg? Og nogen havde kigget på hende. Ikke så skidt da endda.

"Sig mig, hvordan undgik du at blive våd?" Hun smilede til pigen ved siden af hende. Det var ikke gået op for hende før, at hun jo var helt våd, og pigens hånd også blev våd nu. "Undskyld, jeg havde glemt..." Hun slap hånden igen, med et undskyldende udtryk. Crap. Hun måtte ikke gå nu, nu gik det jo lige så godt.

[Louisa Frost]

Louisa lod sig uden et ord trække med af hende pigen, der havde rødmet over ét eller andet, Louisa stadig ikke kunne begribe, selvom hun læbebidende tænkte, så det knagede, mens hun blev slæbt med.

"Det ved jeg ikke," sagde Louisa og så overrasket på den musebrune, "han slap mig." Det var måske nok det mest indlysende, hun kunne sige, men Louisa var så lettet, at hun ikke anede, hvad hun sagde; hun rystede stadig panikken af sig, mens de hastede af sted.

"Ej, men du ska' da os' ha noget tøj på, ska' du ik'?" sagde Louisa, pludselig smittet af den andens glæde. Det var i hvert fald en følelse, hun kunne hage sig i midlertidigt - bare for at komme væk fra det underliggende følelsesregister. Og nu trådte hendes jyske også mere frem. Øv.

[Sine Augusta]

Sine kiggede ned af sig selv. "Jo, det må jeg jo nok hellere."
Det var også koldt. Og pinligt. Og der var vel ikke så meget at blive for. Pigen var jyde, ligesom hende selv.

"Du behøver altså ikke gå med," hun skar en grimmasse, det lød forkert, "jeg mener..du må godt, hvis du..altså, vil?" Hun smilede lidt genert igen. Kom så, Sine, du kan godt. Bare, tænk på hvordan andre mennesker taler og gør. Det må virke, det virker for dem. Og alle piger klæder om sammen. Og går på toilettet sammen. Det fungerer.

Nu gik hun op på sit værelse, så kunne pigen følge med, hvis hun ville. Ellers have Sine failet endnu en gang.

//forlod tråd, og går til hendes værelse.

[Marc]

Marc havde ikke en chance da Pernille hoppede op på ryggen af ham og David fangede ham efterfølgende. Det kolde vand trængte gennem stoffet og lugten af søvand hang over dem alle tre nu. Han bandede lavmælt et eller andet på spansk over dem, men et smil prydede hans læber og han kunne ikke lade være med at bemærke Pernilles bryster der blev trykket ind mod hans skulderplader.

"I er fandme tarvelige" sagde han da de gav slip og vred sin hvis t-shirt. Pernille smed sig i græsset og vred sig af grin og det var smittende. Hendes grin var voldsomt, men helt igennem oprigtig. Den var egentlig ret charmerende, fordi hun ikke holdte den igen og gøre den pæn. Han kunne ikke selv lade være med at le og lægge sig selv ned i det bløde græs der var lunt af solens varme stråler.

''Så så, du skal ikke græde Pernille, mit tøj kan vaskes''

Han hentydet til tårerne der trillede ned af hendes kinder, fuldstændig klar over at det var latteren der fremkaldte dem. Han sukkede ud og nød varmen. Stanken af søvand hang i hans næse og han kunne nok ikke undgå et bad, selv om han havde været det imorges. Solen varmede ham og vandet fordampede stille var det våde stof. Han missede med øjnene da han så mod David.

"Har du din bike med?"

Han snakkede selvfølgelig om Davids motorcykle, som han garanteret havde fået her over. Det skulle ikke en gang overraske Marc hvis David endda var kørt her op, på ryggen af den store maskine hele vejen fra København.

[David Bundgaard]

Nille lå pludselig på jorden mens hun var ved at kvæles af grin. Han havde aldrig set en flippe så meget ud af latter. Jo, måske engang hvor han havde set meget mærkelig ud fordi Amanda havde lavet en eller anden spøg med ham. Men hvor han før havde smilet - måske endda leet - over mindet, gjorde det ham bare melankolsk, så han pakkede forsigtigt mindet ind i en skuffe i hans tanker og lukkede den i. Det var egentlig ærgerligt at så mange gode minder bare blev skubbet væk hver gang - i stedet for at de blev nydt og leet ad som de engang blev. Men nu var han så glad, han ville ikke dvæle ved det. Det var seriøst for nederen. Hun var fucking fortid, hun havde fucking været den forkerte hele tiden.

I stedet for at lukke sig inde eller overdøve tankerne med fortidens stemmer, lo han af Pernille. Hendes latter smittede. Han rotterede en finger for siden af hovedet som for at vise, at hun var syg i hovedet. Inden længe lå alle tre på græsset og lo.
"Har du din bike med?" hørte han pludselig Marc spørge.

Han vendte sig mod sin ven med et skævt smil og lavede en tommel op. Han havde kørt den herop. Havde så bagefter hentet sine ting og bragt dem hertil med tog. De fandes tog-mennesker ville ikke engang fragte en fucking motorcykel...

[Pernille Maria Monggaard]

Det kom lidt bag på Pernille, at både Marc og David fulgte hendes eksempel. Marcs latter var både dyb og mild, mens Davids var mere drenget, men whoa, de var begge så pissecharmerende, som de lå dér og lo hæmningsløst i nærheden af hende. Hvis hun strakte armene ud til siderne, kunne Pernille nå dem begge. Pernille tillod sig selv at nyde øjeblikket, hvor hun mere eller mindre var i centrum. Da hendes latter stilnede lidt af, lagde hun sig på maven i græsset og så på dem - hendes kavalergang var måske lidt for tydelig, så hun skubbede toppen opad, selvom det sikkert ikke hjalp stort, fordi den var drivvåd og gennemsigtig. Men hun fik det bedre med sig selv. Pernilles blik udtrykte tydelig beundring for David, da det kom hende for ører, at han havde en motorcykel - for det var vel dét, en "bike" var.

"Cool," gav hun sit besyv med og smilede til dem. Hun rejste sig op, halvt leende for lige at ryste den sidste latter ud ad kroppen.

[Anna Mørk]

//Forlader tråd, efter at have siddet og røget smøgen færdig.

[Jonathan Bailey Smith]

Jonathan fulgte Selma og hendes nye, eneste interesse da de forlod søen. Så rystede han på hovedet med et grin. Par. Bare så typisk. Ikke at han overhovedet var sikker på om de var kærester. Men det så sandelig sådan ud. Og tøsen glemte jo alt omkring sig. Hun kunne da i det mindste have vinket. Nevermind.

Der havde putten satme fået ham. Taget ham på sengen, så at sige. Men det var fint, det havde hele tiden været hans plan at komme i vandet. Men måske ikke med alt tøjet.

John svømmede over til ende af broen igen, og hev sig selv op i armene. Han kunne lige nøjagtig nå, og gudskelov for det, det andet havde været pinligt. Så sad han der og krængene sin våde t-shirt over hovedet. Det kunne da ikke passe at han var den eneste der gerne vlle bade. Det var jo ikke koldt, eller noget.
"Er der ikke nogen der skal med I, eller hva?!" Råbte han ud til folk og smilede da han i hvert fald fik lidt reaktion fra nogen af de andre 3.g'er (NP) Så hoppede han i igen og lavede en salto inden han landede i vandet.

[Marc]

Marc satte sig op på albuerne for at se på David over Pernille. Selvfølgelig havde David sin kværn med, den dreng kunne jo ikke leve uden den. Hvor Marc havde været igang med at tage et kørerkort til bilen, havde David valgt at tage til motorcykle med det samme. Han havde også fået sig før Marc, og han måtte da tilstå at han havde været misundelig på David.

''Så kan vi snart holde ræs.''

Ikke at Marc gad. Han kunne faktisk ikke fordrage når de der såkaldte Brian'ner fyrede den af i deres gamle øser og brugte det som en potensforlænger fordi de ingenting havde mellem benene. Han havde et kørerkort for at komme fra A til B eller hente hans mor når hun havde været på arbejde til sent om natten og hans far ikke gad hente hende. Han boede i Århus og havde ikke brug for en bil, fordi det meste altid havde ligget lige i nærheden. Men derfor havde han stadig været en smule misundelig på David.

''Har du egentlig kørerkort, Pernille?''

Han så på pigen ved siden af ham. Hun var 3.G'er og hed Pernille. Meget mere kunne han ikke sige om hende, andet end hendes udseende. Han vidste ikke engang hvor hun kom fra, men ud fra hendes accent ville han ikke skyde på Jylland, men Sjælland. Men han vidste at han havde snakket med hende til festerne... Han kunne bare ikke huske så meget fra dem.

[Pernille Maria Monggaard]

Pernille lo lidt ad de to, hvis kammeratelige omgang med hinanden fik hende til at føle sig mere afslappet. Der var intet så dårligt som at prøve at tale med to mennesker, der ikke kunne sammen; Pernille havde altid haft et lille talent for at kile sig ind i et fællesskab, uden at man stødte hende helt fra sig.

Hun smilede charmerende til dem, da Marc spurgte, om hun havde taget kørekort. Det havde hun ikke, hvilket ærgrede hende meget nu; hun kunne have kørt bil i et helt år, hvis hun havde taget det. Men det var én af ulemperne ved Lyngvig - Pernille havde bare ikke kunnet nå at tage det og tænkte, at hun ville gøre det, når hun var blevet student. Det var også bedre for hende økonomisk, da hun selv havde sparet op til at få lov at være her, for hendes forældre betalte ikke det hele. Pernille svarede ærgerligt: "Nej, desværre, men jeg ville da aldrig takke nej til en tur," tilføjede hun smilende.

Det dér med knallert havde aldrig været hende. Selvom hun havde fået lov, gad hun ikke tage et knallertkørekort. Hun havde altid bare cyklet.

[David Bundgaard]

David rystede på hovedet med et smil. De skulle kraftedeme ikke bruge Shirley til løb, hun skulle behandles ordentligt. Han havde selv brugt sine egne penge på hende. Han havde arbejdet en hel sommerferie for at få penge til hende sidste år, da han var ved at tage kørekort. Yeah, og han kaldte hende Shirley, for det havde sælgeren også gjort. Og det stod på hende. Shirley. Det behøvede folk ikke at vide, at han kaldte hende. Kun for sjov måske...
Nille havde ikke kørekort, men hun virkede heller ikke som en type der ville få det som det første. Hun virkede faktisk lidt som om hun var yngre end Marc og ham, selvom hun var ældre. Men tit kunne man jo slet ikke mærke den slags.
Han smilede atter, da Pernille hentydede til at få et ride på hans motorcykel mens han rodede sig lidt i håret.
"Du kommer bare..." svarede han og lavede endnu en gang en tommel op i hendes retning.

[Samuel]

Samuel og Sophia havde uden større besvær fået smidt de to tøser (Freya og Lizz) ud i søen. Han havde løbet med dem hele vejen ned til søen. I fuld fart. Han kunne godt mærke, at han og Anton havde fået trænet intenst de seneste uger. Samuel havde smidt tøsen med de røde læber i vandet og Sophia havde fået japaneren. De havde faktisk taget det ok pænt, da de endelig kom derned og havde lavet noget vandpjaskeri og smidt vand på deres kidnappere også. (Skal nok ændre det, hvis de ikke ligner dem, det var bare for at have noget fyld xD).
Stemningen var god, og vejret var meget bedre end både sidste år og forrige år, hvor han selv havde fået turen.
De fleste tog svømmeturen med højt humør og smed også deres ældre bødler i vandet og der var en masser latter og skrig og skrål.

Der var vel omkring en halv times tid til skoledagen begyndte (bare et gæt?) så Samuel havde smidt sig i græsset sammen med Sophia og Anton. Han og Anton delte en sjælden cigarret, men Sophia røg ikke. De kiggede ud over området, hvor nogle 1.g'ere havde erklæret vandkrig mod de andre to årgange og nogle andre sad spredt rundt omkring i græsset og talte.

[Anton Sommer Engström]

Den pakistanske pige som Amanda havde udpeget for ham havde strittet imod, så hendes stol endte med at vælte før han fik ordentlig fat på hende. Han havde endnu ikke grejet om det var af ægte modvilje eller for sjov, men i søen kom hun da.

Han havde hentet sin opgave og lå i græsset og fik den skrevet færdigt, mens Samuel og Sophia snakkede og han delte en smøg med Sam. Det var ved at blive en dårlig vane. Ikke at han ikke kunne styre det, men han gad simpelthen ikke blive ryger og få dårlig ånde og lugtende tøj, så han måtte hellere tænke sig om. Men når han talte efter, havde han kun røget 5 smøger hele sommeren faktisk, den her inklusive, så det gik nok alligevel. Samuel røg heller ikke, det vidste han. Hans træner ville nok også dræbe ham hvis han begyndte, intet mindre.

Anton kiggede lidt rundt efter Jonathan, men da han ikke kunne se ham, gik han ud fra at han havde det sjovt. De behøvede jo heller ikke være sammen. Han havde også den opgave der skulle gøres færdig. Men han manglede kun en halv side nu.

[Marc]

Marc havde ikke svært ved at forstille sig, at David på ingen måde havde noget imod tanken om at give Pernille en tur. Og hvis det var det der skulle til at muntre den fyr op, så ville Marc da glædeligt lade David få Pernille. Eller ikke få, Pernille var jo sin egen, men Marc ville bare ikke ligge sig imellem så. Hvad var det nogle kaldte sådan noget for sjovt - en cockblock? Marc slog en latter op over sine egne tanker og satte sig så helt op. En del folk var allerede gået tilbage fra søen og på vej mod skolen igen.
De skulle jo også snart have timer igen, selv om det var fristende at blive væk og bare nyde tonerne sno sig om hinanden med stemmerne fra de fire mest geniale mænd i musikkens historie. Der skulle nok ikke meget til at overtale ham bare at hænge ud over gøre det han holdte mest af, men han gad heller ikke pjække bare for at pjække. Så kunne man sgu lige så godt være til timerne.

''Nå, gut og gutinde, jeg tror sgu jeg vil gå tilbage få mig noget tørt tøj på og være en artig elev her på Lyngvig.''

Han skubbede sig op at stå og så ned på dem. Ikke nødvendigvis afventende på at de fulgte efter ham, det betød ikke noget. Men hvis de ville med tilbage skulle de vel have chancen for at sige det.