Værelse 4

[Amanda Dagmar Carstensen]

Amanda så måske ikke hvordan Noah et kort øjeblik kiggede på hende, men hun kunne se hvordan Lærke så på hende med en vrede på fuld smadder. Det kunne måske også se helt forkert ud det hun og Noah havde gang i, men så igen. Lærke havde virket sur på Amanda fra første dag og hvad Amanda havde gjordt var et mysterie.
Hendes bedste gæt ville være at Lærke i det hele taget bare ikke kunne fordrage hende som person.

Men det var fandeme stramt, så var der jo ikke noget at gøre. Amanda havde jo ikke prøvet at blive perleveninder med hende, eller opsøgt hende med alt muligt lort. Ikke at hun havde ignorerede Lærke, men holdt afstand dog. Amanda kunne ikke lade være med at lytte med i Noahs og Lærkes snak... Eller Noahs snak til Lærke.

[Lærke]

Med et fnys og øjne der rullede læste Lærke videre, men fyren blev ved at se på hende, som om det var hans forpulede ret at få et svar. Som om hun skulle være imponeret over at han kunne læse en titel. Come on. Fordi hans hår var vådt og han bluse klæbede skulle hun så logre med halen og nikke fordi han ville snakke med hende. Som alle andre tøser åbenbart gjorde.

"De fleste bryder sig nok ikke om at læse om kvinder der skærer i deres kønsdele for at føle sig i live," sagde hun monotont.
Så smut tilbage til 50 Shades så du kan citere den for dine dates, så de synes du er sofistikeret og mandig og gerne vil have dit lem.
Men det sagde hun ikke.

[Noah]

Hun er stone cold. Hvilket fik ham til at smile. Han lænede sig mod hendes seng, høj nok til at kunne se lidt ned på hende i hendes liggende tilstand. Måske smilede han også fordi han havde læst bogen og fordi han nu netop ville afsløre dette, ikke at det var nogen hemmelighed men han glædede sig til at se hendes ansigtsudtryk.

"Personligt kan jeg bedst lide den desperation der indtræder efter Hr. Klemmer ikke eftergiver hendes krav i hendes brev og synes hun er syg i roen, så er cutter thingy lidt banal, ikke?"

Hun sukkede. Vendte sit udtryksløse ansigt og så ham lige ind i ansigtet. Det var som om hun ville klappe ham for at være en god hund, i stedet for at finde ham lidt interessant. Som om han selv kunne finde sin godbid i skabet, for hun havde ikke tænkt sig at belønne ham.
Så vendte hun ansigtet igen.

"Men man skal også være kontroversiel for at blive nobelpris modtager," prøvede han.

[Lærke]

Virkeligt. Han blev ved. Hvorfor tog Amanda så lang tid med at gøre sig klar til hendes flirt. Det var jo fucking lige meget. Han var jo stadig pisse irriterende. Og skulle hun blive en juhu-girl og se imponeret ud fordi han havde læst en bog. Og nu brugte fine ord om den.
Havde hun noget imod alle folk? Ja. Det havde hun nok. Hun kunne høre Aske sige hun skulle tage sig sammen. Vise folk et kønt smil og starte en samtale, men ham her var ikke hendes køb te.
Hun satte sig helt op, hvilket gjorde at han flyttede sig fra hendes seng.

"Virkeligt? Det er ikke lige den opfattelse jeg har," sagde hun. Stadig irriteret på ham. Stadig lidt pissed over at Amanda slæbte en med ind på det her tidspunkt når de åbenlyst begge var fulde. "Jeg troede det handlede om folk der skrev god litteratur i deres samtid. Det omhandler et helt forfatterskab og ikke bare en enkelt bog selv om at Jelinek nok netop er det i alt hun skriver, men at rede nobelpris forfatterne er en lille smule modigt, som at sige at Oehlenschläger og Holberg er ens fordi de er med i den danske Kanon."

Udtryksløst og monotont fyrede hun svadaen af for at lukke kæften på ham og give tid til Amanda kunne blive færdig. For fuck sake.

[Amanda Dagmar Carstensen]

Amanda var ikke hel med på hvad Lærke og Noah snakkede om, selv om hun havde hørt nogle af navnene. Oehlenschläger og Holberg. Men dansk og litteratur i det hele taget havde aldrig været hendes stærke side. Overhoved. Når hun havde lektier i dansk, spurgte hun som regel altid Marius om hjælp, for han var så meget bedre end hende og hun hjalp så ham med de naturvidenskabelige fag.

Så på trods af at hun var fuld, holdte hun sin mund. Der var ingen grund til at lade som om hun kunne snakke med på noget hun ikke anede om, fuld eller ej. Hun fandt den sorte striktrøje hun havde ledt efter og nogle skinny jeans. Med hurtige bevægelser fik hun den fugtige skjorte af over hoved og trøjen på i stedet. Hun burde måske have skiftet bh, men det gad hun ikke og derefter trak hun bukserne på. Det var lidt svære med hendes arm i gips, fordi de skulle trækkes på, men det gik. Noah var jo hel optaget af Lærke, så det gik nok at hun skiftede foran ham ... Og desuden havde han jo alligevel set hende i undertøj, så det gik nok.
Men Lærke ville nok se det som en grund til at hade hende endnu mere.
Hun lukkede skabet og afbrød ikke de to, men betragtede dem blot.

[Noah]

Noah smil blev kun bredere. Det morede ham. Det var en samtale om litteratur han ikke havde forventet fra det spinkle apparatur som virkede til sagtens at kunne slå ham i gulvet, ville hun det. Hvilket det virkede som, men som hun ikke gjorde.
Han var en smule fascineret af hendes udtryksløse maske og øjnene der udtrykte i stedet.

"Yeah, du har ret," sagde han med latter i stemmen. "Drunken babbling. En anden dag så tager vi den her samtale og så er jeg måske ikke så ... stupid."

Han udtalte det danske stupid med for meget t og for meget blødt d. Måske for at understrege. Måske for at behage. Mest fordi han ikke ville gøre et større fjols ud af sig selv.

[Lærke]

Hun hoppede ned. Så hvordan Nishay havde vendt sig væk. Vidste at hun lyttede. Så Amanda stå klar. Følte fiaskofjæs' selvtilfredse mine. Hans grønne øjne der skulle være besnærende og hans tænder der skulle vise velstand, påpasselige, men alt ved ham skreg forfængelighed og uoriginalitet.

"Så har du selvfølgelig også haft tid til at kneppe Wikipedias sekretær og tilegne dig hendes snuskede tanker om nobellisten."

Hun så vendte opmærksomheden mod Amanda.

"Er det slut?" Mente hyggeaftenen.

[Amanda Dagmar Carstensen]

Det var tydeligt hvor meget Lærke ikke kunne have Noah og hans karl-smart attitude, så Amanda kunne ikke lade være med at fnise en smule. Måske var Lærke grov, men hun kunne virkelig finde ud af at pille folk ned på en måde så hun ikke bare virkede bitchede, men at det vitterlig var modpersonen der var nederen. Men så vendte Lærkes øjne sig over på hende og et øjeblik troede Amanda at det var fordi hun ikke gad at hører hendes latter.
Men det var det åbenbart ikke.

''Hyggeaftenen?'' Lærke kunne jo ikke rigtig mene andet vel? ''Nej, jeg tror stadig at de har gang i den der over. Eller der var lidt tamt.''

Folk var jo sivet væk lige så langsomt og hun havde haft David, som havde provokerede hende. Så lige nu var hun ikke så ked af ikke at være der over. Gæt og grimasser var overvurderet ... For let sluppet af 3.G'erne som underholdning, spurgte man hende. Men det sagde hun nu ikke højt.

[Lærke]

Det havde været fandens tamt hele tiden. Ikke et minut af det havde været fedt. På trods af det følte Lærke faktisk at hun havde haft en nogenlunde aften. Hun havde da snakket med folk. Adam. Havde fulgtes med Nishay. Syntes stadig ham Marius var røvirriterende og havde stadig besvær med at finde ud hvad fanden han havde villet da han kom. Stork.

"Ja så," sagde hun montont. Lænede sig mod sengen. Værdigede ikke prettyboy et eneste blik. Så bare på Amanda. Hendes øjne smilede, hvis man kunne se den slags tegn ved hende. Hun brød sig ikke synderligt om Amanda. Havde heller ikke synderligt noget imod hende.

[Amanda Dagmar Carstensen]

Amanda kendte ikke Lærke godt nok til at kunne se smilet i hendes øjne, men det virkede ikke helt så hårdt som det det kunne. Hun ville nok aldrig blive klog på Lærke ... Det var sådan noget Marius kunne finde ud af, ikke hende.
Hun kunne ikke en gang finde ud af om Lærke ville have hun sagde mere, med hendes 'Ja så,'. Som om hun forventede noget.

''Men de regnede vel heller ikke med den store fest, når de mener vi skulle lave Gæt og Grimasser.''

Hun sagde det som mente hun det ironisk. Jonathan og Anton var jo kommet med al den sprut, men hvis Amanda skulle være ærlig, så mente hun det jo. Hun slog lidt ud med armene og kunne mærke at det trak lidt i smilebåndet.

''Men vi ville ikke forstyrre jer,''

[Lærke]

Lærke snerpede munden en anelse sammen og så ned på den mindre pige.

"Nej vi skal se Atlantis. Et mesterligt værk. En filmklassiker," sagde Noah ved siden af hende. Hvilket Lærke hverken kommenterede eller værdigede et blik. Ikke fordi hun havde noget imod Atlantis eller Disney for den sags skyld, på ingen måde, men fandt det bare ikke charmerende at han spillede på deres tidligere samtale.

"På trods af jeres svigfulde intentioner så må I to sekretfyldte mennesker hygge jer, så vil jeg måske dele en cola med Nishay og føle mig beriget af jeres nærvær."

Hun fulgte det op med et mærkeligt tvetydigt smil til Amanda der forsvandt næsten lige så hurtigt det var kommet.

[Amanda Dagmar Carstensen]

Det var forkert at sige over for Lærke at de ikke ville have forstyrret dem, det kunne man se med det samme. Hvordan hun snerpede munden sammen og hendes blik blev hårdt. Hvad fanden? Amanda havde ikke ment det dårligt på nogen måde og Nishay fandt det jo tydeligvis ikke rart at Noah var der, så hvis de blev ville Lærke og Nishay nok blive endnu mere stramme.

Men Noah prøvede at redde den. Det gik bare ikke særlig godt.

Havde hun ikke boet på værelse med Lærke havde Amanda nok ikke kunne holde sin kæft, men hun orkede egentlig ikke at blive uvenner med Lærke og så skulle sove på samme værelse.
Men da Lærke så åbnede munden gik det lidt i vasken. Hun så på den højere pige med løftede øjenbryn og hun lagde armene over brystet.

''Jeg troede sgu du var bedre end at mene at det kun var piger der kunne lege sammen med piger, og man kun kunne være sammen med en dreng hvis man skulle have sex.''

Hendes stemme var normal. Ikke hidsig eller vred, men hun kunne bare ikke holde sin kæft, for det var så tydeligt med Lærkes ord, hvad hun regnede med at Amanda og Noah skulle. Lærke kendte hende ikke og skulle ikke stå og lege helgen foran hende.

[Lærke]

Havde Lærke være sin bror havde hun smilet smørret og nok leet lidt. Hun ville afslappet have lagt armen om Noahs skuldre og sagt at hun ikke havde sagt noget om sex ergo måtte Noah blive en heldig fyr i nat.
Men Lærke var ikke Aske, et faktum de to søskende tit skændtes om. En af dem skulle jo være den ucharmerende fornuftige. Siden Aske både havde udseende, charme og mennesketække var det jo fordelt.
Istedet tænkte Lærke på Thøge, på Krille, på Luffe. Alle tre mænd hun aldrig havde haft sex med. Okay ret beset var de drenge endnu, men på hendes alder, og hun havde ikke gjort det. Havde ikke gjort det med hendes brors bedste venner selv om de var der hele tiden og hele tiden ville have hende med til ting der inkluderede dem. Hun havde så mange relationer til drenge at hun ikke ville kunne lave andet end ligge med spredte ben hvis det Amanda anklagede hende for var hendes synspunkt.
Amanda havde tydeligvis ikke kunne regne ud at de svigfulde intentioner blot omhandlede løgnen om hvorvidt de ikke ville forstyrre. Det var en høflig floskel som ikke kunne være mere usand. Ikke at ville forstyrre ville have været at holde sin kæft mens man kom ind, eller være blevet væk hvor man netop ikke forstyrrede.

Indeni Lærke foregik en magtkamp om hvorvidt hun skulle grine højt af denne misforståelse. Eller om hun skulle græde over tabet af dem som ville have forstået hende derhjemme. I stedet var hun udtryksløs. Som sædvanlig.

"Okay," sagde hun og trak på skulderne. Skulle hun sige undskyld for noget hun ikke havde hentydet til. Ikke rigtigt. Det med sekretet havde nok. Men det var bare hendes måde at snakke på. Hendes sprog. Hendes slang. "Så undskyld. Det var ikke min mening at antyde det."

[Amanda Dagmar Carstensen]

Amanda så et øjeblik på Lærke. Anede ikke hvad der var i vente. Ville Lærke tage det som oplæg til en diskussion, blive sur eller bare kølig?
Hun havde ihvertfald ikke regnet med en undskyldning. Uanset om den var oprigtig eller ej. Det slog hende lidt ud af kurs og Amanda, der ellers havde forberedt sig på et hånligt fnys og total ignorering fra Lærkes side efterfølgende, var ikke i tvivl om at et forvirrede blik gled hen over hendes øjne et øjeblik.

Så trak hun lidt på skuldrene og var igen hel afslappet.

''Går nok. Det er bare nederen når folk tror sådan noget. Jeg gider ikke være sammen med ham, når nu han er sammen med Selma.''

Hun tænkte ikke over at hun snakkede som om Noah ikke var til stede i rummet. Det var først da ordene var ude af hende at hun så på ham.

''Altså, jeg syntes bare det er så forkert sådan noget ... Lort.'' Hun kunne godt høre at det lød dumt og hun prøvede at forsvare sig selv over for noget hun overhoved ikke var beskyldt for. ''I ved hvad jeg mener.''

Hun slog ud med armene og selv om det var virkelig dumt sagt, så virkede hun ikke synderlig flov over det. Det var der jo ingen grund til. Så slemt var det jo heller ikke.

[Noah]

Noah kom til at grine.
Og så gik et op for ham. Han havde leet af Lærke før. Han havde leet fordi hun havde sagt det med vaskemaskinen og det havde overrasket ham. Det havde ikke været hvad han havde forventet. Af nogen. Hun virkede reel, som om det var hendes måde at være på.

Men ... det var også hende der havde været en bitch overfor Selma. Han havde fanget tonen om end ikke ordene. Han syntes ikke det var fair at Amanda blev udstillet på den måde, han vidste at han så godt ud, man kunne vel ikke undgå at tænke på ham nøgen hvilket Amanda tydeligvis også havde gjort. Så var han lige ved at stoppe med sin første tanke. Han turde faktisk ikke tage fat i Lærke, hun ville skærer hans nosser af og fodre dem til ham. Hun var så spinkel men måden hun bar kroppen på sagde ham at hun var stærkere fordi hun havde kontrol.

"Okay jeg tror Amanda," han tog en arm mellem de to piger fik fat i Amandas arm og hev hende hen til sig så hans arm landede over hans skulder, han trykkede hende ind til sig med et smil, "vil smutte fra dig, Tunderstorm," han blinkede til hende, men Lærke viste ingenting til ham, hvilket var unormal.